Holdet 3m ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3m ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau	Oldtidskundskab C
Lærer(e)	Tinna Ryom Petersen
Hold	2025 ol/3m (3m ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Epos, Homers Iliade
Titel 2	Drama, tragedie, Antigone
Titel 3	Filosofi, Platons dialog Protagoras
Titel 4	Skulptur
Titel 5	Romersk stoicisme, Seneca
Titel 6	Romersk stoicisme, Seneca
Titel 7	Forløb#6

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Epos, Homers Iliade Iliade Introforløb med de olympiske guder, eleverne udfærdiger selvstændigt et katalog over de olympiske guder, deres særtræk, virkeområde og attribut. Ved fælles gennemgang fortælles relevante myter, som medvirker til at give et indtryk af de græske guder (grækernes opfattelse af deres guder) herunder i særdeleshed deres antropomorfe træk. Vi læser Prometheus-myten i Platons dialog Protagoras som introduktion til den antikke græske kultur, den antikke myte og dennes anvendelse i datidens samfund. I sammenhæng præsenteres mytens funktion og der knyttes en sammenhæng til vores moderne samfund. Denne sammenhæng bruges som eksempel på udviklingen fra mythos til logos både i datiden og i moderne tid. Iliaden læses med særligt fokus på køn og ære (kønsroller i datiden med perspektiv til moderne opfattelse af disse). Begreberne ate, hybris og nemesis inddrages i analyse og tolkning. De græske guders antropomorfisme diskuteres i sammenhæng med grækernes mentalitet og tilgang til det guddommelige. De homeriske kunstkneb (lignelser, prydadjektiver, patronymika og formler) inddrages i tolkningen og i sammenhæng med værkets historik (mundtlighed, versemål). Materiale: Andreasen og Refslund, Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 11-27 Homers Iliade, Otto Steen Due, Gyldendal, 2006 1. sang, vers 1-303. (slutningen læst i Gelsteds prosaversion) 3. sang, vers 1-180 + 314-461 6. sang, vers 237-529 16. sang, vers 1-100 22. sang, vers 77-404 Homer, Iliaden, Otto Gelsted, Thanning og Appels forlag, 1997
Indhold	Kernestof: I har fået færdiggjort de to skrivelser om guderne, en fra hver "side" lægger dokumentet ind i old-mappen her på Lectio. Læs s. 30 i Paideia, medbring både den og teksten ("Protagoras"), som I fik sidst. I har fået læst s. 23-27 i Paideia. Medbring Iliaden og noterne fra sidst samt høretelefoner. I har fået hørt min snak (podcast i old-mappen) om Iliadens 1. sang, vers 1-53 og gjort notater i selve teksten. Læs slutningen af 1. sang i Gelsteds prosaversion (den gule i kompendiet). Overvej de tre punkter på arbejdsarket, streg under i selve teksten, hvor svaret står. Læs 3. sang, vers 1-83, hvilket indtryk får I af Paris? Hvor mange lignelser er der i stykket? Læs resten af 6. sang, overvej spørgsmål 6-9 på arbejdsarket. I har fået læst hele uddraget af 16. sang og overvejet udsagnene på arbejdsarket. I har fået hørt min snak om 22. sang, vers 77-277, fulgt med i teksten og noteret kloge ting i denne. Materiale er i old-mappen. Læs resten af uddraget af 22. sang, brug ordene/udsagnene på arbejdsarket på teksten.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Drama, tragedie, Antigone Antigone En læsning med fokus på de overordnede modstillinger, som repræsenteres af karaktererne. Antigone versus Kreon – mand/kvinde, hersker/undersåt, guddommelige, uskrevne love/verdslige, nedskrevne love (fysis/nomos). Kreon overfor Haimon – tyranni/demokrati, traditionel/moderne, far/søn, hersker/undersåt. Samtalen sættes i historisk kontekst, udviklingen fra mythos til logos og det athenske demokrati. Aristoteles´ dramateori anvendes i analyse og tortolkning, der drages paralleller til moderne drama (TV-serier, film). Tragediens dilemmaer og temaer aktualiseres løbende i klassesamtalen. Materiale: Antigone, Otto Foss, Hans Reitzels Forlag, 1984, s. 7-69 (s. 69-82 læst, men ikke gennemgået i detaljen) Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 101-108 + afsnit om Sofokles s.109. Aristoteles dramateori s. 115-116. Ole Thomsen, Antigone, Antigone (oletvedskole.dk) BBC Ancient Greece The Greatest Show on Earth - Democrats - 1/3 - Bing video
Indhold	Kernestof: Skimmelæs i Paideia s. 101-108 + 109 om Sofokles. Læs s. 7-16 i "Antigone", overvej læsespørgsmålene på arbejdsarket. Læs videre i "Antigone", s. 16-25, brug læsespørgsmålene til forståelsen. I har fået læst til s. 35 i "Antigone", brug læsespørgsmålene til fokus. Vi kom til s. 42 midt sidst, læs starten på Haimon og Kreons samtale (til s. 44 - korføreren), hvad synes I om Kreon på nuværende tidspunkt? Læs s. 115-116 i Paideia om Aristoteles´ dramateori. Vi kom til s. 64 Kreons replik i vores gennemgang, genlæs til s. 69.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Filosofi, Platons dialog Protagoras Filosofi, Platon, dialogen Protagoras Der introduceres til Platons overordnede verdensbillede (Hulelignelsen), denne anvendes løbende i analysen af dialogen. Hulelignelsen bruges som afsæt for en forklaring af Platons dualistiske verdenssyn. I denne sammenhæng gennemgås ligeledes Platons erkendelsesteori, doxa, apori, episteme. Platon (Sokrates) opstilles som modpol/kritiker til/af sofisterne (Protagoras), demokrati og de generelle idealer i Platons samtid. Paideia (den optimale læring, datidens mentalitet - pæderasti). Diskussion om Platon (Sokrates) og hans metode, retorik eller ej. Dialektik versus retorik, sanser versus fornuft. Platon som formidler/anvender af den litterære Sokrates. Dialogens temaer aktualiseres løbende i klassesamtalen. Materiale: Platon, i udvalg III, ”Protagoras”, Gyldendal, Systime, 2013, s. 7-18 (indledningen), s. 37-61.
Indhold	Kernestof: Virtuel undervisning, vi ses på Teams. Afsnit I har fået læst indledningen til Platon som intro til emnet - filosofi, Platon, dialogen Protagoras. Svar på spørgsmålene til indledningen. Vi skal arbejde med Platons hulelignelse, læs uddraget af "Staten" i kompendiet "Overordnede noter til Platon..." Læs næste bid af "Protagoras" afsnit 310,2-313,5 (midt s. 42), overvej spørgsmål 4-7 på arbejdsarket. Hør min snak om hvad Sokrates ser, da han og Hippokrates ankommer henne hos Kallias, hvor Protagoras befinder sig. Gør noter i teksten. Se mappen. Læs slutningen på myten i Protagoras (s. 54 "Der har du altså grunden, Sokrates." til afsnit d14 s. 54. Vi skal lige have noteret, hvad Protagoras mener at have bevist med myten, hvorefter vi snakker om, hvad han mener, at straf er.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Skulptur Skulptur Eleverne udformer individuelle power point shows, som med udgangspunkt i tre repræsentative skulpturer, illustrerer de græske skulpturers udvikling fra henholdsvis arkaisk, klassisk og hellenistisk periode. Eleverne arbejder selvstændigt med både at udarbejde en formanalyse, og med at skrive de udvalgte værkers historie. Fokus - udviklingen i udformningen af skulpturer fra arkaisk til hellenistisk tid, med særligt fokus på bevægelse og naturalisme kontra det stiliserede og statiske. Projektet afsluttes med elevpodcasts og efterfølgende gennemgang af perspektivskulpturer ved læreren. Materiale: Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-205. Perspektivskulpturer - s. 53, 136,176 206 Susan Woodford, Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime, 1985, s. 4-22
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt emne - skulptur. Medbring Paideia, altså bogen... Vi arbejder videre med skulpturerne, medbring Paideia. Vi var gået i gang med klassisk periode, sørg for at have læst til s. 15 i Woodford (se mappen). Vi færdiggør gennemgangen af hellenistisk periode. Sørg for at have skimmelæst både siderne i Paideia s. 201-206 og s. 4-22 i Woodford således, at I har brugt oplysningerne fra teksterne på jeres tildelte skulpturer.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Romersk stoicisme, Seneca Romersk, Seneca, stoicisme Forløbet tager udgangspunkt i romeren Senecas brug af stoicismen. Der opstilles paralleller fra grækerne (overordnede begreber som sofrosyne, Tyche, Moira, hybris…) til de romerske stoikeres idealer og de latinske betegnelser fata, fortuna, ratio, affectus. Rasmus Petersens debatindlæg ”Vi fokuserer hele tiden på det næste og har glemt at være til stede i nuet” anvendes som eksempel på perspektivtekst. Materiale: Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s.159-163 Seneca, Brev 47, AIGIS 12,1 Ole Thomsen, ”Veje til Rom”, Seneca: Om vrede 2.21, At opdrage børn til samfundsvæsner, s. 331-332. Rasmus Petersen, ”Vi fokuserer hele tiden på det næste og har glemt at være til stede i nuet”, Kristeligt dagblad debat, 14.02.18 CFU, Seneca, Om vrede
Indhold	Kernestof: Medbring Paideia. Vi fortsætter vores start på stoicismen på baggrund af side 159-163 i Paideia. Medbring både tekst, arbejdsark og Paideia. (materiale ligger i old-mappen). Vi kom til øverst på s. 9 i vores gennemgang af Senecas fiktive brev til vennen Lucillius. Læs resten af s. 9, overvej hvilke overordnede træk fra stoicismen, som passer på teksten. I arbejder selv. I skal have fundet alle jeres noter, tekster og andet, som vi har brugt i undervisningen. Hvad skal der stå ud for henholdsvis "Antigone", Platon og det generelle ideal på vores "tidslinje"? Skriv i elevfeedback. Læs perspektivteksten af Rasmus Petersen i kompendiet - hvilke værdier var ifølge teksten, de fremherskende værdier i samfundet i 2018?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Romersk stoicisme, Seneca
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#6
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb