Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Hjørring Gymnasium / STX og HF
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Tinna Ryom Petersen
|
|
Hold
|
2025 ol/3l (3l ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Epos, Homers Iliade
Iliade
Introforløb med de olympiske guder, eleverne udfærdiger selvstændigt et katalog over de olympiske guder, deres særtræk, virkeområde og attribut. Ved fælles gennemgang fortælles relevante myter, som medvirker til at give et indtryk af de græske guder (grækernes opfattelse af deres guder) herunder i særdeleshed deres antropomorfe træk.
Vi læser Prometheus-myten i Platons dialog Protagoras som introduktion til den antikke græske kultur, den antikke myte og dennes anvendelse i datidens samfund. I sammenhæng præsenteres mytens funktion og der knyttes en sammenhæng til vores moderne samfund. Denne sammenhæng bruges som eksempel på udviklingen fra mythos til logos både i datiden og i moderne tid.
Iliaden læses med særligt fokus på køn og ære (kønsroller i datiden med perspektiv til moderne opfattelse af disse). Begreberne ate, hybris og nemesis inddrages i analyse og tolkning. De græske guders antropomorfisme diskuteres i sammenhæng med grækernes mentalitet og tilgang til det guddommelige.
De homeriske kunstkneb (lignelser, prydadjektiver, patronymika og formler) inddrages i tolkningen og i sammenhæng med værkets historik (mundtlighed, versemål).
Materiale:
Andreasen og Refslund, Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 11-27
Homers Iliade, Otto Steen Due, Gyldendal, 2006
1. sang, vers 1-303. (slutningen læst i Gelsteds prosaversion)
3. sang, vers 1-180 + 314-461
6. sang, vers 237-529
16. sang, vers 1-100
22. sang, vers 77-404
Homer, Iliaden, Otto Gelsted, Thanning og Appels forlag, 1997
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Medbring Paideia og Protagoras.
-
Læs uddraget fra børnebogen "En stor suppedas" (i old-mappen), hvilke elementer fra Prometheusmyten er med i uddraget?
-
Kan det passe, at I stadig ikke har lagt jeres skrivelser om guderne ind i old-mappen her på Lectio..? Hvis ja, få det gjort.
-
Medbring Iliaden og noteark!
-
I har fået læst Iliaden, 1.sang, vers 130-187 og overvejet spørgsmål 8-12 på arbejdsarket. Hvem har magten i den græske hær?
-
I har fået læst hele uddraget af Gelsteds prosaversion (s. 16-22) og noteret til fokuspunkterne på arbejdsarket.
-
Vi starter på 3. sang af Iliaden.
-
Læs 3. sang, vers 86-180, understreg tre vers, som beskriver Helene.
-
I har fået læst resten af 6. sang.
-
I har fået læst 16.sang, vers 1-100 og krydset af i sandt/falsk på arbejdsarket.
-
Medbring høretelefoner.
-
I har fået læst 22. sang, vers 178-363, kig på listen af udsagn/ord på side 2 i arbejdsarkene, hvilke passer på tekststykket?
-
Vi får sagt det sidste om Iliaden. Medbring Paideia.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Drama, tragedie, Antigone
Antigone
En læsning med fokus på de overordnede modstillinger, som repræsenteres af karaktererne. Antigone versus Kreon – mand/kvinde, hersker/undersåt, guddommelige, uskrevne love/verdslige, nedskrevne love (fysis/nomos). Kreon overfor Haimon – tyranni/demokrati, traditionel/moderne, far/søn, hersker/undersåt. Samtalen sættes i historisk kontekst, udviklingen fra mythos til logos og det athenske demokrati. Aristoteles´ dramateori anvendes i analyse og tortolkning, der drages paralleller til moderne drama (TV-serier, film).
Tragediens dilemmaer og temaer aktualiseres løbende i klassesamtalen.
Materiale:
Antigone, Otto Foss, Hans Reitzels Forlag, 1984, s. 7-69 (s. 69-82 læst, men ikke gennemgået i detaljen)
Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 101-108 + afsnit om Sofokles s.109. Aristoteles dramateori s. 115-116.
Ole Thomsen, Antigone, Antigone (oletvedskole.dk)
BBC Ancient Greece The Greatest Show on Earth - Democrats - 1/3 - Bing video
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Se til 22:33 i dokumentaren, vi kom til 14:49.
-
Vi kom til vers 78 på side 11, vi gennemgår resten.
-
Vi kom til s. 18 i vores gennemgang, sørg for at have læst til s. 25. Brug læsespørgsmålene til fokus.
-
I har fået læst s. 28-35 i "Antigone", brug læsespørgsmålene 9-13 i jeres læsning.
-
Skimmelæs s. 36-40, jeg gennemgår det i timen.
-
Vi var i gang med Kreon og Haimons samtale, vi kom cirka til s. 44, vers 673 ("selvrådighed"). Læs til s. 51.
-
I har fået læst s. 64-69 i "Antigone" og overvejet spørgsmålene på arbejdsarket (4-7). Læs også s. 115-116 i Paideia om Aristoteles´ dramateori, kan begreberne bruges på tragedien? Medbring høretelefoner.
-
I har fået hørt min sniksnak om slutningen på "Antigone", følg med i teksten (I har ikke slutningen i print, men den ligger sammen med alt det andet materiale i old-mappen) og overvej spørgsmålene på arbejdsarket. Læs også Ole Thomsens tekst om trage
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Filosofi, Platons dialog Protagoras
Filosofi, Platon, dialogen Protagoras
Der introduceres til Platons overordnede verdensbillede (Hulelignelsen), denne anvendes løbende i analysen af dialogen. Hulelignelsen bruges som afsæt for en forklaring af Platons dualistiske verdenssyn. I denne sammenhæng gennemgås ligeledes Platons erkendelsesteori, doxa, apori, episteme. Platon (Sokrates) opstilles som modpol/kritiker til/af sofisterne (Protagoras), demokrati og de generelle idealer i Platons samtid. Paideia (den optimale læring, datidens mentalitet - pæderasti). Diskussion om Platon (Sokrates) og hans metode, retorik eller ej. Dialektik versus retorik, sanser versus fornuft. Platon som formidler/anvender af den litterære Sokrates.
Dialogens temaer aktualiseres løbende i klassesamtalen.
Materiale:
Platon, i udvalg III, ”Protagoras”, Gyldendal, Systime, 2013, s. 7-18 (indledningen), s. 37-61.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi starter på nyt forløb - filosofi, Platons dialog Protagoras. Medbring det I fik udleveret sidst, overordnede noter til Platon... og indledningen med spørgsmål. Læs i indledningen til afsnittet om Sokrates og overvej spørgsmål 1-2. Al materiale lig
-
Vi skal lige huske at sige noget om erkendelsesteorien.
-
Vi får kigget på hulelignelsen, læs uddraget af "Staten" i kompendiet med noter og arbejdsspørgsmål. Hvad er hulen egentlig? Medbring teksten "Protagoras" som I fik i starten af skoleåret. Det var den første tekst, som vi læste, den med myten om Prom
-
Afsnit
-
Læs i Protagoras til s. 44 "Det enedes vi om..." Hvad siger Sokrates om sjæl og lærdom?
-
Indre,ydre.docx
-
Vi samler op på det virtuelle show fra i fredags.
-
Læs starten på Sokrates´ samtale med Protagoras s. 46-48 afsnit 318. Spørgsmål 3-4 på arbejdsarket passer til passagen, men glem de to og overvej i stedet - Hvad spørger Protagoras om og hvorfor er hans svar så langt?
-
Læs s. 48midt-51 (der hvor myten starter), overvej spørgsmål 5-8 på arbejdsarket (afsnittene 318-320,d11).
-
Læs s. 54 ("Så faktisk er alle enige om,...")-55, afsnit d,14. Overvej læsespørgsmålene på arbejdsarket (dem som hører til afsnit 323b-324,14d). Husk at medbringe både tekst og arbejdsark med noter.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Skulptur
Skulptur
Eleverne udformer individuelle power point shows, som med udgangspunkt i tre repræsentative skulpturer, illustrerer de græske skulpturers udvikling fra henholdsvis arkaisk, klassisk og hellenistisk periode. Eleverne arbejder selvstændigt med både at udarbejde en formanalyse, og med at skrive de udvalgte værkers historie.
Fokus - udviklingen i udformningen af skulpturer fra arkaisk til hellenistisk tid, med særligt fokus på bevægelse og naturalisme kontra det stiliserede og statiske.
Projektet afsluttes med gennemgang af perspektivskulpturer ved læreren.
Materiale:
Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-205. Perspektivskulpturer - s. 53, 136,176 206
Susan Woodford, Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime, 1985, s. 4-22
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Romersk filosofi, stoicisme, Seneca
Romersk, Seneca, stoicisme
Forløbet tager udgangspunkt i romeren Senecas brug af stoicismen. Der opstilles paralleller fra grækerne (overordnede begreber som sofrosyne, Tyche, Moira, hybris…) til de romerske stoikeres idealer og de latinske betegnelser fata, fortuna, ratio, affectus.
Rasmus Petersens debatindlæg ”Vi fokuserer hele tiden på det næste og har glemt at være til stede i nuet” anvendes som eksempel på perspektivtekst.
Materiale:
Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s.159-163
Seneca, Brev 47, AIGIS 12,1
Ole Thomsen, ”Veje til Rom”, Seneca: Om vrede 2.21, At opdrage børn til samfundsvæsner, s. 331-332.
Rasmus Petersen, ”Vi fokuserer hele tiden på det næste og har glemt at være til stede i nuet”, Kristeligt dagblad debat, 14.02.18
CFU, Seneca, Om vrede
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/284/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70726915913",
"T": "/lectio/284/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70726915913",
"H": "/lectio/284/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70726915913"
}