Holdet 3a LA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau Latin A
Lærer(e) Kasper Graarup
Hold 2025 LA/3a (3a LA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cæsars død - forlængelse af SHA fra 2g.
Titel 2 Græske, romerske og middelalderlige underverdener
Titel 3 Seneca og stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cæsars død - forlængelse af SHA fra 2g.

Statarisk / opgives til eksamen:
Sveton: De vita Caesarum, Divus Julius, 81.1 – 83.1.

Kursorisk / perspektiverende (samme som til SHA):
Sveton: Tiberius 42.1-45.1.
Rome, 1.sæson.

Litteratur:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia, side 82-87 (Historiografi hos romerne).

Dette forløb (der oprindeligt var tænkt som noget andet 😉) udgør en forlængelse, evt. en ”prequel” til det sidste forløb i 2g (SHA – Commodus og ”Gladiator”), og beskrivelsen herfra følger således med (nedenfor). Den oprindelige tanke med forløber var at lade den centrale tekst være et uddrag af Ciceros philippiske taler (rettet mod Antonius, og antageligvis den primære årsag til, at Cicero får sømmet sine hænder fast til Senatsbygningen dør), men vi blev hængene den tekst af Sveton – om Cæsars død – der egentlig blot skulle have været en indledning til Cicero.
Vi har lært "kongerækken" udenad: Alle Cæsarer fra Julius til Commodus. Vi har med udgangspunkt i Gladiator I og II samt tv-serien Rome diskuteret hvordan de romerske kejsere fremstilles i antikken og i dag. Fra "Rome" ved vi, at den romerske overklasse (senatorstanden) betragtende republikken som hellig, og diktatoren - den enerådende hersker - som en undtagelse. Det var derfor Cæsar blev dolket. Undtagelsen endte imidlertid med at vare ca. 500 år (i det vest-romerske rige).
Vi har tale om at vores statarisk læste tekst "Scriptores Historiae Augustae" kan opfattes som en fortsættelse af Svetons meget kendte og meget læste "De Vita Caesarum". Vi har også talt om, at det er vinderen, der skriver historien og at opdelingen i gode og dårlige kejsere meget vel kan være betinget af om kejserens efterfølger ser en fordel i at fremme - endog guddommeliggøre - sin forgængers eftermæle. Vi har diskuteret "damnatio memoriae" og konstateret at Vespasians forsøg på at udslette erindringen om Nero ved at fjerne hans "Colossus" ikke rigtig lykkedes.
Der kan med fordel perspektiveres til forløbet om kristendommen, da de kristne forfattere / kirken givetvis har haft indflydelse på hvilke kejsere, der har fået hvilket eftermæle. Tænk blot på rytterstatuen af Marcus Aurelius.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Græske, romerske og middelalderlige underverdener

Statarisk:
Aeneiden, 6.sang, v. 415-444 + 450-474 (Dido mm).
Acta Pilati, XIX (Adam og Seth mindes hvordan Jesu komme blev forudsagt).

Kursorisk:
Odysséen 11. sang (Odysseus i underverdenen)
Ovid: Forvandlinger / Metamorfoser, uddrag af 10. og 11. sang (Orfeus).
Aeneiden 6. sang.
Acta Pilati: XVIII (læst kursorisk / ex tempore på latin).

Litteratur:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia, side 11-44 (Epos).
Vedr. Acta Pilati, se forløb om Kristendommen fra 2g.

Vi har i dette forløb beskæftiget os med antikke underverdener og med antikke forestillinger om døden og efterlivet. Vi har sammenlignet Aeneas’ besøg i underverdenen med Odysseus’ besøg, og vi har konstateret, hvorledes Vergil på den ene side låner såvel fortællestruktur som motiver fra Homer, og hvorledes han på den anden side markant udvider underverdenens arkitektur, og også tilføjer et sted, hvor det faktisk er rart at være (Elysium). Vi har også en skildring af en kristen underverden i form af Jesu besøg i underverdenen i Acta Pilati – en hagiografi (eller et evangelium), der, om end dele af det er fra det 3. – 5. århundrede, i den form, vi har læst, er fra middelalderen. Vi har også besøgt underverdenen i selskab med Orfeus, der forsøger at bringe Euridike med tilbage (Ovids Metamorfoser).
Vi har talt om hvorledes de romerske eper (Aeneiden og Metamorfoser) adskiller sig fra de homeriske eper ved det, at de romerske er skabt af én forfatter og som skrift: De er skabt ved bogstaver / litterae, de er litteratur. De homeriske opfattes jo almindeligvis som opstået af en mundtlig overlevering, og som flere generationers kollektive produktion (indtil den dag de skrives ned). Vergils Aeneide er skrevet på opfordring af Augustus, der antageligvis ønskede dels en national mytologi / litteratur, der kunne måle sig med den græske ditto, og dels et nationalt epos, der kunne understrege den ”konservative” ideologi Augustus havde gjort til sin egen: Pietas, virtus, fides.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Seneca og stoicisme

Tekster:
Statarisk / opgives til eksamen:
Seneca, Epistulae ad Lucilium, uddrag af brev 1 og af brev 50 (kopi fra God latin IV).

Kursorisk:
Lucrets: Uddrag af De rerum natura (aflevering LA8).

Litteratur:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia, side 159-166 (Filosofi i hellenistisk tid og hos romerne).
Susanne Høeg: Seneca, God Latin IV, Introduktion til Seneca og hans tid, side 4-6.

Vi har læst korte uddrag af to af Senecas breve, og vi har talt om hvorledes den romerske stoicisme (Seneca) kan forstås som en forlængelse af Platons lære. Vi har modstillet stoicisme og epikuræisme, i det vi i forbindelse med læsning af et uddrag af Lucrets De rerum natura har talt om hvorledes henholdsvis Demokrits (atomteori) og Epikurs tanker har været i meget lav kurs blandt de kristne ”bogbrændere”. Omvendt er Platons (og stoicismens) tanker om et velordnet, styret og dualistisk univers indarbejdet i den kristne kosmologi, og følgelig fremmet og bevaret. Hvor Seneca i eftertiden er blevet opfattet som den moralske stemme, der til sidst måtte begå selvmord på Neros (ham der henrettede de kristne og gav dem skylden for den brand på Rom han selv havde påsat) foranledning, er Epikur blevet identificeret med fråseri, og bl.a. Dante har følgelig placeret ham et særdeles ubehageligt sted i underverdenen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer