|
Titel
2
|
Græske, romerske og middelalderlige underverdener
Statarisk:
Aeneiden, 6.sang, v. 415-444 + 450-474 (Dido mm).
Acta Pilati, XIX (Adam og Seth mindes hvordan Jesu komme blev forudsagt).
Kursorisk:
Odysséen 11. sang (Odysseus i underverdenen)
Ovid: Forvandlinger / Metamorfoser, uddrag af 10. og 11. sang (Orfeus).
Aeneiden 6. sang.
Acta Pilati: XVIII (læst kursorisk / ex tempore på latin).
Litteratur:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia, side 11-44 (Epos).
Vedr. Acta Pilati, se forløb om Kristendommen fra 2g.
Vi har i dette forløb beskæftiget os med antikke underverdener og med antikke forestillinger om døden og efterlivet. Vi har sammenlignet Aeneas’ besøg i underverdenen med Odysseus’ besøg, og vi har konstateret, hvorledes Vergil på den ene side låner såvel fortællestruktur som motiver fra Homer, og hvorledes han på den anden side markant udvider underverdenens arkitektur, og også tilføjer et sted, hvor det faktisk er rart at være (Elysium). Vi har også en skildring af en kristen underverden i form af Jesu besøg i underverdenen i Acta Pilati – en hagiografi (eller et evangelium), der, om end dele af det er fra det 3. – 5. århundrede, i den form, vi har læst, er fra middelalderen. Vi har også besøgt underverdenen i selskab med Orfeus, der forsøger at bringe Euridike med tilbage (Ovids Metamorfoser).
Vi har talt om hvorledes de romerske eper (Aeneiden og Metamorfoser) adskiller sig fra de homeriske eper ved det, at de romerske er skabt af én forfatter og som skrift: De er skabt ved bogstaver / litterae, de er litteratur. De homeriske opfattes jo almindeligvis som opstået af en mundtlig overlevering, og som flere generationers kollektive produktion (indtil den dag de skrives ned). Vergils Aeneide er skrevet på opfordring af Augustus, der antageligvis ønskede dels en national mytologi / litteratur, der kunne måle sig med den græske ditto, og dels et nationalt epos, der kunne understrege den ”konservative” ideologi Augustus havde gjort til sin egen: Pietas, virtus, fides.
|