|
Titel
4
|
Ungdomsliv - Muligheder eller mistrivsel?
Ungdomsliv - Muligheder eller mistrivsel?
Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder. Kort sagt om det senmoderne samfund skal ses som grundlag for: 'muligheder eller mistrivsel'. Eleverne arbejder med teoretikere som Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Vi ser desuden dokumentaren 'Presset Ungdom' fra Tv2 som en case, til at koble teorierne til virkelighed. Undervejs vil elevernes egen livsverden spille en meget central rolle. Fx i første lektion skal de fremvise billeder af en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er og senere i forløbet præsentere situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region i eget liv. Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner. Afslutningsvis et uddrag af et foredrag med Imran Rashid om mobiltelefonen og SOME afhængighedsskabende mekanismer. Forløbet afrundes med et individuelt videoprøveoplægm med afsæt i et samt-c eksamenssæt, hvor eleverne bl.a. skal forholde sig til mulige løsninger på en mistrivselskrise.
De faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå ̊
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode
|