Holdet 2q ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jacob Amstrup Hostrup, Martin Park Christiansen, Martin Tristan Haages Andersen
Hold 2025 ks/q (1q ks, 2q ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 HI1: Danmarks tilblivelse og historiske metoder
Titel 2 Teori og metode i religion
Titel 3 Hi2: WW2 + DK's besættelse
Titel 4 Enkeltfagligt forløb - Senmodernitet
Titel 5 Særfagligt - religion: Kristendom og etik
Titel 6 KS1: Det gode samfund
Titel 7 Særfagligt: Islam
Titel 8 HI3: Hvordan har demokratiet udviklet sig?
Titel 9 Ulighed og ligestilling i Danmark
Titel 10 Særfagligt: Buddhismen
Titel 11 KS2: Kulturmøder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 HI1: Danmarks tilblivelse og historiske metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Teori og metode i religion

Brillekursus: Hvorfor er mennesker religiøse?
Med udgangspunkt i Lene Madsen (m.fl).: Grundbogen til Religion C, Systime 2012 (pp.245-261) læser vi os ind på Religionsfagets metoder.

4 sociologiske teorier om religiøsitet: Deprivation, Socialisation, søgen efter mening, rational choice,
Myte
Ritual (overgngsritualer)
Ritual-myte-model
Helligt/profant
Indefra/Udefra
Konversion, indhold-funktion
Ninian Smarts syv dimensioner

Film: Når naboens datter bliver muslim (1:2), dr.dk
Perkerdansk: Religion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hi2: WW2 + DK's besættelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enkeltfagligt forløb - Senmodernitet

I forløbet ser vi nærmere på socialiseringen i det senmoderne samfund, herunder betydningen af de sociale medier.

Fokus:

Vi undersøger centrale træk ved det senmoderne samfund, med særlig fokus på de muligheder der er for det frisatte individ i det senmoderne samfund – men også de risici der måtte være. Vi ser også kort på de sociale mediers betydning.

Eksempler på kernebegreber:

Identitetsniveauer (Personlig, jeg, social, kollektiv)
Socialisering (Primær, sekundær, dobbelt, multi)
Normer, værdier, færdigheder
Honneths anerkendelsesniveauer
Førmoderne (traditionelle), moderne og senmoderne samfund
Gemeinschaft/Gesellschaft
Giddens (Udlejring, adskillelse af tid/rum, øget refleksitivitet, afhængighed af abstrakte systemer)
Beck (Risikosamfundet)
Baumann (Individualisering)
Ziehe (Ontologisering, potensering, subjektivisering)
Familietyper (Svingdør, Akvariet, Team, Patriakalsk)
Frontstage/Backstage
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Særfagligt - religion: Kristendom og etik

Introduktion til kristendommen: trosbekendelsen, Fra folkekirken.dk
Den bibelske fortælling og bibelen, Fra: Jakob Schow-Madsen.: ”Kristendom i nutid” (Gyldendal) s. 133-39
De kristne myter, Fra: ”Bibelen”
Jesu samtid og virke, Fra: Jakob Schow-Madsen.: ”Kristendom i nutid” (Gyldendal) s. 140-142
Etik, Fra: ”Bibelen”
Næstekærlighed, Fra: ”Bibelen”
Næstekærlighed i en moderne kontekst, Fra Kristeligt Dagblad
Kristendommens historie i Europa, Reformationen og Luther,
Fra: Jakob Schow-Madsen.: ”Kristendom i nutid” (Gyldendal) s. 143-146
Reformationen, Luther og velfærdsstaten,  Fra: Sofie Reimick et.al.: ”Kultur og samfund – en grundbog” (Systime) s. 127-131
Luther – pligten til at tage sig af sit medmenneske,  Fra: Sofie Reimick et. al.: ”Kultur og samfund – en materialesamling”, (Systime) s. 107-108
Det gode samfund: omsorg i kristendommen,  Fra: Charlotte Kragh Vestergaard: ”Kristendommens omsorgshistorie” (Religion.dk) d. 26/4 2007
"Velfærdsstaten er ved at miste sin kristne etik" Af Daniel Øhrstrøm Fra etik.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KS1: Det gode samfund


Samfundsfag (c)

I samfundsfag arbejder vi med ideologiernes syn på det gode samfund - og hvorledes det kommer til udtryk i den måde forskellige land har valgt at indrette deres velfærdsmodel på.
Vi møder tre forskellige velfærdsmodeller - og undersøger hvad der udfordrer den universelle (danske) velfærdsmodel.

Eksempler på kernebegreber:
Idelogierne - Liberalisme, konservatisme og socialisme.
Ideologiske forgreninger - Socialliberalisme, socialkonservatisme og socialdemokratisme
Velstand og Velfærd
Stat, marked og civilsamfund
Den universelle/danske model - herunder progressiv beskatning
Den centraleuropæiske/selektive model
Den residuale/Amerikanske model
Velfærdsstatens udfrodringer: Den demografiske udfordring (ældrebyrden/forsørgerbyrden), forventningspresset, Øget individualisering, Globalisering, Indvandring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Særfagligt: Islam

Kultur & Samfund:(s.60: Giddens: identitetsdannelse i det sen-moderne)  integrationsmodellerne (s.259), Jan Hjärpes indhold-funktionsmodel (s.25-26) og også gerne Ninian Smarts dimensioner. (s.23-24)
Esben Andreassen (Red), "Religion & Kultur – en grundbog", 3.udgave ss.175-192

De ti vigtigste ting at vide om Hajj: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-10-vigtigste-ting-vide-om-hajj

Nile: Kafir, fra Those whom the Gods Detest (2009)

Koranen: udddrag af Sura 74
De seks trosartikler: Uddelt kopi
Sharia og FN’s menneskerettigheder
Jan Hjärpe’s indhold-funktionsmodel
Perkerdansk (7:8)(idealtyper)


Film:
TEDtalk, Leslie Hazleton: On Reading the Quaran
DR.dk: Når naboens datter bliver muslim: https://www.dr.dk/studie/religion/naar-naboens-datter-bliver-muslim
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 HI3: Hvordan har demokratiet udviklet sig?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ulighed og ligestilling i Danmark

Beskrivelse af forløbet:

I forløbet har vi arbejdet med økonomisk og social ulighed i det danske samfund samt forskelle mellem mænd og kvinder. Vi har undersøgt forskellige former for lighed, herunder formel lighed, chancelighed og resultatlighed, og set på udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark.
Derudover har vi beskæftiget os med social arv og social mobilitet. Vi har inddraget funktionalismens forklaring på, hvorfor ulighed opstår, samt Pierre Bourdieus teori om habitus og økonomisk, kulturel og social kapital.
Endelig har vi undersøgt ulighed mellem kønnene og arbejdet med aktør- og strukturperspektivet til at forklare forskelle mellem mænd og kvinder.


Materiale:
Vores samfund, side 9-34 (I kopi)
Dokumentar: Ik' så mange penge
https://www.dr.dk/nyheder/penge/uligheden-er-rekordhoej-regeringens-politik-saetter-yderligere-turbo-paa-siger
https://forlagetcolumbus.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/Vores_Samfund/Kapitel_1/Ulighed_og_velfaerd._Lektion_3._Tekster_til_analyse_om_koen.pdf
Dokumentar: En vej - to verdener
Dokumentar: Blok på Bistand (Episode 2 og 3 - om Jimmi)
Eksamensopgave

Kernebegreber:

Lighed og fattigdom
- Formel lighed
- Chancelighed
- Resultatlighed
- Absolut fattigdom
- Relativ fattigdom
- Medianindkomst
- Økonomisk ulighed
- Gini-koefficienten

Empiri og metode
- Empiri
- Kvalitativ metode
- Kvantitativ metode
- Kvalitative data
- Kvantitative data
- Statistik
- Spørgeskemaundersøgelse
- Styrker og svagheder ved kvalitative og kvantitative undersøgelser

Køn og ligestilling
- Ligestilling
- Aktørperspektivet
- Strukturperspektivet
- Kønsroller
- Normer
- Individets frie valg
- Samfundsmæssige strukturer

Sociale klasser og ressourcer
- Social stratifikation
- Sociale klasser/sociale lag
- Levevilkår
- De seks ressourcebeholdere (Lars Olsen):
  1. Økonomiske midler
  2. Kulturelle ressourcer
  3. Arbejdsmarkedstilknytning
  4. Netværk
  5. Stabilitet i familien
  6. Helbred

Social mobilitet og social arv
- Social mobilitet
- Generationsmobilitet
- Karrieremobilitet
- Social arv
- Negativ social arv
- Mønsterbryder

Sociologiske forklaringer på ulighed:

Funktionalismen
- Funktionalisme
- Samfundet som organisme
- Arbejdsdeling
- Ulighed som en naturlig og nødvendig del af samfundet
- Belønning og aflønning af forskellige funktioner

Pierre Bourdieu
- Habitus
- Økonomisk kapital
- Kulturel kapital
- Social kapital
- Felt
- Kapitalernes betydning for individets livschancer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Særfagligt: Buddhismen

Vi arbejder med buddhismens formative periode og religionens globale udvikling og slutter med et
moderne fokus.

Grundbog:
Esben Andreasen (m.fl): "Religion og kultur - en grundbog", 143-170
Kildetekster (fra Bruun, Jens (m.fl): Buddhismen. Tanker og livsformer, 8.oplag)
Uddrag fra Buddhalegenden
Flammeprædikenen
Benarestalen
Betinget samopståen
Vejen til Nirvana
De fire ædle sandheder.

Andre kilder

Den 2. dimension (6:8): Kristian Leth møder buddhismen i Danmark. (dr.dk/gymnasium)
Klip: "Do not try to bend the spoon" (The Matrix)

Overgangsriter: Himmelbegravelsen: Vi har set filmen, Jason Savage: Sky Burial Human Planet. https://vimeo.com/41732543

Film: Human Planet: Sky burial
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KS2: Kulturmøder

Samfundsfag:
I samfundsfag har vi fokuseret på hvordan man skaber god integration, og hvilken rolle integration spiller politisk.

Materiale:
Luk samfundet op. 4. udgave - side: 43–52, 86–89, 114–118
https://www.dr.dk/nyheder/indland/elevraadsformand-efter-debat-med-df-profil-jeg-var-maalloes
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-06-03-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve
Film: Fighter
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-05-14-stadig-koensopdelt-svoemning-mange-steder-trods-nye-regler
Udklip fra partiers hjemmesider om integrationspolitik

Kernebegreber:

Kultur og national identitet
- Symboler
- Værdier
- Normer
- Virkelighedsopfattelse
- Socialisering
- Primær socialisering
- Sekundær socialisering
- Løgmodellen
- National identitet
- Nation
- Forestillet fællesskab
- Jeg-kultur og vi-kultur
- Individualisme og kollektivisme
- Moderne og traditionel kultur

Indvandring og identitet
- Indvandrer
- Flygtning
- Migrant

- Ren identitet
- Bindestregsidentitet
- Kreolsk identitet

Anerkendelse – Axel Honneth
- Anerkendelse
- Kærlighedsanerkendelse
- Retlig anerkendelse
- Solidarisk anerkendelse
- Kropslig krænkelse
- Krænkelse af rettigheder
- Krænkelse af livsformer

Pierre Bourdieu
- Habitus
- Økonomisk kapital
- Social kapital
- Kulturel kapital
- Felt
- Kapitalernes betydning for integration

Integration
- Assimilation
- Segregation
- Pluralistisk integration
- Integration som individuel og politisk strategi

Politik og integration
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
- Omfordeling
- Politisk højre- og venstrefløj
- Partiernes integrationspolitiske holdninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer