Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Flemming Stubkjær Hüttel, Maria Sandhya Madsen
Hold 2018 HI/abc (1abc HI, 2abc HI, 3abc HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Græsk oldtid
Titel B Aztekerriget
Titel C Mellemkrigstiden/DHO og besættelsestiden i DK
Titel D Industrialisering, Imperialisme og afkolonisering
Titel E Den amerikanske borgerkrig
Titel F Vikingetiden, danske korstoge og Middelalder
Titel G Den syge krop
Titel H Det britiske imperium
Titel I Samfund i opbrud: Revolutioner

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Græsk oldtid

Græsk oldtid
Vi har i dette forløb undersøgt den græske oldtid med særlig fokus på bystaternes periode i Grækenland. Foruden en generel gennemgang af perioden og kulturen undersøgte vi også hhv. Athen og Spartas forfatninger og samfund og undersøgte forskellene og lighederne. Ligeledes gennemgik vi de vigtigste begivenheder i græsk historie: minoisk og mykensk tid, bystaternes periode, perserkrigene, borgerkrigene og til slut den makendonske erobring af de græske bystater. Vi afsluttede forløbet med en kort gennemgang af Alexander den Store.

Klassen har desuden arbejdet med fiktion som historieformidling med filmen 300 af Zach Snyder (2007)

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Aztekerriget

Aztekerne og den spanske erobring:
Vi har i forløbet arbejdet med de mesoamerikanske højkulturer med særlig fokus på Aztekerriget. Herudover har vi haft fokus på aztekerne og den spanske erobring. Hvordan var kulturmødet og/eller kultursammenstødet mellem den europæiske civilisation og "den nye verden", herunder inddragelse af opdagelsesrejser, renæssance og kolonitiden.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Materiale:
- Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, s. 18-53 + s. 61-70 og s. 73
- Film: Apocalypto (2006) af Mel Gibson
- Artikel: Har et stammesamfund ret til at blive ladt i fred? (Kristligt Dagblad 19/2 2019)

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ globalisering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Mellemkrigstiden/DHO og besættelsestiden i DK

Mellemkrigstiden og DHO
Elever har arbejdet med Mellemkrigstiden i dette års DHO. Eleverne har skrevet DHO (4-6 sider) ud fra en af fire nedenstående problemformuleringer. Der har været stort fokus på stilladsering og progression ift. elevernes DHO-arbejde med flere delafleveringer af disposition, redegørelse og analyse samt en afsluttende samlet aflevering af DHO'en.

I historiefaget har undervisningens fokus været på elevernes skrivning af en redegørelse. Herunder har eleverne arbejde med økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forhold. Følgende emner er berørt: Ideologiernes kamp, Wall-street krakket og krisetid i 1930'erne, antidemokratiske tendenser, kanslergadeforliget, fascisme, nazisme, konservatisme, socialdemokratisme, socialisme, opdragelse og skolevæsen samt 1. verdenskrig. Eleverne har derved arbejdet med relevante begivenheder og forklaringer på udviklingen, som kan anvendes i redegørelsen. Derudover har eleverne arbejdet med forskellige øvelser, så de kunne reproducere historien fx en redegørelses-øvelse, for at få overblik over perioden.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling

Opgaveformuleringer:

Fascisme:
Redegør for antidemokratiske tanker i Mellemkrigstiden med hovedvægt på fascismen. Du skal inddrage teksterne "Fascisme" af Ole Bjørn Kraft og Arne Sørensens "Det danske forkestyre", hvor du bl.a. skal gøre rede for deres syn på demokratiet og på fascismens berettigelse i demokratiske stater.
Analyser og fortolk de to sange: Lauritz Skovs "De danske rebeller" samt J.E.P: "Her er vi Konservative", og placer sangene i forhold til tankerne hos Ole Bjørn Kraft og Arne Sørensen

Nazisme:
Redegør for antidemokratiske tanker i Mellemkrigstiden med hovedvægt på nazismen. Du skal inddrage Cay Lembckes "Parlamentarisme", hvor du bl.a. skal gøre rede for forfatterens syn på parlamentarisme og nazisme.
Analyser og fortolk enten uddraget fra Soyas: "Umbabumba" eller "Manden fra gaden: Karl' i forhold til nazismens rolle i Danmark i 1930'erne.

Opdragelse og skolevæsen:
Redegør for tanker i Mellemkrigstiden om opdragelse og skolevæsen. Du skal inddrage teksten Johann Kirsten: "Nationalsocialistiske skoletanker", Folkeskolen, 1933, hvor du bl.a. skal gøre rede for forbindelsen mellem de abstrakte idealer og den praktiske pædagogik, som teksten anbefaler.
Analyser og fortolk uddraget af Hans Scherfigs "Det forsømte foraar", 1940 med hovedvægt på opdragelse og skolevæsen.

Økonomisk krise:
Redegør for den økonomiske krise i Danmark i 1930'erne. Du skal inddrage Bertil Dahlgaards beretning fra 1950, hvor du bl.a. skal gøre rede for hans syn på Kanslergadeforliget. Ligeledes skal du inddrage Socialdemokratiets Valg- og Arbejdsprogram, 1923 og redegøre for deres forslag til håndtering af den økonomiske krise
Analyser og fortolk de to tekster, Harald Herdal: "Det frugtbare had" og Mogens Klitgaard: "Der sidder en mand..." med hovedvægt på arbejdsløsheds-situationen.


Besættelsestiden i DK
Mellemkrigstiden og DHO blev rundet af med et kort forløb om Tysklands intentioner med at besætte Danmark, samarbejdpolitikken, mangelsituation, rationering, maksimalpriser og det offentlig liv under besættelsen. Vi sluttede forløbet af med at se filmen Hvidstengruppen samt en kort diskussion af modstands-folkenes drivkraft samt konsekvenserne.

Materiale:
Tyskland besætter Danmark: https://danmark.systime.dk/index.php?id=622 (Systime ibog af Carl-Johan Bryld)
Økonomiske vilkår: https://danmark.systime.dk/index.php?id=625 (Systime ibog af Carl-Johan Bryld)
Det offentlige liv: https://danmark.systime.dk/index.php?id=626 (Systime ibog af Carl-Johan Bryld)
Samarbejdspolitikken april 1940 til august 1943: https://danmark.systime.dk/index.php?id=627 (Systime ibog af Carl-Johan Bryld)
Hvidstengruppen (Film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Industrialisering, Imperialisme og afkolonisering

Industrialiseringen, Imperialisme og afkolonisering

I dette forløb har vi undersøgt den industrielle revolutions og dens udvikling med fokus på England. Herunder er der blevet arbejdet med en definition af et industrisamfund, forskellige industrielle faser og faktorer samt organisation af produktion, arbejdsdeling og innovation. Forløbet blev afrundet med et fokus på sociale og politiske konsekvenser, som en konsekvens af industrialiseringen. Dernæst har vi haft fokus på imperialismens civilisationsprojekt, det imperialistiske kapløb og konsekvenser af imperialismen (den økonomiske, politiske og kulturelle arv).
I forlængelse af de to forrige perioder har vi afslutningsvis arbejdet med Rwanda med fokus på kolonitiden med, hutuer og tutsier, identitetskort (socialdarwinisme), revolution, statskup og hadefulde kampagner samt mediernes rolle og ansvar ift. folkedrabet i 1994.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling

Materiale:
Grundbog: "Verdens Historie 2 - Fra moderne til nyeste tid" af Thorkil Smitt og Christian Vollmond s. 54-91
Kilde: Kritik af liberalismen af Robert Owen (1820)
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/hutuer-og-tutsier
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/kolonitiden-1884-1962-de-hvide-kommer-til-rwanda
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/revolution-vender-op-og-ned-paa-rwanda
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/statskup-og-hadefulde-kampagner
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/habyarimanas-styre-1973-1994
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/oproershaeren-rwandas-patriotiske-front
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/borgerkrig-1990-1994
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/mediernes-rolle-i-rwanda
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/mediernes-ansvar
Film: Hotel Rwanda (2004)
Dokumentarfilmen "Opdagerne" (2006) af Peder Thygesen
Rundvisning på GasMuseet i Hobro om industrialisering i lokalområdet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Den amerikanske borgerkrig

Slaveriet og Den amerikanske borgerkrig

I dette forløb har eleverne arbejdet med slaveriet og den amerikanske borgerkrig. Fokus har været på forskellige årsagsforklaringer til borgerkrigen, hvor emnerne har været de forskellige erhvervsstrukturer i syd og nordstaterne, den økonomisk udvikling, ekspansion mod vest, slavesystemet, skærpede modsætninger ml. Nord og Syd samt valgkamp og den væbnet konflikt. Nutidens racemæssige konflikter er blevet og synet på borgerkrigen er afslutningsvis blevet inkluderet.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling

Materiale:
Hemmesam og Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 6 - 14, 16 - 20, 33 - 35, 50 - 54, 65 - 74, 81-87 og 93-100
Kilde: Hammond: The Mudsill Theory, 1858
Kilde: William Lloyd Garrison Intet kompromis med slaveriets ondskab 1854
Kilde: Harry Golden - Lad os afslutte borgerkrigen 1962
Artikel: USA er stadig en nation delt i sort og hvid
Film: 12 years of slave af Steve McQueen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Vikingetiden, danske korstoge og Middelalder

Vikingetiden, danske korstoge og Middelalder

I forløbet har vi haft fokus på vikingernes religion, levevis og samfundsorganisering.Som en del af forløbet har vi haft stor fokus på den store (historie)brug af vikingetiden i dag samt vikingernes betydning for dansk nationalidentitet. Dernæst har vi arbejdet med forskellige former for vikingetogter samt set på den danske ekspansion i vikingetiden. I forlængelse af det har eleverne også arbejdet med dansk ekspansion i middelalderen med de danske korstoge. Middelalderen har fokus været på kirkens rolle og organisering samt middelalderens samfundssystem, klasse og køn. Eleverne har afslutningsvis over flere moduler udarbejdet deres egne produkter, hvor fokus har været anvendelse og større forståelse for de faglige mål.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmark
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale (vikingetiden):
Grundbog: Danmark - tider af Carl-Johan Bryld: Vikingetid 800-1050. Temaerne: Landskab, bebyggelse, handel, byer, navnet Danmark, Jelling, Harald Blåtand, norboernes vikingetog og den danske ekspansion.
Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus") skikke ca. 922
Youtube-video: The Saga Of Biorn (animeret film med historiebrug)
Video: Tinna Damgård-Sørensen fortæller om langskibet "Havhingsten
Tv-serie: Vikings (1 sæson 2 afsnit)

Materiale (danske korstoge og middelalder):
Grundbog: Danmark - tider af Carl-Johan Bryld: Middelalderen 1050-1500. Temaerne: Det danske middelalderrige, Kirken organiseres, Kirken og samfundet samt Klasse og køn
Grundbog:  "Hellig krig - korstog og kulturmøder i middelalderen af Johnny Thiedecke s. 80-95
Grundbog: Verden før 1914 af Carl-Johan Bryld: Europæisk middelalder 500-1400: Temaerne: Den vesteuropæiske feudalisme: herremand og fæstebonde, Lensherre og vasal, Danmark og feudalopløsningen
Artikel: Knud Lavard: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-lavard-ca-1096-1131/?no_cache=1&cHash=ad67492f04f00067ab1861c5e0ea2d95
Artikel: Vi skylder middelalderen meget (Information 2008)
Artikel: Middelalderen rummer nøglen til det moderne Europa (Videnskab.dk 2016)
Video: Dannebrog - myten om himmelfaldet i 1219: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannebrog-myten-om-himmelfaldet-i-1219/
Kilde: Saxo om Svantevits svanesang – Rügens erobring (uddrag af Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike)
Video: Danmarkshistorisk debat - korstog i 1100-tallet del 3. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-3/
Computerspil: Magtens Sejl; http://static.magtenssegl.dk/static/index.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Den syge krop

Den syge krop

Eleverne har arbejdet med den syge krop i antikken, middelalderen, renæssancen, koloniseringen, industrialiseringen, verdenskrigene, forskellige velfærdsmodeller og op til nyere tid. I forløbet har eleverne arbejdet med skiftende syn på sygdomsforklaringer og samfundsinstitutioners rolle i forbindelse med forskellige epidemier.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i,hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
:- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Miniforedrag (video) om velfærdsstaten: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten/
- Youtube-Video: Antikkens Verden med Ole Sonne https://www.youtube.com/watch?v=7Aa5t6GN9pI
- Artikel fra netdoktor: https://www.netdoktor.dk/fokus/helbredstjek_kost_motion.htm
- Artikel fra Kristligt Dagblad (af Morten Rasmussen), Da guderne fik konkurrence, 1. august 2006
- Artikel fra Politikken Kaare Skovmand, Forskere: Columbus bragte syfilis til Europa, 15/1 2008
- Artikel fra videnskab.dk af Gunver Lystbæk Vestergård, Columbus frikendt for syfilis-import 26/10 2010
- Artikel fra DR2 af Malene Steen Nielsen Flagga,  Vaccination -Bekæmp sygdomme med sygdomme
Artikel: Videnskaben slår fast: Vælg kolera frem for pest af Mads Zacho Teglskov 14/2 2014
Artikel fra DR2 af Malene Steen Nielsen Flagga,  Penicillin -Effektivt middel mod mange slags infektioner
- Bog: Fokus 3 af Lars Andersen m.fl. Velfærdsstaten(1), politisk nyorientering i 1990’erne. s. 59-62 + 73
- Bog: Overblik (Verdens historien i korte træk af Ulrik Grubb m.fl. (afsnit om Høj og senmiddelalderen) s. 56-64
- Bog: Fokus 2 af Inge Andriansen af s. 14-16
- Bog: Grundbog til Danmarkshistorien af Knud Ryg Olsen m.fl ( afsnit om Befolkningseksplosion og sociale problemer) s. 154-156
- Kilde: Hippokrates (Om lægekunsten, fra: ”Blod, slim og galde")
- Kilde: Usama om frankisk lægekunst (ca. 1170)
- Kilde: Bocaccio: Uddrag af Dekameron (ca. 1348-53)
- Kilde: Uddrag af Jøderne og pesten af Jacob von Könighofens (1346-1420)
- Kilde: Christian IV's reces, 1625 og 1643
- Kilde: Christiern Morsing: En liden bog om pest (1552)
- Kilde: Da Vincis anatomiske tegninger
- Kilde: Thomas Hariot "En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og de indfødte beboeres natur og væremåde (London 1590)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Det britiske imperium

Det britiske imperium: En kolonimagts storhed og fald

I 3g er der et obligatorisk flerfagligt forløb. Fagene var udvalgt til Historie og Engelsk. Samlet set har eleverne i dette forløb arbejde med det britiske imperiums udviklingshistorie og fald (En kolonimagts storhed og fald) med inddragelsen af nutidens fjernelse, ødelæggelse og vandalisering af historiske monumenter og statuer. I historie har eleverne arbejder med Englands kronkolonier og bosættelseskolonier fra 1500tallet til Imperialismens storhedstid og frem til WW1. Fokus har til dels også været på datidens videnskabelige racisme til nutiden strukturelle racisme.

Faglige mål (historie):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i,hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof (historie):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats-og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  - politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materialer (historie):
Bog: Storbritanniens historie - fra Britannia til Brexit af Steen Christophersen s. 52-75 + 100-111
Bog: Empire. How Britain made the Modern World (2004) af Niall Ferguson, (afsnit: Hvordan Storbritannien skabte den moderne verden)  s. 365-366
Film: Victoria & Abdul (Stephen Frears, 2017).
Kilde: Joseph Chamberlain om imperialismen og arbejderne, 1893
Artikel fra Information: Skamløst forsvar for imperialisme 27/6 2006
Artikel fra videnskab.dk: Historiker om Kina: Tre grunde til, at imperier ikke overlever så længe som tidligere 4/12 2014


Opgaveformulering til det flerfaglige-forløb:
Redegør for Storbritanniens udvikling til imperialistisk stormagt op til 1. Verdenskrig. Gør dernæst rede for briternes selvopfattelse under imperialismen ud fra selvvalgte kilder.
Analyser og fortolk “Ignorance Must Fall” af Princess Ashilokun (2016?).
Diskuter hvorledes fortid, nutid og fremtid italesættes i dagens debatter om strukturel racisme set fra en postkolonial vinkel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Samfund i opbrud: Revolutioner

I dette forløb har eleverne arbejdet med forskellige former for revolutioner og revolutioners kendetegn. De udvalgte revolutioner var den franske revolution 1789 (Borgerlig), den russiske revolution 1917 (socialistisk), den iranske revolution 1979 (religiøs) og afslutningsvis kina - fra kejserdømme til kapitalisme. Forskellige samfundsstrukturer, sociale forhold, grupperinger er blevet belyst, som medvirkende årsager til revolutionerne. Afslutningsvis har vi sammenlignet de forskellige revolutioner.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i,hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats-og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  - politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metode

Materialer:
Bøger:
- Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2008, s.194-200 + 211-221
- Bryld, Carl Johan: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2006 s. 59-64 og s. 320-322
-  Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie – Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, systime 2008, s. 40-44
Adriansen, Inge m.fl. i  Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2008, s. 71-75
- Den russiske revolution og Sovjetunionen, kommunismens sejr og sammenbrud af Carl-Johan Bryld (2004) s. 25-33, 35-37, 45-52, 61-67, 69-70
- Kina - Politik, økonomi og samfund af Peter Nedergaard 2011, s. 19-35, 39-42, 44-45, 48-50 samt 53-68

Artikler:
- Revolution fra Den Store Danske, https://denstoredanske.lex.dk/revolution
- Oplysningstiden (Faktalink), https://faktalink.dk/titelliste/oply
- Industriarbejdere, http://www.vimu.info/general_04.jsp?id=mod_13_7&lang=da&u=child&flash=true&s=90A84B11A76228681F8082E96C81A305
- Den industrielle revolution, http://www.vimu.info/general_04.jsp?id=mod_25_1&lang=da&u=child&flash=true&s=90A84B11A76228681F8082E96C81A305

Kilder:
- Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
- Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776
- Marx og Engels: Det kommunistiske manifest (1848)
- Manchester og Birmingham af Alexis de Toquville (1835)
- Vladimir Lenins tale: ”Hvad må der gøres?” (1902)
- Den provisoriske regerings erklæring 5. Maj, 1917
- Lenins april-teser, april 1917
- Irans grundlov (Fra Bryld og Haue: Kilder til Den Nye Verden 1997 s. 125-128)
- Shahens fald’ (fra Stormagtspolitikken Bryld, Verden efter 1914, s. 320-323)

Video:
- "Oplysningstiden - Hvad fanden skete der lige der", https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw&t=19s
- Coldplay (sang) Viva La Vida - French Revolution 1789-1815, https://www.youtube.com/watch?v=39M6xc7Cb_o
- Fransk nationalmelodi/French National Anthem - "La Marseillaise" (FR/EN) https://www.youtube.com/watch?v=PIQSEq6tEVs&t=256s
- Mit iranske paradis (tv-dokumentar) (2008)
- Beijing's Sanyuan Bridge to Be Retrofitted within 43 Hours, https://www.youtube.com/watch?v=vz_j_BEkVCQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer