Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bo Jensen, Christian Laursen Christiansen
Hold 2018 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Antikkens Styreformer
Titel B Danmarkshistorisk overblik
Titel C DHO: Mellemkrigstiden
Titel D Græsk og romersk oldtid
Titel E Europæisk middelalder og korstogene
Titel F Renæssancen og reformationen
Titel G 1700 - 1800-tallets revolutioner
Titel H 1700 - 1800-tallets revolutioner
Titel I Danmarks liberale revolution 1848
Titel J Ideologiernes kamp og Europas samling
Titel K Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Antikkens Styreformer

Formålet med forløbet var at give eleverne et indblik i forskellene i styreformer i antikkens Hellas, med særlig fokus på forskellene mellem Athen og Sparta, samt forskellene mellem Hellas og Perserriget. Periodemæssigt har forløbet strakt sig fra den fønikiske kolonisering af Middelhavet til Alexander den Stores erobring af Hellas. Slutteligt er der blevet trukket perspektiver til nutiden i form af filmen "300" og moderne fremstillinger af spartanerne set i forhold til antikke kilder.
Metodisk har der været arbejdet med årsagsforklaringer, kildekritik, og historiebrug.

Kernestof:
- Hans-Kurt Gade, m.fl.: "Europas Vej", s. 9-15, 18-19

Kilde fra Johnny Thiedecke: "Ansigt til ansigt med grækerne":
- Xenofon om den spartanske opdragelse, s. 66-68

Kilder fra Erik Christiansen: "Antikkens styreformer til debat", s. 25-31:
- "Tyranni og frihed", Herodot VII 101-104
- "Af Perikles' gravtale", Thukydid II 37-41

Supplerende stof:
- Trailer og udvalgte klip fra filmen "300", instr. af Zac Snyder
- Michael Pihl, "Klassisk aktualitet", fra Jyllands-Posten 30. marts 2007
- Invicta: "Misunderstood Moments in History: The Spartan Myth", YouTube.com 27. oktober 2017: https://www.youtube.com/watch?v=hMQmU0epVr4

Kernestof, jf. bekendtgørelsen pkt. 2.2:
- forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
- historiebrug
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Danmarkshistorisk overblik

Formålet med forløbet er at danne et overblik over Danmarkshistoriens lange linjer og udviklinger. Følgende nedslag er lavet i løbet af forløbet:
- Vikingetiden
- Middelalderen (både høj- og senmiddelalder)
- Reformationen og renæssancen
- Enevælden og oplysningstiden
- Grundlov og nationalisme
- Industrialiseringen
- Mellemkrigstiden (ifm. DHO)

I den forbindelse har der været fokus på forskellige historiefaglige modeller, navnligt årsagsforklaringer og samfundspyramider. Desuden har eleverne arbejdet med at illustrere forskellige historiske konflikter og trænet at skrive en historisk redegørelse.
Forløbet har også kort berørt det funktionelle kildebegreb.

Kernestofpunkter, jf. bekendtgørelsen pkt. 2.2:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Danmarks stats- og nationsdannelse
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørelse for industrialiseringen 04-03-2019
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Europæisk middelalder og korstogene

I dette forløb har vi haft fokus på middelalderens feudale samfund og korstogene; herunder islams grundlæggelse og ekspansion. Efter et kort historisk oprids af overgangen fra Rom til middelalderens feudale samfund undersøgte vi det feudale samfund (lensvæsenet og fæstevæsenet) og dets stænder herunder forholdet mellem den verdslige konge og den katolske kirke eksemplificeret ved Investiturstriden 1075. I denne anledning reflekterede vi over, hvordan det adskilte sig fra hhv. de græske og romerske samfund. Efterfølgende undersøgte vi forskellene/ligheder på det islamiske og kristne samfund og verdensbillede og så i den forbindelse "Den islamiske europahistorie", der satte fokus på forholdet mellem de islamiske og kristne riger.

I løbet af forløbet lavede vi en skriftlig, kildekritisk bearbejdning af pave Urban d. 2's tale.

Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", systime, s. 74-91; 103-111; 117-120.
Reynolds, Dave, "Den islamiske europahistorie", Viasat History, 2009.
Europa i Middelalderen afsnit 2: "Munke og kættere".
Europa i Middelalderen afsnit 3, "Bønder og adlen".

Kilder:
"Urban d. 2 kalder korstog, 1095", til Lars Visti Hansen: Korstogene, 2004, s. 55-56, gengivet i Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914" (i-bog, systime.dk).


Faglige mål
– gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
– opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv
– gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt

Kernestof
– dansk historie og identitet
– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
– centrale kulturmøder i europæisk historie
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Renæssancen og reformationen

Forløbet har centreret sig om renæssancen og reformationen i både europæisk og dansk kontekst.

I europæisk kontekst har vi arbejdet med: 1) renæssancens nye menneskesyn og udvikling af humanismen, der modsat middelalderen satte det skabende menneske frem for Gud i centrum,her læste vi henholdsvis John af Salisbury som repræsentant for middelalderens menneskesyn og Pico della Mirandola som repræsentant for renæssancens menneskesyn; 2) den efterfølgende udvikling af den naturvidenskabelige metode, der medførte overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede - her skal især Tycho Brahe, Copernicus, Johannes Kepler og Galileo Galilei fremhæves; 3) udviklingen af humanismen (studiet af det menneskesskabte: historie, kunst, filosofi, litteratur og sprog etc.) medførte et opgør med den strenge katolske læsning af Biblen, hvilket i sidste ende mulliggjorde Martin Luthers opgør med Vulgata (den latinske bibel) og indførelsen af reformationen i 1517. Både mht. overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede samt Luthers udspredelse af en tysk oversættelse af Biblen har vi har haft fokus på den teknologiske udviklings betydning for deres respektive succeser: udviklingen af linser til stjernekikkerterne og Gutenbergs trykkepresse.

I en dansk kontekst har vi især haft fokus på omstændighederne for reformationens indførelse - nærmere bestemt Grevens Fejde, hvor den protestantiske Christian III indførte protestantismen vha. militærmagt. Ydermere har vi undersøgt, hvordan Christian III's alliance med adelen medvirkede til det såkaldte adelsvælde, der fungerede efter reformationen i 1536. Vi afsluttede forløbet med at undersøge den kollektive erindring af reformationen ved at undersøge den officielle reformationsjubilæums hjemmesides fremstilling af Martin Luther og reformationen og sammenligne denne med Ateistisk selskabs egen reformationsside. Dette medførte en refleksion over, hvordan vi erindrer, og hvilken effekt det at skrive/diktere historien har for vores forståelse af fortiden.

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof
– europæisk middelalder
– renæssancen
– reformationen


Anvendt litteratur (At finde i kompendiet "Renæssancen og reformationen")

Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", Systime, 2014, pp.


dokumentar: "Den bevægede jord", 2009.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G 1700 - 1800-tallets revolutioner

1700 - 1800-tallets revolutioner

I dette forløb undersøgte vi, hvordan 1700-1800-tallets revolutioner opstod. Vi begyndte med at skitsere overgangen fra middelalderens feudalisme til 1600-1700-tallets enevælde, og derefter undersøgte vi ligeledes de filosoffer og tænkere, hvis filosofi både kunne legitimere enevælden og demokratiet. Her især havde vi fokus på Thomas Hobbes og John Locke samt Voltaire og Jean Jacques Rosseau og Montesquieu. Især fokuserede vi på naturretstænkningen, samfundskontrakten, magtens tredeling, folkesuverænitet og de liberale frihedsrettigheder.

Vi sammenlignede ydermere den franske enevælde med den engelske parlamentarisme og undersøgte, hvilke årsager der var til de to kongerigers forskellige udvikling.

Efterfølgende gennemgik vi de amerikanske og franske revolutioner og undersøgte hvilke årsager og faktorer, der havde påvirket samfundet og gjort det muligt at lave revolutionerne.

I forløbets afsluttende del undersøgte vi 1800-tallets politiske revolutioner med særlig fokus på, hvordan Napoleonskrigene medvirkede til skabelse af en nationalliberal bølge i Europa og den efterfølgende modreaktion i form af Restaurationen og Wienerkongressen 1814. Vigtige begivenheder, vi gennemgik var: Julirevolutionen i Frankrig 1830 og de nationalliberale revolutioner i 1848, hvor vi kort inddrog den danske grundlov.

Vi reflekterede efterfølgende over, hvilken betydning det liberale demokrati havde haft for vores nutidige samfund, og hvilken effekt iliberalismen ville have for vores liberale frihedsrettigheder.

Faglige mål
– gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
– opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv
– gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt

Kernestof
– dansk historie og identitet
– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
– natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
– nye grænser og konflikter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H 1700 - 1800-tallets revolutioner

I dette forløb undersøgte vi, hvordan 1700-1800-tallets revolutioner opstod. Vi begyndte med at skitsere overgangen fra middelalderens feudalisme til 1600-1700-tallets enevælde, og derefter undersøgte vi ligeledes de filosoffer og tænkere, hvis filosofi både kunne legitimere enevælden og demokratiet. Her især havde vi fokus på Thomas Hobbes og John Locke samt Voltaire og Jean Jacques Rosseau og Montesquieu. Især fokuserede vi på naturretstænkningen, samfundskontrakten, magtens tredeling, folkesuverænitet og de liberale frihedsrettigheder.
Vi sammenlignede ydermere den franske enevælde med den engelske parlamentarisme og undersøgte, hvilke årsager der var til de to kongerigers forskellige udvikling.
Efterfølgende gennemgik vi de amerikanske og franske revolutioner og undersøgte hvilke årsager og faktorer, der havde påvirket samfundet og gjort det muligt at lave revolutionerne.
I forløbets afsluttende del undersøgte vi 1800-tallets politiske revolutioner med særlig fokus på, hvordan Napoleonskrigene medvirkede til skabelse af en nationalliberal bølge i Europa og den efterfølgende modreaktion i form af Restaurationen og Wienerkongressen 1814. Vigtige begivenheder, vi gennemgik var: Julirevolutionen i Frankrig 1830 og de nationalliberale revolutioner i 1848, hvor vi kort inddrog den danske grundlov.
Vi afsluttede forløbet med at perspektivere til de iliberale demokratier her eksemplificeret ved Polen. Dette gjorde vi ved at se dokumentaren "Politik og populisme i Polen". Vi reflekterede efterfølgende over, hvilken betydning det liberale demokrati havde haft for vores nutidige samfund, og hvilken effekt iliberalismen ville have for vores liberale frihedsrettigheder.

Faglige mål
– gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
– opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv
– gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt

Kernestof
– dansk historie og identitet
– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
– natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
– nye grænser og konflikter.

Dokumentarer: Politik og populisme i Polen (2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Ideologiernes kamp og Europas samling

Den kolde krig
I det sidste forløb har vi gennemgået den kolde krig mellem hhv. USA og Sovjetunionen med særlig fokus på Europas samling. Vi indledte forløbet med at se på etableringen af hhv. Øst- og Vestblokken: NATO og Warszawapagtens etablering samt blokkene interne økonomiske og politiske samarbejder (OEEC og COMECON). Herefter så vi nærmere på den kolde krigs militære og politiske eskalering med Cuba-krisen som dens primære klimaks. Herefter undersøgte vi, hvordan rustningskapløbet og terrorbalancen påvirkede den kolde krigs parter. I sidste del af forløbet gennemgik vi afspændingspolitikken, SALT- og Helsinki-aftalerne og til slut kommunismens fald og etableringen af den neoliberale verdensorden.
I forløbets anden del så vi nærmere på den europæiske samling under og efter Murens fald i 1989. Her fokuserede vi på funktionalismen og føderalismen som de styrende principper for vores analyse. Vi har i den forbindelse fokuseret på det fransk-tyske forhold, det britisk-franske forhold, samarbejdsproblemerne på grund af 1970'ernes økonomiske problemer efter Oliekrisen, forsøg på samling i 1980'erne og den generelle føderalisering af EU efter Murens fald med indoptagelsen af de østeuropæiske lande og Eurokrisens konsekvenser for EU 2008-2012.
Kernestof
- national identitet
- ideologiernes kamp
- Murens fald.
- Danmarks internationale placering
- europæisk integration
- nye grænser og konflikter

Faglige mål

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
- formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Communism: A 1952 Anti Soviet Propaganda Short Film From The Cold War Era (youtube: https://www.youtube.com/watch?v=_4yjAb6eoCw&t)

Anti-American propaganda newsreel from Stalinist Poland (1953) (youtube: https://www.youtube.com/watch?v=Ia7N1l7zrlk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer