Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Brian Saugberg, Maria Sandhya Madsen
Hold 2018 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Historie og kildeanalyse
Titel B Græsk oldtid
Titel C Kulturmøde 1 Aztekerriget og den spanske erobring
Titel D DHO - Mellemkrigstiden
Titel E Kulturmøde 2 - Vikingetiden
Titel F Vietnamkrigen og Den kolde krig
Titel G Danmark i verden - verden i Danmark fra 1990erne
Titel H Kulturmøder 3 - korstog og opdagelser
Titel I Den amerikanske revolution og borgerkrig
Titel J Industrialiseringen og børnearbejde
Titel K 1. verdenskrig - før, under og efter
Titel L Grønland og Thule
Titel M Kvindehistorie fra reform. til oplysningstid
Titel N Oversigtsforløb

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Historie og kildeanalyse

Vi har arbejdet med historie som fag og gennem øvelser og artikler set på kildeanalyse, begreber og historiebrug.

Materiale:

Grundbog:
Larsen, H.B : Introduktion til historie, Systime 2005-2008, s.10-25 og s.30-37

Artikler:
Koldbye, Charlotte: Danmark er ikke et folkestyre (Videnskab.dk), fra 12. august 2008
Ejsing, Jens: For dansk til sverige, Berlingske Tidende, 10. sept. 2014
Sen, Somdeep: Statuer er et forsøg på at dominere samtiden, Information 16. sept. 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Græsk oldtid

Vi har i dette forløb undersøgt den græske oldtid med særlig fokus på bystaternes periode i Grækenland. Foruden en generel gennemgang af perioden og kulturen undersøgte vi også hhv. Athen og Spartas forfatninger og samfund og undersøgte forskellene og lighederne. Ligeledes gennemgik vi de vigtigste begivenheder i græsk historie: minoisk og mykensk tid, bystaternes periode, perserkrigene, borgerkrigene og til slut den makedonske erobring af de græske bystater. Vi afsluttede forløbet med en kort gennemgang af Alexander den Store.

Klassen har desuden arbejdet med fiktion som historieformidling med filmen 300 af Zach Snyder (2007). Metodisk har der været arbejdet med årsagsforklaringer, kildekritik, og historiebrug.


Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Materiale:
Grundbøger:
….Overblik – kap.2. Det gamle Grækenland, s.21-29
Bryld, Claus-Johan: Verden før 1914, s.28-34

Kilder:
Herodot og Thukydid, fra Antikkens styreformer til debat.pdf, s.25-31
Perikles om Athens forfatning (1).pdf



Supplerende stof:
Filmen "300", instr. af Zac Snyder
Ebdrup, Niels: Det antikke Athen gav os ikke demokratiet, 26. december 2010 (Videnskab.dk).
Munch, Søren: Så meget skylder vi Grækenland, 19.11. 2011, Jyllandsposten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Kulturmøde 1 Aztekerriget og den spanske erobring

Vi har i forløbet arbejdet med de mesoamerikanske højkulturer med særlig fokus på Aztekerriget. Herudover har vi haft fokus på aztekerne og den spanske erobring. Hvordan var kulturmødet og/eller kultursammenstødet mellem den europæiske civilisation og "den nye verden", herunder inddragelse af opdagelsesrejser, renæssance og kolonitiden. Yderlig har eleverne arbejdet med en historisk redegørelse med fokus på et emne i dette forløb som optakt til DHO’en.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Materiale:
- Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, s. 19-53 + s. 61-70 og s. 73
- Film: Apocalypto (2006) af Mel Gibson
- Artikel: Har et stammesamfund ret til at blive ladt i fred? (Kristligt Dagblad 19/2 2019)
- Dokumentar om Aztekerriget, BBC

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ globalisering


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D DHO - Mellemkrigstiden

Elever har arbejdet med Mellemkrigstiden i dette års DHO. Eleverne har skrevet DHO (4-6 sider) ud fra en af fire nedenstående problemformuleringer. Der har været stort fokus på stilladsering og progression ift. elevernes DHO-arbejde med flere delafleveringer af disposition, redegørelse og analyse samt en afsluttende samlet aflevering af DHO'en.

I historiefaget har undervisningens fokus været på elevernes skrivning af en redegørelse. Herunder har eleverne arbejde med økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forhold. Følgende emner er berørt: Ideologiernes kamp, Wall-street krakket og krisetid i 1930'erne, antidemokratiske tendenser, kanslergadeforliget, fascisme, nazisme, konservatisme, socialdemokratisme, socialisme, opdragelse og skolevæsen samt 1. verdenskrig. Eleverne har derved arbejdet med relevante begivenheder og forklaringer på udviklingen, som kan anvendes i redegørelsen. Derudover har eleverne arbejdet med forskellige øvelser, så de kunne reproducere historien fx en redegørelses-øvelse, for at få overblik over perioden.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling

Opgaveformuleringer:

Fascisme:
Redegør for antidemokratiske tanker i Mellemkrigstiden med hovedvægt på fascismen. Du skal inddrage teksterne "Fascisme" af Ole Bjørn Kraft og Arne Sørensens "Det danske forkestyre", hvor du bl.a. skal gøre rede for deres syn på demokratiet og på fascismens berettigelse i demokratiske stater.
Analyser og fortolk de to sange: Lauritz Skovs "De danske rebeller" samt J.E.P: "Her er vi Konservative", og placer sangene i forhold til tankerne hos Ole Bjørn Kraft og Arne Sørensen

Nazisme:
Redegør for antidemokratiske tanker i Mellemkrigstiden med hovedvægt på nazismen. Du skal inddrage Cay Lembckes "Parlamentarisme", hvor du bl.a. skal gøre rede for forfatterens syn på parlamentarisme og nazisme.
Analyser og fortolk enten uddraget fra Soyas: "Umbabumba" eller "Manden fra gaden: Karl' i forhold til nazismens rolle i Danmark i 1930'erne.

Opdragelse og skolevæsen:
Redegør for tanker i Mellemkrigstiden om opdragelse og skolevæsen. Du skal inddrage teksten Johann Kirsten: "Nationalsocialistiske skoletanker", Folkeskolen, 1933, hvor du bl.a. skal gøre rede for forbindelsen mellem de abstrakte idealer og den praktiske pædagogik, som teksten anbefaler.
Analyser og fortolk uddraget af Hans Scherfigs "Det forsømte foraar", 1940 med hovedvægt på opdragelse og skolevæsen.

Økonomisk krise:
Redegør for den økonomiske krise i Danmark i 1930'erne. Du skal inddrage Bertil Dahlgaards beretning fra 1950, hvor du bl.a. skal gøre rede for hans syn på Kanslergadeforliget. Ligeledes skal du inddrage Socialdemokratiets Valg- og Arbejdsprogram, 1923 og redegøre for deres forslag til håndtering af den økonomiske krise
Analyser og fortolk de to tekster, Harald Herdal: "Det frugtbare had" og Mogens Klitgaard: "Der sidder en mand..." med hovedvægt på arbejdsløsheds-situationen.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Kulturmøde 2 - Vikingetiden

Vi har undersøgt forholdene omkring tilblivelsen af Danmark og danerne i vikingetiden fra ca. 800-1050. Vi har set på kilder til perioden, og på hvilken betydning det har for forståelsen af perioden. Derefter har fokus været rettet mod de forskellige samfundsgrupper, beboelse og Jellingdynastiet samt kristendommens indførelse. Endvidere har vi set på betydning af og årsager til vikingetogterne ud fra pull- and push faktorer som handel, berigelse og berømmelse samt bosættelse. Endelig har eleverne fået en forståelse af skiftende opfattelse af vikingerne fra midt 1800-tallet til i dag samt de mange forskellige former for historiebrug af vikingetiden i nutiden.

Faglige mål:
Fokus på de historieskabte forudsætninger for at kunne tale om et samlet dansk rige og et samlet dansk folkeslag, danerne
Vikingetogter
En samlet kongemagt og Jellingedynastiet
Kristendommen

Eleverne har arbejdet med følgende emner i modulerne:
Vikingetid 800-1050
Grundfremstilling - Vikingetid 800-1050
Landskab og bebyggelse
Den danske ekspansion
Nordboernes vikingetog
Klasse og køn: Høvding, bonde og træ
Kvinderne i vikingetidens
En samlet kongemagt og Vikingetidens afslutning med kristendommens indførelse


Materiale:
Kilder:
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus") skikke ca. 922
Ottar om handel ca. 890



Film:
The Saga Of Biorn
DR1 serie: ‘Historien om Danmark’, afsnit 3 (Vikingetiden).
Tinna Damgård-Sørensen om vikingeskibene
TV-serien, ’Vikings’, 1. sæson, afsnit 2

Eleverne har læst følgende hjemmesider:
https://danmark.systime.dk/index.php?id=128
https://danmark.systime.dk/index.php?id=191
https://danmark.systime.dk/index.php?id=192
https://danmark.systime.dk/index.php?id=195
https://danmark.systime.dk/index.php?id=196
https://danmark.systime.dk/index.php?id=129
https://danmark.systime.dk/index.php?id=234
https://danmark.systime.dk/index.php?id=704
https://danmark.systime.dk/index.php?id=131
https://danmark.systime.dk/index.php?id=232

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Vietnamkrigen og Den kolde krig

Kære elev!
Den kolde krig er en del af vores fælles erindringshistorie nu. Perioden er uden for Jeres aktualitetshorisont. Fortrinsvis skal jeg søge at demonstrere Vietnam-krigens position som skyggekrig under Den kolde krig og således synliggøre relevansen for Jeres livsverden ved at perspektivere dens betydning op til vore dage. Historien er ikke kun fortid, men ligeså vel næsten nutid og fremtid. Dertil kommer, at jeg gerne vil åbne Jeres øjne for faget histories rolle i tilværelsen som et orienteringspunkt og medvirkende til at gøre Jer kloge på andre og derigennem jer selv. Konkret set handler nærværende forløb af perioden fra 1945-1989. Jeg skal foruden at konkretisere historiens rødder i perioden 1945-1989 demonstrere den relevans for i din hverdag i forhold til USA’s position på den verdenspolitiske scene. Undervejs vil vi komme omkring temaet krigsforbrydelser og en forklaring herpå.

I skal kunne:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

Kernestoffet er:

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Lærebogsstof:
Fra drage til tiger: Peter Frederiksen
Vietnamkrigen: Niels Bjerre Poulsen
Lotus i flammer: Thich Nhat Hanh
Ideologiernes kamp: Peter Frederiksen



Hovedområder indenfor forløbet:
Redegør kort for USA's engagement fra 1954-1975?
Hvorfor indledte USA sit engagement i Vietnam?
Hvorfor begik mange USA-soldater overgreb på civilbefolkningen? Og Viet Cong ligeså?
Hvad er asymmetrisk krigsførelse?
Hvorfor formåede USA ikke at vinde krigen?
Hvilken rolle har Vietnamkrigen spillet fra krigens afslutning op til i dag - både militært og samfundet generelt set
Den kolde krig i øvrigt:
Domino-teorien
Koreakrigen
Cubakrisen
Berlinblokaden
Prag og Ungarn
JFK og Olof Palme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Danmark i verden - verden i Danmark fra 1990erne

2.2. Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

Kernestoffet er:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag


̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ globalisering

̶ historiebrug og -formidling

̶ historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Lærebogsstof:
Hans Branner: Dansk aktivistisk udenrigspolitik (Fokus 3)
Carl-Johan Bryld: 'Verden efter 1914'
Danmarkshistorien.dk
Terror eller frihedskamp - Rasmus Randris Pöckel

Hovedområder:
- Hvordan begyndte Danmark sin aktivistiske udenrigspolitik i 1990'erne?
- Hvordan har Danmark ført en aktivistisk udenrigspolitik?
- Hvad var regeringens grunde til at gå ind i Irak og Afghanistan?
- Historiens fremdrift: Hvilken rolle har Anders Fogh Rasmussen spillet?
- Hvorfor kan man hævde, at krigene ikke har været en succes?
- Hvordan formulerer kritikerne den danske regering?
- Hvilke ulemper kan man sige, at krigsindsatsen har medført for det danske samfund?
- Hvad handlede Muhammedkrisen om i 2005?
- Hvorfor oplever man, at eksperter, medier og militærfolk selv er uenige om, om deltagelsen har været en succes
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Kulturmøder 3 - korstog og opdagelser

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

̶̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestoffet:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

̶ historiebrug og -formidling

̶ historiefaglige teorier og metoder.


Hovedområder indenfor rammerne af 'Korstogene':
1. Hvordan var samtidsbilledet i perioden omkring 1100-tallet med særlig fokus på kristendommen?
2. Hvad var årsagerne til, at pave Urban opfordrede til at drage på korstog?
3. Hvilke motiver taler man om, at adelen havde til at drage på korstog?
4. Hvilke forskningspositioner foreligger der ift. at angive motiver for at blive korsfarer?
5. Var korstogene en angrebs- eller forsvarskrig?
6. Drog Danmark også på korstog? Hvad gik det ud på?
7. Kan man drage paralleller til nutiden? Hvordan var Korstogene med til at splitte kristne og muslimer?
8.  Hvordan og hvorfor har Vesten, inklusive Danmark, siden 11. september 2001 ført krige i Mellemøsten og Asien?

Hovedområder indenfor 'Opdagelserne':
- Hvorfor rejste man ud for at søge nye territorier?
- Hvilke teknologiske forudsætninger var der for 'Opdagelserne?
- Hvilke motiver lå ellers bag 'opdagelserne'?
- Hvilken rolle spillede udbredelse af Kristendommen?
- Hvad var Columbus drevet af?
- Hvad var historien om Las Casas?

Lærebogsmateriale:
Johnny Thiedecke: ’Gud vil det – Korstogstiden 1100-1300’
Lars Visti Hansen: ’Ide og Virkelighed’
'Opdagelserne' af Skovgaard og Madsen
'Verden før 1914' - Carl-Johan Bryld
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Den amerikanske revolution og borgerkrig

Lærebogsmateriale:
’Den amerikanske borgerkrig’ af Allan Ahle
’Slaveriet og den amerikanske borgerkrig’ af Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb
'Verden før 1914' af Carl-Johan Bryld


Kernestoffet er:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

̶ politiske og sociale revolutioner

̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


̶ historiebrug og -formidling

̶ historiefaglige teorier og metoder.



Eleverne skal kunne:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.







Hovedområder:
Hvad handlede Den amerikanske revolution om?
Hvorfor ville kolonierne løsrive sig?
Hvad er uafhængighedserklæringen?
Hvornår er den amerikanske forfatning fra?
Hvilken rolle spillede slaveriet for borgerkrigens udbrud?
Hvilken rolle spillede præsident Lincoln?
Hvad var årsagerne til, at sydstaterne ønskede at bevare slaveriet, og hvad var årsagen til, at nordstaterne talte for et forbud?
Hvordan modtog mange nordstatsfolk de løsslupne sorte?
Hvorfor blev Ku Klux Klan oprettet?
Spiller den amerikanske borgerkrig stadig en rolle for den moderne USA?



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Industrialiseringen og børnearbejde

Hovedområder for 'Industrialiseringen':
- Hvilke teknologiske fremskridt opstod under 'Industrialiseringen'?
- Hvilken ideologi fik et gennembrud i den periode, og hvad karakteriserede den?
- Hvilket dansk parti dukkede op, som repræsenterede arbejderne?
- Hvordan udviklede 'Industrialiseringen' sig i England og Danmark
- Hvad var urbaniseringen?
- Hvilke vilkår arbejdede og boede dele den nye arbejderklasser under?
- Hvad var kvinder og børns rolle?
- Hvad var børnearbejde dengang; hvorfor blev børn brugt til arbejdet?
- Hvorfor betragtede man i mange år ikke børnearbejde som forkert?
- Hvorfor begyndte mange at forbedre vilkårene for børn i arbejdet?
- Hvordan hænger 'Industrialiseringen' og 'Imperialismen' sammen?
- Hvilke moderne perspektiver har 'Industrialiseringen'?

Lærebogsstof:
’Fokus 2’ (om Industrialiseringen)
’Industrialiseringen’ – Ebbe Kühle
’Barn i Danmark’ – Bodil Thomsen
'Danmarkshistorien.dk' - (Aarhus Universitet)
Verden efter 1914 (EU): Carl-Johan Bryld
Danmarkshistorien.dk (EU)
Industrialiseringen - Da verden blev moderne - Helle Folkersen

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Kernestoffet er:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

̶̶ politiske og sociale revolutioner

̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

̶ globalisering

̶ historiebrug og -formidling

̶ historiefaglige teorier og metoder.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K 1. verdenskrig - før, under og efter

Lærebogsmateriale:
Carl-Johan Bryld: 'Verden før og efter 1914'
Fokus 2: 'Imperialisme'
Bender og Gade: 'Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918

Hovedområder:
- Hvilke teknologiske forudsætninger lå til grund for 'Imperialismen'?
- Hvilke moderne perspektiver har Berlin-konferencen?
- Hvordan hænger Imperialismen sammen med 1. verdenskrig?
- Hvilken ideologi har fremtrædende i perioden?
- Hvordan var menneskesynet?
- Hvordan hænger 'Industrialiseringen' og 'Imperialismen sammen?
- Hvad var 'The White mans burden'
- Hvilken konkurrence var der imellem de europæiske lande?
- Hvor var årsagerne til 1. verdenskrig?
- Hvad var karakteristisk for krigsførelse under 1. verdenskrig, herunder våbentyper
- Er der et moderne perspektiv?



KERNESTOF

̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

̶ globalisering

̶ historiebrug og -formidling

̶ historiefaglige teorier og metoder.

FAGLIGE MÅL:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Grønland og Thule

LÆREBOGSSTOF:
Grønland som dansk koloni af Rostgaard og Schou
Grønland af Winnie Færk
Grønland under Den kolde krig (DUPI)
Danmark under Den kolde krig
Danmarkshistorien.dk

FAGLIGE MÅL:

Eleverne skal kunne:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

Kernestoffet er:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ historiebrug og -formidling

̶ historiefaglige teorier og metoder

Case-studie indenfor forløbet:
- Hvad lavede et amerikansk bombefly over Thule i 1968?
- Hvad var baggrunden for oprettelsen af Thule-basen?
- Hvilken rolle spillede Thulebasen i 'Den kolde krig'?
- Hvad skete der på den verdenspolitiske scene i årene fra 1945-1968?
- Hvad var H.C. Hansen brevet?
- Hvorfor holdt H.C. Hansen sit brev hemmeligt for offentligheden?
- Kan man forklare - ikke forsvare - at danske politikere havde én atompolitik for Grønland - og én for Danmark?
- Hvad er Grønlandskortet?
- Hvorfor mon Danmark har haft lov til at ligge lavt i sit bidrag til Nato?
- Hvad er den aktuelle situation omkring Grønland og Thule?




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M Kvindehistorie fra reform. til oplysningstid

Lærebogsstof
De danske kvinders historie’ af Dorthe Chakravarly og Hanne Mortensen
’Glimt af kvindeliv gennem 1000 år’ af Pernille H. Larsen
’Danmarkshistorien.dk’
’Vredens tid’ af Johnny Thiedecke
’Satans store port’ af Johnny Thiedecke
’De satans kvinder’ af Johnny Thiedecke

Generelle spørgsmål:
Hvad var Reformationen?
Hvordan var Luthers kvindesyn?
Hvad karakteriserer Renæssancen?
Hvilke forklaringer har vi på, hvorfor man jagtede hekse?
Hvorfor blev primært kvinder anklaget for trolddom?
Hvorfor skete der en stigning i heksejagten i Renæssancen?
Hvorfor stoppede helseforfølgelserne igen?
Hvad drejede Oplysningstiden sig om?
Hvordan ændrede synet sig på kvinder i Oplysningstiden?
Hvad var Holbergs kvindesyn?

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

Kernestoffet er:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


̶ politiske og sociale revolutioner

̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


̶ historiebrug og -formidling

̶ historiefaglige teorier og metoder


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer