Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Flemming Stubkjær Hüttel, Hans Henning Work, Maria Sandhya Madsen
Hold 2018 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Historie, kildeanalyse og græsk oldtid
Titel B Aztekerriget og den spanske erobring
Titel C DHO - Mellemkrigstiden og Vikingetiden
Titel D Renæssancen og reformationen
Titel E Den europæiske ekspansion, industrialisering
Titel F Brasilien - fra koloni til egen forfatning
Titel G Den syge krop
Titel H Verdenskrigene i England og Enigma
Titel I Samfund i opbrud – revolutioner

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Historie, kildeanalyse og græsk oldtid

Historie og kildeanalyse (intro til historiefaget)
Vi har arbejdet med historie som fag og gennem øvelser og artikler set på kildeanalyse, begreber og historiebrug.

Materiale:
Larsen, H.B : Introduktion til historie (grundbog), Systime 2005-2008, s.10-25 og s.30-37

Artikler:
Koldbye, Charlotte: Danmark er ikke et folkestyre (Videnskab.dk), fra 12. august 2008
Ejsing, Jens: For dansk til sverige, Berlingske Tidende, 10. sept. 2014
Sen, Somdeep: Statuer er et forsøg på at dominere samtiden, Information 16. sept. 2017


Græsk oldtid
Vi har i dette forløb undersøgt den græske oldtid med særlig fokus på bystaternes periode i Grækenland. Foruden en generel gennemgang af perioden og kulturen undersøgte vi også hhv. Athen og Spartas forfatninger og samfund og undersøgte forskellene og lighederne. Ligeledes gennemgik vi de vigtigste begivenheder i græsk historie: minoisk og mykensk tid, bystaternes periode, perserkrigene, borgerkrigene og til slut den makedonske erobring af de græske bystater. Vi afsluttede forløbet med en kort gennemgang af Alexander den Store.

Klassen har desuden arbejdet med fiktion som historieformidling med filmen 300 af Zach Snyder (2007). Metodisk har der været arbejdet med årsagsforklaringer, kildekritik, og historiebrug.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Materiale:
Grundbøger:
Overblik – kap.2. Det gamle Grækenland, s.21-29
Bryld, Claus-Johan: Verden før 1914, s.28-34

Kilder:
Herodot og Thukydid, fra Antikkens styreformer til debat.pdf, s.25-31
Perikles om Athens forfatning (1).pdf
Xenofon om den spartanske opdragelse, s. 66-68).pdf

Kilder fra Erik Christiansen: "Antikkens styreformer til debat", s. 25-31:
- "Tyranni og frihed", Herodot VII 101-104
- "Af Perikles' gravtale", Thukydid II 37-41

Supplerende stof:
Filmen "300", instr. af Zac Snyder
Ebdrup, Niels: Det antikke Athen gav os ikke demokratiet, 26. december 2010 (Videnskab.dk).
Munch, Søren: Så meget skylder vi Grækenland, 19.11. 2011, Jyllandsposten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Aztekerriget og den spanske erobring

Aztekerriget og den spanske erobring:
Vi har i forløbet arbejdet med de mesoamerikanske højkulturer med særlig fokus på Aztekerriget. Herudover har vi haft fokus på aztekerne og den spanske erobring. Hvordan var kulturmødet og/eller kultursammenstødet mellem den europæiske civilisation og "den nye verden", herunder inddragelse af opdagelsesrejser, renæssance og kolonitiden. Yderlig har eleverne arbejdet med en historisk redegørelse med fokus på et emne i dette forløb som optakt til DHO’en.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Materiale:
- Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, s. 19-53 + s. 61-70 og s. 73
- Film: Apocalypto (2006) af Mel Gibson
- Artikel: Har et stammesamfund ret til at blive ladt i fred? (Kristligt Dagblad 19/2 2019)
- Dokumentar om Aztekerriget, BBC

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C DHO - Mellemkrigstiden og Vikingetiden

Elever har arbejdet med Mellemkrigstiden i dette års DHO. Eleverne har skrevet DHO (4-6 sider) ud fra en af fire nedenstående problemformuleringer. Der har været stort fokus på stilladsering og progression ift. elevernes DHO-arbejde med flere delafleveringer af disposition, redegørelse og analyse samt en afsluttende samlet aflevering af DHO'en.

I historiefaget har undervisningens fokus været på elevernes skrivning af en redegørelse. Herunder har eleverne arbejde med økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forhold. Følgende emner er berørt: Ideologiernes kamp, Wall-street krakket og krisetid i 1930'erne, antidemokratiske tendenser, kanslergadeforliget, fascisme, nazisme, konservatisme, socialdemokratisme, socialisme, opdragelse og skolevæsen samt 1. verdenskrig. Eleverne har derved arbejdet med relevante begivenheder og forklaringer på udviklingen, som kan anvendes i redegørelsen. Derudover har eleverne arbejdet med forskellige øvelser, så de kunne reproducere historien fx en redegørelses-øvelse, for at få overblik over perioden.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling

Opgaveformuleringer:

Fascisme:
Redegør for antidemokratiske tanker i Mellemkrigstiden med hovedvægt på fascismen. Du skal inddrage teksterne "Fascisme" af Ole Bjørn Kraft og Arne Sørensens "Det danske forkestyre", hvor du bl.a. skal gøre rede for deres syn på demokratiet og på fascismens berettigelse i demokratiske stater.
Analyser og fortolk de to sange: Lauritz Skovs "De danske rebeller" samt J.E.P: "Her er vi Konservative", og placer sangene i forhold til tankerne hos Ole Bjørn Kraft og Arne Sørensen

Nazisme:
Redegør for antidemokratiske tanker i Mellemkrigstiden med hovedvægt på nazismen. Du skal inddrage Cay Lembckes "Parlamentarisme", hvor du bl.a. skal gøre rede for forfatterens syn på parlamentarisme og nazisme.
Analyser og fortolk enten uddraget fra Soyas: "Umbabumba" eller "Manden fra gaden: Karl' i forhold til nazismens rolle i Danmark i 1930'erne.

Opdragelse og skolevæsen:
Redegør for tanker i Mellemkrigstiden om opdragelse og skolevæsen. Du skal inddrage teksten Johann Kirsten: "Nationalsocialistiske skoletanker", Folkeskolen, 1933, hvor du bl.a. skal gøre rede for forbindelsen mellem de abstrakte idealer og den praktiske pædagogik, som teksten anbefaler.
Analyser og fortolk uddraget af Hans Scherfigs "Det forsømte foraar", 1940 med hovedvægt på opdragelse og skolevæsen.

Økonomisk krise:
Redegør for den økonomiske krise i Danmark i 1930'erne. Du skal inddrage Bertil Dahlgaards beretning fra 1950, hvor du bl.a. skal gøre rede for hans syn på Kanslergadeforliget. Ligeledes skal du inddrage Socialdemokratiets Valg- og Arbejdsprogram, 1923 og redegøre for deres forslag til håndtering af den økonomiske krise
Analyser og fortolk de to tekster, Harald Herdal: "Det frugtbare had" og Mogens Klitgaard: "Der sidder en mand..." med hovedvægt på arbejdsløsheds-situationen.


Vikingetiden:
Vi har undersøgt forholdene omkring tilblivelsen af Danmark og danerne i vikingetiden fra ca. 800-1050. Vi har set på kilder til perioden, og på hvilken betydning det har for forståelsen af perioden. Derefter har fokus været rettet mod de forskellige samfundsgrupper, beboelse og Jellingdynastiet samt kristendommens indførelse. Endvidere har vi set på betydning af og årsager til vikingetogterne ud fra pull- and push faktorer som handel, berigelse og berømmelse samt bosættelse. Endelig har eleverne fået en forståelse af skiftende opfattelse af vikingerne fra midt 1800-tallet til i dag samt de mange forskellige former for historiebrug af vikingetiden i nutiden.

Faglige mål:
Fokus på de historieskabte forudsætninger for at kunne tale om et samlet dansk rige og et samlet dansk folkeslag, danerne
Vikingetogter
En samlet kongemagt og Jellingedynastiet
Kristendommen

Eleverne har arbejdet med følgende emner i modulerne:
Vikingetid 800-1050
Grundfremstilling - Vikingetid 800-1050
Landskab og bebyggelse
Den danske ekspansion
Nordboernes vikingetog
Klasse og køn: Høvding, bonde og træ
Kvinderne i vikingetidens
En samlet kongemagt og Vikingetidens afslutning med kristendommens indførelse


Materiale:
Kilder:
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus") skikke ca. 922
Ottar om handel ca. 890

Film:
The Saga Of Biorn
DR1 serie: ‘Historien om Danmark’, afsnit 3 (Vikingetiden).
Tinna Damgård-Sørensen om vikingeskibene
TV-serien, ’Vikings’, 1. sæson, afsnit 2

Eleverne har læst følgende hjemmesider:
https://danmark.systime.dk/index.php?id=128
https://danmark.systime.dk/index.php?id=191
https://danmark.systime.dk/index.php?id=192
https://danmark.systime.dk/index.php?id=195
https://danmark.systime.dk/index.php?id=196
https://danmark.systime.dk/index.php?id=129
https://danmark.systime.dk/index.php?id=234
https://danmark.systime.dk/index.php?id=704
https://danmark.systime.dk/index.php?id=131
https://danmark.systime.dk/index.php?id=232
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Renæssancen og reformationen

De faglige fokuspunkter i dette forløb har været:
1)Renæssancen, dens baggrund, ideologi og resultater, på forskellige områder.
2)Svækkelsen af den pavelige kirkes autoritet og indflydelse.
3)Reformationen, dens baggrund, teologi og gudstjeneste.
4)Reformation, modreformation og bondeoprør.
5)Reformationens forløb i Danmark.
6)Europæisk storpolitik og trediveårskrigen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Den europæiske ekspansion, industrialisering

Den europæiske ekspansion, Industrialiseringen, Imperialisme og afkolonisering

Jeg har overtaget et kort forløb på 2 moduler, hvor fokus var på den europæiske ekspansion, dens baggrund og årsager, de centrale opdagelsesrejser og deres resultater, portugisernes handelsimperium i øst, de spanske erobringer i vest. Andre magter blander sig, international spænding og krig.

I den første del af resten af forløbet har vi undersøgt den industrielle revolutions og dens udvikling med fokus på England. Herunder er der blevet arbejdet med en definition af et industrisamfund, forskellige industrielle faser og faktorer samt organisation af produktion, arbejdsdeling og innovation. Forløbet blev afrundet med et fokus på sociale og politiske konsekvenser, som en konsekvens af industrialiseringen. Dernæst har vi haft fokus på imperialismens civilisationsprojekt, det imperialistiske kapløb og konsekvenser af imperialismen (den økonomiske, politiske og kulturelle arv).
I forlængelse af de to forrige perioder har vi afslutningsvis arbejdet med Rwanda med fokus på kolonitiden med, hutuer og tutsier, identitetskort (socialdarwinisme), revolution, statskup og hadefulde kampagner samt mediernes rolle og ansvar ift. folkedrabet i 1994.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling

Materiale:
Grundbog: "Verden før 1914" af Carl-Johan Bryld, Systime s. 156 - 172
Grundbog: "Verdens Historie 2 - Fra moderne til nyeste tid" af Thorkil Smitt og Christian Vollmond s. 54-91
Kilde: Kritik af liberalismen af Robert Owen (1820)
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/hutuer-og-tutsier
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/kolonitiden-1884-1962-de-hvide-kommer-til-rwanda
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/revolution-vender-op-og-ned-paa-rwanda
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/statskup-og-hadefulde-kampagner
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/habyarimanas-styre-1973-1994
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/oproershaeren-rwandas-patriotiske-front
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/borgerkrig-1990-1994
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/mediernes-rolle-i-rwanda
Artikel: https://folkedrab.dk/artikler/mediernes-ansvar
Film: Hotel Rwanda (2004)
Dokumentarfilmen "Opdagerne" (2006) af Peder Thygesen
Rundvisning på GasMuseet i Hobro om industrialisering i lokalområdet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Brasilien - fra koloni til egen forfatning

Brasilien - fra koloni til egen forfatning

I den første del af forløbet har eleverne arbejdet med forskellige opdagelsesrejser, forudsætninger for opdagelserne og motiverne bag dem. Dernæst har vi haft fokus på Portugals koloniimperium og herunder den transatlantiske slavehandel, merkantilismen samt udforskningen og koloniseringen af Brasilien. I den sidste del af forløbet har eleverne arbejdet med løsrivelsen fra Portugal og slaveriets afskaffelse. Eleverne har i forbindelse med forløbet lavet deres egne produkter til et museum med fokus på anvendelse af de faglige mål.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Grundbog: Grundbog til Historie af Peter Frederiksen m.fl. s. 161-167
Kompendium: Det portugisiske koloniimperium og Brasiliens selvstændighed s. 1-14
Den store danske (Gyldendal): slaveri - slavehandel og slaveriets afskaffelse
Artikel fra arbejderen.dk: Verden skæres midt over (2010)
Artikel: Rio's Valongo slave wharf becomes Unesco heritage site (2017)
Artikel fra information: Sort i et land uden racer (2007)
Sang: Jay Z - Oceans
Kilder:
-Adam Smiths karakteristik af merkantilismen (1776)
-De brasilianske indianeres karaktertræk  af Daniel Parish Kidder (1857)
-De brasilianske slavers moral af Daniel Parish Kidder (1857)
- Tanker om blandede racer af Jean Louis Rodolphe Agassiz (1868)
- Spørgsmålet om slavernes frihed af Jean Louis Rodolphe Agassiz (1868)
- Diverse statistikker om slave-transporten fra http://www.slavevoyages.org/tast/assessment/estimates.faces
- Spørgsmålet om slavernes frihed af Jean Louis Rodolphe Agassiz (1868)
- Forfatningen for Republikken Brasiliens Forenede Stater (uddrag) (1891)
-Tale: Lula’s afsluttende motiveringstale, Rio som værtsby for OL (2009)
Film: The Mission (1986)  af Roland Joffé
Film (uddrag): Django Unchained (2012) af Quentin Tarantino

Selvvalgt materiale:
Topografiske og sociale forhold
Militærdiktaturet og oppositionen 1964-1985
Den økonomiske udvikling 1930-1985
Kirken og religionerne
De militære år 1964-84
Brasiliansk idræt
Brasiliansk musik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Den syge krop

Den syge krop

Eleverne har arbejdet med den syge krop i antikken, middelalderen, renæssancen, koloniseringen, industrialiseringen, verdenskrigene, forskellige velfærdsmodeller og op til nyere tid. I forløbet har eleverne arbejdet med skiftende syn på sygdomsforklaringer og samfundsinstitutioners rolle i forbindelse med forskellige epidemier.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i,hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
:- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Miniforedrag (video) om velfærdsstaten: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten/
- Youtube-Video: Antikkens Verden med Ole Sonne https://www.youtube.com/watch?v=7Aa5t6GN9pI
- Artikel fra netdoktor: https://www.netdoktor.dk/fokus/helbredstjek_kost_motion.htm
- Artikel fra Kristligt Dagblad (af Morten Rasmussen), Da guderne fik konkurrence, 1. august 2006
- Artikel fra Politikken Kaare Skovmand, Forskere: Columbus bragte syfilis til Europa, 15/1 2008
- Artikel fra videnskab.dk af Gunver Lystbæk Vestergård, Columbus frikendt for syfilis-import 26/10 2010
- Artikel fra DR2 af Malene Steen Nielsen Flagga,  Vaccination -Bekæmp sygdomme med sygdomme
Artikel: Videnskaben slår fast: Vælg kolera frem for pest af Mads Zacho Teglskov 14/2 2014
Artikel fra DR2 af Malene Steen Nielsen Flagga,  Penicillin -Effektivt middel mod mange slags infektioner
- Bog: Fokus 3 af Lars Andersen m.fl. Velfærdsstaten(1), politisk nyorientering i 1990’erne. s. 59-62 + 73
- Bog: Overblik (Verdens historien i korte træk af Ulrik Grubb m.fl. (afsnit om Høj og senmiddelalderen) s. 56-64
- Bog: Fokus 2 af Inge Andriansen af s. 14-16
- Bog: Grundbog til Danmarkshistorien af Knud Ryg Olsen m.fl ( afsnit om Befolkningseksplosion og sociale problemer) s. 154-156
- Kilde: Hippokrates (Om lægekunsten, fra: ”Blod, slim og galde")
- Kilde: Usama om frankisk lægekunst (ca. 1170)
- Kilde: Bocaccio: Uddrag af Dekameron (ca. 1348-53)
- Kilde: Uddrag af Jøderne og pesten af Jacob von Könighofens (1346-1420)
- Kilde: Christian IV's reces, 1625 og 1643
- Kilde: Christiern Morsing: En liden bog om pest (1552)
- Kilde: Da Vincis anatomiske tegninger
- Kilde: Thomas Hariot "En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og de indfødte beboeres natur og væremåde (London 1590)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Verdenskrigene i England og Enigma

Verdenskrigene i England og Enigma

I 3g er der et obligatorisk flerfagligt forløb. Fagene var udvalgt til Historie og Matematik. Samlet set har eleverne i dette forløb arbejde med England internationale roller fra WW1 til WW2 med særligt fokus på kodebrydning, Atlanterhavskrigen og Enigma. Herunder har eleverne arbejdet med Verdenskrigene, teknologiske fremskridt, ideologiernes kamp, interne og eksterne konflikter i Storbritannien (fx appeasement-politik). Som en del af opgaven/forløbet har eleverne arbejdet med historiebrug med filmen The Imitation Game.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i,hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
:- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Bog: Storbritanniens historie - fra Britannia til Brexit s. 138-171
Film: The Imitation Game
Artikel: Slaget om Atlanterhavet (fra Den Store Danske)
Artikel: Han forstod maskinens, men aldrig menneskets koder fra: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2015/01/forstod-maskinens-aldrig-menneskets-koder

Desuden har eleverne udvalgt forskellige artikler og kilder til at belyse nedenstående opgaveformulering.


Opgaveformulering:
- Redegør kort for Storbritanniens internationale rolle i tiden op til - og under Anden Verdenskrig. Gør dernæst rede for slaget om Atlanten frem til englændernes brydning af Enigma-maskinen. Inddrag selvvalgte kilder til at belyse omtalte.
- Beskriv udviklingen i kryptologi herunder frekvensanalysens betydning for kryptering.
- Redegør for, hvilket antal ledninger, der giver det maksimale antal “kodeinstillationer” i Enigma. Analyser historiebrug i filmen The Imitation Game  med fokus på betydningen af Enigma og afkodningen heraf.
- Diskuter de begrænsninger, kodning vha. Enigmamaskinen havde for tyskerne under anden verdenskrig. Diskuter endvidere det dilemma, briterne stod overfor efter brydningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Samfund i opbrud – revolutioner

I dette forløb har eleverne arbejdet med forskellige former for revolutioner og revolutioners kendetegn. De udvalgte revolutioner var den franske revolution 1789 (Borgerlig), den russiske revolution 1917 (socialistisk), den iranske revolution 1979 (religiøs) og afslutningsvis Det arabiske forår. Forskellige samfundsstrukturer, sociale forhold, grupperinger er blevet belyst, som medvirkende årsager til revolutionerne. Afslutningsvis har vi sammenlignet de forskellige revolutioner og det arabiske forår.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i,hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats-og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  - politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metode

Materialer:
Bøger:
- Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2008, s.194-200 + 211-221
- Bryld, Carl Johan: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2006 s. 59-64 og s. 320-322
-  Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie – Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, systime 2008, s. 40-44
Adriansen, Inge m.fl. i  Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2008, s. 71-75
- Den russiske revolution og Sovjetunionen, kommunismens sejr og sammenbrud af Carl-Johan Bryld (2004) s. 25-33, 35-37, 45-52, 61-67, 69-70

Artikler:
- Revolution fra Den Store Danske, https://denstoredanske.lex.dk/revolution
- Oplysningstiden (Faktalink), https://faktalink.dk/titelliste/oply
- Industriarbejdere, http://www.vimu.info/general_04.jsp?id=mod_13_7&lang=da&u=child&flash=true&s=90A84B11A76228681F8082E96C81A305
- Den industrielle revolution, http://www.vimu.info/general_04.jsp?id=mod_25_1&lang=da&u=child&flash=true&s=90A84B11A76228681F8082E96C81A305
- Det Arabiske Forår, https://faktalink.dk/titelliste/det-arabiske-foraar-1

Kilder:
- Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
- Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776
- Marx og Engels: Det kommunistiske manifest (1848)
- Manchester og Birmingham af Alexis de Toquville (1835)
- Vladimir Lenins tale: ”Hvad må der gøres?” (1902)
- Den provisoriske regerings erklæring 5. Maj, 1917
- Lenins april-teser, april 1917
- Irans grundlov (Fra Bryld og Haue: Kilder til Den Nye Verden 1997 s. 125-128)
- Shahens fald’ (fra Stormagtspolitikken Bryld, Verden efter 1914, s. 320-323)

Video og podcast:
- "Oplysningstiden - Hvad fanden skete der lige der", https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw&t=19s
- Coldplay (sang) Viva La Vida - French Revolution 1789-1815, https://www.youtube.com/watch?v=39M6xc7Cb_o
- Fransk nationalmelodi/French National Anthem - "La Marseillaise" (FR/EN) https://www.youtube.com/watch?v=PIQSEq6tEVs&t=256s
- Mit iranske paradis (tv-dokumentar) (2008)
- Podcast - #9 Tunesien og starten på det Arabiske Forår, https://poddtoppen.se/podcast/1529070693/fokuspunkt-mellemosten/9-tunesien-og-starten-pa-det-arabiske-forar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer