Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Christina Kjær Nielsen
Hold 2020 Ps/3g2hf Ps1 (3g2hf Ps1)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Soldater i krig - personlighed under pres
Titel B Kriminalitet
Titel C Feltrapport
Titel D Vidnepsykologi
Titel E Autisme
Titel F Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Soldater i krig - personlighed under pres

Et primært personlighedspsykologisk forløb om hvorfor nogle soldater vender psykologisk modnet hjem fra krigsdeltagelse, mens andre er blevet psykisk syge af lignende oplevelser. Og andre igen har kun lidt svært ved at falde til i civiltilværelsen i en periode.


LÆRINGSPUNKTER

Personlighedsforskelle:
Risikovillig / forsigtig personlighedstype
Psykoanalytiske, eksistentielle, neuropsykologiske tilgange (beskrivelse/forklaring)
Stress: forskellen på akut og kronisk
Stress: indre og ydre faktorer
Oplevelse af sammenhæng (Antonovsky)

De negative følger (Kriser, PTSD, Battlemind):
Udviklingskriser vs akutte traumatiske kriser
De fire faser i krisens udvikling (herunder forsvarsmekanismernes rolle)
Forskelle på akutte og kroniske traumatiserende kriser
"Battlemind" -  nyttige færdigheder i krig/uheldige færdigheder i civil
PTSD-diagnosen:
Faktorer af betydning for hvordan krisen forløber for en person

Behandling:
Hjælpens indhold og formål i forskellige faser af krisens forløb
Tre typer af behandling for PTSD: eksponering, afslapning, EMDR
Mindfulness som behandling
Mindfulness som træningsværktøj i militæret
Forskellige klip (5 s.)

MATERIALER
Kernetekster:
Ole Schultz Larsen: Psykologiens Veje, Systime 2008, s. 38-42 + 264-275 + 399-408 + 414-25 (29 s.)
Laurie B. Slone & Matthew J. Friedman: Livet efter krigszonen, Herreværelset, 2010, s. 67-75 (Kapitlet "At forstå Battlemind") (8 s.)

Sekundær materiale:
Ditte Svane-Knudsen: ”Soldaternes mentale skjold”, Videnskab.dk, 26. februar, 2012  (4 s.)
Min Krig - 2 afsnit dokumentar  (dr3) (2 X 30 min - 9 s. )
Helene Navne: ”Hver tredje soldat kommer styrket hjem fra krigstjeneste”, Politiken, 27. juli, 2013 (2,5 s)
Thomas Nielsen: ”Hjemvendte soldaters parforhold”, PsykologNyt, nr. 11, 2012 (3 s.)
L.N. Pedersen & Asger Westh: ”Krigsveteran på ret kurs igen”, Jyllandsposten, 4. juli 2010  (3 s.)
Helene Navne: ”Veteran: Krigen sætter hverdagen i perspektiv”, Politiken, 27. juli, 2013 (3 s. )

Phie Ambo: “Free the Mind”, Danmark, 2012 (dokumentar) (9 s.)
Min Krig (afsnit 3) (4 s.)
De hjemvendte (4 s.)


I alt læst 83,5 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel B Kriminalitet

Et primært socialpsykologisk forløb om hvad der inddrager og fastholder personer i kriminalitet. I forløbet gennemgås en række årsagsteorier, samt tilgange til forebyggelse af kriminalitet hos især unge. Samtidig arbejdes der med diverse cases og synopsistræning.

Teorier om risikoadfærd blandt unge
- Emotionel tilgang (Stanley Hall)
- Kognitiv tilgang (Piaget/Elkind)
- Neuropsykologisk tilgang (Steinberg)

Klassiske kriminologiske teorier
- Cesare Lombroso: Kriminelle er født med bestemte fysiologiske og moralske træk
- Emile Durkheim: Kriminalisering af personer pga. samfundets behov for syndebukke

Moderne teorier (primært social- og personlighedspsykologisk)  
- Robert Merton: Kriminalitet som alternativt middel til at opnå socialt accepterede mål
- Albert Cohen: Kriminalitet som protest-reaktion mod mainstream middelklasse-livsstil
- Walter Miller + Niederhoffer: Kriminalitet som led i udforskningen af voksenroller
- Edward Sutherland: Kriminalitet som resultat af indlæring af 'unoder' i 'dårligt selskab'
- David Matza: Kriminelles tankegang neutraliserer forbrydelsens alvor
- Ragnar Hauge: Kriminalitet som resultat af flertalsmisforståelser: "de andre gør det også"
- Travis Hirschi: Kriminalitet som resultat af manglende sociale bånd
- Frank Tannenbaum & Edwin Lemert & Howard Becker: Kriminelle fastholdes pga. at   omverdenens fordomme skaber selvopfyldende profetier via ændret selvopfattelse (20 s. )
’Det knuste vindue syndromet’
- Hvordan små regelbrud kan medføre flere større (4 s.)

Litteratur:
- Ole Schultz Larsen: Psykologien Veje, Systime 2008, Kapitel 11 (15 s.)
- Flemming Balvig: ”Kriminologi”, i: Koester & Frandsen (red.): Introduktion til Psykologi, Frydenlund, 2.udg. 2005 s. 924-934 (10 s.)
- Troels Gamst: Unge fastholdes i kriminalitet, Berlingske Tidende, 9. juni, 2012 (2 s.)
- Leif Vind: ”Unge og risikoadfærd”, i bladet STOF, nr. 11, side 51-54 (2008) (2,5 s)
- Ingrid Spilde: ”Affald gør os til lovbrydere”, Videnskab.dk, dec. 2008 (2 s.)
- Doku-filmen "De voldelige unge" - om en gruppe 16-18 årige unges voldelige og kriminelle adfærd, og socialpædagog Jaques Royals arbejde med dem. (5 s.)
Tilgange til forebyggelse:
- Mads Christensen: "Han klarer børnene med sin egen unikke metode", Berlingske Tidende, 27.10.2006 (2 s.)
- Stine Bjerre Herdel: "De skal lære at tænke sig om", Berlingske Tidende,18 april 2000 (1,5 s.)
-Doku-filmen "Bankrøverens sidste chance" - om bankrøveren Tobias der har svært ved at holde sig ude af fængslet. (5 s)
- Flemming Andersen og Marianne Vestbirk: ”Heinz Kohuts teori om modsætningen mellem ambition og spejling”, i: Udsat-frisat. En grundbog om ungdomspædagogik 2005, Udviklings- og formidlingscenter for børn og unge, s.133-137 (4 s.)
7 afgørende faktorer - Disse børn har størst risiko for at blive ungdomskriminelle. (3 s. )
Derfor blev jeg kriminel. (2 s.)
Den gådefulde massemorder. (3 s.)


I alt læst 81 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Feltrapport

Et primært tænkt forløb grundet corona, hvor eleverne er indført i teori ift. til forskning indenfor psykologi og psykologisk metode.
Feltrapporterne har taget udgangspunkt i spørgeskemaer.

Tekster:
Ville du reagere på røg i lokalet.docx  (2 s.)
Is the Bystander Effect Real? (2 s.)

Gennemgang af forskellig metodeteori (pptx) (2 s.)
Metodeteori i Psykologiens veje (4 s. )

I alt 10 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Vidnepsykologi

Et primært  retspsykologisk (kognitionspsykologi) forløb om hvorfor det ikke altid er en god ide at bruge øjenvidneforklaringer som afgørende faktorer i en strafudmåling. I forløbet arbejdes der med i hvilken grad hukommelsen er pålidelig, og om man uden videre kan anvende vidneudsagn som bevis i en retssag, ydermere arbejdes der også med børn som vidner.

Litteratur:
- Ole Schultz Larsen: Psykologien Veje, Systime 2008, Kapitel 11 (15 s)
- Uddrag fra Svein Magnussen: Vidnepsykologi – pålidelighed og troværdighed i dagligliv og retssal. Klim, 2009, [51-52] [64-67] [76-79] [98-100] [153-156] [158-161] (18 s.)
- The Bugs Bunny effect - Elizabeth Loftus: https://www.youtube.com/watch?v=eZlPzSeUDDw  (1 s.)
- Lost in the Mall - om skabelsen af falske erindringer: https://www.youtube.com/watch?v=PQr_IJvYzbA  (1 s.)
- Doku-filmen: "Øjenvidne. Psykologisk set." DR Bonanza - psykologisk eksperiment om hvor meget - eller hvor lidt - man kan fortælle politiet, hvis man har været vidne til et bankkup eller et voldeligt overfald. (5 s.)
- Doku-serien: Mordet på Kevin, afsnit 1+2, TV2, 2018 (14 s. )
- DR-dokumentar: "Farlige Forklaringer" - Forsøget viser den risiko der er, når man kombinerer dårlig interviewteknik med gentagende interviews. Så er der en stor fare for at nogle børn bekræfter ting, som aldrig har fundet sted. (7 s.)
- "Øjenvidner påvirkes nemt til at vidne forkert", Videnskab.dk, 29. oktober 2009 (2 s. )
- "Vidneudsagn bliver ødelagt af falske minder", Videnskab.dk, 19. august 2010 (3 s. )
- "Forskningsnyt: Falske erindringer – det hollandske flystyrt" Af Thomas Nielsen. Forskningsnyt fra psykologi, 1996, 5(6). (4 s.)
Kilde: Crombag, H. F. M., Wagenaar, W. A. & van Koppen, P. J. (1996): Crashing Memories and the Problem of “Source Monitoring”. Applied Cognitive Psychology, 10, 95-104. (9 s.)

I alt læst 79 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Autisme

Autisme (ASF)
Et  primært udviklingspsykologisk forløb om forstyrrelser i den kognitive og affektive udvikling med inddragelse af et neuropsykologisk perspektiv.

LÆRINGSPUNKTER
Årsager til autisme
Behandling af autisme - herunder psykoedukation
Autismetriaden

Forstyrrelser i forestillingsevnen:
- sanseintegration herunder:
- optimalt stimulaitonsniveau (OSN)
- central koheræns
- eksekutive funktioner

Forstyrrelser i det sociale samspil:
- mentalisering
- spejlneuroner
- empati
- affektiv afstemning
- sociale kompetencer

Forstyrrelser i kommunikationen:
- det verbale og non-verbale sprog

Hjælp og støtte til autisten:
- narrativ metode/identitet
- social stories

Generelt:
- oplevelse af sammenhæng (OAS)

Primær tekst:
Karin Overballe & Helle Overballe Mogensen (2013) : Unge med særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag.
Siderne: 105-109, 29-31, 43-51, 62-75, 141-45, 159-167 (39 s.)

Supplerende materialer:
Marie Howlwy og Eileen Arnold (2008): Afdækningen af den sociale kode (korte uddrag med eksempler på sociale historier). Autismeforlaget. (8 s)
Jennifer Cook O'Toole: Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler (korte uddrag med gode råd til at håndtere det sociale samspil).(7 s.)
Susan Hart (2007): Spejlneuroner, kontakt og omsorg. Psykolog Nyt nr 11. (7 s.)
DR-dokumentar (2018): De skjulte talenter I og  II (i uddrag). (16 s.)
Interview: Louise Wille har autisme: Jeg har altid vidst, jeg var anderledes. Artikel på DR.dk 2018 (4 s.)
Hildur Grauslund Nielsen (2019): Jeg er autist. En kat i en verden af hunde, Gyldendal. (uddrag, s. 140-143) (3 s.).

Synopsismateriale:
DR-dokumentar "Mit liv med Asperger" (16 s.)
"De særlige piger med autismespektrumforstyrrelser" (4 s.)
"Social- og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser" (4 s.)

Læste sider:108
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Repetition og eksamenstræning

Eksamensvideo B niveau (4 s. )
Ekssoldater med krigen i rygsækken (3 s. )
Synopsismateriale "Soldater i krig" (6  s. )
Synopsismateriale "Kriminalitet (6 s.)
Synopsismateriale "Vidnepsykologi (6 s. )
Metodeafsnit i Psykologiens veje (8 s.)

I alt læst 31 sider

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale.
Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal i al væsentlighed tilsammen dække de læste temaer og de faglige mål. En
opgaves tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Opgaverne består af en overskrift, der
angiver et tema, samt bilagsmateriale på fem til seks normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Hver
opgave skal indeholde materiale af forskellig art, herunder aktuelt stof og undersøgelser. Ved anvendelse af elektronisk
mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer til udarbejdelse
af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof, supplerende stof samt evt. materiale fundet i
forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf
undersøge og diskutere psykologifaglige problemstillinger.
Hvis skolens leder har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe
på maksimalt tre eksaminander eller individuelt. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig
individuelt.
Der trækkes en opgave pr. eksamensenhed. En opgave må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminander, der
forbereder sig i en gruppe, vælger selv, om de vil udarbejde forskellige eller enslydende synopser.
Eksaminationen, som er individuel, indledes med eksaminandens præsentation af synopsen (ca. 10 minutter) og former sig
derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i synopsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer