Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Brian Møller Rettig, Brian Saugberg, Lise Colding
Hold 2020 ks/2vhf ks (2vhf ks Hi, 2vhf ks re, 2vhf ks sa)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Industrialiseriingen (og børnearbejde)
Titel B Dansk demokrati og politik
Titel C Kristendom. Enkeltfagligt forløb. RELIGION
Titel D Antikken og Sparta
Titel E USA. FLERFAGLIGT FORLØB (3 FAG)
Titel F Danske kvinders historie
Titel G Islam. Enkeltfagligt forløb RELIGION
Titel H Det gode samfund
Titel I Grønland. FLERFAGLIGT FORLØB (3 FAG)

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Industrialiseriingen (og børnearbejde)

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

Kernestoffet er:

̶ dansk historie og identitet

̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv

̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv

̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede

̶ historiefaglige metoder

̶ historiebrug.

Hovedområder for 'Industrialiseringen':
- Hvilke teknologiske fremskridt opstod under 'Industrialiseringen'?
- Hvilken ideologi fik et gennembrud i den periode, og hvad karakteriserede den?
- Hvilket dansk parti dukkede op, som repræsenterede arbejderne?
- Hvordan udviklede 'Industrialiseringen' sig i England og Danmark
- Hvad var urbaniseringen?
- Hvilke vilkår arbejdede og boede dele den nye arbejderklasser under?
- Hvad var kvinder og børns rolle?
- Hvad var børnearbejde dengang; hvorfor blev børn brugt til arbejdet?
- Hvorfor betragtede man i mange år ikke børnearbejde som forkert?
- Hvorfor begyndte mange at forbedre vilkårene for børn i arbejdet?
- Hvordan hænger 'Industrialiseringen' og 'Imperialismen' sammen?
- Hvilke moderne perspektiver har 'Industrialiseringen'?

Lærebogsstof:
’Fokus 2’ (om Industrialiseringen)
’Industrialiseringen’ – Ebbe Kühle
’Barn i Danmark’ – Bodil Thomsen
'Danmarkshistorien.dk' - (Aarhus Universitet)
Verden efter 1914 (EU): Carl-Johan Bryld
Danmarkshistorien.dk (EU)
Industrialiseringen - Da verden blev moderne - Helle Folkersen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Dansk demokrati og politik

Enkeltfagligt forløb i Samfundsfag.

Fokus på Danmarks demokratiske og politiske system, herunder politiske partier og ideologer, politisk deltagelse, rettigheder og pligter, ligestilling og medborgerskab.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶ politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Kristendom. Enkeltfagligt forløb. RELIGION

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Antikken og Sparta

Historie handler om mennesker. Det drejer som om at forstå menneskers handlen - menneskers mentalitet i en given periode med sine helt egen tidsånd. Beretningerne om Sparta skildrer et krigersamfund, et ligestillet forhold mellem mand og kvinde og en særlig forestilling om drengeopdragelsen. Sparta har ligeledes inspireret leder op igennem tiden. Sparta udgør ligeså et perspektiv på den moderne opdragelse af børn samt på den moderne mand(e)rolle. Med disse aspekter in mente udgør forløbet om Antikken og Sparta således et væsentlig dannelsesmæssigt aspekt til dig som gymnasieelev. Endelig er det centralt, at du bliver bevidst om, at historieformidlingen og -brugen i relation til Antikkens Sparta er omfattende. Helt afgørende er det, at du som elev får vakt din interesse for fortidens samfund, og sidst, men ikke mindst får lært at undre dig - både ift. det helt særlige datidens samfund, og om det kan sige dig noget i dag til at udvide din (livs)horisont.  


Kernestof for dette forløb er:

̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede

̶
̶ historiefaglige metoder

̶ historiebrug.

Du som elev skal opnå kvalifikationer til at:

̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen


Lærebogsmateriale:
Lars Hastrup: ’Sparta’ (1990)
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914
Johnny Thiedecke: ’Ansigt til ansigt med grækerne’

Kildeudvalg:
Oldtidens overmennesker
Alle drenge blev opdraget til soldater i krigsstaten Sparta
Spartas fjender blev spiddet med ord
Samfundet i Sparta
Spartas kvinder
Om spartanernes tapperhed
Sparta
Xenofon om børn, og om ægteskab
Tyrtatios digt
Kvinder spiller bold (billede)
’300’ (film)

Fokusområder:
Hvilke forskelle er der på bystaterne Sparta og Athen?
Hvad kendetegnede opdragelsen i Sparta?
Hvorledes så man på kvinderolle og ligestilling i Sparta?
Hvordan var (kriger)mentaliteten i Sparta-samfundet?
Hvordan var Nazismen inspireret af Sparta?
Hvad er historiebrug og brugen heraf ift. Sparta
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E USA. FLERFAGLIGT FORLØB (3 FAG)

USA-forløb i ks. RELIGION
Sidehenvisninger er til lærebogen ”USA. Historie, samfund, religion” af Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg, Systime, 2. udgave 1. oplag, 2015-2017.

LÆST I BOGEN
Introduktion til religion i Amerika s. 159-60
Wall of separation - adskillelse af stat og religion s. 164-65
Sekulariseringstesen - og den amerikanske undtagelse? s. 196-200
Religiøse forskelle i USA og Megakirker s. 173-176 (kun de første fire linjer s. 176)
Amerikansk religionshistorie (ikke tekster i blå bokse) s. 161-164
Civilreligion i Guds eget land s. 201-202 og 209-211
Robert Bellah og Civilreligion i USA s. 206
Afrikanske amerikanere: Fra slaveri til en plads på samfundets bund? Og Kristendom - slaveri og abolitionisme s. 213-217
OPLÆG UDEFRA
Besøg af Sebastian fra 2.g, der fortæller om sit år som udvekslingsstudent i USA. Om flag-ed der startede skoledagen, racisme, religiøsitet og hverdag.
Besøg af (gymnasie)præst Morten Krogsgaard Holmriis, der vil fortælle om at være præst og om kristendommen set fra et indefra-synspunkt. Desuden vil Morten gerne besvare spørgsmål.
FILM
Religionens betydning i USA og Danmark - Phil Zuckerman: https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE (20 minutter)
Religion og politik i USA. DR2 2008. (52 minutter). Om filmen: ”Filmens jødiske instruktør flygtede fra religiøs fanatisme i Mellemøsten blot for at genfinde det i frihedens land, USA. I forbindelse med præsidentvalgkampen i 2008 rejser han 4.000 miles over det amerikanske kontinent for at følge religiøse mennesker, der aktivt støtter kandidaterne Obama (baptister) og McCain (katolikker og evangelister). Der gives også et historisk tilbageblik på det religiøses betydning for Martin Luther King og sorte amerikanere, samt for præsidenterne Kennedy og Carter. Også det kristne USAs støtte til det jødiske Israel kommenteres af bl.a. religionshistorikeren Randall Balmer, og instruktøren taler med amerikanske muslimer om deres oplevelse af et USA, der i stadig større grad påvirkes af kristne tanker og værdier.” Fra CFU
Kristendom og slaveri https://screencast-o-matic.com/watch/cDee6X1lXp
Rig på religion. USA. Afsnit 3. DR3 2018. 40 minutter. Om filmen ”Dansk dokumentarserie i tre dele. Sidste stop på rejsen er Texas, USA. Bibelbæltet danner ramme for Kristoffers sidste besøg hos de rige religiøse ledere. Her prøver Kristoffer at finde ud af, hvordan den rige prædikant T.D. Jakes forretningsimperium hænger sammen med den kirke, han prædiker i.” Fra CFU.
Animationsfilmen ”Prinsen af Egypten”
LINKS
Om Thanksgiving og Plymouth Rock (billeder og tekst):
https://da.wikipedia.org/wiki/Thanksgiving
https://edition.cnn.com/videos/us/2017/11/22/how-thanksgiving-became-a-holiday-orig-trnd-lab.cnn
https://www.google.com/search?q=plymouth+rock&rlz=1C1GCEB_enDK760DK763&sxsrf=ALeKk03d4llvHOOT9S1T19Rzpu0_LXHenQ:1606337725714&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=2ahUKEwjbv56syp7tAhVE1BoKHbkJD60Q_AUoAXoECAUQAw&biw=1280&bih=610&dpr=1.5#imgrc=7mjjmDtleCdPsM


Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof i Samfundsfag:
̶ sociale og kulturelle forskelle i USA
̶ Det politiske system i USA sammenlignet med DK
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶ politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter med fokus på amerikansk økonomi
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
Kernestoffet i samfundsfag kan anvendes på samfundsforhold i Danmark og i andre lande.


Kernestof i historie
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

Kernestoffet er:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv

̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede

̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv

̶ historiefaglige metoder

̶ historiebrug.


Hovedområder indenfor forløbet:
Redegør kort for USA's engagement fra 1954-1975?
Hvorfor indledte USA sit engagement i Vietnam?
Hvorfor begik mange USA-soldater overgreb på civilbefolkningen? Og Viet Cong ligeså?
Hvad er asymmetrisk krigsførelse?
Hvorfor formåede USA ikke at vinde krigen?
Hvilken rolle har Vietnamkrigen spillet fra krigens afslutning op til i dag - både militært og samfundet generelt set
Den kolde krig i øvrigt:
Domino-teorien
Koreakrigen
Cubakrisen
Berlinblokaden
Prag og Ungarn
JFK

Lærebogstof:
USA - Historie, samfund og religion: Banke Hansen og Bonne Sindberg
Fra drage til tiger: Peter Frederiksen
'Verden før/efter 1914' af Carl-Johan Bryld
’Den amerikanske borgerkrig’ af Allan Ahle
’Slaveriet og den amerikanske borgerkrig’ af Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb
'Terror eller frihedskamp' af Rasmus Randris Pöckel




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Danske kvinders historie

Lærebogsmateriale:
’Danmark besat og befriet’ af Peter Frederiksen
’De danske kvinders historie’ af Dorthe Chakravarly og Hanne Mortensen
’Glimt af kvindeliv gennem 1000 år’ af Pernille H. Larsen
Danmarkshistorien.dk
’Vredens tid’ af Johnny Thiedecke
’Satans store port’ af Johnny Thiedecke
’De satans kvinder’ af Johnny Thiedecke



Kernestoffet er:

̶ dansk historie og identitet

̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv

̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede

̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv

̶ historiefaglige metoder

̶ historiebrug.

Faglige mål:


̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof


̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Fokusområder:
Hvad var Reformationen?
Hvordan var Luthers kvindesyn?
Hvad karakteriserer Renæssancen?
Hvilke forklaringer har vi på, hvorfor man jagtede hekse?
Hvorfor blev primært kvinder anklaget for trolddom?
Hvorfor skete der en stigning i heksejagten i Renæssancen?
Hvorfor stoppede helseforfølgelserne igen?
Hvad har forholdet mellem mand og kvinde været gennem tiden?
Hvordan har udviklingen været i kvinders rettigheder over tid
Hvilken rolle har kvinders seksualitet spillet?
Hvordan har kvinders funktion ændret sig i samfundet?
Hvad var tyskertøser?
Hvem var disse tyskertøser, fx. socio-økonomisk baggrunde?
Hvorfor blev disse tyskertøser straffet?
Hvad var statsminister Vilhelm Buhls holdning til danskernes adfærd over for besættelsesmagten?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Islam. Enkeltfagligt forløb RELIGION

Islam. Enkeltfagligt forløb RELIGION

BAGGRUND
Anvendt materiale er fra "Religion. Kort og godt", Allan Poulsen, Columbus
s. 120-129
s. 132-135
s. 139

Lewis Rambo "De syv stadier i konversion". Fra Håndbogen til Religion C

FILMKLIP
"Abrahams hus" (1:3). Fra CFU
"Hajj. A journey of a lifetime". BBC-dokumentar. Fra CFU
”Dem fra niende” om danske skoleelever og forskelligt syn på tørklædebrug. Fra CFU DR1 2005. Afsnit 2, minuttal start -8.02.
"Men Gud. Hvad skal man tro på?" om muslimsk, svensk pige. Fra CFU, fra svensk tv, sendt på DR2 2006, minuttal 6.24-10.10.
"Victors hellige krig". Fra CFU
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Det gode samfund

Enkeltfagligt forløb i Samfundsfag.

Fokus på den danske velfærdsstat, dens udfordringer og mulige løsninger herpå.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Grønland. FLERFAGLIGT FORLØB (3 FAG)


RELIGION. KS-FORLØB OM GRØNLAND

Filmklip fra dr.dk om ansigtstatoveringer, identitetsdannelse og forholdet mellem Danmark og Grønland https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/video-groenlaendere-bliver-tatoveret-i-ansigtet-vi-tager-vores

Inuit, myte, angakkoq. Flere sider af KS. Grønland. s. 116-118.

Inua, tarneq, ateq, sila. Flere sider af KS. Grønland. s. 119-120.

Havkvinden (også kaldet Havets moder eller Sedna). Om Havkvinden og myten om Havkvinden. Fra Anders Bjørn ”Sila” s. 44-47 (pdf).

Forholdet til byttedyrene. Flere sider af KS. Grønland s. 121.

Ateq, myte. Teksten Bjørnefangst s. 43-45 i Brandstrup og Josefsen (pdf).

Angakkoq. Flere sider af KS. Grønland s. 122-123. Teksterne “En angakkoq fortæres og gendannes” s. 53-54, “Mitsivarniangas første angakkoq-seance” s. 55-57 i Anders Bjørn ”Sila” (pdf).

Definition af myte. Fra Religion – en grundbog i livsanskuelser, Asger Sørensen m.fl. Gyldendal 1985) (pdf)

Definition af overgangsritual. Fra leksikon i religion.dk (pdf). Overgangsritual (fra religion.dk – leksikon) (pdf)

Flere sider af KS. Grønland. s. 129-131: Hans Egede og den kristne mission. Om synkretisme og missionsvirksomhed.

Isbjergmodellen. Fra s. 19 i ”Kultur og samfund” af Lene Madsen m.fl., Systime (pdf).

Sekularisering. Det senmoderne samfund, synkretisme, refleksivitet, eklekticisme. Individets rolle. Gamle traditioner redefineres og bruges på en ny måde. S. 234 (kun om sekularisering) og 241-242 (kun de fire øverste linjer s. 242).

Grønlandsk kristendom i dag. Artiklen ”Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland” https://videnskab.dk/kultur-samfund/kristendom-og-spoegelsestro-lever-side-om-side-i-groenland

Animationsfilm ”Drengen der ville gøre det umulige” instruktion Jannik Hastrup, produceret af Marie Bro for Dansk Tegnefilm 2 ApS, Les Armateurs og AnimagicNet. Scanbox. 2003.

P1-podcast "FjeldGænger" af Katarina Lewkovitch sendt første gang 8. juli 2019  https://www.dr.dk/radio/p1/fjeldgaenger

U-turn, sæson 2, afsnit 2, minuttal 21.00-28.30. Bisonoksers opførsel + hundeslæde. https://www.dr.dk/drtv/se/u_turn_91966

Faglige mål:

̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande

̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof

̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale

̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse

̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.


HISTORIE - KERNESTOF OG LÆREBOGSSTOF

Forløbet om Grønland er et af de to store fællesfaglige forløb i ks. Det rummer rigtig mange moduler i historie, og for at dække kernestoffet vil vi komme langt omkring. Grønland som en del af Danmark er forløbets afsæt. Derefter spredes forløbet ud med afsæt i nogle af problematikkerne omkring Grønland og Danmark til andre kulturmøder, som Danmark har været igennem. Det betyder, at foruden Grønland skal der kigges på Danmark som slavenation og kolonimagt med vægten lagt på Vestindien. Dertil kommer, at nogle danskere ligeså var i Imperialismens tjeneste. Ydermere var korstogene en del af dansk historie, hvilket vi dermed også kommer omkring. Overordnet set er temarammen således kulturmøder.

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

̶ dansk historie og identitet

̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv

̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv

̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede

̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv

̶ historiefaglige metoder

̶ historiebrug.

LÆREBOGSSTOF:
Grønland som dansk koloni af Rostgaard og Schou
Grønland af Winnie Færk
Grønland under Den kolde krig (DUPI)
Den kolde krig og Danmark - red. Lauridsen m. fl. - Gad.
Danmarkshistorien.dk
Carl-Johan Bryld: 'Verden før og efter 1914'
Fokus 2: 'Imperialisme'
Bender og Gade: 'Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918
Johnny Thiedecke: ’Gud vil det – Korstogstiden 1100-1300’
Lars Visti Hansen: ’Ide og Virkelighed’
'Opdagelserne' af Skovgaard og Madsen
Europa og de andre – Grubb m.fl.
Kulturmøder – i dansk kolonihistorie af Rostgaard og Schou

Case-studie indenfor forløbet:
- Hvad lavede et amerikansk bombefly over Thule i 1968?
- Hvad var baggrunden for oprettelsen af Thule-basen?
- Hvilken rolle spillede Thulebasen i 'Den kolde krig'?
- Hvad skete der på den verdenspolitiske scene i årene fra 1945-1968?
- Hvad var H.C. Hansen brevet?
- Hvorfor holdt H.C. Hansen sit brev hemmeligt?
- Kan man forklare - ikke forsvare - at danske politikere havde én atompolitik for Grønland - og én for Danmark?
- Hvad er Grønlandskortet?
- Hvorfor mon Danmark har haft lov til at ligge lavt i sit bidrag til Nato?
- Hvad er den aktuelle situation omkring Grønland og Thule?

Samfundsfag kernestof:

̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶ politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer