Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Malene Holt Johansen
Hold 2020 ol/3s (3s ol)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Intromodul
Titel B 1. søjle: Skæbne og skyld (litterært tema)
Titel C 2. søjle, Arkitektur (Magtens bygninger)
Titel D 1. søjle, Skæbne og skyld (fortsat)
Titel E 3. søjle, Pompejis undergang
Titel F 4. søjle: Homers Odyssé
Titel G 5. søjle: Kærlighedens væsen

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Intromodul

Introduktion til de græske guders virkeområder og kendetegn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B 1. søjle: Skæbne og skyld (litterært tema)

Dette emne omhandler skæbne og skyld, herunder både den subjektive og den objektive skyld.
Det tages udgangspunkt i Herodots Historie, hvor begreber som hybris og nemesis, moira, týche, áte og sofrosyne kommer i spil i Kroisoshistorien. Der arbejdes med Herodot som den første historieskriver, der markerer en overgang fra mythos til logos, fra det homeriske myteunivers til det mere faktuelt baserede verdensbillede. Autopsi og synet på historieskrivning som forskning er en del heraf.
Der fokuseres i en del af forløbet på skyldsbegrebet i forbindelse med den skønne Helene, som er omdiskuteret i den græske oldtid.

Kernestof:
Herodots Historie, om Kong Kroisos, ss. 15-21 (minus afsnit 1-5 om kvinderovene), 22-32, 37-42
Gorgias: Helenas pris

Supplerende stof:
Euripides: Kvinderne i Troja (uddrag)
Margaret Atwood: Penelopiaden (uddrag)
Max Frisch: Homo Faber (uddrag)

Filmklip:
Trojas Fald (Sæson 1, episode 8), Netflix
Homo Faber (1991),  instrueret af Volker Schlöndorff

Ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C 2. søjle, Arkitektur (Magtens bygninger)

Dette forløb fokuserer på den græsk/romerske arkitektur, samt de spor disse har sat sig i eftertidens arkitektur. Forløbet er placeret ret tidligt, da det samtidig fungerer som optakt til studietur (udskudt pga. Covid-19).
Der arbejdes hovedsageligt med de flg. perioder i den græske oldtid:
arkaisk, klassisk og hellenistisk tid.
De 3 centrale søjleordener: dorisk, jonisk og korintisk behandles via eksemplariske nedslag i den græske arkitektur.
De romerske nyskabelser behandles via eksemplariske nedslag.
Renæssance, nyklassicisme og modernisme/postmodernisme samt årsagerne til en tilbagevenden til de antikker forskrifter berøres via eksemplariske nedslag.
Grundbog er Kristina Bondes "Græsk Arkitektur - og sporene i eftertiden".
Læst herfra er :
s. 19-25, 27-38, 41-47 og 51-63.
Fagbegreber til arkitekturanalyse kan findes på siderne 21-22 samt 36.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E 3. søjle, Pompejis undergang

Dette forløb omhandler Pompeji og Herculaneums undergang efter Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr.  Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: Hvorfor fascineres vi af naturkatastrofer? Der arbejdes med den romerske brevskrivning (= Epistolografi) som genre, herunder begreberne accuratus (= omhyggelige/retoriske breve) og retractio (= gennemarbejdning af brevene). Fama (= ry/berømmelse) som Plinius' mål med publicering af sine breve. Herudover behandles romernes dagligdag i det 1. årh. e.Kr., herunder overklasselivet, som Plinius er repræsentant for (negotium (= arbejdsomhed) vs. otium (= åndelig produktivitet/fritid). Der arbejdes projektorienteret i en del af forløbet, hvor de supplerende tekster af hhv. Plinius og Martial læses og inddrages i det omfang eleverne ønsker det.

Kernetekster:
Plinius den Yngre:
Brev VI, 16 (om Vesuv-udbruddet)
Brev VI, 20 (om Vesuv-udbruddet)

Supplerende stof:
Plinius den Yngre:
Brev I, 6 ("At jage og skrive samtidig", om Plinius' otium)
Brev II, 17 ("Den laurentinske landvilla", om Plinius' otium)
Brev IX, 36 ("En sommerdag på landet", om Plinius' otium)

Martial:
Digt IV, 44 ("Alt ligger nu i flammer"), s. 302 i "Under Vulkanen" (2014), af Arendse og Johnny Thiedecke
Digt 12.57 ("Med hele Rom ved sengekanten"), s. 272-73 i "Pluk dagen" (2008), af Ole Thomsen

"Øjenvidneberetning fra Ib Michael: Tsunamien i 2004." Fra Politiken, 29. december 2004.

Uddrag fra dokumentarer, CFU: "Udbruddenes år" & "Pompejis ofre: fastfrosset i tid".
Filmen Pompeji, Instrueret af Paul W.S. Anderson, fra 2014.

Ca. 25 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F 4. søjle: Homers Odyssé

Dette forløb dykker ned i Homers episke univers, med fokus på mandens/heltens rolle i teksten. Odysseus er den stærke mand/helt, som dog adskiller sig fra den typiske heltetype ved at have snildheden som sin primære kvalitet, snarere end styrken. Han besidder dog thymos, som de andre homeriske helte. Xenia bliver også centralt, ift. 9. sang, hvor Polyfem udsættes for voldgæsteri fra Odysseus' side, hvilket er lidt ironisk, når man tænker på, hvad der foregår hjemme på Ithaka (bejlerinvasionen).
Centrale begreber i forløbet har bl.a. været Areté, kleos/time, thymos, xenia, moira og do ut des. I forhold til guderne er der talt om de antropomorfe (menneskelignende) guder. Homeriske virkemidler der har været italesat er epiteter (patronymikon og epitheton ornans), apostrofe, homeriske lignelser samt formelvers.

Kernestof:
Homers Odyssé:
1. sang, v. 1-112
5. sang, v. 1-227
9. sang, v. 216-566
10. sang, v. 203-448
17. sang, v. 291-327
23. sang, v. 1-246

Supplerende stof:
Margaret Atwood, Penelopiaden (s. 64-66, fra "I guders og heltes fodspor": Odysseus og Telemachos gør det af med tjenestepigerne)
Niels Majgaard, Odysseus og Telemachos (s. 66-69, fra "I guders og heltes fodspor")
Odysséen, filmuddrag (1997), instrueret af Andrey Konchalovskiy.
Oh Brother, Where Art Thou, Filmstriben (set i sin helhed).

Ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G 5. søjle: Kærlighedens væsen

Dette forløb tager sit udgangspunkt i Platons Symposion, nærmere betegnet Aristofanes' og Sokrates' taler om Eros. Eros' væsen og betydning for menneskene afdækkes i disse to taler på meget forskellig vis, og Sokrates' refererede samtale med Diotima bliver et eksempel på den dialektiske metode, men med omvendt fortegn end vanligt, da Sokrates bliver den uvidende samtalepartner og Diotima den erfarne og vise udspørger. Eros bliver et symbol på menneskets stræben efter udødelighed i kraft af primært tankefostre/-børn. Erotik bliver til kærlighed til visdom, da der startes med den fysiske tiltrækning - men sluttes af med den visionære indsigt i idéplanet: det skønne i sig selv.
Efter den mere filosofiske tilgang til definitionen af Eros/kærligheden springes der videre til den romerske litteratur, nærmere betegnet Ovids Metamorfoser (epos) og Catuls kærlighedsdigte (poesi).

Læst tekst:
Paideia:
s. 137-139, l.11
s. 142, l.31 - s. 145, l.7
s. 146, l.4 - s. 148 ned.
s. 150 - 153 ned.
s. 37-38 (om Ovid)
s. 228 (om Catul)

Platons Symposion (uddrag), Aristofanes' og Sokrates' taler om Eros:
s. 37, l.4 - s. 44, l.3 fra bunden
s. 52, l.19 - s. 70, l.5

Ovid, Metamorfoserne:
Apollon og Dafne, v. 452-568 (Fra Pluk Dagen, af Ole Thomsen, s. 199-203)

Catul, digte 5, 7, 8, 70, 72, 75, 85, 87 (Fra Romersk Antologi)

Perspektivtekster:
Søren Kierkegaard, In vino veritas (uddrag)
H.C. Andersen, Den uartige dreng

Ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer