Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Ditte Loldrup Nielsen
Hold 2020 re/2mx (2mx re)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Introduktion til religion
Titel B Islam
Titel C Kristendom
Titel D Religion i det senmoderne samfund
Titel E Buddhisme
Titel F Opsamling

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Introduktion til religion

Introduktionsforløb til religion c:

Pensum:
Grundbogen til Religion C: s. 16-19, 251-255, 257-258 og 261-265
Artikel: "Guds lys viste vej frem igennem angstens mørke"

Indhold:
Diskussion om, hvad religion er? Hvordan definerer vi religion? Og hvilke fagbegreber vi har i "værktøjskassen".

Værktøjskassens begreber:
- Indefra/udefra
- Elite/mainstream
- Maksimalisme/minimalisme

Myte:
- Privilegeret talesituation
- Klassifikation
- Hellig tid
- Bruce Lincolns mytedefinition

Ritual:
- Kultdrama
- Ritualets effikacitet
- Vedligeholdelsesritual
- Afværgeritual
- Podemann Sørensens ritual-myte-model

- Profant/helligt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Islam

Islam:

Pensum:
Grundbogen til Religion C: s. 89-118 + s. 246-248 (Religionssociologiske teorier), s. 255-256 (overgangsritual) og 264 (konversion).

Artikler:
Kopier fra bogen af Jens Forman: "Muslimernes Religion": tekst 3, 12, 15 og 22
Kopi fra bogen af Jens M. Steffensen: " Islam - fra beduinkult til verdensreligion" : tekst 5 Profetens natterejse og himmelfart.

Dokumentarer:
"Den guddommelige brugsanvisning"
"Hajj - pilgrimsrejse til Mekka"
"Victors Hellige Krig"

Indhold:

Islams formative periode:
Med fokus på Abrahamsreligionernes fælles udspring, Muhammed som person, hans åbenbaringer, profetens sunna samt delingen mellem sunni og shia.

Religiøs praksis i islam:
De 5 søjler med særlig vægt på 5 søjle som overgangsritual.

Trosforestillinger:
De 6 trosartikler, monoteisme, Muhammed som profeternes segl, eskatologi og dogmer.

Islam i det senmoderne samfund i Europa og DK:
Det islamiske samfundssyn, sharia, hadith, teokrati, umma, kalifat, de 4 former for sharia (traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme), den store og lille jihad.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Kristendom

Kristendom:

Pensum:
Grundbogen til Religion C: s. 49-88

Artikler:
Kopi fra "Religion og kultur - en grundbog": s. 143-147 (kristendommens formative periode)
Kopi fra "Horisont": tekst 2, 4 og 5 (Kristendomsafsnittet).
Kopi fra "De kristnes religion" s. 35-39 (kristne retninger)
Kristeligt Dagblad d. 9. jan 2015: "Per Ramsdal offentliggør ny trosbekendelse"


Dokumentarer:
5 skarpe om kristendommens danske historie
5 skarpe om Luther

Indhold:
1) Jødedom i GT:
Væsentlige begreber: Monoteisme, arvesynd og pagter.


2) Kristendommens formative periode:
Kristendommen set i et historisk- og samtidsperspektiv - herunder forbindelsen og forskellene til jødedommen.
Jesu stedfortrædende soningsdød (løsningsmyten).
Jesu virke og etik med udgangspunkt i Bjergprædikenen, lignelsen om den fortabte søn og lignelsen om den barmhjertige samaritaner.
Paulus' betydning for kristendommens udbredelse.

Kristendom i nutiden:
Religiøs praksis, individualisering af danskernes religiøsitet, kristne grundforestillinger og dogmer. Herunder fokus på det kristne menneskesyn: positivt eller negativ koblet sammen med kristen etik: biblicistisk- kontra situationsetik.
Luthers opgør med katolicismen samt menneskesyn i kristendommen. Samt forskellen på gerningsretfærdighed kontra trosretfærdighed. Og næstekærlighed som en individuel pligt eller en social forpligtelse.

"Moderne" kristendom: kristendom kontra naturvidenskab: Kierkegaard, Grundtvig, Bech og kristne retninger --> fundamentalisme, radikal modernisme, modernisme (og sekularisering).


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Religion i det senmoderne samfund

Religion i det senmoderne samfund

Pensum:
Grundbogen til Religion C: s. 14-15 (begreber), 229-244 (Ateisme)
Kopi fra "Senmoderne religiøsitet i Danmark":
- s. 7-12: Giddens begreber til religion i det senmoderne
- s. 16-26: Asatro
- s. 155-161: Folkekirken i det senmoderne Danmark

Artikler:
- Tekst 39 i "Senmoderne religiøsitet i Danmark": "Boom i alternative gudstjenester"
- Politiken 17.12.80 af Marianne Koluda: "Blandt Rodløse"
- Religion.dk 30.04.12 af Ditte Jensen: "Asatroende tv-kendis - Thro får øl, og jeg får styrke"

Dokumentarer:
- So Fu...ing Special i USA 3: "In God We Trust"
- "Hedning på høje hæle"

Indhold:
Folkekirken i det senmoderne samfund:
Særligt fokus på begreberne: religionsfrihed, religionslighed, adskillelse af kirke og stat (diskussion), servicekirke, alternative gudstjenester.

Giddens og senmoderniteten:
Giddens teori om religionens rolle i det senmoderne samfund med særligt fokus på begreberne: sekularisering, afsekularisering, af- og genfortryllelse, den religiøse aktør, usamtidighed, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, rodløshed, pluralisme, synkretisme, polarisering, maksimalisme/minimalisme, institutionaliseret/ikke-institutionaliseret religion og situiden.

Ateisme:
Ateismens historiske udvikling fra renæssancen til det moderne samfunds religionskritik (Darwin, Freud, Marx, Nietzsche og Feuerbach) med fokus på sekularisering og religion som menneskeskabt fænomen.
Ateismen i Danmark med særligt fokus på religionsfrihed og religionslighed, ateistiske forestillinger (trosdogmer?) og religiøse handlinger (ritualer).

Asatro:
Asatroens opståen og historie (formative periode) samt en kort intro til den nordiske mytologi, som asatroen bygger på. Herunder myten om jordens og menneskets skabelse samt gudernes skæbne, Ragnarok.
Asatroens dogmer med fokus på begreber som "den forne sæd", polyteisme, antropomorfe guder og asatroens etik ud fra Edda digtet Hávamál.
Asatroens praksis med fokus på naturens rolle, blót, ritualtyper og offertyper samt overgangsritualer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Buddhisme

Buddhisme:

Pensum:
Grundbogen til Religion C: s. 143-172

Artikler:
Kopi fra "Horisont": tekst 1 "Buddha legenden" (sammenskrivning)

Dokumentarer:
- 5 skarpe om buddhisme
- The Life of Buddha, BBC dokumentar
- Den 2. dimension (6:8): Kristian Leth møder buddhismen i Danmark (dr.dk/gymnasium) --> analyseret med fokus på konversion og rituel praksis (Spiro).
- Buddha og milliardæren --> fokus på buddhisme i det senmoderne samfund.

Indhold:
Buddhismens formative periode (Buddhalegenden og Benarestalen). Fokus på de tre retninger: theravada (Den gamle lære), mahayana  og vajrayana (Den tibetanske: Dalai Lama, tulkuer) og de forskellige religiøse praksisser indenfor hvert 'fartøj'.
Vi benytter desuden Spiros inddeling af buddhistisk praksis: Nirvanisk, karmisk og apotropæisk.

Centrale begreber og praksisser:
De fire ædle sandheder, middelvejen, den otteledede vej, de tre juveler (tilflugter/"trosbekendelse") meditation, pilgrimsfærd, de fem skandhaer (ildprædikenen), atman og an-atman, samsara, livshjulet (de tre rodårsager, seks genfødselsverdener, den 12-leddede årsagskæde, Mara (som symbol på menneskets begær), den oplyste Buddha, bodhisattva, buddhanatur, prajna og karuna, sunyata, upaya, dharma, sangha, nirvana og karma.

Buddhismen i Vesten/det senmoderne Danmark:
Etnisk- og konvertit-buddhisme, tilflugtsritualet, individfokuseret spiritualitet og "Dalai Lama-effekten".


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Opsamling

Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer