Holdet 2022 HI/my - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Nørgaard Bentzen, Thomas James Carlsen Pheasant
Hold 2022 HI/my (1my HI, 2my HI, 3my HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens Grækenland og Rom
Titel 2 Danmark i Verden siden 1945
Titel 3 Europæisk Middelalder og Korstogene
Titel 4 Renæssance og Reformation (og De Store Opdagelser)
Titel 5 Revolutioner
Titel 6 Holocaust og Folkedrab
Titel 7 Israel og Palæstina
Titel 8 Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens Grækenland og Rom

Vi har i dette forløb undersøgt den græske og romerske oldtid med særlig fokus på bystaternes periode i Grækenland og den romerske republik. Foruden en generel gennemgang af begge perioder og kulturer undersøgte vi også hhv. Athen og Spartas forfatninger og samfund og undersøgte forskellene og lighederne. Ligeledes gennemgik vi de vigtigste begivenheder i græsk historie: Bystaternes periode, perserkrigene, borgerkrigene.

Vi fokuserede i forløbets anden halvdel på den romerske republik: Hvordan den blev etableret, hvordan befolkningsgrupperne/stænderne har fået mere eller mindre magt og undersøgt republikkens politiske institutioner.  Ligeledes gennemgik vi nogle af de vigtige årstal i republikkens historie såsom: De puniske krige; Gracchernes reformforsøg af republikken; Triumviratet og Cæsars magtovertagelse; Augustus' indførelse af imperiet og de facto afskaffelse af republikken. Til slut gennemgik vi kort livet i Romerriget samt dets fald, hvor vi kort berørte folkevandringerne og overgangen til middelalderen.

Materiale:
Merete Holck artikel i Kristligt Dagblad: 'Hvad vi lærte af Antikken'. (2005)
Carl-Johan Bryld: 'Verden før 1914', s. 9 - 15, 18 - 23, 24 - 28 30 - 34, 37 - 66


Kilder:
- Perikles' Gravtale
- Den Gamle Oligark om Athenernes Forfatning
- Xenofon om opdragelse af drenge i Sparta.
- Polybius om forskellene mellem karthagenere og romere

Faglige mål
– gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
– opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale

Kernestof:
– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Supplerende stof:

Youtube video: Ancient Rome in 20 minutes: https://www.youtube.com/watch?v=46ZXl-V4qwY

60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark i Verden siden 1945

Dette forløb omhandlede dansk udenrigspolitik siden 1945, med fokus på at identificere og diskutere forskellige linjer igennem dansk udenrigspolitisk historie, og forstå disse ud fra deres samtid og den historieforståelse som de byggede på. Der er blevet arbejdet med Danmarks position i NATO, FN og i mindre grad EF/EU, samt hvordan disse linjer/positioner kan bruges til at vejlede dansk udenrigspolitik i nutiden og fremtiden.

Materiale:

- Historieportalen forløb: Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag). Kapitel 1 - 5, 7 og 8).
- Danmark besat d. 9. april 1940 https://www.youtube.com/watch?v=A3-hU8t4wzg

Kilder:
- Operation Bøllebank, 29. april 1994
Fremstilling af Ole Kjeld Hansen, BA i statskundskab og historie.
- Bøllebank: Soldater sår tvivl om berømt dansk militær operation, DR artikel 2017, https://www.dr.dk/nyheder/indland/boellebank-soldater-saar-tvivl-om-beroemt-dansk-militaer-operation.
- Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale i TV/radio, 1. januar 2002


Supplerende stof:
- Dilemmaspillet 9. april 1940, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dilemmaspillet-9-april/?no_cache=1

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering

55 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Europæisk Middelalder og Korstogene



I dette forløb har vi haft fokus på middelalderens feudale samfund og korstogene; herunder islams grundlæggelse og ekspansion. Efter et kort historisk oprids af overgangen fra Rom til middelalderens feudale samfund undersøgte vi det feudale samfund (lensvæsenet og fæstevæsenet) og dets stænder herunder forholdet mellem den verdslige konge og den katolske kirke eksemplificeret ved Investiturstriden 1075. I denne anledning reflekterede vi over, hvordan det adskilte sig fra hhv. de græske og romerske samfund. Efterfølgende undersøgte vi forskellene/ligheder på det islamiske og kristne samfund og verdensbillede.

I løbet af forløbet lavede vi en skriftlig, kildekritisk bearbejdning af pave Urban d. 2's tale.

Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", systime, s. 74 - 115.

Kilder:
"Urban d. 2 kalder korstog, 1095", til Lars Visti Hansen: Korstogene, 2004, s. 55-56, gengivet i Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914" (i-bog, systime.dk).


Faglige mål
– gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
– opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv
– gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt

Kernestof
– dansk historie og identitet
– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
– centrale kulturmøder i europæisk historie
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Renæssance og Reformation (og De Store Opdagelser)

Et forløb der har introduceret eleverne til de grundtanker, idéer og bevægelser der førte til og byggede videre på renæssancen og reformationen i Europa - der har været fokus på historiesyn, periodisering, koblingen tilbage middelalderen og også udviklingerne der kom efter.

Først så vi på den humanistiske bevægelse og hvordan man overhovedet kan tale om renæssancen som en ny historisk periode, inden vi så på den naturvidenskabelige revolution, årsagerne bag den og dens betydning for reformationen.
Derefter er reformationen blevet gennemgået, årsagerne bag denne og dens betydning sammen med religionskrigene for Europas udvikling.

Endelig er klassen kort blevet introduceret til europæisk imperialisme og kolonialisme og de store opdagelser, i forbindelse med en studietur til Lissabon.



Materiale:

- Renæssance og Reformations kapitlet i Ibogen 'Verden før 1914' af Carl-Johan Bryld.
- Bryld, Carl-Johan. 'Verden før 1914 - i dansk perspektiv'. 1. udgave, 2008. s. 157 - 163.
- Historien om Danmark: Renæssance og Reformation (tv-dokumentar)
- Danmarkshistorien.dk: Miniforedrag - renæssancen i Danmark

Kilder:
- Tycho Brahe om den nye stjerne (1573)
- Galilei i et brev til Kepler (1610)
- Giovanni Pico della Mirandola tale (1488)


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Revolutioner

Et kort forløb der beskæftigede sig med revolutioner igennem historien - hvad kendetegner revolutioner, hvordan og hvorfor opstår de og hvilke forskellige typer (og fælles træk) er der? Der er blevet arbejdet specifikt med den franske revolution, den russiske revolution og det arabiske forår. Dertil er tiden omkring den danske revolution i 1848 blevet arbejdet med og diskuteret, fordi var der tale om en revolution? Særlig har fokus været på teorier relateret til revolutioner, både Marx' og Hegels, men særligt også Lyford Edwards og James Davies'.

Materiale:
- Nielsen, Dennis Lunding og Lohse-Hansen, Søren Sejer: 'Historieportalen forløb: Revolutioner: Fra Frankrig til Egypten' (Kapitel 1, 2, 3, 4, 7).

Kilder:
- Konventsdekret af 10. juni 1794 om folkets fjender
- Karen Lumholt: Facebook-revolutionen, bragt i Journalisten 3. februar 2011.
- Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet, 20. marts 1848.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

45 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Holocaust og Folkedrab

Et forløb der først har set på at definere hvad et folkedrab er, give lidt overordnet kontekst, for så at dykke ned i Holocaust specifikt. Fokus har været på årsagerne til Holocaust, hvordan og hvor hurtigt man kunne nå dertil, hvilke historiske forudsætninger Holocaust byggede på, samt hvordan efterspillet og historiebrugen af Holocaust har været siden.

Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

- Berlau, Solvej og Thuge, Stine: Vejen til folkedrab, Columbus. 2023. Kapitel 1: Folkedrabets århundrede. https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130

- Bak, Sofie Lene: Nazisme og Holocaust, Systime. 2021. Alle kapitler bortset fra kapitel 7. https://historieportalen.systime.dk/?id=1516

- ReasonTV: The Power of Nazi Propaganda, Youtube. 2010. https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg&ab_channel=ReasonTV

- Pierson, Frank: 'Conspiracy'. 2001. Film. https://play.max.com/movie/16e1e931-e01f-452d-a2d8-676216e38eb2?utm_source=universal_search

- Brudholm, Thomas: 'Mennesker eller Monstre?' Folkedrab.dk. 2006. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/mennesker-eller-monstre

- Kold, Lotte Flugt: 'Nationale Mindesmærker'. Lex/Danmarkshistorien.dk. 2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Nationale_mindesm%C3%A6rker

- Nielsen, Niels Kayser: 'Historiebrug - Hvad er det?'. Lex/Danmarkshistorien.dk. 2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Historiebrug_-_hvad_er_det%3F

Supplerende stof:

- Links om Holocaust, Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/links-om-holocaust



Kilder:
- En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935, https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4553.
- Nürnberg-racelovene: https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4554
- Diverse billeder fra Systimes 'Nazisme og Holocaust' forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Israel og Palæstina

I forløbet har vi arbejdet med historien bag den moderne Israel/Palæstina konflikt, hvor vi har startet den Zionistiske bevægelses ophav, de ulmende årsager til konflikten der opstod under og efter Første Verdenskrig og Mandatperioden, inden vi dykkede ned i oprettelsen af den jødiske stat Israel og de konsekvenser det fik for både jøder og palæstinensere. Endelig er fredsprocessen i 1990'erne blevet gennemgået, og konfliktens moderne situation diskuteret og vurderet - fordi er fred overhovedet muligt?

Materiale:

- Mortensen, Henrik Wive: 'Israel - en stat i mellemøsten'. 2017. Kapitlerne 1., 2., 3., 12. og 14. https://israel.systime.dk/?id=1

- Bryld, Carl-Johan: 'Verden efter 1914 - i dansk perspektiv'. 2019.Tre afsnit fra kapitel 11 om Mellemøsten: 'Afkoloniseringen og den israelske problemstilling', 'Ægypten, Palæstina og storpolitikken 1949-1995' og 'De arabisk-israelske krige 1967 og 1973'. https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=79

- Dokumentar: 'Jerusalem - .Kampen om den hellige by', afsnit 5 og afsnit 6. 2021. https://www.dr.dk/drtv/serie/jerusalem-_-kampen-om-den-hellige-by_423797

Kilder:

- Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896
- Uddrag fra Baselprogrammet, 1897
- Oslo-aftalen: Principerklæring om fredsprocessen, 1993
- Uddrag fra Shimon Peres om frem i Mellemøsten, 1994.

Supplerende stof:

- https://israelinfo.dk/ og http://www.palaestina-info.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina

Et forløb der har set på Kinas historie, og derigennem har brugt landet som et eksempel på de mange forskellige måder historien kan arbejdes med, bruges og forstås på. Først har vi kort set på kejserrigerne, hvordan det kinesiske samfund og den kinesiske kultur blev til, derpå blev Kinas position som verdensmagt og det smertefulde knæfald for de europæiske stormagter i 1800-tallet arbejdet med, inden forløbet afsluttedes med det voldsomme 20. århundrede hvor borgerkrig og verdenskrig, revolution og modernisering altsammen kom til at påvirke det moderne Kina vi står med i dag, der måske er verdens næste supermagt.


Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:
- Befolkningskontrol, fra Vores Verdenshistorie Nyeste Tid I-bog.
- Dokumentar: 'Kinas Dræbte Børn' (2019)
- Kina Kompendium fra Vores Verdenshistorie 1 - 3. Vores Verdenshistorie 1: s. 152 - 181. Vores Verdenshistorie 2: s. 210 - 227. Vores Verdenshistorie 3: s. 234 - 248.

Kilder:
- Konfutse om forholdet mellem lærer og elev, kilde fra Vores Verdenshistorie kompendium.
- Ukendt forfatter om hovedstaden hangzhou, ca. 1235, kilde fra Vores Verdenshistorie kompendium.
- Yan familiens husregler, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Song ruozhao om kvindens rolle, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Marco Polos beretning, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Den Kinesiske Kejsers brev til George 3., kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Lin Zexus brev til Dronning Victoria, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Nanjing-traktaken, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Bokserprotokollen, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Det Nye Kina, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- De 23 Forbud, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Rødgardist under Kulturrevolutionen.
- Socialismens mål, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Kinas Socialistiske Modernisering, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Studenternes Åbne Erklæring, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- 'Den Gule Fare' kilder https://voresverdenshistorie.dk/bind-2/6-kinas-sidste-kejserdynasti/kilder/den-gule-fare/

- Artikler omhandlende moderne konfliktområder involverende Kina:
'Why is the South China Sea contentious?'
'What"s behind the China-Taiwan divide?'
'Who are the Uyghurs and why is China being accused of genocide?'
'Why are there protests in Hong Kong? All the context you need'

90 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer