Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bo Jensen Buchreitz, Christian Nørgaard Bentzen
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Græsk og romersk oldtid
Titel 2 Middelalderen og renæssancen
Titel 3 1700 - 1800-tallets revolutioner
Titel 4 1700 - 1800-tallets revolutioner
Titel 5 Aztekerne og den spanske erobring
Titel 6 Industrialiseringen
Titel 7 Mellemkrigstiden
Titel 8 Israel Palæstina
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Den Kapitalistiske Verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 3 1700 - 1800-tallets revolutioner

I dette forløb undersøgte vi, hvordan 1700-1800-tallets revolutioner opstod. Vi begyndte med at skitsere overgangen fra middelalderens feudalisme til 1600-1700-tallets enevælde og indskrænkede kongedømme (konstitutionelt monarki), og derefter undersøgte vi ligeledes de filosoffer og tænkere, hvis filosofi både kunne legitimere enevælden og demokratiet. Her især havde vi fokus på Thomas Hobbes og John Locke samt Voltaire og Jean Jacques Rosseau og Montesquieu. Især fokuserede vi på naturretstænkningen, samfundskontrakten, magtens tredeling, folkesuverænitet og de liberale frihedsrettigheder.

Vi sammenlignede ydermere den franske enevælde med den engelske parlamentarisme og undersøgte, hvilke årsager der var til de to kongerigers forskellige udvikling.

Efterfølgende gennemgik vi de amerikanske og franske revolutioner og undersøgte hvilke årsager og faktorer, der havde påvirket samfundet og gjort det muligt at lave revolutionerne.

I forløbets afsluttende del undersøgte vi 1800-tallets politiske revolutioner med særlig fokus på, hvordan Napoleonskrigene medvirkede til skabelse af en nationalliberal bølge i Europa og den efterfølgende modreaktion i form af Restaurationen og Wienerkongressen 1814. Vigtige begivenheder, vi gennemgik var: Julirevolutionen i Frankrig 1830 og de nationalliberale revolutioner i 1848, hvor vi kort inddrog den danske grundlov.

Materialer
Bøger: Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", Systime, 2014, pp. 183-201, 205-211,

Podcast:
• Mike Duncan, Revolutions
        The Three Estates
       The Tennis Court Oath
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 1700 - 1800-tallets revolutioner

I dette forløb undersøgte vi, hvordan 1700-1800-tallets revolutioner opstod. Vi begyndte med at skitsere overgangen fra middelalderens feudalisme til 1600-1700-tallets enevælde og indskrænkede kongedømme (konstitutionelt monarki), og derefter undersøgte vi ligeledes de filosoffer og tænkere, hvis filosofi både kunne legitimere enevælden og demokratiet. Her især havde vi fokus på Thomas Hobbes og John Locke samt Voltaire og Jean Jacques Rosseau og Montesquieu. Især fokuserede vi på naturretstænkningen, samfundskontrakten, magtens tredeling, folkesuverænitet og de liberale frihedsrettigheder.

Vi sammenlignede ydermere den franske enevælde med den engelske parlamentarisme og undersøgte, hvilke årsager der var til de to kongerigers forskellige udvikling.

Efterfølgende gennemgik vi de amerikanske og franske revolutioner og undersøgte hvilke årsager og faktorer, der havde påvirket samfundet og gjort det muligt at lave revolutionerne.

I forløbets afsluttende del undersøgte vi 1800-tallets politiske revolutioner med særlig fokus på, hvordan Napoleonskrigene medvirkede til skabelse af en nationalliberal bølge i Europa og den efterfølgende modreaktion i form af Restaurationen og Wienerkongressen 1814. Vigtige begivenheder, vi gennemgik var: Julirevolutionen i Frankrig 1830 og de nationalliberale revolutioner i 1848, hvor vi kort inddrog den danske grundlov.

Materialer
Bøger: Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", Systime, 2014, pp. 183-201, 205-211,

Podcast:
• Mike Duncan, Revolutions
        The Three Estates
       The Tennis Court Oath
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Aztekerne og den spanske erobring

AForløbet har haft fokus på aztekernes samfund før, under og efter den spanske erobring. Hovedvægten har været på selve Cortez' besøg og ophold i Tenochtitlan og aztekerne opfattelse af spanierne som forvarslede guder, og hvordan dette var med til at forme aztekernes syn på spanierne.
Arbejdsformen har især været koncentreret rundt om kildelæsning af kilderne skrevet af Sahagun, Las Casas og Sepulveda.  Vi benyttede os af Mel Gibsons film "Apocalypto" som en overgang fra aztekerrigets grundlæggelse og religion til spaniernes komme. I denne anledning talte vi om, hvordan livet i junglen eventuelt var med til at påvirke aztekernes forståelse af menneskelivet som brutalt og derfor ikke så meget værd, som f.eks. i en kristen kontekst.
Ydermere undersøgte vi nærmere, hvordan Amerikas og Europas natur og geografi adskilte sig fra hinanden og inddirekte påvirkede menneskenes samfundsudvikling forskelligt. Hvor europæerne kunne tæmme dyr og forme naturen, blev amerikanerne i højere grad formet af den vilde natur. Til dette arbejde så vi dokumentarerne: "Amerika før Columbus" 1 & 2.
I løbet af forløbet diskuterede vi også forholdet mellem aktør og struktur ved at undersøge i hvilken grad den religiøse fatalisme udvist af blandt andre kejseren Motecozuma havde på aztekernes overgivelse til spanierne. Dette blev sat op imod de mere strukturelle elementer som spaniernes overlegen våbenteknologi og deres medbragte sygdomme.

Materiale
Bøger: Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, Lee; sider: 19-35, 48-49, 68-70
Dokumentarer:
• Amerika før Columbus, afsnit 1
• Engineering an Empire: The Aztecs
• Krigere: Hernan Cortes
• Film: Apocalypto (2006)
Tidslinje
• 1428: Oprettelse af forbundet mellemTenochtitlan, Texcoco og Tlacopan.
• 1492-93: Columbus når Caribien; starten på permanente spanske bosættelser.
• 1493-1515: Spansk udforskning, erobring, slaveri og bosættelse i Caribien og Sydamerika.
• 1502: Moctezuma II valgt som kejser af Aztekerriget.
• 1519: Hernán Cortés ankommer til Mexico og møder aztekerne.
• 1520: Aztekerne angriber Cortés og hans allierede i Tenochtitlan.
• 1521: Cortés belejrer Tenochtitlan og indtager byen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Mellemkrigstiden

I forløbets første del fokuserede vi på, hvordan industrialiseringen og imperialismen var forbundne. I deres jagt efter råstoffer og markeder til deres kapital og varer søgte de europæiske stormagter at skabe oversøiske kolonier. Vi gennemgik industrialiseringen og dens konsekvenser for de europæiske og amerikanske samfund.
Herefter gennemgik vi Børskrakket i 1929 og fokuserede på dets konsekvenser for især Tyskland. Herefter gennemgik vi Hitlers og nazisternes vej til magten. Vi kiggede på Weimarrepublikkens svaghed i form af politisk polarisering, hyperinflation og dolkestødslegenden.
Derefter kiggede vi nærmere på den nazistiske ideologi, og hvordan nazisternes gennemførte deres udryddelse af jøderne, romaer, homoseksuelle og deres politiske modstandere. Her brugte vi Stantons teori om folkedrab mens vi så en BBC-dokumentar kaldt "World at War: Genocide/Folkemord"
Vi afsluttede med at diskutere om, hvem der var ansvarlig for Holocaust.

Materiale
• Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime; sider: 9-25, 46-56, 81-110

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Israel Palæstina

I forløbet har vi gennemgået Israel-Palæstina-konflikten fra dens start i Mandatperioden til og med i dag.

Vi har gået kronologisk til værks og har arbejdet med de forskellige konflikter, der kendetegnede

Vi har set følgende dokumentarer i forløbet

Dokumentar: Bosætterne (2017)
John Oliver's Last Week Tonight: The West Bank (https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=NqK3_n6pdDY&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.bing.com%2F&embeds_referring_origin=https%3A%2F%2Fwww.bing.com&source_ve_path=Mjg2NjY)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig

I det sidste forløb har vi gennemgået den kolde krig mellem hhv. USA og Sovjetunionen. Vi indledte forløbet med at se på etableringen af hhv. Øst- og Vestblokken: NATO og Warszawapagtens etablering samt blokkene interne økonomiske og politiske samarbejder (OEEC og COMECON).

Her arbejdede vi med Trumandoktrinen i 1947 og Marshallhjælpen i 1948. Og vi kiggede nærmere på blokdelingen i Asien med særlig fokus på Koreakrigen (1949-1953) med særlig fokus på Kinas rolle som kommunistisk stormagt i Asien og Nordkoreas allierede.
Herefter så vi nærmere på magtforholdet mellem de to supermagter med fokus på befolkningstal og økonomi samt antallet af atomvåben

Herefter så vi nærmere på den kolde krigs militære og politiske eskalering med Cuba-krisen som dens primære klimaks. Herefter undersøgte vi, hvordan rustningskapløbet og terrorbalancen påvirkede den kolde krigs parter.

I sidste del af forløbet gennemgik vi afspændingspolitikken, SALT- og Helsinki-aftalerne og til slut kommunismens fald og etableringen af den neoliberale verdensorden.

Vi diskuterede desuden, hvordan den kolde krig kunne forstås ud fra den traditionalistiske og revisionistiske tolkning.

Materialer
• Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime, 2016, s. 149-161, 169-180, 287-294

Film: Spionernes Bro (2015) .
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den Kapitalistiske Verden

I det afsluttende forløb så vi nærmere på, hvordan Vestens økonomiske velstand blev grundlagt. Vi startede med at se nærmere på, hvordan Bretton Woods-systemet blev oprettet i 1944, og hvordan det var årsag til en højkonjunktur, der varede fra 1945-1973. Herefter undersøgte vi, hvordan oliekrisen i 1973 medførte en lavere vækst, øget inflation og arbejdsløshed, og hvordan konservative regeringer ved hjælp af monetarismen forsøgte at afhjælpe disse.

Efter Murens fald og Sovjetunionens kollaps i 1989/1991 fik det kapitalistiske system fornyet kraft, fordi det kunne udvide i de tidligere planøkonomiske samfund i Østeuropa.

Vi afsluttede forløbet af med at undersøge, hvordan Asiens økonomier (Indien og Kina) begynder at få en større og større andel af den økonomiske magt i verden. Dette knyttede vi an til en undersøgelse, hvordan det påvirkede Ruslands mulighed for at invadere Ukraine i 2021, og hvordan Ukraine-krigen (måske) afslutter en æra i Vestens historie.

Materialer:
Bøger:
• Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 217-240.
Film:
The Big Short (2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer