Holdet 2022 HI/sz - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Nørgaard Bentzen, Thomas James Carlsen Pheasant
Hold 2022 HI/sz (1sz HI, 2sz HI, 3sz HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens Grækenland og Romerriget
Titel 2 Velfærdsstaten
Titel 3 Europæisk Middelalder og Korstogene
Titel 4 Kold Krig
Titel 5 Den Vestlige Kapitalisme (SRO)
Titel 6 Kina
Titel 7 Imperialisme og Dansk Vestindien
Titel 8 Holocaust og Folkedrab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens Grækenland og Romerriget

Vi har i dette forløb undersøgt den græske og romerske oldtid med særlig fokus på bystaternes periode i Grækenland og den romerske republik. Foruden en generel gennemgang af begge perioder og kulturer undersøgte vi også hhv. Athen og Spartas forfatninger og samfund og undersøgte forskellene og lighederne. Ligeledes gennemgik vi de vigtigste begivenheder i græsk historie: Bystaternes periode, perserkrigene, borgerkrigene.

Vi fokuserede i forløbets anden halvdel på den romerske republik: Hvordan den blev etableret, hvordan befolkningsgrupperne/stænderne har fået mere eller mindre magt og undersøgt republikkens politiske institutioner.  Ligeledes gennemgik vi nogle af de vigtige årstal i republikkens historie såsom: De puniske krige; Gracchernes reformforsøg af republikken; Triumviratet og Cæsars magtovertagelse; Augustus' indførelse af imperiet og de facto afskaffelse af republikken. Til slut gennemgik vi kort livet i Romerriget samt dets fald, hvor vi kort berørte folkevandringerne og overgangen til middelalderen.

Materiale:
Merete Holck artikel i Kristligt Dagblad: 'Hvad vi lærte af Antikken'. (2005)
Carl-Johan Bryld: 'Verden før 1914', s. 9 - 15, 18 - 23, 24 - 28 30 - 34, 37 - 66


Kilder:
- Perikles' Gravtale
- Den Gamle Oligark om Athenernes Forfatning
- Xenofon om opdragelse af drenge i Sparta.
- Polybius om forskellene mellem karthagenere og romere

Faglige mål
– gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
– opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale

Kernestof:
– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Supplerende stof:

Youtube video: Ancient Rome in 20 minutes: https://www.youtube.com/watch?v=46ZXl-V4qwY

60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Velfærdsstaten

Velfærdsstaten er en helt central del af det danske samfund, den politiske diskurs og vores fælleshistorie - så hvordan opstod den, hvilke udviklinger har den gennemgået og hvordan ser dens fremtid ud? Dette har været fokus for forløbet, hvor velfærdsstatens historie, de omkringliggende omstændigheder og centrale begreber er blevet gennemgået.

Der har været fokus på kildearbejdet, den historiske redegørelse og aktør/struktur forståelser af historiens drivkraft.

Materiale:

Kapitel 1, 2, 3, 4, 5 og 6 af Historieportalen.dks forløb 'Fra Fattighjælp til Velfærdsstat'.

Fattiglovgivningen i Danmark 1660-1849 – fra tiggertegn til grundlovssikret ret - artikel fra Danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattiglovgivningen-i-danmark-1660-1849-fra-tiggertegn-til-grundlovssikret-ret

Dokumentar: Ludere, Lommetyve og Lirekassemænd (2015) https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-der-skal-ydes-foer-der-kan-nydes-1849_1880_71472

Kilder:
- Christian Christensen om fattigdom i 1887, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887/

Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)

Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966)

Mogens Glistrup sammenligner skattesnydere med jernbanesabotører under besættelsen (1971), https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/mogens-glistrup-sammenligner-skattesnydere-med-jernbanesabotoerer-under-besaettelsen/?no_cache=1

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Europæisk Middelalder og Korstogene



I dette forløb har vi haft fokus på middelalderens feudale samfund og korstogene; herunder islams grundlæggelse og ekspansion. Efter et kort historisk oprids af overgangen fra Rom til middelalderens feudale samfund undersøgte vi det feudale samfund (lensvæsenet og fæstevæsenet) og dets stænder herunder forholdet mellem den verdslige konge og den katolske kirke eksemplificeret ved Investiturstriden 1075. I denne anledning reflekterede vi over, hvordan det adskilte sig fra hhv. de græske og romerske samfund. Efterfølgende undersøgte vi forskellene/ligheder på det islamiske og kristne samfund og verdensbillede.

I løbet af forløbet lavede vi en skriftlig, kildekritisk bearbejdning af pave Urban d. 2's tale.

Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", systime, s. 74 - 115.

Kilder:
"Urban d. 2 kalder korstog, 1095", til Lars Visti Hansen: Korstogene, 2004, s. 55-56, gengivet i Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914" (i-bog, systime.dk).


Faglige mål
– gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
– opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv
– gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt

Kernestof
– dansk historie og identitet
– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
– centrale kulturmøder i europæisk historie
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kold Krig

Forløbet har set på den kolde krig og årsagerne bag den, dens udvikling frem til dens afslutning i 1991 og diskuteret dens betydning for den moderne verden i dag. Der har været fokus på de ideologiske forskelle imellem øst og vest, de forskellige sejre og nederlag de to sider havde igennem konflikten, hvordan den kolde krig er blevet brugt og forstået sidenhen, og endelig hvordan vi kan se på den kolde krig og det Rusland der stod tilbage efter Sovjetunionens fald, til at prøve at forstå aktuelle konflikter i dag, navnlig i Ukraine.



Faglige Mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- 'Ideology of the Cold War: Capitalism vs Communism', The Cold War Channel (youtube)
- 'The Vietnam War Explained in 25 Minutes', The Life Guide Channel (youtube)
- Platoon og We Were Soldiers trailere (youtube)
- 'Stop Comparing Afghanistans Fall to South Vietnam's', Chris Humphrey https://foreignpolicy.com/2021/09/01/afghanistan-vietnam-saigon-kabul-fall/
- 'The History of the Cuban Missile Crisis' Ted-ed, Matthew A. Jordan (youtube)

- 'Thirteen Days' Roger Donaldson (2000) film.

- Kapitel 2, 3 og 4 fra 'Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag)' i Systimes 'Historieportalen' I-bog.
- 'Verden efter 1914 - kapitel 6: Den Kolde Krig' Carl-Johan Bryld. I-bog.

- FN-pagten, uddrag - kilde fra Verden efter 1914.
- Præsident Roosevelt i en tale til Kongressen 6. januar 1945, kilde fra Verden efter 1914.
- Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov til Sovjetunionens udenrigsminister Molotov, 27. sept. 1946, kilde fra Verden efter 1914.
- Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, der var ansat i den amerikanske ambassade i Moskva, til den amerikanske regering, februar 1946, kilde fra Verden efter 1914.
- Uddrag fra Winston Churchills 'Jerntæppe-tale' 5. marts 1946, kilde fra Verden efter 1914.
- Josef Stalins svar i interview i Pravda, 14. marts 1946, kilde fra Verden efter 1914.
- Atlantpagten, 4. april 1949 (artikel 2. og 5.), kilde fra Verden efter 1914.
- Stalin i tale til østeuropæiske staters ledere, 9. januar 1951, kilde fra Verden efter 1914.
- Liu Shaoqi, kinesisk kommunistisk leder, i memorandum til Stalin 4. juli 1949, kilde fra Verden efter 1914.
- Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie, 1959 (uddrag), kilde fra Verden efter 1914.
- Den amerikanske historiker Thomas A. Bailey om ansvaret for den Kolde Krig, 1964, kilde fra Verden efter 1914.
- Den amerikanske sociolog David Horowitz om ansvaret for den Kolde Krig, 1965, kilde fra Verden efter 1914.
- Den amerikanske historiker Melvyn P. Leffler om USAs militære planer umiddelbart efter Anden Verdenskrig, 1994, kilde fra Verden efter 1914.
- Den Nordatlantiske Traktat (uddrag), kilde fra 'Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag)' i Systimes 'Historieportalen' I-bog.
- Hedtoft om Atlantpagten, 1949, kilde fra 'Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag)' i Systimes 'Historieportalen' I-bog.
- Artikel i Information om Putins tale d. 21. februar 2022, https://www.information.dk/udland/2022/02/putins-tale-centrale-uddrag-vladimir-putins-opsigtsvaekkende-tale-ukraine
- Formand Knud Jespersen på Danmarks Kommunistiske Partis kongres 1973, kilde fra Verden efter 1914.
- Gorbatjovs tale til den franske nationalforsamling 3. oktober 1985, kilde fra Verden efter 1914.




65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den Vestlige Kapitalisme (SRO)

I dette forløb så vi nærmere på, hvordan Vestens økonomiske velstand blev grundlagt. Vi startede med at se nærmere på, hvordan Bretton Woods-systemet blev oprettet i 1944, og hvordan det var årsag til en højkonjunktur, der varede fra 1945-1973. Herefter undersøgte vi, hvordan oliekrisen i 1973 medførte en lavere vækst, øget inflation og arbejdsløshed, og hvordan konservative regeringer ved hjælp af monetarismen forsøgte at afhjælpe disse.

Efter Murens fald og Sovjetunionens kollaps i 1989/1991 fik det kapitalistiske system fornyet kraft, fordi det kunne udvide i de tidligere planøkonomiske samfund i Østeuropa.

Materialer:
Bøger:
• Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 217-240.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kina

Et forløb der har set på Kinas historie, og derigennem har brugt landet som et eksempel på de mange forskellige måder historien kan arbejdes med, bruges og forstås på. Først har vi kort set på kejserrigerne, hvordan det kinesiske samfund og den kinesiske kultur blev til, derpå blev Kinas position som verdensmagt og det smertefulde knæfald for de europæiske stormagter i 1800-tallet arbejdet med, inden forløbet afsluttedes med det voldsomme 20. århundrede hvor borgerkrig og verdenskrig, revolution og modernisering altsammen kom til at påvirke det moderne Kina vi står med i dag, der måske er verdens næste supermagt.


Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:
- Befolkningskontrol, fra Vores Verdenshistorie Nyeste Tid I-bog.
- 'Kina Mangler Millioner af Mennesker', TV2 artikel af Christina Lisbygd (13. marts 2018)
- Dokumentar: 'Kinas Dræbte Børn' (2019)
- Kina Kompendium fra Vores Verdenshistorie 1 - 3. Vores Verdenshistorie 1: s. 152 - 181. Vores Verdenshistorie 2: s. 210 - 227. Vores Verdenshistorie 3: s. 234 - 248.

- Konfutse om forholdet mellem lærer og elev, kilde fra Vores Verdenshistorie kompendium.
- Ukendt forfatter om hovedstaden hangzhou, ca. 1235, kilde fra Vores Verdenshistorie kompendium.
- Yan familiens husregler, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Song ruozhao om kvindens rolle, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Marco Polos beretning, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Den Kinesiske Kejsers brev til George 3., kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Lin Zexus brev til Dronning Victoria, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Nanjing-traktaken, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Bokserprotokollen, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Det Nye Kina, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- De 23 Forbud, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Rødgardist under Kulturrevolutionen.
- Socialismens mål, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Kinas Socialistiske Modernisering, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- Studenternes Åbne Erklæring, kilde fra Vores Verdenshistorie Kompendium.
- 'Den Gule Fare' kilder https://voresverdenshistorie.dk/bind-2/6-kinas-sidste-kejserdynasti/kilder/den-gule-fare/

- Artikler omhandlende moderne konfliktområder involverende Kina:
'Why is the South China Sea contentious?'
'What"s behind the China-Taiwan divide?'
'Who are the Uyghurs and why is China being accused of genocide?'
'Why are there protests in Hong Kong? All the context you need'

90 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Imperialisme og Dansk Vestindien

Et forløb med fokus på kolonialisme og imperialisme, fremmedbilleder og kulturmøder, kildekritik og historiske sammenhænge, samt med en afsluttende diskussion af den historiske undskyldning. Vi har arbejdet med kolonialisme begrebet, de første møder mellem europæere og den nye verden, trekantshandlen og den dertilhørende slavehandel, Danmarks rolle deri og ikke mindst de forskellige syn og fortolkninger af europas kolonialisme generelt, og Danmarks kolonialisme specifikt - har vi noget at være 'stolte' af og/eller skylder vi en undskyldning?




Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materiale:

- Nielsen, Jakob Arendrup. Historieportalen Forløb: Europæisk ekspansion og tilbagetrækning, 'Kapitel 1: Kolonialisme og europæisk ekspansion', https://historieportalen.systime.dk/?id=1201.
- Nielsen, Jakob Arendrup. Historieportalen Forløb: Europæisk ekspansion og tilbagetrækning, 'Kapitel 2: afsnit 1: Forudsætningerne for den europæiske imperialisme', https://historieportalen.systime.dk/?id=1209.
- Nielsen, Jakob Arendrup. Historieportalen Forløb: Europæisk ekspansion og tilbagetrækning, 'Kapitel 3: Imperialistiske tankegange'. https://historieportalen.systime.dk/?id=1217.
- Lauring, Kåre. Historieportalen forløb: Dansk slavehandel og Vestindien, Kapitel 1, 2, 6, 7, 8, 9 og 10. https://historieportalen.systime.dk/?id=134.


Kilder:

-Uddrag af artikel om den danske oversættelse af Nial Fergusons bog Civilisation – vesten og resten, Sebastian Gjerding: “Vesterlændinge og resterlændinge”, Information 25. oktober 2014. https://historieportalen.systime.dk/?id=1248#c6510
- Rudyard Kipling, 'Hvid Mands Byrde', 1899.
- Brev fra Bernt Jensen Mørch, 1777. Mørch, Bernt Jensen: Biografi. SR-Bilag 1951:0526. M/S Museet for Søfart.
- Selvfundne kilder fra Rigsarkivet: https://www.rigsarkivet.dk/vejledning/dansk-vestindien/kom-godt-i-gang/
- Lars Løkke Rasmussens tale ved 100 året for salget af Dansk Vestindien, 2017, https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsminister_Lars_L%C3%B8kke_Rasmussens_tale_ved_Transfer_Day_p%C3%A5_St._Croix,_31._marts_2017.



70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Holocaust og Folkedrab

Et forløb der først har set på at definere hvad et folkedrab er, give lidt overordnet kontekst, for så at dykke ned i Holocaust specifikt. Fokus har været på årsagerne til Holocaust, hvordan og hvor hurtigt man kunne nå dertil, hvilke historiske forudsætninger Holocaust byggede på, samt hvordan efterspillet og historiebrugen af Holocaust har været siden.

Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

- Berlau, Solvej og Thuge, Stine: Vejen til folkedrab, Columbus. 2023. Kapitel 1: Folkedrabets århundrede. https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130

- Bak, Sofie Lene: Nazisme og Holocaust, Systime. 2021. Alle kapitler bortset fra kapitel 7. https://historieportalen.systime.dk/?id=1516

- ReasonTV: The Power of Nazi Propaganda, Youtube. 2010. https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg&ab_channel=ReasonTV

- Pierson, Frank: 'Conspiracy'. 2001. Film. https://play.max.com/movie/16e1e931-e01f-452d-a2d8-676216e38eb2?utm_source=universal_search

- Brudholm, Thomas: 'Mennesker eller Monstre?' Folkedrab.dk. 2006. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/mennesker-eller-monstre

- Kold, Lotte Flugt: 'Nationale Mindesmærker'. Lex/Danmarkshistorien.dk. 2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Nationale_mindesm%C3%A6rker

- Nielsen, Niels Kayser: 'Historiebrug - Hvad er det?'. Lex/Danmarkshistorien.dk. 2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Historiebrug_-_hvad_er_det%3F

Supplerende stof:

- Links om Holocaust, Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/links-om-holocaust



Kilder:
- En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935, https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4553.
- Nürnberg-racelovene: https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4554
- Diverse billeder fra Systimes 'Nazisme og Holocaust' forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer