Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Christian Møller Larsen
Hold 2022 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og demokrati
Titel 2 Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd? (PBL)
Titel 3 Velfærdsstatens udfordringer i reformernes tid
Titel 4 Dansk økonomi - høj- eller lavkonjunktur?
Titel 5 Kriminalitet og straf
Titel 6 Frankrig - ved en skillevej?
Titel 7 En højrepopulistisk sejr? EP-valget ’24
Titel 8 International politik i en verden i opbrud
Titel 9 Det amerikanske præsident valg 2024
Titel 10 Dansk udenrigspolitik i en urolig verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og demokrati

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog


Grundbog:
Brøndum, Peter & Jensby, Glenstrup Jacob Politik bogen 2. udgave (2022) Columbus. Kapitel 3, 6 8 og 9.

Supplerende stof:
Skatteplaner fra S, K og V vil ramme meget forskelligt, BERLINGSKE 14. OKTOBER 2022
Fællesskabet splittes, når politikerne taler til særlige grupper, 14. oktober 2022 Kristeligt Dagblad
Folketingspartiernes hjemmeside
Borgerforslag.dk
Blogindlæg: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af ytringsfriheden, B.dk | 07.10.2015 af Jacob Mchangama
https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-selve-demokratiet-er-paa-stemmesedlen-i-usa-paa-tirsdag
https://www.dr.dk/nyheder/udland/sammenstoed-i-brasiliens-hovedstad-bolsonaro-tilhaengere-stormer-kongresbygningen

Video:
Debatten april 2022: https://www.dr.dk/drtv/episode/debatten_-truer-tech-demokratiet_310417
Den dansk lovgivningsproces https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o&ab_channel=Folketingetdk


Kernebegreber:
Ideologier: Socialisme, liberalisme, konservatisme
Populisme
Polity, politic og policy
Lovgivningsprocessen
Eastons model
Værdi- og fordelingspolitik  
Magtens tredeling
Parlamentariske styringskæde
Molins model
Downs model
Medianvælgermodellen
Magtteori
Velfærdstrekanten - Stat, marked og civilsamfund
Demokratiidealer (Ross vs. Koch)
Menneskerettigheder - 1. og 2. generation
Robert A. Dahl's ideelle demokrati
Deliberativt demokrati
Politiske skillelinjer (Lipset og Rokkans fire politiske skillelinjer)
Medborgerskabstyper
Kernevælger vs. Marginalvælger
Michigan-modellen
Emneejerskab (Issue wonership)
Partiadfærd: office, vote eller policy seeking
Catch-all-partier, klassepartier og stærkt ideologiske partier.
Vælgeradfærd:
- Economic voting
- Egotropisk vælger og Sociotropisk vælger
- Class voter
- Issue voter - Nærhedsprincippet og retningsprincippet
- Personfaktor

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd? (PBL)

Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd?
- The way of waste (Erasmus+ projekt)

Hvad er klimaforandringer for noget? Hvordan påvirker klimaforandringer det globale samfund? Hvordan søger særligt den Europæiske Union og ikke mindst Danmark at forholde sig til klimaforandringerne? Hvordan håndterer vi den stigende affaldsmængde på globalt, europæisk, national og kommunalt niveau?

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

GRUNDBOGSSTOF:
Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv, Af Michael Helt Knudsen og Morten Hasselbalch, Forlaget Columbus 2020, kapitel 2
EU’s udfordringer Af Lars Frederiksen, Columbus 2020, kapitel 1 og 2
Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene, af Liv Andersson Kihl og Liv la Cour, Forlaget Systime 2021, kapitel 1
Afsnittet: Risikosamfundet - klima og teknologi som risici i bogen Teknologi og Samfund, Columbus 2021.

Supplerende stof:  
1) Verdensmål og klimakamp fylder mere i skolen. Men er det undervisning eller indoktrinering? 5. april 2022 Kristeligt Dagblad
2) Test dig selv: Hvor meget klimasviner du? TV2 31. maj 2019, https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-05-31-test-dig-selv-hvor-meget-klimasviner-du
3) Europæiske lande dumper stadig elektronikaffald i udviklingslande, Danwatch 7. marts 2019 https://danwatch.dk/europaeiske-lande-dumper-stadig-elektronikaffald-i-udviklingslande/
4) Danskerne laver langt mere affald end andre europæere, Danmarks Naturfredningsforening 17. februar 2022 https://www.dn.dk/nyheder/danskere-laver-langt-mere-affald-end-andre-europaeere/
4) Stifter af Plastic Change: Klimapolitik skal fokusere på genbrug, 5. marts 2021. https://plasticchange.dk/videnscenter/stifter-af-plastic-change-klimapolitik-skal-fokusere-paa-genbrug/
5) EU'S UDENRIGSCHEF BLIVER BESKYLDT FOR RACISME, EFTER HAN HAR SAMMENLIGNET VERDEN UDENFOR EU MED 'EN JUNGLE', DR.DK 18. OKT 2022 HTTPS://WWW.DR.DK/NYHEDER/UDLAND/EUS-UDENRIGSCHEF-BLIVER-BESKYLDT-RACISME-EFTER-HAN-HAR-SAMMENLIGNET-VERDEN-UDENFOR-EU
6) https://www.berlingske.dk/politik/venstre-foretraekker-eu-loesning-frem-for-dansk-forbrugerafgift
7) https://www.dr.dk/nyheder/politik/13-kroner-pr-flytur-skal-bidrage-til-groenne-flyrejser-i-2030
8) Uddrag fra rapporten ”Danskerne og klimaet” https://epinionglobal.com/rapport-danskerne-og-klimaet/
9) FN’s verdensmål: https://www.verdensmaalene.dk/
10) https://www.experimentarium.dk/klima/klimavenligt-forbrug/
11) ACTIVE LESSONS ABOUT THE EUROPEAN UNION, nr. 4 og 5: https://youth.europarl.europa.eu/more-information/ambassador-school/active-lessons.html
Avi:
- TED Talken "How to transform apocalypse fatigue into action on global warming" https://www.ted.com/talks/per_espen_stoknes_how_to_transform_apocalypse_fatigue_into_action_on_global_warming
- DR Explainer – har klimaet det bedre nu? https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-har-klimaet-det-bedre-nu_179126
- Bourdieu - kapitalbegrebet https://www.youtube.com/watch?v=GJBL6RDu3k4
- https://www.dr.dk/drtv/se/shop-amok_-de-unge-modebaester_136444 - afsnit 1 og 2.
- Verdens 10 største lossepladser: https://www.youtube.com/watch?v=TJ9I3d0JX5c&ab_channel=JUSTAMAZING  
- Plastiksuppe – hvordan bliver den til?: https://www.youtube.com/watch?v=I0BZMCnKyEo&ab_channel=PlasticChange
- FN’s verdensmål 12 – ansvarligt forbrug og produktion: https://www.youtube.com/watch?v=2ojNg2RZmWw&t=4s&ab_channel=Verdensm%C3%A5leneforb%C3%A6redygtigudvikling
De unge modebæster, dr.dk https://www.dr.dk/drtv/episode/shop-amok_-de-unge-modebaester_136444

Kernebegreber
Reaktionsmønstre ved klimaforandringerne ifølge Giddens
     - pragmatisk accept
     - kynisk pessimisme
     - vedholdende optimisme
Forklaringer på menneskers klimaadfærd:
     - Rationelle forklaringer (herunder afgifter)
     - Habituelle forklaringer (herunder habitus, socialisering, social arv, Bourdieus kapitalformer og livsstilsgrupper)
     - Strukturelle forklaringer
Anthony Giddens analyse af udviklingen fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund
Maslows behovspyramide
Værdiorientering ift. at skabe bæredygtig trivsel (intrinsisk værdiorientering og ekstrinsisk værdiorientering)
Bauman (frihed forstået som sikkerhed og tryghed)
Nozick (liberal forståelse af frihedsbegrebet - negativt frihedsbegreb)
Rawls (socialliberal - positivt frihedsbegreb)
Sandel (kommunitarisme - fællesskabsfilosofi - værdibaserede sociale fællesskaber)
Bourdieu: Kapitaler, felter og habitus
Risikosamfund i forlængelse heraf farefællesskaber og zombietænkning
Magtens tredeling i EU
EU’s institutioner: Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Det Europæiske Råd og EU Domstolen
EU-lovgivning: Direktiver og forordninger   
Cirkulær økonomi
Adfærdsregulerende afgifter

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærdsstatens udfordringer i reformernes tid

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og
egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra
fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde
dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Grundbøger:
1) Velfærdsstaten under pres (2019) Af Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov, Columbus
kapitel 1 og 2
2) Velfærdsstatens udfordringer Af Bent Greve, professor i samfundsvidenskab, Roskilde Universitetscenter
https://samfnumaster.systime.dk/index.php?id=734
3) Hvad er universalisme? Af Anette Borchorst, Jørgen Goul Andersen og Christian Albrekt Larsen, Center for velfærdsstudier, Aalborg Universitet i Samfundsfagsnyt juni 2015.


Supplerende stof:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-03-18-danmark-er-verdens-naestlykkeligste-land
https://www.usnews.com/news/best-countries/rankings/open-for-business
https://www.zetland.dk/historie/sOJA45mv-mopXyWzd-7ee2b
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/mette-f.-svinger-pisken-glem-mindre-arbejde/9657582
Statsministeren peger på de fem største udfordringer for velfærden og inviterer kommunerne til samarbejde, 16. marts 2023 Danskekommuner.dk
Forskere om regeringens beskæftigelsespolitik: Weber kunne ikke have beskrevet det mere præcist, Altinget 19. december 2022
Vi kan være på vej væk fra velfærdsstaten, 7. januar 2023 Kristeligt Dagblad
Debat: Den universelle velfærdsstat er og bliver dødsdømt, 15. oktober 2022 Jyllands-Posten, Kommentar af CAMILLA-DORTHEA BUNDGAARD

Podcast:
Radio Information:
https://www.information.dk/kultur/2023/03/podcast-velfaerdsstatens-krise-klimapanelets-advarsler-spielbergs-formative-aar (podcast nr. 593, velfærdsstatens krise) Fra 2:12 – 19:00

Video:
Mette Frederiksens tale fra KL-topmøde: https://www.altinget.dk/artikel/gense-partilederdebat-og-mette-frederiksens-tale-fra-kl-topmoede (Fra 53:25)


Fokuspunkter:
Velfærdsmodeller – selektiv, universel og residual
Velfærdstrekanten
Globalisering
Den danske velfærdsstats udfordringer: Demografiklemmen, Migrationsklemmen, Globaliseringsklemmen, Tillidsklemmen, Finansieringsklemmen, EU-klemmen, Popularitetsklemmen og  Forventningsklemmen
Velfærdsstatens styrker og svagheder
Konkurrencestaten
Flexicurity
Baumol-effekten
Ideologier
Opkvalificerings- og stramnings-strategi i beskæftigelsespolitikken
Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet
Nødvendighedsdiskurs
Selektiv velfærdsydelse
Social stigmatisering
Fra velfærdsstat til velfærdssamfund
Det civile medborgerskab, det politiske og det sociale medborgerskab
Vertikal omfordeling og horisontal omfordeling
Habermas' begreber om system- og livsverden (systemverdenen koloniserer livsverdenen)
Intergenerationel fairness
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk økonomi - høj- eller lavkonjunktur?

Grundbog: Økonomiens kernestof, Systime 2023 kap. 2, 3, 4, 6, og 8

Artikler:
Topøkonom: Største rentehop siden 1970erne vil høvle inflationen ned, men der er en ting, vi må »vænne os til«, Berlingske.dk Torsdag d. 09. februar 2023.
Ny regering vil afskaffe store bededag eller anden helligdag for at finansiere øgede forsvarsudgifter Jyllands-Posten 14/12/2022
https://www.altinget.dk/artikel/faa-et-overblik-her-er-regeringens-finanslovsforslag-til-2024
Debatten om løn fortsætter: Ny rapport stopper ikke kampen om løn til sygeplejersker, pædagoger og sosu'ere, 13. juni 2023 Politiken
Ledigheden er i bund, men ikke for alle uddannelser, 22. juni 2023 Berlingske
Sidste skrig fra gris med flag: - Folk brød ud i gråd, Nordjyske, 21. juni 2023

Video:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/noegletal-for-nationalregnskabet-bnp
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvad-er-inflation_342736
https://www.youtube.com/watch?v=d0nERTFo-Sk&ab_channel=EmergentOrder

Musik:
Emil Lange – Det her (jeg har et arbejde)

Spil:
http://www.vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx


Fokuspunkter:
Dagpenge- og kontanthjælpssystem
Årsager til arbejdsløshed og arbejdsløshedsformer
Phillips-kurven
Arbejdsmarkedspolitik
Flexicurity-model
Konkurrenceevne og produktivitet
Prismekanisme (udbud og efterspørgsel)
Økonomiske styringsredskaber (foruden finanspolitik også pengepolitik og arbejdsmarkedspolitik)
De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter (økonomiske sammenhænge)
Det økonomiske kredsløb
Forskellig typer af inflation
Økonomisk globalisering
Det indre marked
Frihandel og protektionisme
International arbejdsdeling
Globaliseringens konsekvenser: “Kapløb mod bunden”, outsourcing, ulighed (elefantkurven)
Fattigdomsfælden
Monoeksport
Prækariatet
Økonomiske teorier: monetarisme, keynesianisme, Adam Smith, Marx
Handelsteorier:
• Smiths teori om de absolutte fordele
• Ricardos teori om de komparative fordele
• Linders efterspørgselsteori
• Krugman og New Trade Theory


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kriminalitet og straf


Kernebegreber:

- SURVEILLANCE CREEP
- Centrale træk ved det danske retssystem
- Hobbes tanker om straf som middel ift. samfundspagten
- Foucaults tanker om disciplinering ifm. straf
- Den retfærdige straf (Kant)
- Den nyttige straf og resocialisering (Bentham)
- Argumenter for og imod høje straffe
- Partiernes retspolitik
- Recidivitet
- Generalpræventive og individualpræventive metoder
- Teoretiske forklaringsmodeller for kriminalitet:
Anomiteori (Edwin Sutherland)
Kriminalitetsteori (Cohen og Miller)
Sociale strukturer (Robert Merton)
SNAP-modellen
Sociale bånd (Travis Hirschi)
- Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab:
Anerkendelse >< Usynlighed (Axel Honneth)
Goffman
Bourdieu
Maffesoli
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Frankrig - ved en skillevej?

Grundbogslitteratur:
Frankrig - modsætningernes land, Columbus 2022, kap. 1,3, 5, 8 og 12.
Ærkedansker perkerdansker, Columbus 2022, kap. 3
Ulighedens mange ansigter (2. udg.), Columbus 2019, kap. 4 og 5
Metodebogen, forlaget Columbus kap. 5 (udarbejdelse af interviews)

Artikler:
https://www.berlingske.dk/sport/fransk-fodboldforbund-vil-anmelde-racisme-efter-vm-nederlag
https://www.lemonde.fr/en/france/article/2023/12/20/what-s-in-france-s-controversial-immigration-law_6361995_7.html
GADEKAMPE: Volden som lydspor, 7. juli 2023 Weekendavisen
France's Social Divide, https://www.statista.com/chart/30322/comparison-socio-economic-indicators-disadvantaged-areas-and-france-as-whole/  
AFCIVILISERING: Frygten for en fransk borgerkrig, 8. december 2023 Weekendavisen
https://www.bloomberg.com/news/articles/2023-07-06/riots-in-france-expose-decades-of-failure-in-tinderbox-suburbs?embedded-checkout=true
Revolutionen er på vej fra højre, 17. december 2023 Politiken

Begreber
Velfærdsmodeller
Velfærdstrekant
Eastons model
Social arv
Bourdieu:
- felt
- kapitaler: kulturel, økonomisk og social kapital
Ressourcebeholdere
Ulighedsteorier: Karl Marx og Erik Olin Wright samt Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed?
Ginikoeficcient
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Strukturel racisme
Postkoderacisme  
Integration: Assimilering, integration og segregering
Samfundsfaglig metode
Populisme
Præsidentialisme vs. Parlamentarisme
Tre identitetsvalg hos etniske minoriteter: ren identitet, bindestregs-identitet og kreolsk identitet
Dobbeltsocialisering: jeg- vs. vi-kultur
Stereotyper og den selvopfyldende profeti
Gordon W. Allport – kontaktteorien
Honneth og anerkendelse: Den private sfære, Den retslige sfære og Den solidariske sfære
Medborger vs. modborger
Radikalisering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 En højrepopulistisk sejr? EP-valget ’24

Grundbogsmateriale:
EU’s udfordringer, Lars Frederiksen, Colombus (2020), Kapitel 1 og 2
Populisme og identitetspolitik, Marie Berg Carlsen, Colombus 2021, kapitel 1-5


Artikler:

https://www.altinget.dk/artikel/maaling-klima-og-miljoe-er-vigtigst-for-danskerne-op-til-ep-valget

https://www.dr.dk/nyheder/udland/eus-nye-asyl-og-migrationsaftale-bliver-kaldt-baade-historisk-og-under-al-kritik

https://www.berlingske.dk/politik/ny-undersoegelse-danskerne-synes-metoo-og-politisk-korrekthed-er-gaaet-for

https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/fem-aar-siden-blev-der-truttet-kraftigt-i-det-europaeiske-horn-nu-staar-europa

Det yderste højre, Ugebrevet A4 29. januar 2024 (pdf)

Der er stadig to økonomiske virkeligheder i EU's øst og vest, Ugebrevet A4 29. jan 2024

Hjemmesider:
http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/
http://www.eu-oplysningen.dk   
http://europa.eu/index_da.htm
https://europa.eu/eurobarometer/screen/home
http://ec.europa.eu/danmark/publikationer/vejviser/index_da.htm
https://www.eu.dk/da/leksikon/Direktiv
https://www.eu.dk/da/leksikon/Forordning


Video:
Temafilm om øremærket barsel: https://www.kaltura.com/index.php/extwidget/preview/partner_id/2158211/uiconf_id/50971982/entry_id/1_xui8b2ek/embed/dynamic

Kernebegreber:
Dahls 5 kriterier for det ideelle demokrati
EU’s institutioner
Politiske integrationsideer: Føderalisme, Neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme, multi-level governance, differentieret integration,  
Integration i bredden og i dybden
Magtens tredeling i EU
Mellemstatslig vs. overstatslig
Forordninger og direktiver
Højre- og venstrefløjspopulisme
Second-order election
Vælgeradfærdsteori
Politiske skillelinjer
Identitetspolitik - identitetspolitiske diskussioner på områder som Sprog, Kulturelle produkter og symboler, Social praksis og Repræsentation




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 International politik i en verden i opbrud

Kernebegreber:
- Globalisering (økonomisk, politiks, kulturel)
- Konsekvenser ved globalisering (globaliseringsoptimister vs. globaliseringspessimister)
- Aktører i international politik
- Strukturer i det internationale system (unipolaritet, bipolaritet, multipolaritet)
- Powertransition (magtskifte) og årsager hertil
- Magt:
     - Ressourcemagt:
          - fysiske ressourcer (hård magt)
          - ikke-fysiske ressourcer (blød magt)
     - Magt som relation:
          - institutionel
          - ikke-institutionel
     - Strukturel magt:
          - symbolsk
          - materiel
- Kapabiliteter og determinanter
- High og low politics
- Interdependens
- Teorier om international politik:
     - Realisme: stater som vigtigste aktører, anarki, cyklisk historiesyn (pessimistisk), nulsumsspil, sikkerhedsdilemma
     - Neorealisme: forandring i kapabiliteter (magtressourcer) -> forandring i polariteten -> forandring i staters adfærd (balancering, bandwagoning)
     - Liberalisme/idealisme: Optimistisk menneskesyn. Den liberalistiske sikkerhedsstige. Stigende interdependens (kompleks interdependens, væbnet interdependens). Udbredelse af demokrati (liberalt demokrati -> fred, den demokratiske fredstese, Francis Fukuyama: End of History). Internationale institutioner
     - Konstruktivisme: Forholdet mellem stater er foranderligt, fordi identiteter, værdier og normer er foranderlige størrelser. Eks. accept af staters territorielle integritet, menneskerettighedsnormer og tabuer mod anvendelse af masseødelæggelsesvåben har været medvirkende til at begrænse internationale konflikter - er dog i forandring grundet Rusland mv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det amerikanske præsident valg 2024

Kernebegreber
Den amerikanske drøm
Ulighed i sundhed, private sundhedsforsikringer
Amerikanske værdier
Valgsystem, Flertalsvalg i enkeltmandskredse - Winner takes it all
Republikanere og Demokrater - parti- og vælgeradfærd
Valgmandskollegiet
Kongressen
Checks and balances
Føderation
Konkurrencedemokrati og Deltagelsesdemokrati
Eastons model
Amerikansk exceptionalisme
Immigrantsamfund
Inflation
Kernevælgere og marginalvælgere
Issuevoters
Downs model for vælgere og partier
Downs medianvælger teori
Rational choice teori
Michigan-modellen
Svingstater
Residual velfærdsstat
Pro-Life/ Pro-Choice
Det økonomiske kredsløb
Finanspolitik - Kontraktiv og Ekspansiv
Velfærdstrekanten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Dansk udenrigspolitik i en urolig verden

Kernebegreber:

- Udenrigspolitik
- Sikkerhedspolitik
- Det udvidede sikkerhedsbegreb
- Struktur/aktør
- Sikkerhed på flere niveauer (individniveau, gruppeniveau, nationalt niveau, regionalt niveau, internationalt niveau?
- Staters sikkerhedspolitiske midler
- Den amerikanske verdensorden
- Pax Americana
- Den liberale verdensorden
- Polaritet (uni-, bi-, multipolaritet)
- Realismens syn på fremtidens verdensorden
- Liberalismens/idealismens syn på fremtidens verdensorden
- Konstruktivismens syn på fremtidens verdensorden
- Udenrigspolitiske mål (sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske, idepolitiske)
- Udenrigspolitiske midler (Determinanter, kapabiliteter, instrumenter)
- Kendetegn ved småstatens, mellemstatens og stormagtens udenrigspolitik
- Udenrigspolitiske strategier (tilpasning, aktivisme)
- Bandwagoning
- Pragmatisk idealisme


Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

-

Kernestof

mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold

makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer