Holdet 3mz HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bo Jensen Buchreitz
Hold 2023 HI/mz (1mz HI, 2mz HI, 3mz HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Aztekerne og den spanske erobring
Titel 3 Middelalderen og renæssancen
Titel 4 1700 - 1800-tallets revolutioner
Titel 5 Danmark som kolonimagt
Titel 6 Mellemkrigstiden
Titel 7 Israel Palæstina
Titel 8 Danmarks internationale placering
Titel 9 Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

Vi har i dette forløb undersøgt den græske og romerske oldtid med særlig fokus på bystaternes periode i Grækenland og den romerske republik. Foruden en generel gennemgang af begge perioder og kulturer undersøgte vi også hhv. Athen og Spartas forfatninger og samfund og undersøgte forskellene og lighederne. Ligeledes gennemgik vi de vigtigste begivenheder i græsk historie: minoisk og mykensk tid, bystaternes periode, perserkrigene, borgerkrigene og til slut den makedonske erobring af de græske bystater. Vi afsluttede den græske del af forløbet med en kort gennemgang af Alexander den Store.
Vi fokuserede i forløbets anden halvdel på den romerske republik: Hvordan den blev etableret, hvordan befolkningsgrupperne/stænderne har fået mere eller mindre magt og undersøgt republikkens politiske institutioner.  Ligeledes gennemgik vi nogle af de vigtige årstal i republikkens historie såsom: De puniske krige; Gracchernes reformforsøg af republikken; Triumviratet og Cæsars magtovertagelse; Augustus' indførelse af imperiet og de facto afskaffelse af republikken. Til slut gennemgik vi kort livet i Romerriget samt dets fald, hvor vi kort berørte folkevandringerne og overgangen til middelalderen.

Materiale:
Bøger: Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", systime, s. 12-16,2-32, 37-57, 59-66, 68-71, 74-78.
Kilder: (Alle fra Verden før 1914 af Claus Bryld)
· Xenofon om opdragelse af drenge i Sparta
· Perikles’ tale om demokrati 431 fvt.
· Den gamle oligarks kritik af demokratiet 431 fvt.
· Herodot: Et møde mellem spartanerne og perserne 483 fvt.
· Hærføreren Æmilius Paulus’ felttog 168 fvt.
· Polybius om romerne og karthagerne
· Historikeren Plutarch om Tiberius Gracchus
· Sueton om Mordet på Cæsar
Af Augustus’ politiske testamente
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Aztekerne og den spanske erobring

AForløbet har haft fokus på aztekernes samfund før, under og efter den spanske erobring. Hovedvægten har været på selve Cortez' besøg og ophold i Tenochtitlan og aztekerne opfattelse af spanierne som forvarslede guder, og hvordan dette var med til at forme aztekernes syn på spanierne.
Arbejdsformen har især været koncentreret rundt om kildelæsning af kilderne skrevet af Sahagun, Las Casas og Sepulveda.  Vi benyttede os af Mel Gibsons film "Apocalypto" som en overgang fra aztekerrigets grundlæggelse og religion til spaniernes komme. I denne anledning talte vi om, hvordan livet i junglen eventuelt var med til at påvirke aztekernes forståelse af menneskelivet som brutalt og derfor ikke så meget værd, som f.eks. i en kristen kontekst.
Ydermere undersøgte vi nærmere, hvordan Amerikas og Europas natur og geografi adskilte sig fra hinanden og inddirekte påvirkede menneskenes samfundsudvikling forskelligt. Hvor europæerne kunne tæmme dyr og forme naturen, blev amerikanerne i højere grad formet af den vilde natur. Til dette arbejde så vi dokumentarerne: "Amerika før Columbus" 1 & 2.
I løbet af forløbet diskuterede vi også forholdet mellem aktør og struktur ved at undersøge i hvilken grad den religiøse fatalisme udvist af blandt andre kejseren Motecozuma havde på aztekernes overgivelse til spanierne. Dette blev sat op imod de mere strukturelle elementer som spaniernes overlegen våbenteknologi og deres medbragte sygdomme.

Materiale
Bøger: Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, Lee; sider: 19-35, 48-49, 68-70
Dokumentarer:
• Amerika før Columbus, afsnit 1
• Engineering an Empire: The Aztecs
• Krigere: Hernan Cortes
• Film: Apocalypto (2006)
Tidslinje
• 1428: Oprettelse af forbundet mellemTenochtitlan, Texcoco og Tlacopan.
• 1492-93: Columbus når Caribien; starten på permanente spanske bosættelser.
• 1493-1515: Spansk udforskning, erobring, slaveri og bosættelse i Caribien og Sydamerika.
• 1502: Moctezuma II valgt som kejser af Aztekerriget.
• 1519: Hernán Cortés ankommer til Mexico og møder aztekerne.
• 1520: Aztekerne angriber Cortés og hans allierede i Tenochtitlan.
• 1521: Cortés belejrer Tenochtitlan og indtager byen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalderen og renæssancen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1700 - 1800-tallets revolutioner

I dette forløb undersøgte vi, hvordan 1700-1800-tallets revolutioner opstod. Vi begyndte med at skitsere overgangen fra middelalderens feudalisme til 1600-1700-tallets enevælde og indskrænkede kongedømme (konstitutionelt monarki), og derefter undersøgte vi ligeledes de filosoffer og tænkere, hvis filosofi både kunne legitimere enevælden og demokratiet. Her især havde vi fokus på Thomas Hobbes og John Locke samt Voltaire og Jean Jacques Rosseau og Montesquieu. Især fokuserede vi på naturretstænkningen, samfundskontrakten, magtens tredeling, folkesuverænitet og de liberale frihedsrettigheder.

Vi sammenlignede ydermere den franske enevælde med den engelske parlamentarisme og undersøgte, hvilke årsager der var til de to kongerigers forskellige udvikling.

Efterfølgende gennemgik vi de amerikanske og franske revolutioner og undersøgte hvilke årsager og faktorer, der havde påvirket samfundet og gjort det muligt at lave revolutionerne.

I forløbets afsluttende del undersøgte vi 1800-tallets politiske revolutioner med særlig fokus på, hvordan Napoleonskrigene medvirkede til skabelse af en nationalliberal bølge i Europa og den efterfølgende modreaktion i form af Restaurationen og Wienerkongressen 1814. Vigtige begivenheder, vi gennemgik var: Julirevolutionen i Frankrig 1830 og de nationalliberale revolutioner i 1848, hvor vi kort inddrog den danske grundlov.

Materialer
Bøger: Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", Systime, 2014, pp. 183-201, 205-211,

Podcast:
• Mike Duncan, Revolutions
        The Three Estates
       The Tennis Court Oath
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmark som kolonimagt

Forløbet har kredset om Danmark som kolonimagt med særlig vægt på Dansk Vestindien og om hvorvidt, Danmark som nation skal sige undskyld for slaveriet.
Forløbet startede med en slavehandlens begyndelse med særlig fokus på trekantshandlen. Her så vi Racismens historie (afsnit 1), som undersøgte, hvordan moderne racisme blev grundlagt med trekantshandlen. Modsat tidligere udviklede man et system baseret i race og hudfarve, her så vi på de spanske/sydamerikanske casta-system og det nordamerikanske racesystem.

Herefter gennemgik slavehandlen ved Afrika, hvor læste kilder om selve handlen ved Afrikas kyst og om selve overfarten til de amerikanske kolonier. Her fokuserede vi bl.a. på hvordan sorte og hvide blev beskrevet forskelligt i kilderne.

Derefter så vi på Dansk Vestindiens historie fra dets grundlæggelse i 1672 og frem til dets salg i 1917. Det gjorde ved at se to dokumentarserier: Danmarks sorte samvittighed (afsnit 1-3) og Slavenation Danmark (afsnit 1-3). Her lavede vi en historiebrugsanalyse af de to dokumentarer med fokus på, hvordan de fremstillede Dansk Vestindien og nutidige danskeres moralske ansvar for at sige undskyld.

Vi afsluttede forløbet med undersøge argumenterne for og imod en dansk undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien ved at læse to artikler, der talte for og imod undskyld.

Tidslinje
• 1672: Dansk Vestindien grundlægges.
• 1718: Sankt Jan købes af Danmark.
• 1733: Sankt Croix købes af Danmark.
• 1754: Sankt Thomas købes af Danmark.
• 1848: Slaveriet afskaffes i Dansk Vestindien.
• 1917: Dansk Vestindien sælges til USA for 25 mio.

Kilder:

Materiale
Bøger:  'Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime; sider: 157-159, 172-178
Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien, Frydenlund; sider: 85-102
Kulturmøder i dansk kolonihistorie; sider: 9-11, 15-18

Artikler:
• Så sig dog undskyld til Jomfruøerne
• En meningsløs undskyldning
Dokumentarer
Racismens Historie afsnit 1
Slavenation Danmark afsnit 1-3
Danmarks sorte samvittighed afsnit 1-3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Israel Palæstina

I forløbet har vi gennemgået Israel-Palæstina-konflikten fra dens start i Mandatperioden til og med i dag.

Vi har gået kronologisk til værks og har arbejdet med de forskellige konflikter, der kendetegnede

Vi har set følgende dokumentarer i forløbet

Dokumentar: Bosætterne (2017)
John Oliver's Last Week Tonight: The West Bank (https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=NqK3_n6pdDY&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.bing.com%2F&embeds_referring_origin=https%3A%2F%2Fwww.bing.com&source_ve_path=Mjg2NjY)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmarks internationale placering

Forløbet har haft fokus på Danmarks internationale placering fra Første Verdenskrig til nu. Fokus har været på det Munch'ske system og dets fokus på neutralitet og tilpasning til Tyskland og Anders Fogh Rasmussens aktivitiske udenrigspolitik.

På klassen har vi diskuteret om der var tale om et reelt brud på den tidligere tilpasningspolitik, eller om der var tale om en ny tilpasningspolitik, nu rettet mod USA. Udgangspunktet for denne diskussion var en undersøgelse af 1980'ernes fodnotepolitik og det alternative sikkerhedsflertal.

Vi afsluttede forløbet med at undersøge Danmarks deltagelse i Irak og Afghanistan som udtryk for den aktivistiske udenrigspolitik. I forlængelse heraf diskuterede vi, hvilket ansvar, Danmark havde i forbindelse med tilbagetrækningen af af Afghanistan-krigen i 2021. Denne sammenlignede vi med amerikanernes tilbagetrækning fra Saigon i 1975.

Her havde vi fokus på, om, hvordan Ukrainekrigen påvirkede dansk udenrigspolitik fremadrettet. Vi brugte her begreberne om neutralitet/tilpasningspolitik og den USA-orienterede aktivistiske udenrigspolitik til at belyse, at Danmark placerede sig som en amerikansk NATO-allieret frem for en neutral FN-orienteret aktør.

Bøger:
• Andersen, Lars, "Fokus 3, fra verdenskrig til velfærd", Gyldendal, 2006, pp. 135-142; 151-154; 158-161.

Dokumentarer:
• "Var krigen det hele værd?", DR2 dokumentar, 2013.
• Vi går i krig: Afghanistan, DR2 dokumentar, 2016
• Afghanistan: Krigsherrernes land, afsnit 4 af Afghanistan: Et såret land, DR2 2020 (???)
• Horisont: Da Taliban tog Afghanistan tilbage, DR.DK 2021
• DRTV - Deadline: Den nye orden efter krigen
• DRTV - Explainer: Derfor er Ukraine vigtig for Rusland
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer