Holdet 2023 HI/s - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Hvam Bjerregaard
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Industrialisering og imperialisme
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Korstog og kulturmøder
Titel 4 Renæssance og opdagelser
Titel 5 Oplysning og revolution
Titel 6 Oplysning og revolution 2
Titel 7 Ideologiernes kamp
Titel 8 Danmark i krig
Titel 9 Kina
Titel 10 Kronologi 3g

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Industrialisering og imperialisme

Hvad betød industrialiseringen for rivaliseringen mellem stormagterne i Europa? Hvordan var forholdene for den del af befolkningen der vandrede fra land til by? Hvilke ideologier knyttede sig til den voksende urbanisering?
Hvilke økonomiske interesser fik de industrialiserede lande i kolonier?
Hvordan foregik den europæiske erobring af Afrika fra 1880erne? Hvordan så europæerne på afrikanerne? Hvilke motiver var der for at skabe et imperie? Vurder om imperialismen var ond eller gjorde noget godt for Afrika? Hvilken teknologisk udvikling gjorde koloniseringen af Afrika mulig? Er imperialismen i Afrika skyld i at Afrika i nutiden er fattig? Findes der imperialisme i nutiden?




Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling ̶
- historiefaglige teorier og metoder

Industrialiseringen
Industrialiseringens bølger
Årsagsforklaringer til industrialiseringen
Industrialiseringens bagside - sociale problemer
Urbanisering
Industrialiseringens kredsløb
Industrialisering i forskellige lande
Markeder
Råstoffer
Imperialisme
Årsager og motiver til imperialismen
Berlinkonferencen 1884-85 og kapløbet om Afrika
H. M. Stanley
Kong Leopold 2
Belgien i Congo
Kolonier

Grundbog: Smitt, T. og Vollmond, C. Verdens Historie 2, Lindhardt og Ringhof 2014 s.52-93
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget


Hvad var den romerske republik? Hvordan var det politiske system i den romerske republik? Hvorfor kunne den romerske republik blive den mægtigste magt i den antikke verden? Hvordan fungerede det romerske demokrati og hvordan blev det udfordret af patron/klient-forhold? Hvorfor blev den romerske republik erstattet af et kejserdømme? Hvad er romanisering og minder det om amerikanisering i dag? Hvofor brød romerriget sammen?


Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling ̶
- historiefaglige teorier og metoder


Republik
Øverste embede var konsul
Patriciere
plebejere
Patroner og klienter var
Cicero
De puniske krige
Khartago
Hannibal
Romerrigets ekspansion
Slaver
Nobiliteten
Jordreform
Tribun
Tiberius Gracchus
Veto
Romanisering
Triumviratet
Pompejus
Julius Caesar
Republikken falder
Kejser Augustus
Den romerske fred - Pax Romana
Limes
Soldaterkejserne
Kristne
Folkevandringer
Den romerske fred - Pax romana
Folkevandringer
Rommerrigets sammenbrud
Teutenburgerskoven
Arminius
Historiebrug - indvandring og romerrigets sammenbrud


Grundbog: Vollmond og Smitt, Verdens Historie 1: Kapitlet om Romerriget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Korstog og kulturmøder

Forløbet vil have fokus på korstog i middelalderen. Korstogsbegrebet er dog også brugt i nutiden hvor forståelsen for  begrebet er afhængig af hvilken kulturkreds man er en del af. Eleverne skal undersøge og dokumentere hh. europæiske og muslimske samfundsformer i middelalderen. Eleverne skal desuden lave en komparativ opgave hvor de sammenholder begreberne "hellig krig" og "jihad".

Hvordan opstod islam? Hvorfor kunne islam på relativt kort tid brede sig til et stort kalifat? Hvordan levede minoriteter under kalifatet? Hvordan er et feudalsamfund opbygget? Hvorfor drog de kristne på korstog? Hvilken betydning har korstogene for den måde afgrænsninger mellem civilisationer er ii nutiden? Hvordan behandlede korsridderne de erobrede muslimer? Hvordan definerer hh. kristne og muslimer retfærdig krig? Hvilke paralleller er der fra opfattelse af retfærdig krig i middelalderen i forhold til USAs krige i 00erne?


Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelatione
̶ historiebrug og -formidling ̶
- historiefaglige teorier og metoder

Feudalisme
Stændersamfundet
Islams opkomst
Kalifater
Salahadin
Pave Urban 2.
Korstogsprædiken
Korstog og årsager hertil
Korstog som kulturmøde
Kulturudveksling

Grundbog: Smitt, T. og Vollmond, C. Verdens Historie 1, Lindhardt og Ringhof 2014 s.62-92
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssance og opdagelser

I forløbet renæssance, reformation og kolonier har eleverne gennemgået genkomsten af ideer fra antikken, humanismens fremkomst, nye politiske ideer, religionskritikken der førte til reformation, nye ideer og metoder indenfor videnskaben, videnskabens ideer om jorden og de dermed følgende opdagelser og diskussionen om hvordan man skulle anskue og behandle de fremmede folkeslag man koloniserede.

Hvad er et renæssancemenneske? Hvordan fik det antikke samfund en genkomst? Hvorfor startede renæssancen i Norditalien? Hvilke ideer omkring styreformer opstod i renæssancen og hvordan hænger disse sammen med styreformerne i antikken? Hvordan opfatter Machiavelli politik og er der paralleller til nutiden? Hvilken religionskritik kom i renæssancen og hvordan reagerede den katolske kirke? Hvilken kritik retter Martin Luther mod den katolske kirke? Hvilken rolle spillede ny teknologi i form af bogtrykkerkunsten for reformationens succes? Hvordan kunne konger og fyrster drage fordel af reformationen? Hvordan ændrede reformationen magtforholdet mellem Nord- og Sydeuropa? Er den protestantiske arbejdsetik skyld i at Nordeuropa i nutiden er mere velhavende end Sydeuropa? Hvilken rolle spillede nye måder at føre krig på i forhold til den sociale orden? Er den nye form for opfattelse af videnskab med til at legitimere en religionskritik? Hvorfor var det netop Spanien og Portugal der fandt den nye verden? Hvad betød det for Spanien og Portugal at de fik kolonier i de amerikanske kontinenter? Hvordan så europæerne på de indfødte? Hvilke forskellige opfattelser var der af indianerne og hvorfor var de forskellige?

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling ̶
- historiefaglige teorier og metoder


Reformation
Katolsk modreformation
Den katolske kirke
Historiske årsagsforklaringer
Reconquista
Renæssance
Heliocentriske verdensbillede
Machiavelli
Luther
30-års krig
Westfalske fred
Columbus
De store opdagelser
Cortez
Montezuma
Aztekerriget
Conquistadores
Encomiendasystemet
Las Casas og processen i Valladolid

Grundbogsstof: Smitt, T. og Vollmond, C. Verdens Historie 1, Lindhardt og Ringhof 2014 s.98-132
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysning og revolution

Forløbet Oplysningstid, krig og revolutioner har været centreret omkring oplysningsideerne og hvordan disse har påvirket historien. Eleverne har i forløbet identificeret oplysningstendenser i billeder og tekst, ligesom de har forholdt sig til hvorvidt en oplysningstid har været en forudsætning for at have demokrati idag. Et andet tema har været årsager til den amerikanske revolution, altså har det været oplysningsideer eller materielle forhold der har drevet historien frem.


Hvad består oplysningstankerne af? Hvordan påvirker den naturvidenskabelige tænkning de politiske tanker?  Hvilke fordele kunne et samfund have af oplysningstanker? Hvordan ændrer rettigheder samfundet? Hvorfor udbrød den amerikanske frihedskrig? Er der en sammenhæng mellem den amerikanske frihedskrig og den franske revolution? Hvordan reagerede det øvrige Europa på den franske revolution? Er en oplysningstid nødvendig for at have et demokrati i nutiden? Hvordan påvirkede oplysningstankerne den øvrige verden og særligt de europæiske kolonier? Kan man sammenligne eksporten af oplysningstanker med udbredelse af demokrati i nutiden?


Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling ̶
- historiefaglige teorier og metoder


Oplysningstid
Videnskab baseret på empiri
Liberalisme
Wealth of Nations - ideen om frihandel
Engelsk industrialisering
Rettigheder
Krav om demokrati
Locke
Newton
Montesqui
Oplysningstankerne som grundlag for demokrati
Menneskrettighedserklæringen
Den amerikanske revolution
Boston Tea Party
No taxation without representation
Den franske revolution
De sydamerikanske revolutioner
Konservatisme som svar på revolutionerne

Grundbog: Smitt, T. og Vollmond, C. Verdens Historie 2, Lindhardt og Ringhof 2014 s.6-44
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Oplysning og revolution 2

Forløbet Oplysningstid, krig og revolutioner har været centreret omkring oplysningsideerne og hvordan disse har påvirket historien. Eleverne har i forløbet identificeret oplysningstendenser i billeder og tekst, ligesom de har forholdt sig til hvorvidt en oplysningstid har været en forudsætning for at have demokrati idag. Et andet tema har været årsager til den amerikanske revolution, altså har det været oplysningsideer eller materielle forhold der har drevet historien frem.


Hvad består oplysningstankerne af? Hvordan påvirker den naturvidenskabelige tænkning de politiske tanker?  Hvilke fordele kunne et samfund have af oplysningstanker? Hvordan ændrer rettigheder samfundet? Hvorfor udbrød den amerikanske frihedskrig? Er der en sammenhæng mellem den amerikanske frihedskrig og den franske revolution? Hvordan reagerede det øvrige Europa på den franske revolution? Er en oplysningstid nødvendig for at have et demokrati i nutiden? Hvordan påvirkede oplysningstankerne den øvrige verden og særligt de europæiske kolonier? Kan man sammenligne eksporten af oplysningstanker med udbredelse af demokrati i nutiden?


Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling ̶
- historiefaglige teorier og metoder


Oplysningstid
Videnskab baseret på empiri
Liberalisme
Wealth of Nations - ideen om frihandel
Engelsk industrialisering
Rettigheder
Krav om demokrati
Locke
Newton
Montesqui
Oplysningstankerne som grundlag for demokrati
Menneskrettighedserklæringen
Den amerikanske revolution
Boston Tea Party
No taxation without representation
Den franske revolution
De sydamerikanske revolutioner
Konservatisme som svar på revolutionerne

Grundbog: Smitt, T. og Vollmond, C. Verdens Historie 2, Lindhardt og Ringhof 2014 s.6-44
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologiernes kamp

Forløbet har drejet sig om de forskellige ideologier der opstod fra den russiske revolution til anden verdenskrig. Hvorfor blev nogle lande kommunistiske, andre fascistiske eller nazistiske, mens andre blev liberale demokratier? Vi har undersøgt hvordan har de forskellige ideologier navigeret igennem den økonomiske krise efter krakket på Wallstreet? Hvordan har de forestillet sig et godt samfund?
Udover dette har vi som fokuspunkt undersøgt hvordan nazisterne udformede deres ideologi gennem kunst.

Hvordan var forholdet mellem stormagterne efter anden verdenskrig? Hvordan foregik blokdelingen i Europa? Hvordan foregik blokdelingen i Asien? Hvad var dominoteorien? Hvad gik inddæmmelsespolitik ud på? Hvorfor blev Cuba en central scene under den kolde krig? Var enkelte individer afgørende for at verden ikke blev kastet ud i en atomkrig i 1962?

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling ̶
- historiefaglige teorier og metoder


1. verdenskrig - årsager
Dolkestødslegenden
Versailletraktaten
Fascisme
Nazisme
Kommunisme - Stalinisme
Liberalt demokrati
New Deal
Nazisternes kunstsyn
Krisen i 30erne
Pearl Harbour - årsager
Japansk imperialisme
Japansk behov for råstoffer
Nanking Massakren
Holocaust
Stantons 10 faser i et folkemord
Jaltakonferencen
Blokdeling i Vesteuropa
Blokdeling i Østeuropa
Bretton Woods - GATT, Verdensbanken
FN
NATO
Warsawapagten
Marshallhjælp
Trumandoktrinen - inddæmning
Koreakrigen
Dominoteorien
Stedfortræder (proxy)krige
Vietnamkrigen
MyLaimasakren
Modstand mod Vietnamkrigen
Sovjetunionen i Afghanistan
Afkolonisering
FN og ret til selvstyre
Etpartistater i Afrika
Rhodesia - Zimbabwe

Grundbog: Smitt, T. og Vollmond, C. Verdens Historie 2, Lindhardt og Ringhof 2014 s.104-148
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark i krig

Forløbet har handlet om dansk deltagelse i internationale konflikter efter den kolde krig. Fra minimal deltagelse i 1. Golfkrig over gradvis øget deltagelse på Balkan til øjeblikkelig deltagelse i luftangreb i Libyen i 2011.Hvilke konflikter har Danmark deltaget i siden afslutningen af den kolde krig? Hvilke årsager er der til at Danmark i perioden øgede sin internationale aktivisme? Hvorfor deltog Danmark i USA's krige i Afghanistan og Irak? Hvordan ændrede terrorangrebet 11. september verden? Hvilke mål havde man med invasionerne i Afghanistan og Irak? Hvilke problemer med menneskerettigheder opstod for den amerikansk ledede koalition? Hvorfor lykkedes det ikke at omdanne Afghanistan til et demokrati?

Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling ̶
- historiefaglige teorier og metoder


George W. Bush
Bushdoktrinen
Dick Cheney
Francis Fukuyama og End og History
9/11
Krig mod terror
Al Quaida
Taleban
Invasionen af Afghanistan
Invasionen af Irak
Masseødelæggelsesvåben
Resolution 1441
Hans Blixt og våbeninspektørerne
Neokonservatisme
Regimechange
FN mandat
NATO artikel 5
Folkeretten
Krigene i eksjugoslavien
Srebenica-massakren
Det arabiske forår

Grundbog: Smitt, T. og Vollmond, C. Verdens Historie 2, Lindhardt og Ringhof 2014 s.160-196
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina

Hvorfor ønskede verdens dominerende magt Kina ikke at spille en rolle i verden? Hvilken effekt havde den europæiske imperialisme på Kina? Hvorfor begyndte England at handle med opium i Kina? Hvilke problemer skabte opiumshandlen for Kina? Hvilke faktorer udløste Opiumskrigene og boxeropstanden? Hvordan ønskede Mao at udvikle Kina efter at kommunisterne havde fået magten? Hvilken effekt havde Maos initiativ "det store spring fremad"? Hvordan skulle kulturrevolutionen ændre Kina? Hvorfor skiftede Kina samfundsmæssig kurs efter Maos død?

Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling ̶
- historiefaglige teorier og metoder



Opiumskrigen
Kowtowstilling
Handelsvilkår
Imperialisme
Boxeropstanden
Japans invasion af Kina
Nankingmassakren
Kommunismen i Kina
Mao
Det store spring fremad
Kulturrevolutionen
Kommunistisk markedsøkonomi
Den Xiaopeng
1989 Massakren på den himmelske freds plads
De 100 års ydmygelser

Grundbogsstof: Frederiksen, P. Vores Verdens Historie 2 Columbus 2019 s.216-227 og Frederiksen, P. Vores Verdens Historie 3 Columbus 2020 s.232-253
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer