Holdet 3e SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lisbeth Gad Knudsen
Hold 2023 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet
Titel 2 Demokrati og medier (PBL)
Titel 3 Dansk politik
Titel 4 Valg i USA 2024 - et demokrati i frit fald?
Titel 5 Økonomisk politik
Titel 6 Velfærdsstatens udfordringer 1
Titel 7 Unge på stadion
Titel 8 EU og det danske formandskab
Titel 9 Rettigheder og pligter i lyset af KV25
Titel 10 International politik
Titel 11 Dansk udenrigspolitik
Titel 12 International økonomi
Titel 13 Skriftlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet

- Fire typer af kriminalitet: ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualforbrydelser og anden kriminalitet. Ny type for kriminalitet er it-kriminalitet.
- Kriminalitetens udvikling, opportunitet og mørketal.
- Herunder social arv og social mobilitet. Opdragelsens betydning for kriminel udvikling (fire opdragelsesformer; Den iagttagende laissez faire, den demokratiske, den autoritære, forsømmeligheds-laissez faire).
- Etnicitet og kriminalitet. Parallelsamfund.
- Hvor starter den kriminelles adfærd? Socialisation, primær, sekundær, internalisering og imitation. Livstilskriminelle og engangskriminelle.
- SNAP-modellen, årsager til kriminelle handlinger.
- Robert Mertons årsagsforklaringer, hvorfor begår nogle individer kriminalitet?
- Edward Sutherland, hvordan lærer nogle individer at begå kriminalitet?
- Travis Hirschi: social kontrol og kriminalitet som et fejlslag.
- Axel Honneth: behovet for anerkendelse i den retslige, den private og den solidariske sfære.
- Grundloven, herunder singulær lovgivning og grundlovsstridig lovgivning.
- Magtens tredeling
- Byretten, landsretten og højesteretten, herunder to-instansprincippet.
- Hvor ligger bevisbyrden, objektivitetsprincippet, præcedens og procesbevillingsnævnet.
- Retsplejeloven og straffeloven. Ubetinget og betinget dom.
- Thomas Hobbes’ begreb ”Samfundspagten”: naturtilstanden og retssamfundet. Straffens betydning.
- Straf, forebyggelse og resocialisering.
• Den nyttige straf (Immanuel Kant) vs. den retfærdige straf og utilitarisme
- De politiske partiers holdning til straf og resocialisering
- Den politiske kommunikation ift. straf:  
• Priming, framing, diskurs, hegemonisk diskurs

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og medier (PBL)

Demokratiteori:
- Direkte og indirekte/repræsentativt demokrati
- Konkurrencedemokrati (Alf Ross – smalt demokratibegreb)
- Deltagelsesdemokrati (Hal Kock – bredt demokratibegreb)
- Det deliberative demokrati (Habermas og den herredømmefri dialog
- Robert Dahls demokratikriterier

Medieteori:
- Medie og massemedie
- Traditionelle medier og sociale medier
- Mediernes rolle i demokratiet
- Nyheder
- Politisk kommunikation
- Medierne som den fjerde statsmagt. Medierne som vagt-, jagt-, hyrde- og redningshund.
- Medierne som gatekeepers: sortere fake news og alternative facts
- Den politiske dagsorden: borgerne, medierne og politikernes påvirkning og afhængig. "Mulighedernes vindue".

Magtteori:
- Magt som adskillelse
- Magt som ressource
- Magt som relation (direkte, indirekte, anticiperet magt)
- Strukturel magt (symbols og institutionel magt)

Sociologi: adfærd på sociale medier
- Alain de Botton: statusangst
- Erving Goffman: Face, facework, frontstage, backstage
- Middle region
- Sociale roller

PBL-forløb.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk politik

- Eastons politik-begreb
- De politiske system. Eastons model.
- Fordelings- og værdipolitik
- Politiske ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme. Herunder menneskesyn, samfundsopfattelse og syn på statens rolle
- Ideologiske forgreninger: socialdemokratisme, socialkonservatisme, socialliberalisme og neoliberalisme.
- Politiske skillelinjer: det empiriske, det normative og det organisatoriske element.
- Vælgertyper: class-voter, kernevælger, marginalvælger, issue-voter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Valg i USA 2024 - et demokrati i frit fald?

Kernebegreber:
- Det amerikanske politiske system
- Checks and balances - magtens tredeling
- Deltagelses- og konkurrencedemokrati
- To-parti-systemet (det republikanske og demokratiske parti)
- Politiske skillelinjer
- Liberalisme og konservatisme
- Negative campaigning
- Abort: Pro-life og pro-choice
- Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse (Winner takes all)
- Valgmænd
- Lovgivningsprocessen og lobbyisme
- Filibuster
- Strukturel racisme
- Polarisering og identitetspolitik
- Kerne- og marginalvælgere
- Sikre og svingstater
- Catch-all partier
- Downs medianvælgermodel
- Kaare Strøms partiadfærdsteori: vote-seeking, office-seeking og policy-seeking
- Downs rational-choice-model
- Michiganmodellen
- Partiidentifikation
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomisk politik

Lovgivningsprocessen: formel og uformel proces.
Lovforberedende fase, Folketingsfasen, Implementeringsfasen.
Finansloven
Udviklingsbistand og ulande.
BNP: BNP pr. indbygger, BNP målt i markedspriser (US$), BNP målt i købekraftspariteter (PPP)
Formel og uformel økonomi
Vækst i BNP: fattigdomsfælden, catch-up-fasen, cutting edge-fasen
Human Development Index (HDI): levealder, antal års skolegang, uddannelse, BNP målt i PPP
Fire udviklingskategorier: Low, Medium, High og Very High Human Development.
Økonomisk rationelt menneske: Homo economicus
Kapitalismen tre principper: privat ejendomsret, frit marked, fri prisdannelse
Markedsøkonomi: bygger på kapitalismen tre principper
Blandingsøkonomi: lader staten og det offentlige spille en mere aktiv rolle.
Adam Smith: fortaler for det frie marked og kapitalismen
Efterspørgsel: den mængde af en bestemt vare eller tjenesteydelse, som forbrugeren vil købe til en  bestemt pris.
Marginal nytte
Udbud: den mængde af en bestemt vare eller tjenesteydelse, som producenten vil producere og sælge til en bestemt pris.
Markedsligevægt: der hvor efterspurgt mængde og pris stemmer overens med udbuddets mængde og pris.
Markedsmekanismen: hvordan forholdet mellem udbud og efterspørgsel ændrer sig og påvirker prisen på en vare
Adam Smiths "markedets usynlige hånd": økonomien regulerer sig selv og finder tilbage i ligevægt, hvis det bliver udsat for kriser eller lignende.
Markedsfejl(negative eksternaliteter): forurening, ulighed og monopoldannelser.
Gini-koefficient
Det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål: økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, overskud på betalingsbalancen, fordeling af samfundets goder, bæredygtig udvikling, balance på det offentliges budget.
Konjunkturer: opgangs, nedgangs, høj- og lavkonjunktur.
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
Arbejdsmarkedet: erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens, arbejdsudbud og arbejdsløshed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstatens udfordringer 1

Velfærdsstatens opgave: sørge for service og passende omfordeling.
Tre velfærdsmodeller: den universelle, den selektive og den residuale
Statens, markedets og civilsamfundets rolle i de tre modeller.
Velfærdsstatens ydelser fra vugge til grav.
Gratis ydelser, delvis brugerbetaling og fuld brugerbetaling.
Omfordeling.
Samlede skattesystem svagt progressivt.
overførselsindkomster
Direkte overførsler
Indirekte tilskud

Velfærdsstatens udfordringer, INTERNE:
Ældrebyrden
Forventningspresset

Velfærdsstatens udfordringer, UDEFRA:
Globalisering
Outsourcing
Social dumping (EU)
Velfærdsturisme (EU)

Strategier til at bekæmpe velfærdsstatens udfordringer:
1) Nedskæringsstrategien: privatisering af den offentlige sektor, udlicitering, brugerbetaling, empowerment.
2) Udvidelsesstrategien: hæve pensionsalderen, få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, øge immigrationen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Unge på stadion

Metode:
Før-, under- og efter-processen for både interviews og observationer.  
Operationalisering
Roller (ved observation)
Observationsskema
Ekspert- vs. Repræsentantinterviews
Interviewguide og interviewspørgsmål
Koder  
Display

Fem forklaringer på faldende antal tilskuer til sport:
(1) elitesportsfolk sælges til udlandet, 2) mætningseffekt pga. stigende antal sport på tv, 3) topsportsklubberne har mistet deres lokale forankring, 4) danske klubber svært ved at tiltrække udenlandske topatleter, 5) dansk sport er kedeligt.

Norm, roller, værdier  
Ziehe og kulturel frisættelse; individualisering, identitet, formbarhed, refleksivitet, subjektivisering
Erikson: jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet
Giddens: aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, tillid, iscenesættelse, livsstilsvalg
Primær, sekundær, tertiær socialisering,  
Mead: Roller, normer, værdier, den generaliserede anden
Maslows behovspyramide  
Honneths anerkendelsesformer
Bourdieu: Felt, habitus, kulturel kapital, økonomisk kapital og social kapital.   
Magt i feltet  
Kamp om magt i feltet: den kulturelle gruppe, den økonomiske gruppe, den politiske gruppe
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EU og det danske formandskab

Det politiske system i EU:
- Aktører: Parlament, Ministerråd, Kommissionen, Domstolene, interesseorganisationer
- EU's beslutningsproces
- Det nationale og det overnationale niveau
- Det indre marked. Integration af dansk økonomi i europæisk og international økonomi. Herunder fordele og ulemper ved denne integration.
           - handel, investeringer, mobil arbejdskraft, kapitalbevægelser,  og deres betydning for de økonomiske mål.  
- Integrationsteori: mellemstatslig/overstatslig integration, formel/reel suverænitet, føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme

Udenrigspolitiske mål:
- Sikkerhedspolitiske mål
- Udenrigsøkonomiske mål
- Værdipolitiske mål
- DK's muligheder som småstat
- Determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- Adaptationsmodellen: stressfølsomhed og indflydelsesevne. Balancepolitik. Dominanspolitik. Tilpasningspolitik. Isolationspolitik.
- Interdependens
- Bandwagoning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Rettigheder og pligter i lyset af KV25

- T. H. Marshall's brede medborgerskabsbegreb:
         Civile rettigheder (ret til personlig frihed)
         Politiske rettigheder (ret til demokratisk deltagelse)
         Sociale rettigheder (ret til social velfærd).
- Pligter i det danske demokrati:
         Værnepligten og undervisningspligten
- Formel (det lovgivningsmæssige) og reel ligestilling (det empiriske)
- Ligestilling i byrådet samt andre arenaer.  
- Etnicitet og medborgerskabsfølelse.
- Sammenhæng ml. medborgerskabsfølelse og sammenhængskraften i et samfund (målt på valgdeltagelsen som tillid til systemet)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik

- Aktører: NATO, FN, ngo, stater
- Teorier om international politik: realisme, idealisme/liberalisme og konstruktivisme.
- Magt i international politik:
     - Kapabiliteter og determinanter
     - Hård magt (økonomi og militær, straf/belønning) og blød magt (værdier og kultur, tiltrækning/identifikation) og klog magt (hård og blød magt, der understøtter hinanden).
     - Ressourcemagt (hårde og bløde magtressourcer anvendes til direkte eller indirekte at påvirke andre aktørers adfærd)
     - Institutionel magt (Formelle og uformelle regler sætter rammerne for, hvordan aktører kan agere i international politik)
     - Strukturel magt (Symbolske eller materielle strukturer bestemmer aktørernes position og handlemuligheder i international politik - kræver ikke en bevidst handlende aktør)
     - Magtbalancering og afskrækkelse
- Interdependens, gensidig afhængighed
- Sikkerhed:
     - Sikkerhedsdilemma (når en stats defensive oprustning opfattes som offensivt af modparten) => oprustningsspiral
     - Typer sikkerhed:
     - Sikkerhedstrusler:
     - Sikkerhedspolitiske løsninger/ordninger:
- Polariteter: uni-, bi- og multipolaritet og forskellige typer af stater i magthierarkiet som hegemon, supermagter, stormagter, mellemstore stater, småstater og svage stater

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk udenrigspolitik

- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
o sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idepolitiske/værdipolitiske mål
o muligheder som småstat inden for forskellige internationale organisationer som fx EU, NATO og FN og brug af begreber som fx determinanter og interesser
o tilpasningspolitik og aktivisme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 International økonomi

Makroøkonomiske problemstillinger: målkonflikter og prioriteringsproblemstillinger
Regional problemstilling: EU og politisk-økonomiske prioriteringer (fx stabile priser vs. lav arbejdsløshed)
Global problemstilling: bæredygtig udvikling ift. økonomisk vækst og inddragelse af internationale organisationer.

Dansk økonomi integreret i europæisk økonomi: handel, investeringer, mobil arbejdskraft, kapitalbevægelser,  og deres betydning for de økonomiske mål.
Handelsteorier: Smith og Ricardo.
Fordele/Ulemper ved globalisering, frihandel og den frie bevægelighed af varer, tjenester, kapital og arbejdskraft i det indre marked.
Konkurrenceevnebegreber: lønkonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne.
I den sammenhæng ses også på: den danske model og flexicurity. Herunder; løn- og arbejdsvilkår i princippet ved overenskomstforhandlinger aftales af arbejdsmarkedets parter uden statslig indblanding (den danske model), og at lønmodtagerne til gengæld for kortere opsigelsesvarsler har en vis indkomsttryghed (socialt sikkerhedsnet) fra velfærdsstaten (flexicurity).

Modsatrettede økonomiske teorier; keynesianisme (efterspørgselssiden) overfor ny-klassisk teori (udbudssiden; liberal økonomisk teori), herunder hvordan de forholder sig til styring af økonomien. Økologisk økonomi; doughnut økonomi.

Bæredygtig udvikling: international regulering (EU, FN). Instrumenter til politisk styring af markedet fx; afgifter, omsættelige kvoter, tilskud. Indikatorer for bæredygtig udvikling. Eksterne omkostninger og markedssvigt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Skriftlighed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer