Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Mariagerfjord Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Mads Hvam Bjerregaard
|
|
Hold
|
2023 SA/r (1r SA, 2r SA, 3r SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ulighed i velfærdsstaten (PBL)
Hvad er ulighed og hvordan måles den. Hvordan og hvorfor opstår ulighed. Er ulighed egentligt et problem og hvad siger de forskellige ideologier om ulighed. Hvis man gerne vil have mindre ulighed, hvad kan man så gøre.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Definition på fattigdom
Ulighed
Formellighed
Reellighed
Chancelighed
Resultatlighed
Socialklasser
Bourdieu
Kapitaler (økonomisk, kulturel, social, symbolsk) og Habitus
Social arv
Negativ social arv
Positiv social arv
Mønsterbrydere
Generationsmobilitet
Karrieremobilitet
Livsstil
Segmenter
Minervamodel
KRAM-faktorer
Residual velfærdsstat
Universel velfærdsstat
Selektiv velfærdsstat
Fordelingspolitik
Konservatisme
Socialisme
Liberalisme
Molins model
Rational Choice
Homo Oeconomicus
Pocketbook voting
Gruppemodellen
Velfærdstrekanten
Omfordeling vertikalt
Omfordeling horisontalt
Progressive skatter
Degressive skatter
Demografisk udfordring
Outsourcing
Forventningspres
Forsørgerbyrden
Konkurrencestat
De 7 økonomiske mål
Målkonflikter
BNP
Konjunktursvingninger
Det økonomiske kredsløb
Gini-koefficient
Omfordelingens effekt på gini
Skattens effekt på gini
Lorenzkurven
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Klima og bæredygtighed 1 og 2 (PBL)
Vi har undersøgt hvad klimakrisen er og hvordan den påvirker os som mennesker. Hvordan har globaliseringen påvirket klimaet og er globaliseringen en del af løsningen på klimaproblematikken. Vi har læst om hvordan mennesker sociologisk bliver påvirket af klimakrisen og hvad man kan gøre for at påvirke politikerne. Desuden har vi set på hvordan man med økonomiske redskaber kan forsøge at påvirke klimaet.
Derudover
Der er desuden arbejdet med metoden PBL i tre moduler. Her har eleverne arbejdet i grupper med problemstillinger om hvordan Danmark kan leve op til klimamålene. Efterfølgende er disse problemstillinger fremlagt i 1 1/2 modul.
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-
Kernestof
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier
statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Grundbog: Hasselbalch, M. og Helt Knudsen, M. Klima og bæredygtighed, I-bog Kapitel 3 og 4.
Co2 og BNP
Vækstøkonomi
Global handel
Earth Overshoot Day
Planetære grænser
Udbud og efterspørgsel
Markedsmekanismen
Økonomiske instrumenter
Strukturpolitik
Den miljømæssige Kuznetkurve
Afgifter
- på produkter
- på Co2
Efficienstab
Eksternaliteter
Ekspansiv finanspolitik som løsning
Kontraktiv finanspolitik som løsning
Afkobling økonomi og co2
Vækst som løsning
Vækst som problemet
IPAT
Prisoners dilemma
Landenes interesser - realisme/idealisme
Lækage
Doughnut Økonomi - Kate Raworth
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Klima og bæredygtighed 1 og 2 (PBL)
Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige
materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige
materialetyper til at dokumentere faglige sammenhæng
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof
identitetsdannelse og socialisering
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode
Grundbog: Hasselbalch, M. og Helt Knudsen, M. Klima og bæredygtighed, I-bog Kapitel 3 og 4.
Co2 og BNP
Det økonomiske kredsløb
De samfundsøkonomiske mål
Målkonflikter
Vækstøkonomi
Global handel
Earth Overshoot Day
Planetære grænser
Udbud og efterspørgsel
Markedsmekanismen
Økonomiske instrumenter
Strukturpolitik
Afgifter
- på produkter
- på Co2
Efficienstab
Eksternaliteter
Ekspansiv finanspolitik som løsning
Kontraktiv finanspolitik som løsning
Afkobling økonomi og co2
Vækst som løsning
Vækst som problemet
Den miljømæssige Kuznetkurve
IPAT
Prisoners dilemma
Landenes interesser - realisme/idealisme
Lækage
Doughnut Økonomi - Kate Raworth
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Det splittede USA
Forløb der har ledt op til præsidentvalget i USA. Forløbet har arbejdet med identitet- og værdiforestillinger i USA. Der er arbejdet med den amerikanske drøm og ulighed i USA. Der er arbejdet med hvorfor det i dag er svært at opnå den amerikanske drøm og hvorfor inflation og den residuale velfærdsstat gør det svært at være middelklasse i dag. Både den økonomiske politik som Harris og Trump foreslog er undersøgt med fokus på inflation. Desuden har eleverne arbejdet med partierne demokraterne og republikanerne samt det amerikanske politiske system.
Grundbog: Brøndum, P. og Rasmussen, A. "USAs udfordringer" I-bog Columbus 2025 kapitel 1, 2 og 3.
Begreber
Den amerikanske drøm
Equality of opportunity versus equality of outcome
Gini-koefficient
Underklasse, Working poor, arbejderklassen, middelklassen, øvre middelklasse, overklassen
Ulighed i sundhed
Private sundhedsforsikringer
Amerikanske værdier
Forfatningen
Valgsystem
Flertalsvalg i kredse - Winner takes it all
Republikanere
Demokrater
Valgmænd
Senatet
Repræsentanternes hus
Kongressen
Præsidenten
USA er en føderation
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Eastons model
Integration - Salad Bowl og Melting Pot
Pluralistisk integration
Segregation
Assimilation
McElroys amerikanske værdiforestillinger
Hofstedes løgmodel
Hofstedes 6 faktorer
Amerikansk exceptionalisme
The Frontier-værdiforestillinger
Identitet - latino
Indvandrere
Immigrantsamfund
Købekraft
Inflation
Kernevælgere og marginalvælgere
Issuevoters
Downs model for vælgere og partier
Downs medianvælger teori
Rational choice teori
Michigan-modellen
Svingstater
Residual velfærdsstat
Trumpisme
MAGA-bevægelsen
Abort
Pro-Life/ Pro-Choice
Rustbæltet
Magtens tredeling
Kongressen - repræsentanternes hus og senatet
Præsidenten
Højesteret
Forfatningen
Det økonomiske kredsløb
Opgangskonjunktur
Nedgangskonjunktur
Finanspolitik - Kontraktiv og Ekspansiv
Inflation
BNP
Økonomisk vækst
Arbejdsløshed
Økonomisk globalisering
Eksport/import
Residual velfærdsstat
Stat
Marked
Civilsamfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
EUs udfordringer
Undervisningsforløbet har taget sigte mod klassens studietur til Ungarn. Der er arbejdet med EUs historie og traktater, der gennem tiden har øget EUs integration. Her er anvendt tre integrationsteorier. Der er arbejdet med følgende cases i I-bogen "EUs udfordringer". Case 3.4 EU som handelspolitisk stormagt (aktualiseret ved Trumps handelskrig). Case 4.1 om samarbejde om flygtninge og migranter. Case 5.1 om EUs værdigrundlag med fokus på Ungarn som illiberalt demokrati.
Grundbog: Frederiksen, L. "EUs udfordringer" Columbus 2025 (I-bog) Kapitel 1, samt 2.1, 2.2, og 2.3 samt de ovenfor nævnte cases.
Suverænitet
Suverænitet - Formelt og reelt
Overstatsligt samarbejde
Mellemstatsligt samarbejde
Københavner kriterierne
Liberalt demokrati
Illiberalt demokrati
Harmonisering
Direktiver og forordninger
Schengen
EUs mål; Fred, Fælles værdier og Fri bevægelighed
Integration i bredden og i dybden
EUs indre marked
Schengen
Ministerrådet
Europaparlamentet
Domstolen
Kommisionen
Dobbelt kvalificeret flertal
Flygtningekrisne i EU
Push-pull
Dublinforordningen
Europæisk integration
Integrationsteorier - funktionalistisk - intergovermentalisme - føderalisme
Spillover
Frontex
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Hvilken verdensorden?
Forløbet har handlet om de ændringer der lige nu sker i verdensordenen. Hvem er fremtidens stor- og supermagter. Hvad er det for nogle faktorer, der bevirker at nogle lande mister magt og status i verden mens andre får det. Vil den nye verdensorden være præget af samarbejde og samhandel eller konflikt.
Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier
Begreber
Hård magt
Blød magt
Ressourcemagt
Skrøbelige stater
Stærke stater
Verdensorden
Anarki
Liberal regelbaseret verdensorden
Kinas verdensorden vs USAs verdensorden
Unipolær verdensorden
Bipolær verdensorden
Multipolær verdensorden
Supermagter
Stormagter
Mellemstore magter
Mindre stater
NGO
Teorier om international politik
Realisme
- Anarki – uendelig kamp om interesser, ressourcer og overlevelse.
- Statens overlevelse central.
- Selvhjælpstesen – kun statens egen magt kan sikre den.
- Stater er suveræne
- Sikkerhedsdilemma
Idealisme
- Fuluyama – End of History
- Den demokratiske fredstese
- Demokratisering
- Samhandel skaber fred og interdependens
- Regelbaseret verdensorden
- Internationale institutioner – FN, WTO,
- Interdependens
- Kompleks interdependens
Konstruktivisme
- Ideer former vores forståelse af verden
- Anarki er hvad man gør det til.
- Københavnerskolen – Ole Wæver – Sikkerhedsliggørelse – Gennem talehandlinger skabes trusler.
- Interesser er konstruerede
- Identitet betyder noget
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Danmark i knibe - dansk udenrigspolitik.
Verdensordenen ændrer sig, men hvad betyder det for småstaten Danmark. Der er krig i Europa og NATO-alliancen synes ikke længere at være så sikker og stærk som den var, så hvordan agerer Danmark. Hvad kan Danmark gøre for at påvirke verden i retning af demokrati og bæredygtighed. Er Danmark egentligt truet af USA og Rusland, og hvad kan Danmark gøre for at imødegå disse trusler.
Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier
Udenrigspolitiske mål
- økonomiske
- ideologiske eller idepolitiske
- sikkerhedspolitiske
Udenrigspolitik
Sikkerhedspolitik
Udenrigspolitiske midler
- Stok eller gulerød
Determinanter
Kapabiliteter
Instrumenter
Sikkerhed
Udvidede sikkerhedsbegreb
Aktørtrussel
Strukturtrussel
Trusler
- militære
- økonomiske
- miljømæssige
- politiske
- samfundsmæssige
Hybrid krig - Gerasimovdoktrinen
Indre sikkerhed
Ydre sikkerhed
Sikkerhedsordninger
- koncertsikkerhed
- kollektiv sikkerhed
- sikkerhedsfælleskab
Grønland
NATO
EU
Tilpasning
Aktivisme
EU som autonom aktør
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#5
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60870784158",
"T": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60870784158",
"H": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60870784158"
}