Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Mariagerfjord Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
Lærer(e)
|
Bo Jensen Buchreitz
|
Hold
|
2024 re/2d (2d re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Kristendommen
Vi startede med at gennemgå de to kristne skabelsesmyter og syndefaldsmyten, hvilket forklarede årsagen til den kristne problemmyte (arvesynden) og behovet for den kristne løsningsmyte (sonofret).
Herefter kiggede på vi den tidlige Jesus-bevægelse og Paulus' grundlæggelse af den tidlige kristendoms centrale læresætninger.
Desuden kiggede vi på de kristne forestillinger som udtryk i Den Apostolske Trosbekendelse. Her kiggede vi også på evangeliernes opfattelse af Jesus Kristus, som enten så ham som menneske (Jesus) eller guddommelig (Kristus).
Vi har også kigget på det kristne menneskesyn (positiv/negativ) og den kristne etik (situationsetik/biblicistisk etik), og hvordan de hver især forstod det dobbelte kærlighedsbud (næstekærlighedsbuddet) - her havde vi fokus på social forpligtelse eller individuel pligt.
Materiale:
Krarup til Zornig: Det er klamt, at du flasher din næstekærlighed - Deadline: https://www.youtube.com/watch?v=GYMnhc6JggM&embeds_euri=https%3A%2F%2Flive.com%2F&source_ve_path=MjM4NTE&feature=emb_title
Signe Molde på udebane: Kommer homosekselle i Helvede?
Adams Æbler (2005)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Islam
Vi har primært arbejdet med islams grundforestillinger – gudsbegrebet, eskatologi og Jens Formans idealtyper. Ydermere har vi arbejdet med Hajj’en som overgangsritual og islam i en dansk og demokratisk kontekst.
Vi har arbejdet med islams grundforestillinger (=trosartiklerne (iman)): Allah, forholdet mellem mennesket og gud, Englene, Muhammed som profeternes segl; Profeterne; Bøgerne; Dommedag; Forudbestemmelse; Bogens folk; Koranen; Eskatologi i islam; helligstederne (Mekka, Medina, Jerusalem og moskeen).
Herefter gik vi i dybden med De 5 søjler med særlig fokus på Hajj'en som et overgangsritual.
Vi sluttede med at se det muslimske samfundssyn og de 5 retsskoler og de fire kilder, som shariaen bygger på.
Bøger:
Motzfeldt, Dorte (m.fl.), Grundbogen til Religion C, 2012, s. 89-118
Film/medier:
”World’s largest pilgrimage”, Vice News, 2012.
Fem Skarpe om Islam
BBC Dokumentar om Hajj
The Infidel (2010)
Hajj - prilgrimsrejse til Mekka, BBC-dokumentar (2003)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Religionskritik
Vi så nærmere på, hvordan religionskritikken efterfølgende har påvirket både kristendommen i det traditionelle (fortryllede), moderne (affortryllede) og det senmoderne (genfortryllede) samfund. Vi gennemgik derefter de klassiske religionskritikere (Marx, Feuerbach og Nietszche) og deres kritik af især kristendommen, og derefter, hvordan bl.a. deres kritik har formet moderne teologi og sekularisme i hhv. uafhængighedsposition/konfliktposition og/eller udelukkelsestesen/kombinationstesen. Her gennemgik vi blandt andet Rudolf Bultmanns afmytologisering.
Afslutningsvis gennemgik vi nogle af de klassiske eksistentialistiske tænkere, Søren Kierkegaard, Friederich Nietzsche og Jean-Paul Sartre og deres forskellige tilgange til individets valg og eksistensen.
Søren Kierkegaard: opdeling af mennesket, dyret og gud + den indre frihed + æstetikeren (angsten) & etikeren (valgets øjeblik) & den religiøse.
Nietzsche: Herremoral, slavemoral, Dionysus & Apollon viljen til magt, overmennesket.
Sartre: Eksistens går forud for essens; dømt til frihed; væren-i-sig vs. væren-i-noget, væren-for-sig, væren-for-andre; situationsetik.
Lene Madsen, Anders Nielsen, Sofie Reimick, Dorte Thelander Motzfeldt, Bodil Junker Pedersen, Trine Ryhave: Grundbogen til religion C, Systime: side, s. 82-84; 86-88, 230-235, 239-244
Religionskritikkompendiet.
Religion i det senmoderne samfund, s. 14-32
Religion og Kultur; sider: 235-240
Eksistentialismekompendiet
Mennesket og magterne - en tekstsamling, 1991; sider: 289-293; 296-297
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Hinduismen
Vi startede forløbet med at se nærmere på hinduismens historiske udvikling med fokus på Veda-religionen. Fokus har været på hinduismen grundproblem og løsning. Her nærmere bestemt genfødselsproblemet og løsningen i form af dharma/kastepligten og Ydermere har vi arbejdet med guderne - især de tre hovedguder Brahma, Vishnu og Shiva samt puja-ritualet og kastesystemet & Khumb Mela.
Bøger:
Nedenstående tekster er fra: Mennesket og magterne – en tekstsamling, Gyldendal, 1991
”Hvorfor man bør dyrke Vishnu”, s. 141-142.
Hvorfor man bør dyrke Shiva”, s. 143-144.
Film/Medier:
Fem Skarpe om Hinduismen
Mahakumbh: The River of Faith:
https://www.youtube.com/watch?v=-i5QuJDAb7Y&ab_channel=DDIndia
Holy Cribs Hinduism - The Arti Ceremony:
https://www.youtube.com/watch?v=Miwsw4-jYPE&ab_channel=TrueTube
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64265700203",
"T": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64265700203",
"H": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64265700203"
}