Holdet 2024 ol/2s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Helle Severinsen Frandsen
Hold 2024 ol/2s (2s ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fæle forvandlinger
Titel 2 Demokrati-kritik
Titel 3 Odysseen, på rejse
Titel 4 Arkitektur
Titel 5 Drama: Antigone
Titel 6 Studietur
Titel 7 Fæle forvandlinger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fæle forvandlinger

Middel: Vi læser en række tekster med myter som ramme om måder, hvorpå man kan forandre sig eller forandres, forvandles eller forvandle. De skal styrke vores forståelse af, hvordan vi eksisterer og påvirker eksistens. ”Handling og forvandling”. ”Forstå og forandre”. ”forandres vi af refleksion og forståelse”

1. Romerske kernetekster: Ovids forvandlinger- myte om… Philomela, Ikaros og Daphne (kopi Dues oversættelse).
a. 6., 421-674 (Procne og Philomela) Søsterkærlighed, overgreb, de gode/onde, hævn og forvandling.
b. 8., 183-235 (Daidalos og Ikaros) Ufri/fri, levende/død, jord og himmel.
c. 1., 452-567 (Daphne) Natur/kultur, Begær/afsky, forfølgelse og flugt

2. Græsk kernetekst: Homers Odysse 9. sang vers 1-104: krig og stoffer forvandler og forandrer

3. Perspektivtekster:
a. Brinkmann- hvordan hændelser kan forvandle et menneskes liv; ”Vi er det liv vi lever”, side 85-88. (kopi)
b. 3 sange:
i. Iron Maiden: Flight of Icarus (kopi)
ii. Asaf Avidan: Labyrinth Song (link I Lectio)
iii. Laura Merling: What he wrote (link I Lectio)
c. ”Sekulært pensum”, notits fra Weekendavisen 9. august 2024
d. Ung Kærlighed, Interview i Politiken 10. august 2024. (kopi)



Baggrund:
Paideia s. 31+37-38
BorcherHansen, Prometheus myten, Systime 2011, side 165 og 172-184: myteteori og leksikon

Forløbets formål:

Gennem antikke tekster og perspektiverende materialer skal eleverne undersøge og diskutere, hvordan og hvorfor vi forvandles, hvad vi vælger eller tvinges til i forvandlingerne og hvordan vi kan bruge myter og litteraturen til at forstå vores egne forvandlende udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati-kritik


Græske kernetekster:

Hulelignelsen: Platon i udvalg I, Staten, Gyldendal. Side 295-298, 301, 303. Dvs.: 7. bog §§ 514-517c, 519c-e og 521a-b
Platon om demokrati: Platon i udvalg I, Staten, Gyldendal. Side 349-359. Dvs.: §§557-564a.

Baggrundsmateriale
Paideia side 137-138, 142-143, 146, 148-153 og videoer
"Plato’s Allegory of the Cave" Alex Gendler (youtube.com)
Platons hulelignelse (youtube.com)
The Myth of the Missing Half (youtube.com)

Teori og lære om demokrati:
Uddrag af artiklen Nutidens demokrati kan lære meget af oldtidens Athen | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
Og HC. Branner, Demokrati i krise. Systime 2023 side 12-14 og 17 (Hal Koch) og 19 (Ross) og 21 (model)
Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie 1. Columbus 2019, side 23, 25 og 33-34

Perspektivtekster:
Hal Koch (igen), HC. Branner, Demokrati i krise. Systime 2023 side 17.
https://www.nomos-dk.dk/konservative/kierkegaard8.html

Stjerneløb med udvalg af tekster:

Antik forfatter citat 1:
Sofokles’ Antigone. Oversat af Otto Steen Due, Århus Universitetsforlag 2006. Uddrag af 3. epeisodion, side 45-46: (Kong Kreon og sønnen Haimons diskussion af, om Antigone skal dømmes (niece hhv. forlovet og den, der er gået imod kongens bud i tragedien Antigone). Konge vs. folk.
Haimon:
Jeg drømmer ikke om at respektere oprør
Kreon:
Er det da ikke oprørskhed hun lider af?
Haimon:
Det mener hele Thebens folk det ikke er.
Kreon:
Ja så! Skal folket foreskrive mig dekreter?!
Haimon:
Nej, undskyld, far, det der var ret umodent sagt.
Kreon:
Er denne stat da ikke mig og ingen andre?
Haimon:
En retsstat findes ikke under diktatur.
Kreon: Er måske ikke landets lov hvad kongen byder?
Haimon: Kun hvis man som monark er ene i sit land.

Antik forfatter citat 2:
Platons Alkibiades, Platon I Udvalg II ved Chr. Gorm Tortzen, Gyldendal 2013 side 158
134b-c. I dialogen diskuterer Sokrates og den unge Alkibiades, hvad man skal kunne for at deltage i et demokratisk samfund, hvis man vil gøre det godt. Uddraget peger på en antik definition af dannelse.
fra
Sokrates: Så kan man ikke være lykkelig, medmindre man er besindig og god.
Til
Alkibiades: Det er klart.

Antik forfatter citat 3:
Platons Staten 8. bog §557b-e, Platon i udvalg 1, side 350-351 linje 5, Gyldendal 2013.
I værket diskuterer Sokrates og Glaukon+Adeimantos, hvad en virkelig retfærdig stat er. Undervejs taler de også om demokrati som styreform.
”Demokrati som absolut frihed/en broget klædedragt”.

Antik forfatter citat 4:
Demokratiet hyldes: Thukydids Historie, Begravelsestale. Uddrag i Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie 1, side 39. Columbus 2019.

Antik forfatter citat 5:
Demokratiets/republikkens afvikling: Augustus’ Res Gestae, Uddrag i Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie 1, side 69. Columbus 2019.
Kilden er kejser Augustus’ egen vurdering af fordelene ved at skifte fra republik til enevælde. (fred)

Antik forfatter citat 6:
Vurdering af Augustus’ tyranni/kejserdømme:
Tacitus uddrag i Kristian jepsen Steg, På sporet af Romerriget, Praxis 2022, side 57.

Antik forfatter citat 7:
Marcus Aurelius, En kejsers syn på den stat, han bestyrer:
Marcus Aurelius Meditationer 1,14, Det lille forlag 1996 side 13-14.

Antik forfatter citat 8:
Seneca om Mildhed. En filosofisk replik til en kommende kejser om at lede en stat.
Seneca Om mildhed 1.1, 7-9 i Ole Thomsen, Veje til Rom, side 330-331. Aarhus Universitetsforlag 2008.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Odysseen, på rejse

Forløbets mål: Hvordan kan Odysseens fortællinger gøre os klogere på os selv som både rejsende og mennesker i en globaliseret tid, hvor sammenstød mellem civilisation og barbari vurderes ud fra eget kulturelle ståsted.. Hvordan kan man som rejsende bruge Odysseus' eksempel i kulturmøder?
Kernetekster:
Odysseen- 1, 1-124, 9., 105-566 og 10. 133- 574 (intro, Polyfem, Kirke) (græsk)  oversat af Otto Steen Due.


Perspektivtekster:
Kort uddrag af Løgstrups Den etiske fordring, uddrag af tekst 14 i Mennesket og magterne, en tekstsamling. Linje 1-7
Karl Ove Knausgaard, Kyklopernes land i Kyklopernes land, tekster 2009-2018 side 245-247

Afrundende arbejde/produkt: hvordan kan arbejdet med Odysseen bruges til at være rejsende i vores tid? (innovationsøvelse)



Paideia i dette forløb 11-13, 14-27, 29-30, 31, 33, 36-37
Helteludo (lærergenereret brætspil)

Selve forløbet:
Vi ser et afsnit af ”I Odysseus fodspor” med engelsk historiker Bethany Hughes, Rejsen i det græske øhav afsnit 1 (CFU). BBC
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Arkitektur

Arkitekturforløbet er dels gennemført i undervisningen, dels på studietur til Athen

Fokus har været på græskernes Athen, Romernes Athen og danskernes Athen.

Grundbogen er Kristina Bonde, Græsk arkitektur- og sporene i eftertiden. Meloni 2017.
Vi har arbejdet med perioderne:
Minoisk/mykensk: lærerintro med Mykenes løveport og Knossos på Kreta
Arkaisk: lærergennemgang Hera 1 i Pæstum og elevgennemgang frit valg mellem 1. Heratemplet i Olympia (opg. 1) eller 2. Apollon I Korinth (opg. 2).
Klassisk: Lærergennemgang Hera 2 i Pæstum og elevgennemgang i grupper med enten Nike/Akropolis, Erechteion/Akropolis, Parthenon/Akropolis, Propylæerne/Akropolis, Hefaistos/Agora. Eleverne har på studieturen genbesøgt bygningerne on site og arbejdet med film deraf.
Hellenisme: Lærergennemgang af Pergamonalteret og indgangen til Athenetemplet i Pergamon (+lærerens egne billeder fra Berlin-museet)
Romersk: Lærerintro med Vesta i Tivoli, Colosseum, Pantheon, Konstantinbuen. Elevarbejde med Augustustemplet i Nimes, Templet i Vienne, Porta Nigra i Trier, Marcellusteatret i Rom, Portunustemplet og rundtemplet på Forum Boarium i Rom. Opgave i Athen: filme Rundtempel til Roma og Augustus på Akropolis, Hadrians port og Zeus-templet (Olympeion).

Perspektiverende:
Renæssance: lærerintroduktion vha. bogens side 51-52
Danskernes Athen: Athens Nationalobservatorium, Athens universitet, Videnskabernes akademi og nationalbiblioteket (Theophil og Christian Hansen, nyklassicisme anden halvdel af 1800-tallet).

Begreber i fokus:
De 3 søjleordener/tempelordener dorisk, jonisk og korinthisk med delelementer
Romersk: de 3 søjleordener og desuden: Podium, frontalitet, rundtempler, buer, kupler, pilastre, portikus
Perspektiverende: Søjleordnerne, de romerske detaljer og trekantsfronton, risalit, kordon, baluster/balustrade, baldakin.
Ordliste er udleveret i forbindelse med studieturen, og ellers bruges bogens oversigter.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Drama: Antigone

Forløbets mål: At reflektere over, hvad tragedien som genre kan påvirke os med, filosofisk, religiøst, politisk, og hvorfor er myter gode redskaber i denne påvirkning. Hvad gør tragedier aktuelle for os?
Sofokles Antigone ved Otto Steen Due  (græsk kernetekst)

Perspektivtekst: Digt:
https://kalliope.org/da/text/michaelis2003090703 læst med henblik på at se, hvordan antikkens myter bruges til at udtrykke menneskets tanker mellem ny-romantikkens længsel og det moderne gennembruds realisme.

Baggrund:
Introduktionen til dramaet, side 6-10 (Sofokles' Antigone ved Otto Steen Due)
Paideia side 101-108 og 115-116 (Paideia, Grundbog til Oldtidskundskab, Systime. Ved Andreasen og Refslund Poulsen)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Studietur

Klassen har deltaget i en studietur til Athen med old og matematik. Dette forløb vil ikke rumme eksamensspørgsmål, men tanken er at koble flere forløb sammen til en oplevelse af old on site.

Vi har arbejdet med
- arkitektur- der er arbejdet med videogennemgange af monumenterne/bygningerne
- demokrati- vi har besøgt Pnyx og Agora og talt om det direkte demokratis rolle i Athens dagligliv i antikken
- teater- Vi har talt om teatrenes funktion i religion og underholdning ved de 2 teatre på Akropolis' skrænter
- sport- Vi har besøgt Panathenaikos-stadium, hvor eleverne fremførte matematiske Platonskuespil og vi talte om atletens rolle i antikken
- athenernes Athen- Antik arkitektur på Akropolis og Agora
- Romernes Athen- Romernes bygningsværker i Athen
- Danskernes Athen- Danskernes rolle i opbygningen af en moderne hovedstad.

Det har vi gjort ved at læse om de ovenstående emner og ved at tale om emnerne undervejs på turen.


Supplerende materiale læst som overblik:

Athen - oldtidsbyen – Lex https://lex.dk/Athen_-_oldtidsbyen


Magtens facader https://antikmuseet.au.dk/undervisning/gym/magt

(tænk fx i følgende spørgsmål: Hvad kunne antikkens kulturer tilbyde oplysningstidens verdensbillede? Hvorfor brugte fascismens arkitekter inspiration fra fortidens monumenter? Hvorfor tror I, at man ofte valgte at udtrykke sine idealer gennem arkitekturen? Fortiden, historien, er ofte et middel til at formidle og eksemplificere tanker og ideer. Hvorfor?  







Athen, hovedstad i Attika http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/athen.htm



klassisk.ribekatedralskole.dk/historie/romhistperioder/graekenland/graekenland.htm


Og så skal vi arbejde med teatret, som de brugte det i Athen og Rom.



I vores arkitekturbog side 37-39 skal vi læse om det athenske teater-

Og så er der i linket her noget om det romerske, som er en videreudvikling af det athenske. Teatre http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/teater/teater.htm
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fæle forvandlinger

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer