Holdet 2024/2hf3g Ps1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Christina Kjær Nielsen
Hold 2024/2hf3g Ps1 (2hf3g Ps1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet
Titel 2 Feltarbejde om kriminelle hjemløse
Titel 3 Soldater i krig
Titel 4 Autisme
Titel 5 Vidnepsykologi
Titel 6 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet

Et primært socialpsykologisk forløb om hvad der inddrager og fastholder personer i kriminalitet. I forløbet gennemgås en række årsagsteorier, samt tilgange til forebyggelse af kriminalitet hos især unge. Samtidig arbejdes der med diverse cases og synopsistræning.

Teorier om risikoadfærd blandt unge
- Emotionel tilgang (Stanley Hall)
- Kognitiv tilgang (Piaget/Elkind)
- Neuropsykologisk tilgang (Steinberg)

Kernestof:
Risikoadfærd, Storm and Stress, egocentrisme, kognitiv-kontrol netværk
Albert Bandura: Bobo Doll eksperiment (Undersøgelser i psykologi)
Travis Hirschi: Kriminalitet som resultat af manglende sociale bånd
Heinz Kohut: teori om selvet som en spænding mellem ambition og spejling
Ragnar Hauge: kriminel adfærd som resultat af fejlopfattelser
Howard S. Becker: Stemplingsteori
David Matza: neutraliseringer og rationaliseringer
Tannenbaum/Lemert: kriminel adfærd og afvigelser
Edward Sutherland: kriminalitet som et resultat af en kriminel omgangskreds
Moralsk frakobling, fravær af selvkontrol, Milgrams forsøg
Risikofaktorer og beskyttende faktorer (Kriminologi)
Albert Bandura: social indlæringsteori (Kriminologi)
Behaviorisme, Operant betingning, adfærdsformning (Psykologiske processer)
Axel Honneth: Anerkendelse og subkulturer Samfundsfag C I-bog
Grupper, gruppetænkning, gruppepolarisering, ekkokamre, filterboble, (Psykologiens Veje)


’Broken Windows Theory’: Hvordan små regelbrud kan medføre flere større (4 s.)
Systime 2022, kapitel 9 Kulturelle fællesskaber - 9.2 Subkulturer (2 s.)
Flemming Andersen og Marianne Vestbirk: ”Heinz Kohuts teori om modsætningen mellem ambition og spejling”, i: "Udsat-frisat. En grundbog om ungdomspædagogik" 2005, Udviklings- og formidlingscenter for børn og unge, s.133-137 (4 s.)
Flemming Balvig: ”Kriminologi”, i: Koester & Frandsen (red.): Introduktion til Psykologi, Frydenlund, 2.udg. 2005 s. 924-934 (10 s.)

Materialer:
Leif Vind: ”Unge og risikoadfærd” (2008) i bladet STOF, nr. 11, side 51-54
Jensen, Charlotte Tieka, Quorning, Katrine: Undersøgelser i psykologi – Imiterer du andres voldelige handlinger?, I-bog
Flemming Balvig: ”Kriminologi”, i: Koester & Frandsen (red.): Introduktion til Psykologi, Frydenlund, 2.udg. 2005 s. 924-934 (10 s.)
Ole Schultz Larsen: Psykologien Veje (I-bog), Systime 2022, kapitel 24 Ondskab – Moralsk frakobling (3,5 side) + Fravær af selvkontrol (3,5 s.) + Lydighedens dilemma (Milgrams forsøg)
Ole Schultz Larsen: Psykologien Veje, (I-bog), Systime 2022, kapitel 21 Socialpsykologi
Poulsen, Henrik Day: Kriminologi, s. 149-157 (Risikofaktorer/beskyttende faktorer, model for bearbejdning af social information, social indlæringsteori)
Axel Honneth: Anerkendelse og subkulturer, Samfundsfag C, I-bog
Amann & Wipplinger: Psykologiske processer, s. 49-51 (Hvorfor finder operant betingning sted?)



Supplerende materiale:
Ingrid Spilde: ”Affald gør os til lovbrydere”, Videnskab.dk, december 2008 (2 s.)
Iver Houmark Andersen: "Kriminalitet begynder i børneværelset", 1. oktober 2007 (3 s.)
Michael Leander Bech Særkjær: Blev kriminel som barn: I starten var det for at slukke smerten" Tv2 (2018) (3s. )
Hanne Dam: Dengang så han ikke sig selv som kriminel (2013)
Immiterer du andres voldelige handlinger - Bobo Doll (2 s)
Gaden giver accept og fælleskab. Derfor er det svært at komme ud af kriminalitet" Videnskab. dk 2022
Nola Grace Gaardmand: I fængsel bliver man lidt en anden Politikken (2011)
Maria Rørbæk: I lære som ganster (socialpædagogen-2012)
Sidder kriminalitet i hjernen Videnskab. dk 2020
Stine Kærgaard Nissen: Lasse Petersen var kriminel, rastløs og tog flere chancer end de fleste (Politiekn 2022)
Frivillige mentorer hjælper hårdkogte kriminelle på ret spor. Videnskab.dk (2022)
Kendskab til diverse cases gennem Aalborg Streetwalkers (blev efterfølgende brugt til feltrapport)

Dokumentarer:
Tv2: "De voldelige unge" (2008) Om en gruppe 16-18 årige unges voldelige og kriminelle adfærd, og socialpædagog Jaques Royals arbejde med dem. (5 s.)
DR: "Bankrøverens sidste chance" (2009) Om bankrøveren Tobias der har svært ved at holde sig ude af fængslet. (5 s)
Tv2: ”Født til fængsel” (1) (2017) Indblik i 3 unge menneskers liv og deres håb for resocialisering (4 s.)
DR1: ”Farvel til bandelivet” (2020) – om Ali Najeis liv i den kriminelle løbebane (4 s.)




I alt læst 102 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Feltarbejde om kriminelle hjemløse

Med udgangspunkt i teori om kriminelle og metodeteori og på baggrund af besøg hos Ålborg Streetwalkers arbejdes med forskellige tilgange og metoder til indsamling og behandling af data. Arbejdet afsluttes med udarbejdelse og afholdelse af præsentation med fokus på teori, empiri og  metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Soldater i krig

Et primært personlighedspsykologisk forløb om hvorfor nogle soldater vender psykologisk modnet hjem fra krigsdeltagelse, mens andre er blevet psykisk syge af lignende oplevelser. Og andre igen har kun lidt svært ved at falde til i civiltilværelsen i en periode.


LÆRINGSPUNKTER

Personlighedsforskelle:
Psykoanalytiske, eksistentielle, neuropsykologiske tilgange (beskrivelse/forklaring)
Stress: forskellen på akut og kronisk
Stress: indre og ydre faktorer
Oplevelse af sammenhæng (Antonovsky)
Resiliens

De negative følger (Kriser, PTSD, Battlemind):
Udviklingskriser vs akutte traumatiske kriser
De fire faser i krisens udvikling (herunder forsvarsmekanismernes rolle)
Forskelle på akutte og kroniske traumatiserende kriser
"Battlemind" -  nyttige færdigheder i krig/uheldige færdigheder i civil
PTSD-diagnosen:
Faktorer af betydning for hvordan krisen forløber for en person

Behandling:
Hjælpens indhold og formål i forskellige faser af krisens forløb
Mindfulness som behandling
Mindfulness som træningsværktøj i militæret
Forskellige klip (5 s.)

MATERIALER

Kernetekster:
Ole Schultz Larsen: Psykologiens Veje, Systime 2008, s. 264-270 + 399-408 + 416-420 (19 s.)
Laurie B. Slone & Matthew J. Friedman: Livet efter krigszonen, Herreværelset, 2010, s. 67-75 (Kapitlet "At forstå Battlemind") (8 s.)
Ditte Darkó: "Resiliens: Vaccinen mod stress?" (uddrag), Psykolog Nyt nr. 6, 2013 (2 s.)

Sekundært materiale:
Ditte Svane-Knudsen: ”Soldaternes mentale skjold”, Videnskab.dk, 26. februar, 2012  (4 s.)
Helene Navne: ”Hver tredje soldat kommer styrket hjem fra krigstjeneste”, Politiken, 27. juli, 2013 (3 s)
Thomas Nielsen: ”Hjemvendte soldaters parforhold”, PsykologNyt, nr. 11, 2012 (3 s.)
L.N. Pedersen & Asger Westh: ”Krigsveteran på ret kurs igen”, Jyllandsposten, 4. juli 2010  (3 s.)
Rasmus Fahrendorff: "Ny forskning: Ja, mindfulness kan reducere stress, men ikke mere end en gåtur", Kristeligt Dagblad, 19. januar 2021 (1 s.)
Ritzau: "Danske soldater drager i krig for at få oplevelser", Berlingske, 23. januar 2017 (1 s.)
Steffan Axelsen m.fl.: "Andre var i krig og fik PTSD: 'Coronakrisen påvirker mig egentlig positivt' ", dr.dk, 6. april 2020 (2 s.)
Maria Lise Behrendt: "Psykiske problemer rammer oftere krigs-veteraner, der har set andre lide", dr.dk, 10. juni 2019 (3 s.)
Psykiatrifonden: PTSD, (https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/ptsd#toc-symptomer) (set: 26. april 2020) (4 s.)

Dokumentarer:
Phie Ambo: “Free the Mind”, Danmark, 2012 (9 s.)
Michael Dinesen: "Vores krig - en kærlighedshistorie", DR1 2020 (8 s.)
"Min Krig" (episode 3) (4 s.)
"Ødelagt af krig" episode 1 (DR2 - 2015) (4 s.)
De hjemvendte (4 s.)

I alt læst 82 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Autisme

Autisme (ASF)
Et  primært udviklingspsykologisk forløb om forstyrrelser i den kognitive og affektive udvikling med inddragelse af et neuropsykologisk perspektiv.

LÆRINGSPUNKTER
Årsager til autisme
Behandling af autisme - herunder psykoedukation
Autismetriaden

Forstyrrelser i forestillingsevnen:
- sanseintegration herunder:
- optimalt stimulaitonsniveau (OSN)
- central koheræns
- eksekutive funktioner

Forstyrrelser i det sociale samspil:
- mentalisering
- spejlneuroner
- empati
- affektiv afstemning
- sociale kompetencer

Forstyrrelser i kommunikationen:
- det verbale og non-verbale sprog

Hjælp og støtte til autisten:
- narrativ metode/identitet
- social stories

Generelt:
- oplevelse af sammenhæng (OAS)

Primær tekst:
Karin Overballe & Helle Overballe Mogensen (2013) : Unge med særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag.
Siderne: 105-109, 29-31, 43-51, 62-75, 141-45, 159-167 (39 s.)

Supplerende materialer:
Marie Howlwy og Eileen Arnold (2008): Afdækningen af den sociale kode (korte uddrag med eksempler på sociale historier). Autismeforlaget. (8 s)
Jennifer Cook O'Toole: Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler (korte uddrag med gode råd til at håndtere det sociale samspil).(7 s.)
Susan Hart (2007): Spejlneuroner, kontakt og omsorg. Psykolog Nyt nr 11. (7 s.)
DR-dokumentar (2018): De skjulte talenter I og  II (i uddrag). (16 s.)
Interview: Louise Wille har autisme: Jeg har altid vidst, jeg var anderledes. Artikel på DR.dk 2018 (4 s.)
Hildur Grauslund Nielsen (2019): Jeg er autist. En kat i en verden af hunde, Gyldendal. (uddrag, s. 140-143) (3 s.).

Dokumentarer: Adam alene i verden (6.s)
"De skjulte talenter - Kaos i kantinen - Louise Wille (dr) 2017 (5s.)

Synopsismateriale:
Line Gebauer: Autister har også følelser (4 s.)
Tommy Rasmussen: Far til autist. min søn blev nedgjort dagligt. (3)
Hvert tredje barn med autisme magter ikke skolen. Kristligt dagblad 2018 (4 s. )
Yvonne Olsen: Uvidenhed om autisme fører til mobning. Kristligt dagblad 2017


Læste sider:118
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vidnepsykologi

Et forløb om vidnepsykologi (kognitionspsykologi og socialpsykologi) forløb om hvorfor det ikke altid er en god ide at bruge øjenvidneforklaringer som afgørende faktorer i en strafudmåling. I forløbet arbejdes der med i hvilken grad hukommelsen er pålidelig, og om man uden videre kan anvende vidneudsagn som bevis i en retssag, ydermere arbejdes der også med børn som vidner.

Litteratur:
Risager, Magnus: Psyk b - i bog. Systime kap 10 (Vidnepsykologi) (39 s.)
- Ole Schultz Larsen: Psykologien Veje, Systime 2008, Kapitel 11 (15 s)
Loftus og palmer car crash study - Elizabeth Loftus:
- Lost in the Mall - om skabelsen af falske erindringer
The multi store model: How We make Memories
The Monkey Business Illusion - opmærksomhed

Dokumentarer:
- Doku-serien: Mordet på Kevin, afsnit 1+2, TV2, 2018 (14 s. )
- DR-dokumentar: "Farlige Forklaringer" - Forsøget viser den risiko der er, når man kombinerer dårlig interviewteknik med gentagende interviews. Så er der en stor fare for at nogle børn bekræfter ting, som aldrig har fundet sted. (7 s.)
60 minutes Picking Cotton - How accurate is visual memory

Artikler:
- "Øjenvidner påvirkes nemt til at vidne forkert", Videnskab.dk, 29. oktober 2009 (2 s. )
- "Vidneudsagn bliver ødelagt af falske minder", Videnskab.dk, 19. august 2010 (3 s. )
- "ville du reagere på røg i lokalet" Undersøgelser i psykologi. Systime (2 s.)

I alt læst ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Repetition og eksamenstræning

Eksamensvideo B niveau (4 s. )
Ekssoldater med krigen i rygsækken (3 s. )
Synopsismateriale "Soldater i krig" (6  s. )
Synopsismateriale "Kriminalitet (6 s.)
Synopsismateriale "Vidnepsykologi (6 s. )
Metodeafsnit i Psykologiens veje (8 s.)

I alt læst 31 sider

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale.
Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal i al væsentlighed tilsammen dække de læste temaer og de faglige mål. En
opgaves tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Opgaverne består af en overskrift, der
angiver et tema, samt bilagsmateriale på fem til seks normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Hver
opgave skal indeholde materiale af forskellig art, herunder aktuelt stof og undersøgelser. Ved anvendelse af elektronisk
mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer til udarbejdelse
af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof, supplerende stof samt evt. materiale fundet i
forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf
undersøge og diskutere psykologifaglige problemstillinger.
Hvis skolens leder har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe
på maksimalt tre eksaminander eller individuelt. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig
individuelt.
Der trækkes en opgave pr. eksamensenhed. En opgave må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminander, der
forbereder sig i en gruppe, vælger selv, om de vil udarbejde forskellige eller enslydende synopser.
Eksaminationen, som er individuel, indledes med eksaminandens præsentation af synopsen (ca. 10 minutter) og former sig
derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i synopsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer