Holdet 2024/2g bk2a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Merete Christensen
Hold 2024/2g bk2a (2g bk2a)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro og portrættegning
Titel 2 Kunstneriske virkemidler
Titel 3 Ud af komfortzonen
Titel 4 Ekskursion Utzon Center + KUNSTEN + havnefront
Titel 5 Geometrisk kunst
Titel 6 Eksamensprojekt
Titel 7 Arkitektur retur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro og portrættegning

Eleverne oplever og analysere blyantstegning og farvelagt blindtegning som visuelle fænomener og arbejder med æstetiske processer ud fra gråtoneskala og lys og skygge som kunstneriske virkemidler. De oplever og undersøger forskellige visuelle fænomener, herunder renæssancen som visuel kultur, og de traditionelle kunstformer, som hørte til perioden i forhold til nutidens kunstformer. Derefter arbejder eleverne med den kultur omkring Skagensmalerne med fokus på Anna Anchers rolle og muligheder som kvinde i sin samtid. Eleverne eksperimenterer med forskellige kunstformer i praksis for at opnå visuel, æstetisk og innovativ viden og kompetence i deres arbejde med et selvportræt i akrylmaling på lærred.

Fagbegreber i dette forløb:
Figurativt = kunst, der ligner virkeligheden én til én - konkret
Abstrakt = kunst, som ikke ligner (den håndgribelige del af) virkeligheden
Skyggelægning = at skabe 3D-effekte med skygger på tegningen
Egenskygge = skygger på en genstand
Gråtoneskala = tonerne fra helt hvidt over alle gråtoner til dybsort
Primær-, sekundær- og tertiærfarver
Gråtoneskala kontra spektralfarver (dem i farvecirklen).
Komplementærfarvekontraster
Varme- og kuldefarvekontraster
Brækkede farver og tonede farver.
Mættede farve (ikke blandede)
Lys- mørkkontrast
Kvalitetskontrast (at mættede farver står i kontrast til tonede eller brækkede farver)
Lysintensitet (at mættede farver virker mere intense end tonede og brækkede farveri

Kernestof:
Jonas Walter - Temaer i Kunsten Kap 4., side 75-86, Det ny forlag, 2020
SMK: Temaer i Anna Anchers kunst | SMK – Statens Museum for Kunst https://www.smk.dk/article/temaer-i-anna-anchers-kunst/
Anna Ancher: Ane Brøndum I den blå stue, 1913 Anna_Ancher_-_Mrs_Ane_Brøndum_in_the_blue_room_-_Google_Art_Project.jpg (2954×3827) (wikimedia.org).

Supplerende stof:
Dokumentar: Kunsten at fange en solstråle (Om Anna Ancher), DR2, 2019
Eget materiale: FORM-, BETYDNING OG KONTEKSTANALYSE (1).pdf
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kunstneriske virkemidler

Arbejde med kunstneriske virkemidler ud fra problemstillingen: Hvordan påvirker brugen af komposition, form, lys, skygge og farver i et kunstværk kunstnerens budskab og beskuerens oplevelse?

Formålet er at træne eleverne i de kunstneriske virkemidler til formanalyse ud fra præsentationen: kortlink.dk/2m3ek. Eleverne arbejder med en analog portfolio, hvor de opbevarer deres fysiske værker samt egne digitale noter, hvor de løbende skriver analyser, refleksioner og procesbeskrivelser. Vi arbejder med metoden T-A-P (Andersen og Porse, 2020), så eleverne gøres opmærksom på vekselvirkningen mellem teori (T), analyse (A) og praksis (P). Hvert modul omhandler et af de kunstneriske virkemidler: komposition, rum, perspektiv, lys og skygge, samt farver. Alle begreber kobles op på praktiske øvelser.

T (teori):  
Komposition: Statisk/dynamisk komposition, åben/lukket komposition, hierarkisk/additiv komposition, diagonal-, trekant-, cirkelkomposition, det gyldne snit
Rum: Overlapning, repoussoir, lineære gradienter, optiske gradienter, farveperspektiv
Perspektiv: Linearperspektiv, horisontlinje, forsvindingspunkt, ortogonaler, normalperspektiv, fugleperspektiv, frøperspektiv, centralperspektiv
Lys/skygge: Naturligt lys, symbolsk lys/egetlys, clair-obscur, synlig lyskilde, diffust lys, egenskygge, slagskygge
Farve: Primærfarver Sekundærfarver Tertiær farver Lys/mørk-kontrast Kold/varm-kontrast Komplementærkontrast Simultankontrast Kvalitetskontrast Farvens tone/valør Brækkede farver

Analyse (A): Eleverne oplever og analyserer, hvordan virkemidlerne anvendes i professionelle værker. De laver en dybdegående analyse af et selvvalgt værk, som de er blevet præsenteret for i forløbet. Værkerne er fra forskellige perioder. Eleverne forventes at kunne redegøre kort for kendetegnene ved Renæssance, Barokken, Ekspressionismen, Surrealismen og Samtidskunst.

Praksis:
Stregtegning (2-minutters opgave)
Fotografisk gengivelse af værk i fotografi (fokus på forskellig komposition)
Farveperspektiv (‘kold” himmel/’varm himmel’ med sort forgrund)
Gå med linjen. Tegning og collage inspireret af Klee og Kandinsky (fokus på linje, komposition og rumskabende virkemidler)
Perspektivtegning
Fotografi med fokus på perspektiv
Skyggetegning (skyggelægning på kugle)
Ekspressionistisk portræt på plastisk (fokus på skygger/brækkede farver i samspil med mættede farver)

Kernestof:
Busk, K. C., Billedkunstbogen, Komposition, 2019. Forfatterne og Forlaget Columbus (ca. 1,5 normalside)
Busk, K. C., Billedkunstbogen, Rum, 2019. Forfatterne og Forlaget Columbus (ca. 1 normalside)
Busk, K. C., Billedkunstbogen, Linje, 2019. Forfatterne og Forlaget Columbus (ca. 1 normalside)
Busk, K. C., Billedkunstbogen, Lys og skygge, 2019. Forfatterne og Forlaget Columbus (ca. 1 normalside)
Busk, K. C., Billedkunstbogen, Farver, 2019. Forfatterne og Forlaget Columbus (ca. 3 normalside)

Supplerende stof:
(1) Why do old paintings look so weird? | Art 101: Linear Perspective - YouTube
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ud af komfortzonen

Arbejde med samtidskunst ud fra problemstillingen: Hvad gør kunst ved vores sanser, og hvordan skabes kunst, der tager kunstner og beskuer ud af komfortzonen. Formålet er at  eleverne skal turde bevæge sig ud af deres komfortzone og se, at billedkunst kredser om spændende idéer, kreative chancer og udfordre sig selv. Installations- og performancekunst indgår, så eleverne opdager, hvordan kunst kan påvirke alle vores sanser.  

Arbejdsmetode: Vi arbejder ud fra følgende præsentation i hele forløbet: kortlink.dk/2qwxw. Eleverne arbejder med analog portfolio og opbevarer deres fysiske værker og egne digitale noter, hvor de løbende skriver analyser, refleksioner og procesbeskrivelser. Vi arbejder med metoden T-A-P (Andersen og Porse, 2020), så eleverne gøres opmærksom på vekselvirkningen mellem teori (T), analyse (A) og praksis (P).

T (teori): Affekt (affektteori). Kendetegn ved samtidskunst. Installationskunst. Relationel æstetik. Performancekunst.
A (analyse): Vi vil i forløbet primært arbejde med samtidskunst. Dog vil vi diskutere, hvorvidt man kan tale om affekt ved værker fra andre perioder (barok og ekspressionisme).

P (praksis):
Skulptur i margarine
Idé + skitse til værk med fokus på relationel æstetik

Kernestof:
-  ”TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst”, Affekt, Andersen & Porse, 2021 (3,6 normalsider)
- ”TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst”, Relationel æstetik og åbne værker, Andersen & Porse, 2021 (2,2 normalsider)
- An Introduction to Performance Art | TateShots - YouTube (3:41 minutter)  

Supplerende stof:
- ASMR BUTTER EATING | Satisfying Eating Sounds Mukbang 먹방 - YouTube
- SENSE ME - YouTube (udstilling på Trapholt, SENSE ME, 2019-2020)
- Jinsop Lee: Design for all 5 senses | TED Talk (5-sansers graf) → Vi har læst om den i teoriteksten Affekt.
- Marina Abramovic on performing "Rhythm 0" (1974) - YouTube (3:07 minutte
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ekskursion Utzon Center + KUNSTEN + havnefront

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Geometrisk kunst

Geometriske kunst er tydelig i Hobros byrum og kunstsamling samt på Kunstetagerne i Hobro. På ekskursion til Kunstetagerne oplever og analyserer eleverne skulpturelle værker og værker i 2D af fx Kai Führer, Hans Jørgen Nicolaisen, Bent Sørensen Steffen Jørgensen og Niels Guttormsen. Værkerne har afsæt i 1970ernes eksperimenter med nonfigurative, geometriske formsprog baseret på bl.a. matematik, 1990erne og de tidlige ’00eres ny-konstruktivistiske brug af geometri. Samtidskunsten opleves i værker af Malene Bach, Astrid Marie Christiansen, Claus Egemose, Malte Fisker, Rasmus Grønbæk Hansen, Lene Juhler, Malene Landgreen, Michael Mørk, Bodil Nielsen, Ulla Pedersen, Ingela Skytte og Troels Aagaard. Eleverne oplever og analyserer geometrien som kunstnerisk greb. De oplever og undersøger forskellige visuelle geometriske fænomener fra midten af 1900-tallet frem til nutidens kunstformer.
Ved besøget på Kunstetagerne udstilling, Geometrisk tid - Geometri i tid, udvælger eleverne et værk, som de analyserer og tager til sig som inspiration til et værk, de selv skal fremstille efterfølgende. Eleverne eksperimenterer derefter i praksis med geometriske kunstformer for at opnå visuel, æstetisk og innovativ viden og kompetence og fremstiller skulpturer og maleri med geometrisk formsprog.

Kernestof:
Laugesen, Peter: G E O M E T R I S K K U N S T, in Katalog, Kunstetagerne Hobro: Geometri i tid - Geometrisk tid. Katalog.pdf https://ihobro.dk/Pressebilleder/Geometri%20i%20tid%20-%20Geometrisk%20tid.%20Katalog.pdf
Suppelerende stof:
Katalog, Kunstetagerne Hobro: Geometri i tid - Geometrisk tid. Katalog.pdf https://ihobro.dk/Pressebilleder/Geometri%20i%20tid%20-%20Geometrisk%20tid.%20Katalog.pdf
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamensprojekt

Ud fra teori om land art udvikler eleverne idéer til et selvstændigt projekt, hvor de skal bygge et stykke land art på et selvvalgt sted i naturen omkring MFG. Fra gang til gang lægger eleverne beskrivelser i Elevfeedback af deres arbejdsproces og de mål, de har nået. Eleverne beskriver først deres idé med værket så præcist som muligt, og hvordan de forestiller sig deres arbejdsproces: De laver en plan og giver deres værk en foreløbig titel. Efter idéfasen fastholder eleverne deres overvejelser over arbejdsprocessen, og fotos af arbejdsprocessen lægges i Elevfeedback. De skal lave 2-3 skitser af deres værk, før de bygger det, og begrunde valg af komposition, farvevalg, hvordan virkemidlerne udtrykker deres idé – osv. Eleverne skriver deres svar i Modulplan land art 2024.docx og lægger det i Elevfeedback. Eleverne får to moduler til at bygge deres land art værk i det fri, og arbejdet dokumenteres med fotos af arbejdet: Et foto af selve værket, fotos af detaljer fra det og fotos af værket og dets omgivelser. Til slut samler eleverne dokumentation for hele forløbet i en eksamenspræsentation, hvor skitser, brainstorms, titel, fotos fra udførelsesfasen og analyse af deres egen land art i sammenligning med professionel land art indgår. Eleverne skal indtale analysen af deres land art-kunstværk som en del af eksamenspræsentationen. Eksamenspower pointen skal indeholde tre dele og vise
1) inspirationsfasen (skitser, noter, inspirationsværker, brainstorm osv)
2) udførelsesfasen (billeder af udførelsen og opsætningen af din land art. Der skal være tre fotos: selve værket, foto med detaljer, foto af din land art med omgivelser)
3) analysefasen (analyse af din land art ud fra det analyseskema, I har fået.
De to bedste fotos af elevernes land artprojekt udstilles ved skolens forårskoncert. I pausen til forårskoncerten står eleverne ved deres eget eksamensprojekt, så de kan snakke med gæsterne om det.

Dokumenter i dette forløb:
Faktalink om land art.docx og tjek billederne herunder.
Modulplan land art 2024.docx   og læg det i Elevfeedback.
Land Art 2024.pptx
Analyseskema mm: Land Art skema til procesbeskrivelse 2024.docx  
Professionelle Værker Landart.docx
GENIUS LOCI Stedets Ånd BK.pptx
Analyseskema land art.docx
Land Art 2024.pptx
Krav land art.docx

Opgaver:
Skitser og idégenerering til projekt
PowerPoint, der viser idefase, udførelsesfase og analysefase at arbejdet med projektet
To A3fotos af den endelige stykke landart, eleverne selv har lavet
Analyse af et stykke professionelt landart
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Arkitektur retur

Eleverne læser teori om dekonstruktion, modernisme, japansk arkitektur og japandistil. De oplever og laver facadeanalyser og analyser af lys- og skyggefald på arkitektur fra Aarhus Ø: Z-huset, Havnehusene, Lighthouse, Isbjerget og Pakhusene samt for værker af den japanske arkitekt Kengo Kuma. De præsenteres også for  renæssancekirken, Sant' Andrea fra Rom og barokfacaden fra San Carlo alle Quattro-kirken i Rom, som analyseres. Formålet er at eleverne stifter bekendtskab med arkitekturen på Aarhus Ø og perspektiverer dansk modernisme og samtidsarkitektur til japansk byggeskik.
I praksis arbejder eleverne med at skabe rum i papir: De inspireres af lysvirkningen i bl.a. Arizona-Sonora Desert Museum, Tucson, Arizona, USA og Neanderthal Museum, Spanien og laver en model til et arkitektonisk rum ved at folde, bukke og klippe åbninger i A4 papir. De laver gerne mange forsøg og tester, hvordan skyggerne falder, når de lyser gennem de snit og åbninger, de har lavet i modellens "vægge". Eleverne tager billeder af lysvirkningen. Dernæst tegner eleverne en skitse til, hvordan et værelse eller rum i japandistil kunne se ud. Arbejdet veksler mellem teori, analyse og praksis, og eleverne oplever arkitektur fra renæssancen og barokken, arkitektur som samtidskunst, modernisme og dekonstruktivisme. Af fagbegreber arbejder vi med lys og skygge i arkitektur samt facadeanalyse. Eleverne arbejder som altid med en analog portfolio, hvor de opbevarer deres fysiske værker samt egne digitale noter, hvor de løbende skriver analyser, refleksioner og procesbeskrivelser.

Kernestof:
Eget materiale: ARKITEKTUR (MODUL 1 og 2)
Danske arkitekter: Sådan skaber du Japandi-stilen, https://www.danskeboligarkitekter.dk/tips-og-raad/saadan-skaber-du-japandi-stilen
Kumu Kengo på H.C.Andersen Hus Museum / Kengo Kuma & Associates  https://www.archdaily.com/979082/hcandersen-hus-museum-kengo-kuma-and-associates
ARKITEKTUR (MODERNISME OG DEKONSTRUKTIVISME).pdf fra Dansk Arkitektur Center, Modernisme og dekonstruktivisme (ca. 3 normalsider)
Eget materiale: Præsentation på kortlink.dk/2qybu

P (praksis):
- Arkitekturmodel 12x12x12 af rum i japandistil
- Lys og skygge i arkitektur (papirklip)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer