Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Mariagerfjord Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Design C
|
|
Lærer(e)
|
Merete Christensen
|
|
Hold
|
2024/2ghf3gvhf de3 (2ghf3gvhf de3)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Arkitektur: Redesign af MFG
Ud fra designbriefet: ”Design en madbeholder med et måltid, der kan koges i emballagen, der kan indgå direkte i naturens kredsløb” diskuteres beggrebet ”guldæg”. Eleverne læser derefter teori om Arne Jacobsens ”Ægget” og danish design fra midten af 1900-tallet. Eleverne analyserer Arne Jacobsens Bella Vista, Svanen, Ægget, Aarhus Rådhus og SAShotellet og tegner "Arne Jacobsens hjørne" - lille rum med AJs møbeldesign og arkitektoniske stil. Eleverne læser tegnestuen ARKITEKTFIRMAET KJAER & RICHTERs ”Helhedsplanen Mariagerfjord Gymnasium” (2024) – et forslag til redesign af områder på elevernes gymnasium. Derefter får eleverne et designbrief, der sætter dem i gang med opgaven at udvælge et område på skolen, som de vurderer, burde redesignes. Elevernes opgave bliver at udfærdige et forslag til redesign af det udvalgte område og noterer ud fra læsningen af Helhedsplanen pointer, som er vigtige for deres redesign af skolen i forhold til arkitektgruppens. Med udgangspunkt i handleplanen udvikler og analyserer eleverne deres eget arbejde i forskellige faser af den praktiske designproces. Gennem deres egen arbejdsproces kvalificeres forståelsen for professionelt design og arkitektur som proces og resultat i forhold til deres eget arbejde.
Efter et kort introforløb til faget indhold og metode arbejder eleverne i et projekt praktisk og teoretisk med materielle og immaterielle designprodukter og arkitektur i redesign af arkitekturen og siddemøbler til selvvalgte områder på gymnasiet. Holdet analyserer givne eksempler på møbelkunst af Hans J. Wegner, Arne Jacobsen, Nanna Dietzel, Louise Campbell ud fra parametre til at analysere og vurdere den designede omverden. Dermed forstår eleverne arkitektur og møbelkunst som afhængige af tid, sted, kultur og samfund. De professionelle designeres værker ses som resultat af innovative, reflekterede designprocesser. Designanalyser af elevernes og de professionelle designeres værker skaber sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske side, og analyse af professionelt udformet design og arkitektur skærper elevernes bevidsthed om designprocessen i praksis. Gennem fagets praktiske dimension får eleverne indblik i og erfaring med processer, der er principielt identiske med dem, der indgår i designere og arkitekters daglige arbejde. Processen er central i elevernes eget arbejde og ses i et samspil med konkrete situationers krav og muligheder.
Kernestof:
Designbogen, praxisOnline, side 355-61 om Danish design
Ida Engholm: "design gennem 200 år", side 192 ff, Gyldendal, 2001
ARKITEKTFIRMAET KJAER & RICHTER: Helhedsplanen Mariagerfjord Gymnasium (1).pdf
Supplerende stof:
Arne Jacobsen® Design I/S: Ægget - Arne Jacobsen, https://arnejacobsen.com/da/works/aegget/
DR2 2021: Arne Jacobsens moderne Danmark, 59 minutter, mitCFU
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Genius loci Serial vision Fotokartering Rumanalyse
I en praktisk og analytisk eksperimenterende og problemløsende arbejdsproces opsøger eleverne viden og kundskaber om Mariagerfjord Gymnasium som sted for deres redesign. Metoderne er arbejde med stedets ånd – genius loci – serial vision, fotokartering og rumanalysemed med udgangspunkt i teori af bl.a. Jan Gehl. Eleverne interagerer med omgivelserne på gymnasiet ved at indsamle data, observere samt dokumentere deres undersøgelser. I deres designproces identificerer de deres designproblem og genererer design- og arkitektur-idéer til deres projekt. De undersøger redesign som et designproblem og forbereder designløsninger ud fra parametre som rum, materiale, æstetik, målgrupper, produktion, konstruktion, teknologi, bæredygtighed og kultur – stedets ånd. Eleverne kombinerer resultaterne af deres idégenerering og undersøgelser på skolen i notater og fotos til deres designprojekt konkret designprojekt. De foretager, dokumenterer og begrunder deres foreløbige valg i designprocessen og arbejder iterativt. I skitser detaljerer de nogle få elementer af deres designprojekt eller et element af et designprojekt. Ud fra researchmetoder på elementært niveau og laver eleverne undersøgelser af arkitektur og møblering af skolen. De iagttager det nuværende design og sammenligner med deres egne idéer til redesign. Eleverne udvikler skitserende og eksperimenterende undersøgelser af stedet, de skal redesigne og arbejder med parametre som rum, materiale, æstetik og konstruktion. I dette forløb arbejdes der først primært undersøgende med rent teoretiske problemstillinger i vurdering og analyse af stederne for elevernes redesign. Eleverne interagerer derefter med omgivelserne ved at indsamle data, observere samt dokumentere deres undersøgelser. Eleverne begynder at arbejde på en arkitekturmodel med forslag til deres redesign af et udvalgt område fra deres gymnasium. De samler alle praktiske og teoretiske elementer fra undervisningen, herunder egne undersøgelser, i deres individuelle portfolio, der indgår i den afsluttende prøve. Ved gruppearbejder sikrer den enkelte elev individuel dokumentation af sit arbejde i sin portfolio.
Kernestof:
Eget materiale
SERIAL VISION De 2425.pptx
Fotokarteringsheet.pdf
GENIUS LOCI Stedets Ånd.pptx
Rumanalyse Design 2324.docx
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Tegnekursus Skitse Model Materialevurdering
Eleverne arbejder med visualiseringsmetoder på elementært niveau og får basale designmæssige kompetencer i skitsetegning og tegning af plan, snit og opstalt. Elever laver skitsering i forskellige faser af deres designproces, laver moodboards som collage, rumlige modeller samt målfaste tegninger og målfaste rumlige modeller. De fremstiller præsentationsmodeller og bruger dem som forudsætning for den praktiske gennemførelse af deres designproces inden for genstandsfelterne produktdesign og arkitektur. Indsamling og vurdering af forskellige materialer sætter eleverne ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur, som de kan anvende til innovativ løsning af deres projekt. Ved at forsyne tegninger og modeller med overvejelser og ved at notere fravalg og tilvalg bevæger eleverne sig i arbejdet mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete og mellem helhed og detaljer. Eleverne øves i at formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt og at beskrive elementer i deres designproces og visualiseringer. Designparametrene form, funktion og kommunikation integreres i arbejdet, hvor eleverne har fokus på sammenhænge mellem genstandsfelterne arkitektur og produktdesign som integrerede dele i deres arbejde.
Kernestof:
Designbogen side 245-250, Praxis Ebog+ om skitsetegning og modelbyggeri
Designbogen side 255ff om modelbyggeri, Designbogen - Side 255 (praxis.dk)
Supplerende materiale
Eget materiale: Tegnekursus 1-3.pdf
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Aalborg havnefront Nedslag i designhistorien
Arbejdet perspektiveres til professionelt arbejde, som det fx vises i tv-serien ”Danmarks næste klassiker”. Dermed og gennem deres eget arbejde får eleverne indblik i og erfaring med processer, der indgår i designere og arkitekters daglige arbejde.
Eleverne laver tegninger, modeller, materialeprøver, skitser og arbejder på deres arkitektur- og møbelmodeller. De laver skitser, noter og analyser af deres eget designprojekt i forhold til professionelt design og arkitektur med fokus på Jørn Utzons arbejde. I den teoretiske læsning noterer eleverne billeder og pointer fra lektien og bruger dem i analyserne og i deres idégenerering til det redesign af et område på gymnasiet, som de er i gang med. Eleverne samler løbende deres arbejde i portfolier. Blandt andet fokuseres på farveanalyse og analyse af materialebrug. Eleverne finder som øvelse to versioner af samme produkt - fx to forskellige slags kartoffelskrællere eller andet, og de analyserer produkterne i forhold til hinanden med fokus på Eleverne lægger deres analyser i Elevfeedback. I forløbet indgår en ekskursion til Utzon Center og KUNSTEN i Aalborg med vandring på Aalborg havnefront. Her betragter vi Musikkens hus, boligbyggeri i samspil med den oprindelige arkitektur. Eleverne får en omvisning på Utzon Center, og på KUNSTEN viser Merete om i den faste udstilling og én om tøjdesigneren Stine Goya. Eleverne tager fotos og laver analyser af udvalgte værker og arkitekturen på turen. Dele af det supplerende stof om Stine Goya og farveteori styrker det faglige samspil i forhold til billedkunst.
Kernestof:
Utzon Center: om Jørn Utzons operahus på Sydney Opera House – A beautiful idea, https://utzoncenter.dk/da/udstilling/sydney-opera-house-a-beautiful-idea-10457
Designbogen side 198-211 om Havnefronten Aalborg
Designbogen Praxis Ebog side 342-347
Dansk ArkitekturCenter: Operahuset i Sydney: Skandale endte som verdenskendt vartegn, https://dac.dk/viden/arkitektur/sydney-operahus/
Ida Engholm: "design gennem 200 år" side 160-74 om materialer før og nu samt om farver
Rud Thygesen Arkivet Hobro
Møbler Rud Thygesen til analyseog find to forskellige møbler.
Supplerende stof:
Læs om Suo Fujimotos arkitektur på Primitive Future – Everything is circulating https://utzoncenter.dk/da/udstilling/primitive-future-everything-is-circulating-10516
KUNSTEN her Hvis du kan se det jeg ser – Stine Goya x Kunsten, https://kunsten.dk/da/udstilling/hvis-du-kan-se-det-jeg-ser-stine-goya-x-kunsten-14351
Eget materiale: Analyse af produktdesign
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Analyse af produktdesign med benspænd
Holdet besøger Rud Thygesen-samlingen af funktionalistiske møbler i Hobro og får en omvisning ved museumsinspektør Anne Lie Stokbro. Eleverne læser på forhånd Rud Thygesens samlingens introduktion til designerens møbelkunst. Ved besøget udvælger eleverne to til tre møbler, som de hver giver en analyse og fortolkning af ud fra fagbegreber til analyse af produktdesign. Efterfølgende organiserer eleverne analyser og billeder fra Rud Thygesen-arkivet, Kunsten og Utzon Center i en præsentation - fx en PowerPoint. De læser om Alvar Aalto og sammenskriver i en kort præsentation af ham og hans produktion, så de har baggrundsteori at perspektivere ud fra. De sørger for at undgå at fortælle om designerens privatliv, men holder sig til at analysere designerens værker og produktion. Eleverne lægger de færdige præsentationer i Elevfeedback. Eleverne fremlægger deres præsentationer med analyser fra Rud Thygesenarkivet, Kunsten og Utzon Center, og vi hører præsentationen af Aaltos værker og produktion.
Som benspænd i det praktisk arbejde med produktdesign læser eleverne teori om målgruppeanalyse - om "Manden i midten" - og eleverne definerer modtageren af deres design mere præcist. Eleverne læser om og anvender analyse af produktdesign samt kryds- og kædeteknik i idé- og analysefasen i arbejdet med design. De analyserer eksisterende design som inspiration for deres eget arbejde. Eleverne læser om bæredygtigt design og noterer gode pointer, som de kan diskutere i forhold til deres eget designprojekt. Dele af kernestoffet og det supplerende stof om bæredygtighed har styrke af det faglige samspil i forhold til samfundsfag. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages desuden elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider.Som benspænd skal eleverne omtænke deres første forslag til produktdesign – et siddemøbel til et udvalgt sted på skolen - og bygge deres møbler i ler. Kravet er, at møblerne skal have så stor masse, som muligt. Eleverne vurderer fordele og ulemper i de ligheder og forskelle, som deres eget designforslag og lermodellen skaber.
Kernestof:
Designbogen 41-45
Designbogen fra side 46-54 om analyse af produktdesign
Designbogen om kryds- og kædeteknik på side 61-62
Designbogen side 398-402 om bæredygtigt design
Praktiske opgaver:
1) CV Manden i midten opgave.docx
2) Design Collage Signalværdi opgave.docx
3) Værdiord design opgave.docx
Supplerende materiale:
Rud Thygesens samling: En taburet for lidt
Rud Thygesens møbelkunst
Eget materiale: Analyse produktdesign.pdf
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kommunikationsdesign
Eleverne læser teori om kommunikationsdesign som baggrund for en opgave med at lave dels en plakat som grafisk præsentation af deres designprojekt, dels den præsentation, der skal danner udgangspunkt for den afsluttende prøve i faget: I den afsluttende del af undervisningen udarbejder eleverne en præsentation af et selvvalgt emne, som er godkendt af læreren. I præsentationen inddrager eleverne eksempler på tværs af deres portfolio; eksemplerne skal omfatte mindst to af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og arkitektur. Eleverne inddrager egne design- og arkitekturprojekter samt projekter udført af professionelle designere og arkitekter. Research, faglitteratur og andre kilder fra portfolioen indgår også i præsentationen. It bruges som et fundamentalt arbejdsredskab i fagets processer, både til at søge, skabe, eksperimentere, lagre, formidle, kommunikere og distribuere elevernes arbejde. Eleverne vælger præsentationsform og præsentationsstrategi i deres arbejde med grafiske præsentationer af deres arbejdsproces og færdige designprojekt. I deres arbejde læser de om segmentering efter livssituation og målgruppeanalyse. Eleverne forklarer segmentering og RISC-modellen i forhold til van Hauens problem med "segmentering efter livssituation". De overvejer, hvilken af de fire segmenter deres design er rettet mod, og på hvilke måder det appellerer til denne gruppe med mere.
Kernestof:
Designbogen Kommunikationsdesign side 113-138 (heri særlig vægt på: Opmærksomhedspunkter i kommunikationsdesign).
Emilie van Hauen: Segmentering efter livssituation, https://kforum.dk/article62491k.ece, 2015
DeltagerDanmarks og Eletica: segmentanalyse-til-at-nå-målgrupper.pdf https://www.openpuljen.dk/media/lv1f5h02/segmentanalyse-til-at-n%C3%A5-m%C3%A5lgrupper.pdf, 2022
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Opsamling og eksamenstræning
Ved besøg af Christina Koch Pedersen fra uddannelsen Eksport og teknologi fra UCN deltager eleverne i en workshop om bæredygtigt redesign, og eleverne sætter deres eget projekt i perspektiv til det, de lærer, i workshoppen. De får repeteret teori fra tidligere forløb om bæredygtigt design og karrierelæring i forhold til, hvad design kan bruges til på længere sigt. Eleverne færdiggør deres eksamenspowerpointpræsentationer, som de viser og får respons på som grundlaget for den mundtlige prøve i design. Præsentationerne færdiggøres med udgangspunkt i elevernes individuelle portfolior, så hver elevs eksamination vil kunne tage udgangspunkt i hans eller hendes powerpointpræsentation. Eleverne arbejder bevidst i forhold til, at der ved eksamen lægges vægt på præsentationens strukturering og præsentationens kvalitet i kommunikativ henseende. Som forberedelse til eksamen laver eleverne en fortegnelse over deres emnevalg.
Kernestof:
Ellen MacArthurFoundation: The butterfly diagram: visualising the circular economy
Christina Koch Pedersen: EXPO Brobygning.pptx
Christina Koch Pedersen: Præsentation, Mariagerfjord Gymnasium, 5. maj 2025.pptx
Eget materiale:
Emnevalg design.docx
Forslag til disposition eksamenspowerpoint Design.docx'
Emnevalg design 2025.docx
Supplerende stof:
Tidligere elevers eksamensPowerPoints (vist med tilladelse):
Eksamensprojekt Kommunikations designpp.pptx
Eksamensprojekt Organiske former (Isac).pptx
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64612522360",
"T": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64612522360",
"H": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64612522360"
}