Holdet 2abc Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Morten Winther Jensen
Hold 2024 Sa/abc (1abc Sa, 2abc Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og Ideologi
Titel 2 Grønland og Kulturteori
Titel 3 Medier og Medialisering
Titel 4 Sikkerhedspolitik
Titel 5 Samfundsøkonomi
Titel 6 Ulighed
Titel 7 Kommunalvalg nov. 2025
Titel 8 EU i en brydningstid
Titel 9 Det senmoderne individ - på vej i en ny fase?
Titel 10 Det Gode Samfund
Titel 11 Kommunalvalg nov 2025

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og Ideologi

Forløbet undersøger, hvordan samfundet organiseres, og hvordan ideologier og politiske aktører påvirker fordelingen af goder og værdier. Eleverne arbejder med centrale politiske begreber, ideologiske grundpositioner og analyserer, hvordan magt og interesser spiller ind i beslutningsprocesser.

Hvad er politik
Definitioner af politik (Aristoteles, Laswell, Easton), fordeling af goder og værdier, politiske aktører, normative vs. deskriptive udsagn, smalt og bredt politikbegreb.

Eastons model
Eastons definition og model: input, system, output, outcome og feedback. Sammenligning med Machiavelli. Støtte til styret, styreform og fællesskab.

Politiske ideologier
Hvad er en ideologi, de tre grundideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme), ideologisk model fra idé til politik, pensionssyn og anvendelse af Eastons model.
   Liberalisme
Centrale tænkere (Locke, Smith, Mill, Jefferson), værdier og menneskesyn, economic man, klassisk liberalisme, partianalyse.
   Konservatisme
Tradition, hierarki, familie og nation, konservatismens antagelser, klassisk konservatisme, partianalyse.
   Socialisme
Karl Marx og Engels, solidaritet og chancelighed, socialisme som progressiv ideologi, statens rolle, partianalyse.

Værdi- og fordelingspolitik
Fordelingspolitik (økonomi, velfærd), værdipolitik (identitet, klima), ideologisk typologi (legitimerende, progressiv, regressiv), vælgeradfærd.

Grøn ideologi
Partier med grøn profil, naturens rolle, arbejdstid og bæredygtighed, stat vs. marked, grøn politik som værdi- og fordelingspolitik.

Populisme og nationalisme
National identitet og stat, populisme som anti-elitær og ekskluderende, venstre- og højrepopulisme, tillid til politikere og vælgeradfærd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grønland og Kulturteori

Forløbet har haft til formål at give eleverne en større forståelse for kulturer, kulturbegreber samt integration og integrationsteorier.
Grønland og dets folk er valgt som fokusområde og har derfor været udgangspunkt for debatter på klassen. Vi har derfor berørt Rigsfællesskabet, selvstyreloven og relevante politiske problemstillinger ift. arktiske udfordringer.

Begreber og teorier som er gennemgået i undervisningen:
Nationalisme (kulturelle fællesskaber)
Det beskrivende og det dynamiske kulturbegreb
Den brede, den sociologiske/antropologiske og den snævre kulturforståelse
Isbjergmodellen (det synlige/bevidste og det usynlige/ubevidste)
Stamtavlestrategien og tilvalgsstrategien
Stereotyper og fordomme
Assimilation, Segregation og Pluralistisk integration
Ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet
Gert Hofstedes kulturteori
Mono- og multikultur. Herunder pluralisme og multikulturalisme
Axel Honneth’s teori om anerkendelse (den private, den retslige og den solidariske sfære) og usynlighed
Integrationsdimensioner
- Kulturel, økonomisk, social og juridisk
Integrationssfærer
- Familie, arbejdsmarked, samfund og stat
Francis Fukuyama – Identitetspolitikkens negative virkninger
Isothymnia
Megalothymi
”Det ideelle samfund” Tillidskultur og anerkendelseskultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Medier og Medialisering

Forløbet undersøger, hvordan medier påvirker samfundet, kommunikationen og individets identitet. Eleverne arbejder med medieteori, kommunikationsformer, medialiseringens konsekvenser og sociale mediers rolle i demokratiet. Der inddrages klassiske og moderne teorier, herunder Habermas, Giddens og Reckwitz, og eleverne analyserer både massemedier og sociale medier.

Hvad er medier
Definition af medier, massemedier og sociale medier. Demokrati og SOME. Priming og framing. Emneejerskab. Habermas: system og livsverden.

Mediernes magt
Sociale mediers effekter: bobler, shitstorme, ekkokamre. Habermas og herredømmefri samtale. Systemets kolonisering af livsverdenen. Medialisering og den fjerde statsmagt.

Mediernes kommunikation
Giddens: adskillelse af tid og rum. Medialiseringens træk: forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering. Nyhedskriterier. Digital natives vs. immigrants. Identitetsdannelse på SOME.

Dagsordensfastsættelse og politisk spin
Menings- og handlingshorisont. Nyhedskriterier. Spin-teori: defensivt, offensivt, proaktivt, reaktivt. Andre spin-strategier: happy face, spejder, tusmørke, konspiration, statistik, medieskyld m.fl.

Frie medier og singularitet
Mediernes roller: vagthund, jagthund, redningshund, hyrdehund. Fukuyama: postfaktuelt samfund. Reckwitz: singulariteternes samfund. Visuelle identitetsmarkører, aktualitetskrav, kompositorisk singularitet.

Goffman og social interaktion
Likes og anerkendelse. Affektiv positivitetskultur. Goffman: frontstage og backstage. Social interaktion som teater. Idealisering og performativ tilpasning.

Det senmoderne samfund
Giddens: strukturationsteori, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, aftraditionalisering, rene forhold. Reckwitz og singularitet. FOMO og JOMO.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sikkerhedspolitik

Forløbet om sikkerhedspolitik undersøger, hvordan stater og internationale aktører håndterer trusler og konflikter i en globaliseret verden. Eleverne arbejder med centrale begreber som magt, sikkerhed, diplomati og krig, og analyserer Danmarks rolle i internationale relationer. Der inddrages teoretiske perspektiver som realisme, idealisme og konstruktivisme samt konkrete eksempler fra aktuelle konflikter.

Introduktion til international politik
Ruslands invasion af Ukraine, Vestens rolle, sikkerhedsdilemma i Arktis. Magt og styrkeforhold: determinanter og kapabiliteter. Små-, mellem- og stormagter. Aktivisme og tilpasning.

Teoretiske skoler i international politik
Realisme: sikkerhed, suverænitet, magtbalance, anarki. Idealisme/liberalisme: samspil, demokrati, internationale organisationer. Konstruktivisme: normer, identitet og diskurser. Den demokratiske fredstese.

Sikkerhedsbegrebet og Danmarks rolle
Snævert og bredt sikkerhedsbegreb. Københavnerskolen og sikkerhedsliggørelse. Trusselskategorier: militær, politisk, økonomisk, samfundsmæssig, miljø. Diplomati vs. spionage. Adaptionsteori: indflydelsesevne og stressfølsomhed. Udenrigspolitisk aktivisme og bandwagonning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Samfundsøkonomi

Forløbet om samfundsøkonomi giver indsigt i, hvordan økonomien fungerer på både mikro- og makroniveau. Eleverne arbejder med centrale begreber som det økonomiske kredsløb, markedets mekanismer, skattesystemet, konjunkturer, økonomiske mål og politiske virkemidler. Der inddrages både teoretiske modeller og aktuelle eksempler, og eleverne lærer at analysere økonomiske sammenhænge og vurdere politiske beslutningers konsekvenser.

Det økonomiske kredsløb
De fem aktører: husholdninger, virksomheder, offentlig sektor, finansiel sektor og udlandet. Pengestrømme og ressourcer. Rationelle aktører. Økonomiske målsætninger og vækst. Økonomiske systemer: markeds-, plan- og blandingsøkonomi.

Markedet og prisdannelse
Markedet som mødested for købere og sælgere. Markedsmekanismen: udbud og efterspørgsel. Priselasticitet. Konjunkturer: høj- og lavkonjunktur. Faser: ekspansion, boom, recession, depression.

Skat og pengemarked
Skattesystemet: indkomstskat, selskabsskat, afgifter, indirekte skat. Progressiv skat og Robin Hood-princippet. Pengemarkedet: rente, Nationalbankens rolle, Danmark som lille åben økonomi.

Den gode økonomi
Finansiel sektorens rolle: opsparing, investering og lån. Rentens betydning. Udlandets påvirkning via import og eksport. BNP og kritik. Arbejdsløshedstyper. Inflation og deflation.

De økonomiske mål
Betalingsbalancen, offentligt budget, bæredygtig økonomi og grøn vækst. FN’s 17 verdensmål. Målkonflikter: miljø vs. vækst, arbejdsløshed vs. inflation, budgetbalance vs. velfærd.

Økonomiske virkemidler
Finanspolitik: ekspansiv og kontraktiv. Pengepolitik: ekspansiv og kontraktiv. Multiplikatoreffekt. Virkning på vækst, beskæftigelse og inflation.

Strukturpolitik
Flexicurity-modellen. Strukturpolitikens formål: arbejdsudbud, produktivitet og konkurrenceevne. Tiltag: arbejdsmarkedspolitik, uddannelse, forskning, lovgivning. Strategier: stramning og opkvalificering. Mobilitetsfremme og bilagsanalyse.

Økonomiske skoler
Økonomiske hovedretninger: klassisk økonomi, keynesianisme, monetarisme, tilbudsøkonomi. Forskelle i syn på statens rolle, markedets effektivitet og politiske virkemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed

Forløbet om ulighed undersøger, hvordan sociale, økonomiske og kulturelle forskelle påvirker individers livschancer og samfundets sammenhængskraft. Eleverne arbejder med begreber som formel lighed, chancelighed og resultatlighed, og analyserer ulighedens årsager og konsekvenser gennem sociologiske teorier og statistiske metoder. Der inddrages både klassiske og moderne perspektiver, og eleverne lærer at vurdere politiske tiltag og ideologiske holdninger til ulighed.

Velstand og velfærd
Definition af velstand og velfærd. Erik Allardts tre velfærdsbehov: at have, at elske, at være. Velfærdens sikring via stat, marked og civilsamfund. Lighedstyper: formel lighed, chancelighed, resultatlighed.

Lighed og fattigdom
Bourdieus kapitaler: økonomisk, kulturel, social og symbolsk. Social arv og habitus. Forskelle mellem lighedstyper. Argumenter for og imod resultatlighed. Relativ fattigdom og metoder til måling: indkomstmetode, budgetmetode, afsavnsmetode.

Gammel og ny ulighed
Gammel ulighed: økonomisk fordeling. Ny ulighed: bredere parametre som uddannelse, netværk og helbred. Gini-koefficient og Lorenz-kurve. Aktør vs. struktur. Regression og Great Gatsby Curve. Hypoteser om ulighed.

Ressourcebeholderne
Lars Olsens teori om den nye ulighed. Ressourcebeholdere og arenaer: offentlig, privat, personlig. Spill-over-effekter. Klassesamfundets opdeling og social mobilitet. Familieformer og hypoteser om skilsmisse.

Ulighed og ustabilitet
Konfliktteori (Bourdieu): kapitalformer og magt. Funktionalistisk teori: ulighed som nødvendighed. Diskussion af ulighedens konsekvenser. Ideologiske perspektiver: socialisme, liberalisme, konservatisme.

Statistiske sammenhænge
Stratifikationsteori og Giddens’ aktørperspektiv. SFI’s socialgruppeinddeling og levekår. Sammenligning af klasser og adgang til kapitaler. Statens rolle i at mindske ulighed. Diskussion af ulighedens bekæmpelse.

Tillid og social kapital
Putnams begreb om social kapital. Kaare Dybvads boligpolitik. Skole- og institutionsvalg som ulighedsfaktor. Sammenhæng mellem uddannelse og tillid. Trickle-down vs. opsivning af sociale problemer.

Løsninger på ulighed
Politiske og ideologiske argumenter for og imod bekæmpelse af ulighed. Diskussion af robotteknologi og beskæftigelse. Opkvalificeringsstrategi. Stramningsstrategi.
Ressourceforøgelsesstrategier - direkte, vertikalt og horisontalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kommunalvalg nov. 2025

Downs model

Molins model
   Forklarer partiers valg af politiske standpunkter ud fra:
Interessefaktor: Partiets ideologiske kerne og kernevælgeres interesser.
Opinionsfaktor: Vælgernes kortsigtede reaktioner.
Strategisk faktor: Samarbejdsmuligheder og parlamentariske hensyn.
Kontinuitetsfaktor: Sammenhæng med tidligere standpunkter.
Personfaktor: Partilederens troværdighed og kommunikationsevne.
Ydre forhold: Eksterne påvirkninger som EU, demografi osv.

Vælgeradfærdsteorier

Kernevælgere: Stemmer konsekvent på samme parti.
Marginalvælgere: Skifter parti fra valg til valg.
Split voting: Stemmer forskelligt ved forskellige valg.
Parti- vs. kandidatvalg: Fokus på parti eller person.
Borgmestereffekt: En populær borgmester trækker stemmer.
Issue voting: Vælgere stemmer ud fra enkeltsager.
Naboeffekt: Personligt kendskab påvirker stemme.
Opinionsledere og gruppemodeller: Vælgere påvirkes af sociale netværk.

Den d’Hondtske metode

Valgforbund
Sideordnet vs. Partiliste
Sideordnet liste: Kandidater vælges ud fra personlige stemmer.
Partiliste: Kandidater vælges ud fra partiets prioritering.


Politiske emner i lokalvalg

Landdistrikter og bosætning
Børn og unge
Ældrepleje og velfærd
Natur og miljø
Demokrati og borgerinddragelse
Erhverv og udvikling

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EU i en brydningstid

EU i en brydningstid
Forløbet undersøger, hvordan EU fungerer som politisk system, hvordan integration udvikler sig, og hvordan EU håndterer de store udfordringer, Europa står overfor i dag. Eleverne arbejder med centrale politologiske teorier, EU’s institutioner og aktuelle politiske temaer som migration, sikkerhed, Ukraine og økonomisk styring.
Materialet bygger på klassiske og moderne teorier om integration, legitimitet og politiske beslutningsprocesser samt konkrete cases fra de seneste års europæiske udvikling.

EU’s politiske system og beslutningsprocesser
EU er et komplekst politisk system med både overstatslige og mellemstatslige elementer.
• Kommissionen: Fremsætter lovforslag, fører tilsyn med regler og forvalter budgettet.
• Europa-Parlamentet: De folkevalgtes organ, medlovgiver og budgetmyndighed.
• Ministerrådet: Medlemslandenes ministre vedtager love sammen med Parlamentet.
• Det Europæiske Råd: Stats- og regeringschefer sætter de store politiske linjer.
• EU-Domstolen: Sikrer ens fortolkning af EU-retten og kan underkende nationale love.
Forordning vs. direktiv: Forordninger gælder direkte, mens direktiver fastsætter mål, som landene selv implementerer i national lovgivning.
Overstatsligt samarbejde indebærer flertalsafgørelser, mens mellemstatsligt samarbejde kræver enstemmighed og fuld national kontrol.

Teorier om europæisk integration
Forløbet gennemgår tre hovedspor i integrationsforskningen:
Føderalisme
• Ser integration som et normativt projekt båret af politiske ledere og ønsket om fred.
• Fokus på fælles institutioner og magtdeling.
• Kritiseres for at mangle forklaringskraft ift. faktiske drivkræfter.
Neofunktionalisme (spill-over)
• Integration starter på tekniske områder og breder sig til politiske felter.
• Funktionelle, politiske og institutionsbaserede spill-over-processer driver udviklingen.
• Kritiseres for at antage automatisk integration.
(Liberal) Intergovernmentalisme
• Stater forhandler ud fra nationale præferencer; integration sker, når det gavner dem.
• Ser EU som et mellemstatsligt kompromis styret af regeringernes interesser.
• Kritiseres for at undervurdere institutionernes egen magt.
Multi-level governance og differentieret integration
• EU ses som et flerniveaustyringssystem, hvor magten deles mellem lokalt, nationalt og europæisk niveau.
• Integration kan foregå i forskellige hastigheder og forskellige politiske rum.

EU’s legitimitet
Forløbet bruger tre klassiske legitimitetsteorier:
• Majone – Output-legitimitet: EU vurderes på resultater og effektiv regulering.
• Moravcsik – Indirekte input: Legitimitet gennem medlemslandenes demokrati og regeringer.
• Hix & Føllesdal – Direkte input: EU mangler direkte borgerindflydelse; foreslår styrket EP og mere demokrati.

Politiske modeller: Partier og vælgere i EU-politik
Downs’ model
• Politisk konkurrence handler om at tiltrække medianvælgeren.
• Forklarer partiers positioner i spørgsmål som migration, forsvar og grøn omstilling.
Molins model
Forklarer partiers standpunkter ud fra:
• Interessefaktor: Kernevælgeres og ideologiske interesser.
• Opinionsfaktor: Reaktioner i vælgerhavet og kortsigtede strømninger.
• Strategisk faktor: Parlamentariske muligheder og alliancer i EU.
• Kontinuitet: Tidligere partilinjer.
• Personfaktor: Ledelsens kommunikation og troværdighed.
• Ydre forhold: Ukraine, migration, USA’s rolle m.m.

Vælgeradfærdsteorier
• Kerne- og marginalvælgere
• Issue voting (fx klima, migration, data/AI)
• Kandidat- vs. partivalg
• Opinionsledere og sociale netværk

EU’s aktuelle udfordringer
Forløbet behandler EU’s situation i en brydningstid med fokus på:
• Sikkerhed og forsvar, herunder støtten til Ukraine.
• Migration, grænsekontrol og solidaritetskonflikter.
• Grøn omstilling og konkurrencedygtighed over for USA og Kina.
• ØMU og euroens kriser, herunder policy–polity–politics-analysen.

Valg og mandatfordeling
Forløbet arbejder med valg til Europa-Parlamentet som case:
• d’Hondts metode til mandatfordeling
• Sideordnede og prioriterede lister
• Valgforbund og stemmespild
Dette kobles til vælgeradfærd og partiers strategiske positionering.

Afrunding
Forløbet giver eleverne en forståelse af EU som et politisk system i konstant udvikling og konflikt mellem integration, national suverænitet og demokratisk legitimitet. Samtidig lærer de at anvende centrale politologiske teorier og modeller til at analysere aktører, beslutninger og aktuelle europæiske udfordringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det senmoderne individ - på vej i en ny fase?

Det senmoderne individ – på vej i en ny fase?
Forløbet undersøger, hvordan det senmoderne samfund påvirker individets identitet, trivsel og hverdagsliv. Eleverne arbejder med både klassiske og nyere sociologiske teorier, metoder (kvalitativ og kvantitativ), samt konkrete cases om ungdom, fællesskaber, mistrivsel og præstationspres. Materialet kobler teori, empiri og elevernes egne erfaringer i et refleksivt og undersøgende forløb.

Sociologiske metoder og vidensproduktion
Sociologisk viden skabes i et cirkulært samspil mellem teori, empiri og erfaring.
Kvantitativ metode
• Måler hvor mange / hvor meget
• Data: tal, statistikker, store stikprøver
• Styrker: repræsentativitet, generaliserbarhed, mønstre
• Svagheder: manglende dybde, risiko for lav validitet
• Fokus på: reliabilitet, repræsentativitet, præcise spørgsmål
Kvalitativ metode
• Undersøger hvordan og hvorfor
• Data: interviews, observationer, fortællinger
• Styrker: dybde, nuancer, forståelse af mening
• Svagheder: mindre repræsentativitet, risiko for bias
• Fokus på: troværdighed, refleksivitet, casevalg
Eleverne har øvet metodekritik med begreber som validitet, reliabilitet og repræsentativitet.

Senmodernitetens centrale træk
Det senmoderne samfund er præget af:
• individualisering
• refleksivitet og selvfortælling
• opløsning af traditioner
• højt tempo og accelerationskrav
• fleksibilitet og omstillingsparathed
• øget usikkerhed og pres
Dette danner baggrund for identitetsdannelsen hos unge i dag.

Identitet i det senmoderne (Giddens)
Giddens beskriver identitet som et refleksivt projekt, hvor individet kontinuerligt skal skabe og genfortælle sin egen livshistorie.
• Aftaditionalisering: færre faste rammer
• Mange valg øger frihed – men også ansvar og usikkerhed
• Det ”rene forhold”: relationer skal give mening for at fortsætte
• Fokus på personlig udvikling og selvrealisering
Dette skaber både muligheder (autonomi, ligestilling) og risici (valgpres, angst, frygt for at fejle).

Teorier om det senmoderne individ
Ulrich Beck – Risikosamfundet
• Moderne risici er menneskeskabte (økonomi, klima, teknologi)
• Fremtiden opleves som usikker
• Individet må navigere i globale trusler
Zygmunt Bauman – Flydende modernitet
• Alt er midlertidigt: relationer, jobs, identiteter
• Faste strukturer er opløst
• Skaber frihed, men også rod¬løshed og ensomhed
Richard Sennett – Det fleksible arbejdsliv
• Projektansættelser og løs tilknytning til arbejdsmarkedet
• Svækket faglig identitet og mindre anerkendelse
• Risiko for meningstab og fremmedgørelse
Hartmut Rosa – Accelerationssamfundet
• Samfundet forandrer sig stadig hurtigere
• Tempo presser relationer og trivsel
• Mangel på ”resonans” skaber fremmedgørelse

Anerkendelsesteori (Axel Honneth)
Individets identitet formes gennem anerkendelse i tre sfærer:
• Private sfære: kærlighed, omsorg → selvtillid
• Retslige sfære: rettigheder, ligeværd → selvrespekt
• Solidariske sfære: fællesskaber og værdsættelse → selvværd
Manglende anerkendelse (fx usynlighed) kan skabe social og psykisk skade.

Ungdom, fællesskaber og mistrivsel
Forløbet behandler unges oplevelser i det senmoderne samfund gennem kvantitative data om mistrivsel, perfektionisme og pres.
Samtidig arbejder eleverne med:
• forskellen på stabile og præstationsorienterede fællesskaber
• sociale mediers betydning for relationer
• neo-tribes, eksklusion og vurderingskultur
• unges motiver for fællesskab (både idealistiske og strategiske)
Undervisningen har også inddraget Christopher Lasch’ kritik af narcissismekulturen og nyere forskning, der nuancerer hans perspektiv.

Prekarisering og unges livsbaner
Med afsæt i Guy Standing har eleverne undersøgt prekariatet: en voksende gruppe unge med ustabile jobs, midlertidighed og svag tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der arbejdes med:
• dimittendledighed
• uddannelsesniveau og livsindkomst
• livsværditilvækst og samfundsøkonomiske konsekvenser

Familieformer og intimitet
Forløbet introducerer forskellige senmoderne familieformer:
• Teamfamilien
• Patriarkalsk familie
• Svingdørsfamilien
• Socialt akvarium
Disse familietyper illustrerer ændringer i opdragelse, fællesskab og individualisering.

Forløbets kerne
Eleverne arbejder sammenhængende med:
• sociologiske metoder og metodekritik
• klassiske senmodernitetsteorier
• identitet, valg, refleksivitet
• anerkendelse og fællesskaber
• ungdomsliv, præstationskultur og mistrivsel
• uddannelse, arbejdsmarked og prekarisering
Målet er at forstå, hvordan det senmoderne individ formes, hvilke muligheder der opstår, og hvilke risici individet navigerer i – og om vi er på vej mod en ny fase i samfundsudviklingen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Kommunalvalg nov 2025

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer