Holdet 2q DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lasse Gottfred Rosenfeldt, Silas Bornstein Larsen
Hold 2024 DA/q (1q DA, 2q DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterære undersøgelser – intro til tekstlæsning
Titel 2 Reklamer og kampagner
Titel 3 Argumentation og retorik
Titel 4 Dokumentarforløb
Titel 5 Romantikken og romantisme
Titel 6 Nyhedsartikler, reportage og feature
Titel 7 Værklæsning - Nye balancer
Titel 8 Kortfilm og filmanalyse
Titel 9 Middelalderlitteratur
Titel 10 Oplysningstiden
Titel 11 Det moderne gennembrud
Titel 12 Værklæsning - digtsamling
Titel 13 Værk (Roman) Simon siger af Helle S. Søstrup
Titel 14 Værklæsning digtsamling - Under vejr med mig selv
Titel 15 De to skriftlige eksamensgenrer
Titel 16 Romantikken - opsamling
Titel 17 Det moderne gennembrud - opsamling
Titel 18 Realisme og modernisme
Titel 19 Nyeste tid
Titel 20 SoMe-forløb
Titel 21 Eksamenstræning
Titel 22 Forløb#18

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterære undersøgelser – intro til tekstlæsning

Et forløb omhandlende analyse af tekster i danskfaget, hvor vi følger bogen: Litterære undersøgelser. Introduktion til tekstlæsning på Systime.dk.

Eleverne undersøger med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

1: Undersøgende tekstlæsning: Pia Juul, En flinker fyr, 2005
2: Hvordan undersøger du en tekst, undertekst: Thomas Korsgaard: Lasagne (2019)
3: Personerne og forholdet mellem dem: Naja Marie Aidt: Er verden lille (1993)
4: Fortællere og synsvinkler, bagudsyn og medsyn - forskellige teksteksempler
5: Upålidelige fortællere: Jan Sonnergaard: Sex (1997)
6: Tekstens verden: Kristian Bang Foss: Frank vender hjem (2019, uddrag)
7: Tekstens komposition Lone Hørslev: Egernet (2017)
8: Fremstillingsformer/fortællemåder: Jens Blendstrup: Frank og Thomas (2021)
9: Tekstens tema: Marie Aubert: Bare gør det (2016)
10: Introduktion til lyrik, herunder Emil Nygård: Instagram (2013)
11: Billedsprog Juliane Preisler: Et væld af lys glider over himlen (1996)
       Rasmus Nikolajsen: hvad skal vi med al den skønhed? (2018, uddrag)
12: Digtets rum: Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022, uddrag)
13:Digtets tid Jakob Knudsen: Se, nu stiger solen af havets skød (1891),  Anders Boll, Marie Højlund og Simon Kvamm på Aarhus Teater, 2020, Vox Mariæ, Aarhus, Denmark, oktober 2022.

LÆREBOGSSTOF:
Litterære undersøgelser
Håndbog til dansk

Faglige mål:
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
demonstrere viden om fagets identitet og metoder


KERNESTOF:
Litterære perspektiver
et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
litteraturanalyse og -fortolkning
anvendelse af relevante litterære metoder
tekster gennem kreative arbejdsprocesser
sproglig analyse, fortolkning og vurdering
litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Reklamer og kampagner

Eleverne skal kunne:
– Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt –- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber – demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund – anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed – anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster – analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- Demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag – navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
– Demonstrere viden om fagets identitet og metoder –

Kernestof
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang fiktionstekster, visuelle udtryksformer Her arbejdes metodisk med: – kommunikationsanalyse – medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler – analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge – produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Centrale kernebegreber / nøglebegreber:
Afsender
– Hvem står bag reklamen, og hvilken virksomhed eller organisation taler?

Modtager / målgruppe
– Hvem henvender reklamen sig til, og hvordan kan man se det?

Formål
– Hvad vil reklamen opnå? (sælge, påvirke, skabe opmærksomhed, ændre holdninger)

Budskab
– Hvad er reklamens centrale pointe eller idé – direkte eller indirekte?

Appelformer (ethos, logos, pathos)
– Hvordan forsøger reklamen at overbevise modtageren?

Sprog og ordvalg
– Hvordan bruges ord, slogans og formuleringer til at påvirke modtageren?

Visuelle virkemidler
– Billeder, farver, komposition, kameravinkler og klipning (ved levende billeder)

Lyd og musik (ved levende reklamer)
– Hvordan bidrager lyd, stemme og musik til stemning og budskab?

Genre og reklameform
– Fx humoristisk reklame, informationsreklame, image‑reklame, kampagne mv.

Fortælling / narrativ
– Er der en historie, et forløb eller en udvikling i reklamen?

Virkelighedsbillede
– Hvordan fremstilles mennesker, livsstil og verden i reklamen?

Iscenesættelse
– Hvordan konstruerer reklamen sin virkelighed for at virke attraktiv eller troværdig?

Værdier og idealer
– Hvilke værdier eller idealer knytter reklamen sig til?

Kontekst
– Hvor og hvornår møder vi reklamen? (medie, tid, samfundssituation)

Modtagerens reaktion
– Hvordan kan reklamen påvirke modtagerens tanker, følelser eller handlinger?

Lærebogsstof:
Håndbog til dansk
Medier i dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Argumentation og retorik

Argumentation og retorik

Sproglige perspektiver:

Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, her taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.

Her arbejdes metodisk med:

–   Sproglig analyse, fortolkning og vurdering

–   Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Visuelle udtryksformer - medier

Eleverne skal kunne:
– Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster, her taler

Centrale kernebegreber / nøglebegreber:

Afsender
– Hvem taler eller skriver, og med hvilken rolle eller autoritet?

Modtager / målgruppe
– Hvem henvender teksten sig til, og hvordan tilpasses argumentationen modtageren?

Formål
– Hvad vil afsenderen opnå? (overbevise, påvirke, mobilisere, forklare)

Påstand
– Hvilket synspunkt eller hovedbudskab forsøger afsenderen at få modtageren til at acceptere?

Belæg
– Hvilke begrundelser, eksempler eller fakta bruges til at støtte påstanden?

Hjemmel (Toulmin)
– Den ofte underforståede regel eller antagelse, der forbinder påstand og belæg

Rygdækning (Toulmin)
– Ekstra støtte for hjemlen, fx autoriteter, undersøgelser eller fælles værdier

Appelformer (ethos, logos, pathos)
– Hvordan forsøger afsenderen at virke troværdig, logisk eller følelsesmæssigt engagerende?

Troværdighed (ethos)
– Hvordan fremstiller afsenderen sig selv som ansvarlig, vidende og pålidelig?

Følelsesappel (pathos)
– Hvordan bruges følelser til at påvirke modtagerens holdning?

Logisk argumentation (logos)
– Hvordan bygges argumentationen rationelt og sammenhængende op?


Sproglige virkemidler
– Ordvalg, gentagelser, metaforer, kontraster, ironi mv. i argumentationen

Argumentationstype
– Fx værdibaseret, faktabaseret, autoritetsbaseret eller erfaringsbaseret argumentation

Kontekst
– Den situation, teksten indgår i: medie, samfundsdebat, tid, anledning

Virkningsintention / effekt
– Hvilken virkning ønsker afsenderen at have på modtageren – og hvordan lykkes det?

PEE-modellen - hvordan bliver vi mere overbevisende i vores argumentation?

Lærebogsstof:
Krydsfelt
Begreb om dansk
Det sproglige i dansk
Slideshowet "Formel debat" - omhandlende argumentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentarforløb

KERNESTOF:
Mediemæssige perspektiver

Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af dokumentartekster.

Her arbejdes metodisk med:
–  Kommunikationsanalyse
–  Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler


LÆREBOGSSTOF:
Håndbog til dansk


FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
–  Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
–  Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
–  Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
–  Demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
–  Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Centrale kernebegreber / nøglebegreber:
Genre: dokumentar
– Dokumentar som genre, der bygger på virkelige begivenheder, personer og problemstillinger.

Virkelighedsforståelse
– Hvordan dokumentaren fremstiller og fortolker virkeligheden.

Afsender
– Instruktør, journalist eller medie, der står bag dokumentaren.

Formål
– At oplyse, afdække, forklare, kritisere eller engagere seeren.

Emne og problemstilling
– Hvad handler dokumentaren om, og hvilket problem er i fokus?

Dokumentarisk greb
– Valg af tilgang, fx observerende, forklarende, deltagende eller undersøgelsespræget.

Synsvinkel
– Fra hvis perspektiv fortælles historien, og hvem får taletid?

Fortælling og opbygning
– Hvordan dokumentaren er struktureret med begyndelse, midte og afslutning.

Personfremstilling
– Hvordan virkelige mennesker fremstilles og iscenesættes.

Fakta og dokumentation
– Brug af autentisk materiale, interviews, arkivklip, statistikker mv.

Virkelighed og iscenesættelse
– Samspil mellem det dokumenterede og det tilrettelagte.

Sproglige virkemidler
– Ordvalg, fortællerstemme, interviewspørgsmål og formidling af information.

Visuelle og lydlige virkemidler
– Brugen af billeder, musik, klipning og lyd til at skabe stemning og betydning.

Etik og ansvar
– Overvejelser om sandhed, vinkling og ansvar over for medvirkende.

Virkning og vurdering
– Hvordan dokumentaren påvirker seerens holdninger og forståelse af emnet.

Materiale:
Der Ewige Jude - vi så de første 20 minutter for at understøtte elevernes HO-opgave. Danskfaget bidrog her generelt i elevernes skriveproces og understøttede på denne vis historiefaget, som indholdsmæssigt var det bærende i opgaven.
Enkelte klip fra Prinsesserne fra blokken
Drabet på kælkebakken

VÆRKLÆSNING: 'Drabet på kælkebakken'

Arbejdet med elevernes udtryksfærdighed med fokus på et sikkert sprogligt udtryk og formidlingsbevidsthed er gennemgående i alle forløb
De skal opøves i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt – beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske grundbegreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken og romantisme

Lærebogsstof:
Fra Runer til graffiti
Litteraturens genveje

Værklæsning:
-  'Åndeverdenens Dårekiste' af B.S. Ingemann
- 'Sandmanden' af E.T.A. Hoffmann

Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger; Grundtvig; Steen St. Blicher; H.C. Andersen

Litterære perspektiver

Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og
tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1800-talletherunder fra de seneste fem år
– tekster fra Romantik, Romantisme og Det moderne gennembrud

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Faglige mål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt – beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund – anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed – anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster – analysere og vurdere teksters kommunikative betydning – demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Centrale kernebegreber / nøglebegreber
Historisk periode
– Romantikken og Romantismen opstår i begyndelsen af 1800‑tallet i en tid præget af national opbygning og reaktion mod oplysningstidens fornuftstro. Romantismen lidt senere.

Livssyn
– Romantikken har et overvejende optimistisk og idealiserende livssyn, mens Romantismen også skildrer livets mørke, utrygge og konfliktfyldte sider.

Naturforståelse
– Naturen ses som levende, besjælet og meningsfuld og står i tæt forbindelse med menneskets indre liv.

Følelse frem for fornuft
– Følelser, fantasi og intuition vægtes højere end rationel tænkning og videnskab.

Det ideale og det fuldkomne menneske (Romantikken)
– Mennesket fremstilles ofte som harmonisk, i balance og i overensstemmelse med naturen og det guddommelige.

Det splittede menneske (Romantismen)
– Mennesket fremstilles som indre splittet, præget af angst, tvivl og mørke drifter.

Det overnaturlige
– Spøgelser, dæmoner, drømme og uhyggelige elementer bruges til at udforske menneskets indre og det uforklarlige.
Natten, skoven og mørket
– Typiske romantistiske motiver, hvor naturen virker truende og utryg.

Religion og åndelighed
– Der er en stærk interesse for det åndelige og guddommelige, men i Romantismen ofte uden den sikre vished om harmoni.

Individet
– Fokus på det enkelte menneskes indre liv, oplevelser og følelser.

Kunstens rolle
– Kunst og litteratur ses som særligt egnede til at formidle sandheder, som fornuften ikke kan nå.

Sprog og stil
– Billedrigt, metaforisk sprog, ofte med symboler og stemningsskabende virkemidler.

Moderne gennembrud (kontrast)
– Hvor romantikken ser indad mod følelse og ånd, vender det moderne gennembrud blikket udad mod samfund, virkelighed og sociale problemer.

Virkelighedsopfattelse
– Romantikken idealiserer virkeligheden, mens det moderne gennembrud stræber efter at beskrive virkeligheden realistisk og kritisk.

Syn på mennesket (kontrast)
– Romantikken ser mennesket som åndeligt og meningsfuldt forbundet med verden, mens det moderne gennembrud ofte fremstiller mennesket som bestemt af samfund, arv og miljø.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nyhedsartikler, reportage og feature

Forløbet arbejder med forskellen på relationelle medier og redaktionelle medier, hvor vi producerer og analyserer nyhedstekster i forskellige medier og genrer, bl.a. på en studierejse.

Hvad arbejdede vi med:
Nyhedstrekanten og skriveøvelse med fokus på sanser.
Teori: om nyheder, Kriterier og vinkling (Håndbog til Dansk)

Relationelle og redaktionelle medier. Produktion af en Facebook statusopdatering og en nyhedsartikel over samme begivenhed. Med efterfølgende analyse og overvejelser over ciceros pentagram.

Nyhedskriterier plus eksklusivitet og konstruktivt.

Medieanalyse af nyhedsjournalistik og fortællende nyhedsjournalistik fra Håndbog til dansk til en analyserende artikel.
Den klassiske nyhedsartikel https://www.gymdansk.dk/den-klassiske-nyhedsartikel.html
Den klassiske reportage: https://www.gymdansk.dk/den-klassiske-reportage.html

Fortællende journalistik.
Om den fortællende journalistik og reportage og feature fra Håndbog til dansk.
Reportage: https://www.gymdansk.dk/den-klassiske-reportage.html
Fortællende journalistik https://www.gymdansk.dk/fortaeligllende-journalistik.html
Sammenligning af en reportage og en feature med tilhørende analyse af genretræk.

Studierejse til Berlin. En del af klassen lavede vlogs og andre skrev artikler. Hver dag skiftede eleverne genrer ift. deres tekstproduktion: nyhedsartikel, nyhedsreportage, feature og anmeldelse. En elev blev hjemme men producerede her tekster inden for samme genrer. Ved hjemkomsten så og læste vi udvalgte vlogs og artikler og vurderede dem ud fra bl.a. ciceros pentagram og hvad teksten siger om oplevelsen i Berlin og hvilken rolle genren spiller for teksten.

Faglige mål:
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale
fællesskaber
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes

Kernestof:
kommunikationsanalyse
medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Værklæsning - Nye balancer

Caspar Erics digtsamling "Nye Balancer" fra 2023 (værk)og et besøg af forfatteren 24/9 2025.

Teoretisk udgangspunkt
- Om digtanalyse i Håndbog til dansk
- Analytiske perspektiver fra elevernes første forløb på 1hf med overskriften Litterære undersøgelser

Eleverne læste Caspar Erics digtsamling Nye Balancer og arbejde med udvalgte digte her fra jf. ovenstående analytiske fokus.

Yderligere skrev eleverne en analyserende artikel, hvor de udvalgte tre digte fra Erics digtsamling, som de analyserede ud fra selvvalgte opstillet opgaveformulering, der tog udgangspunkt i forfatterbesøgets spørgsmål. Disse kredsede om hvordan samfundet behandler en person, der, som Eric selv formulerer det, lever med et handicap.

Faglige mål:
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

Kernestof:
et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
litteraturanalyse og -fortolkning
anvendelse af relevante litterære metoder
litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kortfilm og filmanalyse

Om kortfilm som genre.
Kortfilmens DNA i "Shorts - kortfilm til undervisningen" fra Systime.dk af Mette Wolfhagen og Dorte Granild. Om: Unity, Karakterfremstilling, Slutninger, og De tre kortfilmstyper: Den klassisk fortællende,  slice of life og eksperimenterende kortfilm.
Richard Raskins 7 parametre nævnes.

Vi ser og placerer i forhold til teorien:
Ikka illa meint (instr. Andrias Høgenni, 22 min.), Færøerne 2019. ekkofilm.dk
I follow you (instr. Jonatan Etzler, 3 min.), Sverige 2015. YouTube
Color Me (instr. Martin de Thurah, 7 min.), Danmark 2021. Vimeo.

Forskellige analyser af Anders Walters kortfilm "Ivalu" (2022).
Formatanalyse (med fokus på kortfilmsgenren og kortfilmsparametrene)
Næranalyse (med fokus på filmiske virkemidler
Komparativ analyse (sammenlignes med Morten Dürr og Lars Hornemans grafiske novelle "Ivalu "fra 2019)

Vi så her efter spillefilmen Thomas Vinterbergs spillefilm Druk og arbejdede med denne som værk jf. teoretisk tilgang fra Håndbog til dansk.

Vi optager og klipper en julemusikvideo til en julesang.

Faglige mål:
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodal
demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Kernestof:
kommunikationsanalyse
medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Middelalderlitteratur

Dette korte forløb gennemgik middelalderens litteratur med fokus på folkeviser. Materialet fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs" introducerede eleverne til middelalderens forskellige litteratur og gav dem sprog for kendetegn ved folkeviser:
- Ridder- og trylleviser
- Syrebadsteknikken
- Folkeviserne genrekendetegn - herunder faste vendinger og den farlige natur

Materiale:
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" fra Systime.dk. Her fra kapitlet om middelalderlitteratur

Litteratur:
Torbens datter
Jomfruen og dværgkongen

Faglige mål:
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

Kernestof:
et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel om ligestilling 10-03-2026
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Oplysningstiden

I dette forløb arbejdede eleverne med litteraturen fra oplysningstiden.

Det teoretiske forlæg her for fik eleverne fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs" fra Systime.dk.

Humorteori af John Morealls blev anvendt - tre fokus: uoverensstemmelse, forløsning og overlegenheds teorierne blev anvendt og diskuteret ift. Holbergs Erasmus Montanus. Fokus var her at forstå hvad man i 1700-tallet forstod som værende sjovt og underholdende og hvad vi i dag forstår som selvsamme.

Materiale:
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" fra Systime.dk
Ludvig Holbergs Erasmus Montanus (værklæsning)
Erasmus Montanus fra dr.dk - dansk tv-teater fra 1973

Faglige mål:
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
Kanonforfattere: Ludvig Holberg
litteraturanalyse og -fortolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det moderne gennembrud

I dette forløb arbejdede eleverne med litteratur fra det moderne gennembrud og reailsmen.

Som teoretisk forlæg anvendtes "Litteraturhistorien på langs og på tværs".

Materiale:
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" fra Systime.dk. Kapitlet om Det moderne gennembrud.

Litteratur:
Herman Bang: Den sidste balkjole
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt

Faglige mål:
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

Kernestof:
et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
Kanonforfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan
litteraturanalyse og -fortolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Værklæsning - digtsamling

I dette korte forløb læste eleverne Maja Lee Langvads konceptuelle digtsamling Find Holger Danske om identitet, adoption, integration og danskhed.

Eleverne analyserende værket ud fra analyseskitse fra Håndbog til dansk og fra deres forløb på første år ud fra udgivelsen "Litterære undersøgelser".

Materiale:
Maja Lee Langved - Find Holger Danske
Håndbog til dansk - teori om digtanalyse
Litterære undersøgelser - fra Systime.dk

Faglige mål:
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Kernestof:
et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
litteraturanalyse og -fortolkning
litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Værk (Roman) Simon siger af Helle S. Søstrup

Vi læste og analyserede romanen "Simon siger" med fokus på genren, fortælleren, kompositionen, sproglige virkemidler, intertekstualitet, temaer og budskab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Værklæsning digtsamling - Under vejr med mig selv

Værklæsning af Klaus Rifbjergs digtsamling "Under vejr med mig selv".

Materiale:
Klaus Rifbjerg "Under vejr med mig selv"
Analyseskitse fra Håndbog til dansk
"Litterære undersøgelser" fra Systimed.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 De to skriftlige eksamensgenrer

I dette forløb fordybede vi os i de to skrivegenrer for skriftlige eksamen - den analyserende og debatterende artikel.

Eleverne så forskellige eksempler på elevbesvarelser af tidligere eksamensopgaver.

Dette ledte frem mod elevernes sidste tre skriftlige produktioner i danskfaget - tre tidligere eksamenssæt, hvor eleverne selv kunne vælge mellem opgaverne indenfor de to skrivegenrer.

Forinden dette forløb havde eleverne op til årsprøven på første år fået gennemgået samme materiale og arbejdet med genrekarakteristika inden for de to skrivegenrer.

Eleverne havde også før dette forløb i undervisningen arbejdet med fulde opgaver fra tidligere eksamenssæt.

Faglige mål:
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed

Kernestof:
sproglig analyse, fortolkning og vurdering
retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Romantikken - opsamling

Romantikken
Forløbet havde til formål at give eleverne et endnu bedre kendskab til romantikken og dens understrømninger. Eleverne havde på første år arbejdet med romantikken og romantismen.

Faglige mål
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Kernestof
sproglig analyse, fortolkning og vurdering
et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen
litteraturanalyse og -fortolkning
anvendelse af relevante litterære metoder

Materiale
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" fra Systime.dk

Tekster
Bjørnstjerne Bjørnsson - Ja vi elsker dette landet
N.F.S. Grundtvig – Jeg gik mig ud en sommerdag at høre (1847)
Adam Øehenschläger – Der er et yndigt land
Schack Staffeldt – Indvielsen
H.C. Andersen – Den standhaftige tinsoldat
B. S. Ingemann - Nattevandrerinden
B.S. Ingemann - Selv-Citationen (1847)
B.S. Ingemann – Fred hviler over land og by
B.S. Ingemann – Niels Dragon
Steen St. Blicher - Sig nærmer tiden (1837)
E.T.A. Hoffmann: Sandmanden

Faglige mål:
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Kernestof:
et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
Kanonforfattere:  Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen
litteraturanalyse og -fortolkning
anvendelse af relevante litterære metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Det moderne gennembrud - opsamling

Det moderne gennembrud

Lærebogsmateriale:
Litteraturhistorien på langs og på tværs fra Systime.dk

Forløbsbeskrivelse – Det moderne gennembrud
–   tekster 1800-tallet, herunder naturalisme

Kanonforfattere:
Herman Bang og Henrik Pontoppidan

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Her arbejdes metodisk med:
–   litteraturanalyse og -fortolkning
–   anvendelse af relevante litterære metoder
–   litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
–   tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Centrale kernebegreber / nøglebegreber
Historisk periode
– Litterær og kulturel periode ca. 1870–1890, præget af samfundsforandringer og modernisering.

Samfundsengagement
– Litteraturen tager aktivt del i samfundsdebatten og sætter problemer under debat.

Realistisk virkelighedsbeskrivelse
– Fokus på den faktiske virkelighed frem for idealisering og romantisering.

Opgør med romantikken
– Kritik af fantasifuld idealisme, religion og nationalromantiske forestillinger.

Naturalisme
– Mennesket fremstilles som påvirket af arv, miljø og sociale forhold.

Determinisme
– Forestillingen om, at mennesket i høj grad er bestemt af ydre vilkår.

Social kritik
– Kritik af klassesamfund, kønsroller, religion og magtstrukturer.

Kønsroller og kvindesyn
– Fokus på kvinders vilkår, ægteskab og seksualmoral.

Religion og videnskab
– Religion mister sin forklaringskraft og erstattes delvist af videnskab og rationalitet.

Individ og samfund
– Spændingen mellem individets ønsker og samfundets normer.

Tabuer og brud
– Litteraturen behandler emner, der tidligere har været tabu, fx seksualitet og sygdom.

Nøgternt sprog
– Sagligt, realistisk og relativt enkel sproglig stil.

Fortæller og synsvinkel
– Ofte objektiv eller observerende fortæller, som viser frem for at forklare.

Forhold til senere litteratur
– Det moderne gennembrud danner grundlag for senere modernisme og psykologisk realisme.

Litteraturens funktion
– Litteraturen skal skabe erkendelse og forandring, ikke blot underholde.

Tekster:
Herman Bang: Den sidste balkjole
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Realisme og modernisme

Realisme og modernisme
I dette forløb har eleverne arbejdet med dansk litteratur efter Det moderne gennembrud - nærmere bestemt; realisme og modernisme.
Fokus: århundredeskiftet, mellemkrigstiden, efterkrigstiden, 1960'ernes forbrug og fremmedgørelse.
Fokus er valgt ud fra læreplanens kanonforfattere. Eleverne har også læst forløbet Nyeste tid med fokus på betonblokkens litteratur og ligeledes læst litteratur fra 70'erne i form af Vita Andersen, litteratur fra 90'erne i form af Helle Helle og Jan Sonnergaard og det nye årtusinde i form af Caspar Eric og Lone Hørslev.

Faglige mål
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
sproglig analyse, fortolkning og vurdering
et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
Kanonforfattere:  Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
litteraturanalyse og -fortolkning

Materiale
"Brug litteraturhistorien" fra Systime.dk

Tekster
Vita Andersen: "Fredag, lørdag, søndag" (1977)
”Lønningsdag” af Martin Andersen Nexø
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (uddrag)
Johannes V. Jensen: Arbejderen
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
Martin A. Hansen: Roden
Karen Blixen: Babettes gæstebud
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt
Peter Seeberg: Patienten (1962)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Nyeste tid

Med udgangspunkt i betonblokkenes litteraturhistorie beskæftiger vi os med sproglig analyse af litterære tekster fra de sidste 5 år.

Teori: Blokland, Jon Helt Haarder, Helle Egendal, Systime, 2025, side 160-162

Chatle: "Sort på sort", 2020 (rap og musikvideo)
Tessa feat. Orgi-E, "Blæstegnen", 2020 (rap og musikvideo)
Tessa: "Ben" (2019)
Liv Duvå, "Ned fra himlen" (uddrag) 2024 (roman) - perspektiveret til Michael Buchwalds "Blokland" 1975
Amina Elmi: Barbar (2023, uddrag)
Elias Sadaq: Djinn (2024, uddrag)

Faglige mål:
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed

Kernestof:
et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
litteraturanalyse og -fortolkning
anvendelse af relevante litterære metoder
litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 SoMe-forløb

SoMe forløb der både rummer forskellige sociale medieplatforme, digitalt kendte og selvfremstilling på de sociale medier samt sproglige analyse af interaktionen på disse medier, herunder medialekttræk.

Youtube
Kendetegn nyere medier, Hvad er nyere medier? I Levende Billeder
Vi genopfrisker frontstage, backstage, iscenesættelse, samt fakta- og fiktionskoder.
Vi analyserer  vloggen ’How to be a girl’ af  Eva Gutowski/MyLifeAsEva ud fra fakta- fiktionskoder i de filmiske virkemidler, "skjult" reklame og virkelighedsplanet.

Teori: Filmcentralen "Film og sociale medier" om youtube som medie samt Håndbog til dansk: fakta- og fiktionskoder.
"Hvad er nyere medier" kort uddrag fra Levende Billeder, Systime i bog

Instagram
Vi analyserer: REALDONALDTRUMP: THANKS KANYE! #MAGA  Instagramopslag
r tiff_net: Edge of Seventeen #teenlifeFilm
Taylor Swift kattefilm på Instagram
Samt en selvvalgt Instagramprofil
Ud fra filmiske virkemidler, kommunikation og deling samt virkelighedsplanet.
Teori: Filmcentralen "Film og sociale medier" om Instagram som medie
STEPPS-modellen, udviklet af Jonah Berge

Skriftsproget på de sociale medier med medialekttræk (økonomi, kompensation ekspressivitet) ud fra forskellige øvelser
Teori: Sprog i sociale medier, Tine Thode Hougaard, 2018, kort uddrag.

Snapchat
Vi arbejder med snapchat. Vi ser 'VHS' afsnit 3 på Snapchat: 'This Parking Lot Horror Story Will Freak. You. Out.' Vi ser på medielekt-træk i snapgyseren.

Digitalt kendte profiler
Vi finder en selv i grupper og analyserer profilens opslag ud fra analyseskemaet Medieanalyse af personlige sider på Some fra Håndbog til dansk.   

Argumentation på de sociale medier. Toulmins udvidede model, Christian Kocks argumentationsvurdering, fejltyper og argumentationskneb, argumenttyper.
anvendt på facebook debattråde.
Argumentations og kommunikationsanalyse på en linked in diskussion over meetoo. Teori: Håndbog til dansk via Lærer pp.

Sproglig analyse og kommunikationsanalyse af kommentarspor på dansk facebook, der reposter Trumps opslag fra Trump social om overtagelse af Grønland 25/2 2026.

Politisk argumentation på SoMe
Komparativ analyse af  to politikeres opslag på Tik Tok:
Rosa Lund: "Game on! Hvem bliver størst?"  Post d. 9. oktober 2022.
Alex Vanopslagh: "Du ved det". Post d. 18. august 2022.
ved hjælp af: kommunikationsmodel med opslagenes funktion
facework, multimodalitet, Tik Tok som platform,  og diskursanalyse.

Faglige mål:
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale
fællesskaber
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes

Kernestof:
kommunikationsanalyse
medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Eksamenstræning

I dette forløb har eleverne trænet eksamenssituationen. Jeg konstruerede eksamensspørgsmål til træning på modulerne, hvor danskfagets tre perspektiver var indeholdt. Vi prøve 5 eksamensspørgsmål, så eleverne fik en bredere fornemmelse af, hvordan det ser ud til mundtlig eksamen.
Forløbet indeholdt også arbejde med den skriftlige eksamens to eksamensgenrer. Jeg har, som udgangspunkt for elevernes arbejder med artikelgenrerne på andet år, lavet et materiale der teoretisk og med eksempler har gennemgået de to skrivegenrer for eleverne.

Vi så og arbejdede med to afsnit af Det grønne bord, hvor eleverne så, hvordan andre elever tacklede eksamenssituationen, og samtidig fik en fornemmelse af, hvad der skal til for en given karakter.

Kompetencer
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen
– navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Forløb#18

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer