|
Titel
5
|
Romantikken og romantisme
Lærebogsstof:
Fra Runer til graffiti
Litteraturens genveje
Værklæsning:
- 'Åndeverdenens Dårekiste' af B.S. Ingemann
- 'Sandmanden' af E.T.A. Hoffmann
Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger; Grundtvig; Steen St. Blicher; H.C. Andersen
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og
tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1800-talletherunder fra de seneste fem år
– tekster fra Romantik, Romantisme og Det moderne gennembrud
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Faglige mål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt – beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund – anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed – anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster – analysere og vurdere teksters kommunikative betydning – demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Centrale kernebegreber / nøglebegreber
Historisk periode
– Romantikken og Romantismen opstår i begyndelsen af 1800‑tallet i en tid præget af national opbygning og reaktion mod oplysningstidens fornuftstro. Romantismen lidt senere.
Livssyn
– Romantikken har et overvejende optimistisk og idealiserende livssyn, mens Romantismen også skildrer livets mørke, utrygge og konfliktfyldte sider.
Naturforståelse
– Naturen ses som levende, besjælet og meningsfuld og står i tæt forbindelse med menneskets indre liv.
Følelse frem for fornuft
– Følelser, fantasi og intuition vægtes højere end rationel tænkning og videnskab.
Det ideale og det fuldkomne menneske (Romantikken)
– Mennesket fremstilles ofte som harmonisk, i balance og i overensstemmelse med naturen og det guddommelige.
Det splittede menneske (Romantismen)
– Mennesket fremstilles som indre splittet, præget af angst, tvivl og mørke drifter.
Det overnaturlige
– Spøgelser, dæmoner, drømme og uhyggelige elementer bruges til at udforske menneskets indre og det uforklarlige.
Natten, skoven og mørket
– Typiske romantistiske motiver, hvor naturen virker truende og utryg.
Religion og åndelighed
– Der er en stærk interesse for det åndelige og guddommelige, men i Romantismen ofte uden den sikre vished om harmoni.
Individet
– Fokus på det enkelte menneskes indre liv, oplevelser og følelser.
Kunstens rolle
– Kunst og litteratur ses som særligt egnede til at formidle sandheder, som fornuften ikke kan nå.
Sprog og stil
– Billedrigt, metaforisk sprog, ofte med symboler og stemningsskabende virkemidler.
Moderne gennembrud (kontrast)
– Hvor romantikken ser indad mod følelse og ånd, vender det moderne gennembrud blikket udad mod samfund, virkelighed og sociale problemer.
Virkelighedsopfattelse
– Romantikken idealiserer virkeligheden, mens det moderne gennembrud stræber efter at beskrive virkeligheden realistisk og kritisk.
Syn på mennesket (kontrast)
– Romantikken ser mennesket som åndeligt og meningsfuldt forbundet med verden, mens det moderne gennembrud ofte fremstiller mennesket som bestemt af samfund, arv og miljø.
|