Holdet 2025 re/3x - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Ditte Loldrup Nielsen
Hold 2025 re/3x (3x re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Islam
Titel 5 Religion i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion

Introduktionsforløb til religion c:

Pensum:
Grundbogen til Religion C: s. 16-19, 251-255, 257-258 og 261-265
Artikel: Jim Lyngvild om ny religiøs ansigtstatovering: “Man skal gøre noget ud over det sædvanlige, fordi man tror”

Indhold:
Diskussion om, hvad religion er? Hvordan definerer vi religion? Og hvilke fagbegreber vi har i "værktøjskassen".

Værktøjskassens begreber:
- Indefra/udefra
- Elite/mainstream
- Maksimalisme/minimalisme

Myte:
- Privilegeret talesituation
- Klassifikation
- Hellig tid
- Bruce Lincolns mytedefinition

Ritual:
- Kultdrama
- Ritualets effikacitet
- Vedligeholdelsesritual
- Afværgeritual
- Podemann Sørensens ritual-myte-model

- Profant/helligt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Pensum:
Grundbogen til Religion C: s. 49-88

Dokumentarer:
5 skarpe om kristendommens danske historie
5 skarpe om Luther

Indhold:
1) Jødedom i GT:
Skabelsesberetningen 1. Mos. med fokus på Gud som almægtig skaber, monoteisme og problemmyten, arvesynd og pagter.

2) Kristendommens formative periode:
Kristendommen set i et historisk- og samtidsperspektiv.
Den historiske Jesus og Paulus' betydning for kristendommens udbredelse med fokus på begreberne partikulær kontra universel.
Den mytiske Kristus med fokus på evangeliernes fremstilling af Jesus som Guds søn og afstandtagen fra jødedommen.
Jesu stedfortrædende soningsdød (løsningsmyten).

3) Kristendommens udvikling:
Luthers opgør med katolicismen samt menneskesyn i kristendommen. Samt forskellen på gerningsretfærdighed kontra trosretfærdighed.

4) Kristen religiøs praksis og dogmer:
Det kristne kultrum, den protestantiske gudstjeneste samt overgangsritualer som dåb.
Den apostolske trosbekendelse og sammenhængen mellem dogmer, myter og ritualer.
Kristen etik med fokus på Jesu virke og etik med udgangspunkt i Bjergprædikenen, lignelsen om den fortabte søn og lignelsen om den barmhjertige samaritaner.

Kristendom i nutiden:
En sociologisk tilgang til den kristne praksis med fokus på begreberne kirkekristne, kulturkristne og kirkefremmede. Samt individualiseringen af danskernes religiøsitet med fokus på begreberne individualisering og nyritualisering.
Det kristne menneskesyn med fokus på forskellen på det positive menneskesyn og det negative menneskesyn koblet sammen med kristen etik: biblicistisk- kontra situationsetik.
Samt næstekærlighed som en individuel pligt eller en social forpligtelse koblet sammen med begreberne partikulær og universel religionsforståelse.

"Moderne" kristendom: kristendom kontra naturvidenskab: Kierkegaard, Grundtvig, Bech og kristne retninger --> fundamentalisme, radikal modernisme, modernisme (og sekularisering) med fokus på udelukkelses- og kombinationstesen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Buddhisme

Pensum:
Grundbogen til Religion C: s. 143-172

Artikler:
Kopi fra "Horisont": tekst 1 "Buddha legenden" (sammenskrivning)

Dokumentarer:
- 5 skarpe om buddhisme
- The Life of Buddha, BBC dokumentar
- Den 2. dimension (6:8): Kristian Leth møder buddhismen i Danmark (dr.dk/gymnasium) --> analyseret med fokus på konversion og rituel praksis (Spiro).
- Buddha og milliardæren --> fokus på buddhisme i det senmoderne samfund.

Indhold:
1) Buddhismens formative periode:
- Buddhismens historiske udvikling med Siddharta Gautama som ophavsmand
- Atman > < anatman
- Karma
- Sanghaen
- De tre juveler (tilflugter/"trosbekendelse")
- De tre hovedretninger:
- Theravada (de ældstes lære/det lille fartøj)
- Mahayana (det store fartøj)
- Vajrayana (Den tibetanske/diamantvejsbuddhisme)

2) Religiøs buddhistisk praksis:
• Spiros inddeling i 3 typer buddhistisk praksis:
o Nirvanisk-, karmisk- og apotropæisk buddhisme
o Meditation, ofringer, glidefald og magiske ritualer

3) Centrale trosforestillinger:
• Buddhalegenden  Buddhas fødsel og vej til oplysning
• De 4 ædle sandheder
• Middelvejen/den otteledede vej
• De tre juveler (tilflugter/"trosbekendelse"): Tilflugten til Buddha, Dharma og Sanghaen
• De fem skandhaer
• Livshjulet:
o Samsara
o De tre rodårsager
o Seks genfødselsverdener
o Den 12-leddede årsagskæde
o Mara (som symbol på menneskets begær)
o Yama
o Nirvana

4) Mahayanabuddhismen:
• Særlige begreber for mahayana: Bodhisattva, buddhanatur, prajna og karuna, sunyata, upaya og ”samsara er lig nirvana”.

5) Buddhisme i Tibet:
• Særlige begreber for vajrayana: Dalai Lama, tulku, teokrati, bodhisattva, buddhanatur, upaya.

6) Buddhismen i Vesten/det senmoderne Danmark:
• Etnisk- og konvertit-buddhisme
• Fokus på den tibetanske buddhisme i Vesten og "Dalai Lama-effekten" (med Christian Stadil som eksempel).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam

Pensum:
Grundbogen til Religion C: s. 89-118 + s. 246-248 (Religionssociologiske teorier), s. 255-256 (overgangsritual) og 264 (konversion).

Artikler:
Kopi fra bogen af Jens M. Steffensen: " Islam - fra beduinkult til verdensreligion" : tekst 5 Profetens natterejse og himmelfart.

Dokumentarer:
"Hajj - pilgrimsrejse til Mekka"
"Victors Hellige Krig"
"5 skarpe om islam"

Indhold:

Islams formative periode:
Med fokus på Abrahamsreligionernes fælles udspring, Muhammed som person, hans åbenbaringer, profetens sunna, hijra, ummah og Kabaen som muslimsk kultsted samt delingen mellem sunni og shia.

Religiøs praksis i islam:
De 5 søjler (trosbekendelsen, de 5 daglige bønner, almissen, fasten og valfarten) med særlig vægt på 5 søjle som overgangsritual og koblingen til profeterne Abraham og Muhammed.

Trosforestillinger:
De muslimske dogmer med udgangspunkt i Guds enhed (tawhid) som det er beskrevet i Koranen og hadith.
De 6 trosartikler (Gud, englene, bøgerne, profeterne, dommedag og forudbestemmelsen), monoteisme, Muhammed som profeternes segl og eskatologi.

Islam i det senmoderne samfund i Europa og DK:
Det islamiske samfundssyn, sharia, hadith, teokrati, umma, kalifat, de 4 former for sharia (traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme), den store og lille jihad.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion i det senmoderne samfund

Pensum:
Grundbogen til Religion C: s. 14-15 (begreber), s. 67-69 (sociologisk
undersøgelse af den kristne praksis + individualisering af danskernes religiøsitet) samt s. 233-235 (Darwin samt den klassiske tyske religionskritik - Freud, Feuerbach, Marx og Nietzsche).
Kopi fra "Senmoderne religiøsitet i Danmark":
- s. 16-26: Asatro
- s. 155-161: Folkekirken i det senmoderne Danmark

Artikler:
- Tekst 39 i "Senmoderne religiøsitet i Danmark": "Boom i alternative gudstjenester"

- Religion.dk 30.04.12 af Ditte Jensen: "Asatroende tv-kendis - Thro får øl, og jeg får styrke"

Dokumentarer:
- So Fu...ing Special i USA 3: "In God We Trust"
- "Hedning på høje hæle"

Indhold:
Folkekirken i det senmoderne samfund:
Særligt fokus på begreberne: religionsfrihed, religionslighed, adskillelse af kirke og stat (diskussion), sekulariering, servicekirke, alternative gudstjenester, kulturkristne kontra kirkekristne, individualisering og frit valg samt ny-ritualisering.

Religion og senmoderniteten: (begreberne bruges i forhold til analyse af Folkekirkens rolle i det senmoderne og asatroende).
Religionens rolle i det senmoderne samfund med særligt fokus på begreberne: sekularisering, afsekularisering, af- og genfortryllelse, den religiøse aktør, øget refleksivitet, pluralisme, synkretisme, polarisering, maksimalisme/minimalisme, institutionaliseret/ikke-institutionaliseret religion.

Asatro:
Asatroens opståen og historie (formative periode) samt en kort intro til den nordiske mytologi, som asatroen bygger på. Herunder myten om jordens og menneskets skabelse samt gudernes skæbne, Ragnarok.
Asatroens dogmer med fokus på begreber som "den forne sæd", polyteisme, antropomorfe guder og asatroens etik ud fra Edda digtet Hávamál.
Asatroens praksis med fokus på naturens rolle, blót, ritualtyper og offertyper samt overgangsritualer.

Religionskritik:
Darwin, Freud, Feuerbach, Marx og Nietzsches religionskritik.

Etik:
Benthams nytteetik kontra Kants pligtetik - diskussioner om forskellige etiske dilemmaer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer