Holdet 3x ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Merete Christensen
Hold 2025 ol/3x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro + KUNSTSØJLE Skulpturkunst
Titel 2 Homér: Odysséen
Titel 3 Kilder om Nero og Roms brand 64 e K
Titel 4 Romersk filosofi: Seneca og stoicisme
Titel 5 Græsk filosofi: Platon og Sokrates
Titel 6 Demokrati
Titel 7 Perspektivering og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro + KUNSTSØJLE Skulpturkunst

Antik skulptur
Eleverne får intro til, hvad old går ud på, og der spilles Jeopardy om den ny viden om faget. De lærer skulpturer fra 6 antikke perioder at kende, analyserer og perspektiverer dem i forhold til periodens kendetegn: Arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk tid, hellenisme og romersk kunst fra kejsertiden. For at forstå overgangen fra arkaisk tid til tidlig klassisk tid, fremhæves Slaget ved Maraton og Slaget ved Salamis. I arbejdet med højklassisk tid og som forberedelse til i et senere forløb med Perikles gravtale inddrages Perikles genopbygningen af Akropolis i Athen. Holdet har fokus på skulpturkunst, og vi inddrager en dokumentar fra BBC.  Elevernes selvstændige arbejde med skulpturanalyse fylder meget og optages bl.a. på film på Antikmuseet og ARoS i Aarhus på ekskursion i forløbet. Som perspektivering til de antikke monumenter læser holdet om og ser dokumentar om Bertel Torvaldsen og hans nyklassicistiske skulpturkunst. Vi Copilot give os 10 punkter, der beskriver nyklassicismen, og resultatet diskuteres.

Kernestof:
Andreasen, Brian: Paideia, side 47-53, 93-100 , 129-136, 171-176, 201-206, 247-254.
Det romerske portræt http://fc.silkeborg-gym.dk/fag/latinweb/antikkens-portraetter/Portraetter-NH.htm
J. K. JACOBSEN OG R. RAJA Cæsar og hans portrætter Magtens subtile repræsentationer, Index nr 15, 2001, CÆSAR (au.dk)
Thorvaldsens Museum: Bertel Thorvaldsen - Arkivet, Thorvaldsens Museum
DR2: Bertel Thorvaldsen frihedskæmperen fra evigheden, 2023

Nøglebegreber i dette forløb:
Periodernes kendetegn, som eleverne har samlet i:  Antik skulptur skema.docx,

Kreative opgaver:
- Tegn arkaisk skulptur med pile og forklaringer på alle dens arkaiske træk
- Lav lerskulpturer fra arkaisk, tidlig klassisk eller højklassisk tid
- Gruppearbejde: "Nej, dét er ikke min stil!!!" (eleverne spiller skulpturer fra forskellige perioder, kommenterer hinandens stil og fremhæver deres egen.
- Jeopardy-quizzer, Kahoots
- Fiskespil: Kortspil med ”stik” af fire skulpturer fra hver af de antikke stilperioder

Eget materiale:
Intro Græsk skulptur Old.ppt Arkaisk skulptur 700 - 480 - fra Ægypten til Grækenland (Dansk), Skulpturkunst.ppt, Oldtidskundskab intro, Analyseskema antik skulptur

Supplerende stof:
Link til Ribe Katedralskole: Græsk skulptur (ribekatedralskole.dk)
Eget materiale: Antik skulptur skema.docx, Hjælp til analyse af antik skulptur.docx, Eksamen i old.docx , Prøve ex old.pdf , Jeopardy: Intro afslut
YouTube: Slaget ved Salamis 480fK:  Battle of Salamis https://www.youtube.com/watch?v=DFvUSuXMLtc
Link til Ribe Katedralskole: Græsk skulptur (ribekatedralskole.dk)
Film: DRKultur, "Akropolis", 2010 (BBC): Akropolis
BBC, Akropolis, 2010, DRKultur: https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx
BBC, Skatte og mysterier i antukkens Grækenland, DRK 2018 https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321809052300
Jan Kindberg Jacobsen og Rubina Raja: Cæsar og hans portrætter: https://pure.au.dk/portal/files/215768450/C_sar_og_hans_portr_tter.pdf

Individuelle opgaver skulpturanalyse:
Skulpturkunst fra Akropolis (elevanalyser):
129: sydvestvue.jpg (800×332) (ribekatedralskole.dk), 130: oe6a.jpg (777×600) (ribekatedralskole.dk) v2.jpg (1177×700) (ribekatedralskole.dk)  m14.jpg (600×608) (ribekatedralskole.dk), 131 7648_3.jpg (531×800) (theacropolismuseum.gr), 132 default.jpg (4016×6016) (uni-hamburg.de), 135 spydbaerertotal.jpg (347×800) (ribekatedralskole.dk), 136 032323-michelangelo-david-sculpture-ap-bs.jpg (1440×960) (brightspotcdn.com), 137 6277f71b6717a3198a008e74f17e14d9.jpg (582×1000) (pinimg.com)

Individuelle analyseopgaver som forberedelse til ekskursion til Antikmuseet i Aarhus. Skulpturerne findes på ribekatedralskole.dk:
Nike fra Samothrake , 'Spinario' , Liggende skulptur 1, Galler dræber sin kvinde , Venus fra Milo, Doidalsas , Laokoon-gruppen i Vatikanet, Hermes, The slipper slapper Afrodite og Pan , Boethos' gåsedreng i München, Den døende galler på Capitol-museet, Den drikfældige kælling, Demosthenes , Den kapitolinske Venus, Løberne, Bokseren i Palazzo Massimo, Æneas bærer sin far (barokken), Paideia side 32, Apollon og Dafne (barokken) Galleria Borghese | lex.dk – Den Store Danske.
På Antikmuseet i Aarhus analyseres: Afrodite Kallipygos, Augustus, Prima Porta, Diskoskasteren, Hermes og dionysosbarnet, Den døende galler, Spydbæreren, Doryforos, Kritiosdrengen, Venus fra Milo, Felter fra parthenonfrisen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Homér: Odysséen

Eleverne læser teori om genren, epos, og med udgangspunkt heri arbejdes der tekstanalytisk med fokus på kernebegreberne, samt temaer som hjemkomst, helteidentitet, slægt og gæstevenskab.

Kernetekster:
Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 2019
1. sang vers 1-33
6. sang vers
7. sang vers
8. sang vers 266-418 + 499-586
9. sang vers 1-36 + 231-530
23.sang.vers 153-305 (Genforeningen)

Nøglebegreberne er:
NOSTOS: Areté, muse, timé, kleos, oikos, polis: civilisation - hellenerne kontra barbarer, nomos, teofani, antropomorf, do ut des, moira, hybris, nemesis, odyssé, nostos, homerisk lignelse, patronymikon, epitet,
GÆSTEVENSKAB: mad, bad, underholdning, præsentation, gæstevenskabsgaver, nyheder udefra, styrke værtens rygte positivt efter besøget
HELTEBEGREBER: (fire kardinaldyder): mod, visdom, retfærdighed og selvbeherskelse

Supplerende materiale:
Brian Andreasen: Paideia, side 16-30 om det homeriske epos
Uddrag af filmatisering: Odysséen, Udsendelsesdato: 31. marts 2003, DR2, 88 min. Vi ser fra 56:59: På vej til Kirkes Ø, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030303312030
Eget materiale: Gæstevenskab, Begreber til analyse af epos, Retorik, Tidslinje old

Perspektivtekster:
Brita Haugen, Kirsten Klein og Christian Risgaard: Penelopes stemme, Forord, Første sang: Vreden, Ottende sang: Kyklopen, Vestjyllands Højskole. Forlag, 2010

Kreative opgaver:
Dans vals for at mærke den rytme, som Odysséen er skrevet i (det daktyliske hexameter eller 3/4-delstakt).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kilder om Nero og Roms brand 64 e K

Rom i kejsertiden: Kejser Nero
Forløbet ”Kilder Roms brand" præsenterer, hvordan de romerske historikere Tacitus, Sveton og Dio Cassius beskrev Neros rolle i forhold til Roms brand, der udbrød 64 eK.

Kernestof:
Svetons kejserbiografi, VI, 38ff (oversat af Drachmann)
Dio Cassius Roman History, LXIII, 14,1.docx
Tacitus: Annales, XV, 37ff (oversat af O. A. Hovgaard)

Supplerende stof
Erik Christiansen: Nero i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131082
BBC-dokumentar: ”Romerrigets storhed og fald (3) Nero”, DR2, 2009 http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=2&pageSize=6&search=nero&orderby=title&SearchID=3d22b557-1c46-4fc8-8473-c3cdc0308352&index=1
Tacitus: Annales 15,44: Neros kristenforfølgelser, http://centerforhistorieformidling.dk/senantikken-kristendommen/tacitus-om-neros-kristenforfoelgelser.html
Sveton: De Vita Caesarum (Nero 16,2): Sveton om Neros kristenforfølgelser http://centerforhistorieformidling.dk/senantikken-kristendommen/sveton-om-neros-kristenforfoelgelser.html
Eget materiale: Minoritet i kejser Neros Rom, Roms brand 64 eK

Metoder:
- Kildekritik Rigsarkivet Guldbog 2015.pdf
- Argumentationsanalyse: Argumentationsmodel (Toulmin)
- Litterær / sproglig analyse: Litterær sproglig analyse af historiske kilder old.docx
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romersk filosofi: Seneca og stoicisme

Ud fra analyse af tre breve til Lucilius fra Seneca forstås stoicismens kernebegreber. Der sammenlignes til tekstuddrag fra Det ny Testamente med fokus på lighedspunkter og forskelle mellem kristendom og stoicisme. Beskrivelserne af Neros styreform perspektiveres til hans lærer, Senecas, filosofi. Forløbet perspektiveres til Paulus brev til korinterne og Bjergprædiken fra Mathæusevangeliet samt relevante avisartikler.

Humanisme i det 1. årh eK om stoicisme mm + Senecas breve nr. 41, 47, 54 i: Rom: https://www.yumpu.com/da/document/view/18371201/humanismen-i-det-1-arhundrede-e-kr-pdf

Nøglebegreber i dette forløb:
STOICISME: Menneskerettigheder: lighedsprincip, fælles rettigheder
Logos/ ratio: verdensfornuft - universel, vores fornuft skal være i harmoni med den store verdensfornuft, Seneca kalder også verdensfornuften for "den hellige ånd"
Affektus: følelser, drifter, impulser, Fysis: det enkelte menneskes natur,
Mojra: Skæbne, Fortuna: gudinde for livsskæbne - vi må finde os i vilkårene
Stoisk ro: at bevare roen trods vilkår
Animus: sjæl, har man tillid, til, at sind kan modstå livets vilkår, har man dyb sindsro
Vismand: Er i harmoni med sin sande natur - rettet mod logos
Det rette liv: rettet mod ratio/logos, det simple liv
Arv: Seneca bygger videre på Sokrates og Platons filosofi
Nausea: livslede - når man ikke er på bølgelængde med nausea
Animus rationale: dyr er "animus" - vi er dyr med fornuft (animus rationale)

Supplerende materiale
Brian Andreassen mfl:  Paideia side 121 midt til side 122 + 159-163 om den romerske filosof, Seneca og hans filosofiske retning: Stoicismen.
Eget materiale: pdf, ”Nero og de kristne” om Peter og Paulus´ henrettelser + kejserkult om Nero.
Det Nye Testamente, Paulus´ brev til Korinterne, 13: "Paulus om kærligheden.pdf"
Dagbladet Catarina Nedertoft Jessen: Information Interview 6. januar 2017, ’Vi kan ikke klare os uden menneskerettighederne’ | Information
Trump er så gal som Caligula, der ville gøre sin hest til konsul fra JyllandsPosten, 1.2.26 af Per Nyholm. Hav fokus på, om Per Nyholms sammenligning er velunderbygget eller ej.
Den franske menneskerettighedskonvention
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Græsk filosofi: Platon og Sokrates

Eleverne læser Platons Hulelignelsen, Sollignelsen og uddrag fra Statens 8. bog om styreformer med fokus på begreber som majeutik, arete, dialektik, doxa, episteme, elenkos, aporia, idé, fænomen, hybris, nemesis, sofisme samt citatet: Jeg ved, at jeg ingenting ved

Kernestof:
Platon, "Staten", Bog VIII, 556e-562a, om demokrati. Fokus på Sokrates´ ironi og metode
Platon "Linjebilledet", "Staten" Bog VI 509d 511e.pdf

Supplerende stof:
Brian Andreasen: Paideia side 75-79 + 146-151 + 178 om Perikles + Sokrates' og Platons filosofi.
YouTube: Plato’s Allegory of the Cave - Alex Gendler,  https://www.youtube.com/watch?v=1RWOpQXTltA
Eget materiale: Begreber hos Platon og Sokrates.docx
Eget materiale: Arbejdsspørgsmål, Platons hulelignelse (2).doc
Johan J.R. Espersen, Naturretten før Locke. (Fra tidsskriftet, LIBERTAS, nr. 52, 2012)
BBC dokumentar: Sandheden om Athens demokrati 39:15 https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321111162000, 16.11. 2011

Opgave i forløbet: Lav en film, hvor I bruger alle fagbegreberne, vi har til Platons filosofi
Eget materiale: Begreber hos Platon og Sokrates 2022.docx
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokrati

Styreformer i antikken: Fokus på det Athenske demokrati
Formål med forløbet: Eleverne skal gennem læsning af de antikke tekster gøres bevidste om, at der i antikken var både fortalere og modstandere af demokratiet som styreform og opnå kendskab til både fortalernes og modstandernes argumenter for/imod demokratiet og der trækkes dermed tråde til filosofiforløbet, hvor vi har læst hulelignelsen.
Med udgangspunkt i vores dages udformning af demokratiet og et moderne syn på demokratiet, fremstillet i nyhedsformidling i elevernes egen samtid. Ved læsning og arbejde med det supplerende stof har eleverne opnået kendskab til den athenske styreform og dets demokratiske organer: 500mandsrådet, folkeforsamlingen, embedsmændene og folkedomstolen, samt diskuteret definitionen af ´en borger` og hans rettigheder.
Denne søjle tilrettelægges med udgangspunkt i en moderne problemstilling. Der indgår et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver eller innovative løsningsforslag og fremlægger dem i mundtlig eller skriftlig form. Vi går ud fra problemstillingen: Hvilken styreform er bedst???

Kernetekster:
1) Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd, Bog 3. 79-83, fra Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007.
2) Uddrag af Ciceros “De re publica” (“Om staten”) efter Franz Blatt, Thure Hastrup
og Per Krarup (red.): Ciceros filosofiske skrifter, bd. I, 1969, s. 137 ff.
3) Thukydid: Perikles`gravtale II. 34-46, fra Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007.
4) Thukydid ‧ Den peloponnesiske Krig ‧ 2. bog* Kap. 49, 5-7-54 Oversat af Adam Schwartz fra AIGIS 20,1, AS-Thuk2.pdf https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2020,1/AS-Thuk2.pdf


Suppplerede materiale:
Paideia side 75-80 om historikeren Thukydid
Paideia side 183-184 om retorik


Britisk dokumentarserie fra 2021: Den første kejser om Ciceros samtid, hvor Cæsar myrdes, og Octavian - den senere kejser Augustus - køres i stilling til at blive Roms første kejser.
BBC-dokumentaren: "Sandheden om Athens demokrati" Sandheden om Athens demokrati ( 1 )
YouTube: Peloponnesiske krige: Hvad er den peloponnesiske krighttps://www.youtube.com/watch?v=93xvAO8nNLA
LEX: Athens demokrati - Oldtiden
DenStoreDanske: Herodot: Historiens fader,

Øvelse: Lav introduktion til teksten på 1 minut, du har trukket, og en perspektivering på 1½ minut, der skal komme til sidst efter analyse/vurdering.
Derfor:
Indsaml perspektiveringspointer om demokratiet som styreform. Spørg AI, og skriv dem ned / kopier dem.
Stil fx AI spørgsmålene her. Skriver man på engelsk, får man mere præcise svar:
- På hvilke måder respekterer Donald Trump ikke demokratiet som styreform?
- Hvilke forskelle er der på det danske demokrati og demokratiet under den athenske statsleder Perikles
Opgave: Formidl din viden om styreformer i antikken og i dag innovativt for en selvvalgt målgruppe




Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Perspektivering og eksamenstræning

Eleverne læser yderligere perspektiveringstekster til forløbet om styreformer og viser, hvordan de ville kunne bruges til eksamen. Vi repeterer, at et eksamensspørgsmål i old vil bestå af en kendt tekst fra undervisningen + enten en ukendt perspektivtekst eller gengivelse af skulpturer - antikke og efterantikke, sådan som det beskrives i Læreplanen for oldtidskundskab. Vi arbejder med, hvordan perspektiveringsteksterne skal bruges ved eksamen. Eleverne introduceres igen for et prøveeksamensspørgsmål, og der præsenteres eksempler på perspektivtekster til andre forløb, bl.a. forløbet om Odysséen.

Perspektivtekster
Odysséen: PENELOPES STEMME, FØRSTE SANG, VREDEN, Haugen, Klein og Risgaard. Vestjyllands Højskoles Forlag, 1998 (Penelopes stemme kun side 3.pdf)
Demokratiforløb: Flemming Rose: I 2030 vil mange spørge, hvad alt det demokrati skal gøre godt for, Politiken Debat, 23. JUL. 2016
Uffe Steen, Intet er sandt. Intet er Umagen værd, Weekendavisen, kronik, 17-4-2015
Platons filosofi: K. Arentsen: Platon, digt, https://kalliope.org/da/text/arentzen2019010668
Eksamen i old.docx + Prøve ex old.pdf
Læreplan oldtidskundskab: https://uvm.dk/media/dfmlphvg/oldtidskundskab-c-stx-august-2017.pdf

Senatet i Rom: Senatet i Rom
Demokratiet i Athen: Demokratiet i Athen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer