Holdet 1q nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Eskild Josua Aae Jepsen, Mathias Mondrup Pedersen, Signe Maria Nielsen
Hold 2025 nf/q (1q nf-bi, 1q nf-bi øv1, 1q nf-bi øv2, 1q nf-ge, 1q nf-ge øv1, 1q nf-ge øv2, 1q nf-ke, 1q nf-ke øv1, 1q nf-ke øv2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Hvorfor er rent vand så vigtigt?
Titel 2 Hvad er det gode liv?
Titel 3 Hvorfor taler alle om klimaet?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Hvorfor er rent vand så vigtigt?

Biologi

Geografi

Kernestof i geografi:
NF i HF s. 50-51, 56-63, 86-91, 104-105

Vi har arbejdet med:
- vandets kredsløb
- vandføring
- nedbørsdannelse
- porøsitet og permeabilitet
- grundvandsdannelse
- Jordbundstyper i Danmark

Øvelser i geografi:
- Måling af dugpunktet
- Permeabilitet i forskellige jordtyper
- skydannelse og dugpunkt
- Vandløbsopmåling (Vandføring og nitrat)



Kemi
NF i HF: side: 8-15, 36-43, 68-77, 108-115, 152-153, 156-165 og 191-192.
Kort opsummering
Grundstoffernes periodesystem viser, hvordan placering bestemmer evnen til at danne ioner. Ionforbindelser opbygges af disse ioner i et gitter, har karakteristiske egenskaber (højt smeltepunkt, ledningsevne i vand) og anvendes bredt. Bindingstypen (især ionisk vs. kovalent) forklarer både tilstandsform og blandbarhed – “lignende opløser lignende”.

Stikord
Periodesystemets struktur
Perioder (vandrette) og grupper (lodrette) – viser sammenhæng mellem placering og egenskaber
Metaller og ikke-metaller
Metaller (venstre side) danner let positive ioner
Ikke-metaller (højre side) danner let negative ioner

Ionforbindelser (salte)
Opbygning: Gitterstruktur af positive og negative ioner (f.eks. Na⁺Cl⁻ eller Cu²⁺SO₄²⁻)
Navngivning: Metaller med oxidationstrin (kobber(II)sulfat) + anion-navn
Kemiske bindingstyper
Ionisk binding: Tiltrækning mellem modsatrettede ioner (stærk binding)
Polær kovalent binding: Vand (H₂O) har dipol
Upolær kovalent binding: Rensebenzin og diiod (I₂)

Egenskaber ved ionforbindelser
Højt smeltepunkt, sprøde, leder strøm når de er opløst i vand eller smeltede
Opløselighed: Ioniske og polære stoffer opløses i polære opløsningsmidler (vand)

Tilstandsformer og blandbarhed
Fast form: Ionisk gitter
Opløsning: Ionforbindelser spaltes til frie ioner i vand
“Lignende opløser lignende” – polært opløser polært, upolært opløser upolært
Anvendelse af ionforbindelser
Kobber(II)sulfat (fungicid, krystalvand), havsalt, kalk (CaCO₃), gødning

Praktiske eksempler øvelser:
Kobber(II)sulfat: Ionisk forbindelse med krystalvand, blå farve når hydreret
Opløselighedsforsøg: CuSO₄ opløses i vand, men ikke i rensebenzin
Havvand: Indeholder mange frie ioner (Na⁺, Cl⁻, Mg²⁺, SO₄²⁻)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad er det gode liv?

Biologi

Geografi

Grundbogsmateriale:
Astrid Leich Siegumfeldt m.fl. "NF i HF naturvidenskabelig faggruppe for HF-C". 2024. Gymnasieforlaget. 1. udgave side 94-95, 104-105, 182-189

Supplerende materiale: "Mad til milliarder" s 82-93

Vi har arbejdet med:
- vandforbrug - er der rent drikkevand nok?
- sund kost - sund befolkning?
- klimazoner og plantebælter + hydrotermfigurer
- den demografiske transitionsmodel
- befolkningspyramider
- FNs verdensmål
- BNP/HDI

Øvelser i geografi:
- Karse og klima
- Befolkningspyramider i Excel
- Levevilkår i 2 lande

Kemi
NF i HF: side: 8-15, 36-43, 68-77, 108-115, 152-153, 156-165 og 191-192.
Kort opsummering
Periodesystemet forklarer, hvorfor nogle stoffer danner ionforbindelser (uorganiske salte) og andre danner organiske molekyler. Bindingstypen (ionisk eller kovalent, polær eller upolær) bestemmer både tilstandsform, smeltpunkt og blandbarhed. Stofmængdeberegninger bruges til at kvantificere både vandindhold i krystaller, fedtindhold og sukkerkoncentration i virkelige produkter.

Stikord

Periodesystemets betydning
Placering bestemmer, om et grundstof let danner ioner (metaller) eller molekyler (ikke-metaller)

Uorganiske molekyler og ionforbindelser
Opbygning: Ioniske gitter (f.eks. CuSO₄·5H₂O)
Navngivning: ladningstrinstrin + anion (kobber(II)sulfat, natriumsulfat)
Egenskaber: Højt smeltepunkt, leder strøm i vand

Organiske molekyler
Opbygning: Kulstofkæder med brint, oxygen m.m. (fedtstoffer = triglycerider, sukker = C₁₂H₂₂O₁₁)

Navngivning: Systematisk (propan-1,2,3-triol = glycerol)
Egenskaber: Lavt smeltepunkt ved mange dobbeltbindinger, upolære eller polære
Kemiske bindingstyper
Ionisk binding: Mellem ioner (salte)
Kovalent binding: Polær (vand, sukker) og upolær (fedtstoffer, rensebenzin, I₂)
“Lignende opløser lignende”

Tilstandsformer
Fast: Ionisk gitter eller molekylært gitter
Opløsning: Ionforbindelser spaltes til ioner; organiske molekyler opløses som hele molekyler

Blandbarhed og opløselighed
Polære stoffer (vand, sukker, ionforbindelser) opløses i vand
Upolære stoffer (fedt, diiod) opløses i rensebenzin

Stofmængdeberegninger
Molarmasse (M) – bruges til at beregne stofmængde n = m/M
Koncentration (c = n/V)
Procentberegninger: vandindhold i hydrater, fedtprocent, sukkerprocent
Standardkurver og regression (masse vs. koncentration)

Praktiske koblinger øvelser:
Kobber(II)sulfat: uorganisk ionforbindelse + krystalvand + beregning af x
Fedt i chips: organisk molekyle + Soxhlet-ekstraktion + masseprocent
Sukker i sodavand: organisk molekyle + standardkurve + masseberegning
Opløselighed: bindingstype afgør, om I₂ eller CuSO₄ opløses
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor taler alle om klimaet?

Biologi


GEOGRAFI:
Grundbogsmateriale:
Astrid Leich Siegumfeldt m.fl. "NF i HF naturvidenskabelig faggruppe for HF-C". 2024. Gymnasieforlaget. 1. udgave side 26-29, 32-33, 128-135 141-142,

Supplerende materiale:
Kulstofkredsløbet, Mangelsen et al. (2011) Naturgeografi - vores verden, s. 283-285. Geografforlaget
Mennesket og Naturvidenskaben, Justesen og Petersen (2015)  s 210-218

Undervisningsvideoer: Drivhuseffekten: https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU
Kul og olie: https://www.youtube.com/watch?v=j9WRFqkhgus

Podcast: klimaforandringer: https://www.dr.dk/lyd/p1/ubegribeligt/ubegribeligt-2024/klimaforandringer-11162405127

Vi har arbejdet med:
- Klimaforandringer
- Drivhuseffekten
- Albedo
- Solens indstrålingsvinkel
- Transport af varme - vind og havstrøm
- Dannelse af kul og Olie
- Kulstofkredsløbet
- Vandstandsstigning
- Energityper

Øvelser:
- Albedo
- Indstrålingsvinkel
- Vandstandsstigning
- Grønlandspumpen
- Olies migration


Kemi
NF i HF: side: 8-15, 36-43, 68-77, 108-115, 152-153, 156-165 og 191-192.
Kort opsummering
Periodesystemet forklarer, hvorfor visse metaller let indgår i redox-reaktioner. Redox- og syre-base-reaktioner beskrives med afstemte reaktionsskemaer, som derefter bruges til præcise stofmængdeberegninger (mol, koncentration og procent). Dette er grundlaget for både titrering og spændingsrække-forsøg.

Stikord

Periodesystemets rolle
Placering bestemmer reaktivitet og evne til at deltage i redox-reaktioner (metaller til venstre er mere reaktive)

Redox-reaktioner
Oxidation = afgivelse af elektroner
Reduktion = optagelse af elektroner
Spændingsrækken viser rækkefølgen af metallers evne til at afgive elektroner

Syre-base-reaktioner
Syre afgiver H⁺, base optager H⁺
Neutralisation: syre + base → salt + vand (f.eks. HCl + NaOH → NaCl + H₂O)
Ækvivalenspunkt og pH = 7 ved stærk syre + stærk base

Reaktionsskemaer og afstemning
Atomer og ladninger skal være i balance på begge sider
Bruges til at finde mol-forhold mellem reaktanter og produkter

Stofmængdeberegninger
n = m / M (stofmængde ud fra masse og molarmasse)
c = n / V (koncentration)
Beregning af forbrugte/overskydende mængder ud fra reaktionsskemaet

Praktiske eksempler øvelser:
Spændingsrækken: Mg + 2HCl → MgCl₂ + H₂ (redox + syre-base)
Titrering: Bestemmelse af ukendt koncentration ved hjælp af afstemt ligning og volumen
Kobber(II)sulfat: dehydrering som eksempel på termisk reaktion
Anvendelse
Beregning af mængder i laboratoriet, dosering, miljøanalyser og industriel produktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer