Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Mariagerfjord Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
Emil Falkner Sørensen, Simon Ragner Sørensen
|
|
Hold
|
2025 fy/s (1s fy, 1s fy-øv1, 1s fy-øv2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Energi i hjemmet
Energiomsætninger og effekt, varmefylde, tilstandsformer, nyttevirkning, energiopbevaring og energitæthed. Potentiel, kinetisk og mekanisk energi.
Eksperimenter:
Varmefylde for vand, varmefylde for metallod, isens smeltevarme, nyttevirkning for elkedel. Kinetisk energi ved frit fald
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Lyd og bølger
Forløbet startede med generel bølgelære, hvor vi arbejdede med begreberne:
-bølgelængde
-frekvens
-periode/svingningstid
-amplitude
-bølgehastighed
-længde- og tværbølger
-interferens
Herunder blev bølgeligningen introduceret, og denne er anvendt gennem resten af forløbet.
Der blev derefter fokuseret på lyd.
Vi har fundet lydens hastighed eksperimentelt gennem fælles klasseeksperiment.
Ydermere har vi arbejdet med lydens hastighed af temperaturen.
Endelig blev forløbet afsluttet med et fokus på stående bølger og partialtoner.
Dette blev afrundet med en eksperimentel øvelse, hvor vi på en snorbølge fandt sammenhængen mellem partialtonenummeret og frekvensen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lyd og bølger 1.docx
-
Orbit C; sider: 76-80, 85-88, 100-102, 109-116
Morten Brydensholt, Tommy Gjøe, Johannes Grønager, Jens Ingwersen, Claus Jessen, Ole Keller, Jan Møller: Orbit C stx 3. udgave, Systime
-
Lav en undermappe i din fysikmappe på din computer, der hedder "Lyd og bølger".
-
Lyd og bølger 2.docx
-
Lydens hastighed2026.docx
-
Lyd og bølger 3 Strenginstrumenter.docx
-
Sørg for at være færdige med punkt 4) af databehandlingen fra øvelsen mandag.
-
Lyd og bølger 4- lidt mere om resonansfrekvenser.docx
-
Lyd og bølger 4- lidt mere om resonansfrekvenser MED FACIT.docx
-
Vær klar til at repetere stående bølger og partialtoner ved timens start.
-
Øvelsesvejledning i snorbølger2026.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Lys og bølger
Vi arbejdede i dette forløb med bølgenaturen for lys, og startede med at grundigt at gennemgå forskellen mellem mekaniske og elektromagnetiske bølger.
Bølgeegenskaberne ved lys blev gennemgået via gitterligningen og fænomenet diffraktion.
Endelig udførte vi et eksperiment, hvori gitterligningen blev anvendt til bestemmelse af bølgelængde for en laser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lys og bølger 1 Bølgeligningen.docx
-
Orbit C; sider: 76, 85-87, 134-136, 138-140
Morten Brydensholt, Tommy Gjøe, Johannes Grønager, Jens Ingwersen, Claus Jessen, Ole Keller, Jan Møller: Orbit C stx 3. udgave, Systime
-
Lys og bølger 1 Bølgeligningen FACIT.docx
-
Lys og bølger 2 Gitterligningen.docx
-
Lys og bølger 2 Gitterligningen FACIT.docx
-
Lys og bølger 3 maksimal orden.docx
-
Lys og bølger 4 hårets tykkelse.docx
-
Lys og bølger 4 hårets tykkelse FACIT.docx
-
Vær klar til at repetere:
-
Bestemmelse af bølgelængden for en laser 2026.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Atomer og lys
I dette forløb arbejdede vi med partikelnaturen for lys, samt Bohrs atommodel.
Vi har gennemarbejdet begreberne emission og absorption og satte det i forbindelse med atomspektre.
Vi sluttede forløbet af med en øvelse, hvor det synlige linjespektrum eller "fingeraftrykket" blev bestemt for hydrogen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Astrofysik
Vi har arbejdet med metoder til at afstandsbestemme himmelegemer, herunder parallaksemetoden og størrelsesklassemetoden.
Ydermere har vi fået kendskab til begrebet rød- og blåforskydning, Hubbles lov samt universets udvidelse og alder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Den nære astronomi
Vi har i dette forløb arbejdet med Jordens placering i forhold til Solen og månen.
I denne forbindelse, har vi behandlet årstider, vendekredse, månefaser og formørkelser.
Endelig har vi lavet øvelsen "Årstiderne", hvor en kvalitativ og delvis-kvantitativ sammenhæng mellem solens højde og intensitet er undersøgt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70631328300",
"T": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70631328300",
"H": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70631328300"
}