Holdet 1z sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Søren Søndergaard Jørgensen
Hold 2025 sa/z (1z sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdomsliv
Titel 2 Demokrati og magt
Titel 3 Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdomsliv

Forløb – Ungdomsliv
Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om. Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region. Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.
De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̊ . Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode

Materiale:
”Vores samfund” 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.6 + alle underafsnit
"The dark side of smartphones" - Psychology today - 30-06-2024
”Lisa Storinggaard Nygaards tale til Nordisk Talefest” - 12.05.2023. Video: GotFat Productions
“Regeringen klar med ny karakterskala” – 05-11-2025 – DR
”Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar" (april 2023, Zetland)

Centrale begreber, teorier mm.:
Mistrivsel, jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet, identitetsmarkører, identitetsdannelse, sociale grupper, Socialisering (primær/sekundær), dobbeltsocialisering, tertiær socialisering, frontstage/backstage/middle-region, sociale roller, rollekonflikter, segmenter, Minervamodellen, normer, samfundstyper (det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund), Giddens ("adskillelse af tid og rum", "udlejring af sociale relationer", "aftraditionalisering", "Individualisering", "øget refleksivitet" og "ontologisk usikkerhed".), Rosa og accelerationssamfundet (acceleration af den sociale forandring, den teknologiske og livstempoet), resonans, Honneth (Privat (emotionel), solidarisk og retslig anerkendelse, Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur, Reckwitz og Twenge - SoME og præstationssamfundet! Perfekthedskultur, Reckwitz: Singularitetens tidsalder, Twenge: Brug af smartphones-->Betydning for fællesskaber, kvantitativ metode, kvalitativ metode

Omfang: 120 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og magt

Forløb – Demokrati og magt.

Formål: Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.
De faglige mål, der er i spil: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof: Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng. Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Materiale:
”Vores Samfund” 3.1, 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3, 3.1.4, 3.2, 3.3, 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.3.5, 3.4, 3.4.1, 3.4.2, 3.4.3, 3.5, 3.6, 3.7, 3.7.1

"Socialdemokratiet og Moderaterne stormer frem i ny måling" - 24-01-2026 - Tv2
”Meningsmålinger” 2026 - DR
"Mere end to millioner danskere modtager op til 2500 kroner fra staten" - 27-01-2026 - Tv2.dk
”Prøv beregneren: Se om du er berettiget til fødevarecheck” – 27-01-2026 - DR
"Regeringen mister sit eget flertal efter V-afhopper" - 19-03-2024
”Dødt løb om vælgernes foretrukne regeringstype" - 11-03-2026 – Berlingske
”Mette F løfter pegefingeren igen: Ikke sikkert at alle skal gå hjem kl. 16 fra samlebåndet”, tv2.dk 21.03.2024
”Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger”, altinget.dk 25.08.2023
”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk 27.10.2023
”Foruroligende udvikling: Demokratiet er på tilbagetog i hele verden” af Johan Varning Bendtsen, Kristeligt Dagblad 03.04.2022
"Valgresultater for folketingsvalg 2026" - 25-03-2026 - Tv2
"Hvad siger partilederne om en kommende regering?" 25-03-2026 - Tv2
"De 6 største historier fra valgnatten" - 25-03-2026 - Feature artikel - DR


Begreber, teori mm:
Direkte/indirekte demokrati, repræsentativt demokrati, grundloven, ytringsfrihed, koranloven, retsstatsprincipper, magtens tredeling, frihedsrettigheder, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, Medborgerskab (rettigheder og pligter), Modborger, Autokrati og teokrati, Fordelingspolitik og værdipolitik, blokkene og SVM, partityper (klassepartier, markedspartier, catch-all-partier), vælgertyper (issue-voters (retning og nærhed), kernevælgere, marginalvælgere), vælgeradfærd (Downs modelrational choice), issue-voting, den sociologiske model, den parlamentariske styringskæde, Folketinget, spærregrænse, flertalsvalg i enkeltmandskredse, negativ parlamentarisme, Modeller for politisk beslutningstagen: Molins model, Strøms model, Downs model, Lovgivningsprocessen, Regeringsdannelse, Forvaltningen, kvantitativ/kvalitativ/komparativ, politisk kommunikation, medialisering, 5 kriterier for mediernes rammer, den reelle styringskæde, spindoktorer, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, issue-ejerskab (ownership), spin, priming, framing, misinformation, desinformation, demokratiets vagthund (den fjerde statsmagt), EU og dansk lovgivning, forordning, direktiv, Det indre marked, suverænitet, Eastons model, (6 udfordringer for demokratiet, Faldende demokratisk selvtillid, Manglende deltagelse i foreningslivet, Faldende medlemstal i de danske politiske partier, Dalende tillid til politikerne, Stigende polarisering, Den demokratiske samtale er udfordret, populisme, magtformer, socialisme/liberalisme/konservatisme

Omfang: 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi og klimakrise

Forløbsbeskrivelse ”Økonomi og Klimakrise”:

Formål:
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde på med det økonomiske fagområde og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil eleverne blive klogere på, hvad der kendetegner deres egen privatøkonomi og privatøkonomiske adfærd - og de vil lære om hvad økonomi helt grundlæggende handler om herunder forskellene på mikro- og makroøkonomi. Undervejs i forløbet bliver eleverne introduceret til en lang række centrale økonomiske begreber og modeller så som det markedsmekanismen, økonomiske kredsløb, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske suppleres med fokus på de udfordringer klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund - men samtidigt har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne både præsenterer forslag til løsninger på klimakrisen samt til ”eksamen”. Dette giver mulighed for at de dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

De faglige mål der er i spil:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (i forhold til økonomi og klima)
Kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
”Vores Samfund” 4, 4.1, 4.2, 4.3, 4.3.1, 4.3.2, 4.3.3, 4.3.4, 4.4, 4.4.1, 4.4.2
”Boost dit budget” episode 1, sæson 2, dr tv
"Pengeregn over danskerne i 2026: Er du blandt dem, der får den største gevinst?" -05-01-2026 - Teknisk landsforbund
”Udsigterne for dansk økonomi er præget af vedvarende usikkerhed” – 26-03-2026 - Nationalbanken


Begreber, teori mm.:
Disponibel indkomst, vare og en tjenesteydelse, husholdning, knaphedens lov, mikroøkonomi, privatøkonomi, makroøkonomi, markedet, stat, markedsmekanisme (udbud/efterspørgsel), markedsfejl, eksternaliteter (negativ/positiv), forskellige økonomiske systemer (markedsøkonomi/blandingsøkonomi/planøkonomi), homo economicus, monopol, statslig indblanding i markedet f.eks. afgifter/kvoter, fradrag, årsindkomst, progressiv skat, det økonomiske kredsløb, De økonomiske mål: Økonomisk vækst (målt ved BNP), Lav arbejdsløshed, Lav og stabil inflation, Balance (gerne overskud) på betalingsbalancen, Balance på statens budget, Grøn og bæredygtig økonomi.

Omfang:  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer