Holdet 2hf3gvhf Bk1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Anna-Kathrine Schou Dybtved
Hold 2025/2hf3gvhf Bk1 (2hf3gvhf Bk1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 INTRODUKTION
Titel 2 IDENTITET OG SELVISCENESÆTTELSE (EKSAMENSEMNE)
Titel 3 UPS - KØRNERS KUNSTKONKURRENCE
Titel 4 KROPSUDSMYKNING (EKSAMENSEMNE)
Titel 5 MAD I KUNSTEN (EKSAMENSEMNE)
Titel 6 IKKE-VESTLIG KUNST (EKSAMENSEMNE)
Titel 7 KURATERING OG MUSEOLOGI (EKSAMENSEMNE)
Titel 8 EKSAMENSPROJEKT (EKSAMENSEMNE)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 INTRODUKTION

Formål:
I dette forløb introduceres eleverne til billedkunst b.
Nogle elever har færdiggjort billedkunst c i 2.g, andre elever tager billedkunst c sideløbende.

Arbejdsmetode:
Vi starter med en praktisk opgave, hvor eleverne har frit valg i materialer og metoder.
Kravene til opgaven er:
- Lav ni firkanter, hvori du kreerer motiver, der beskriver dig selv (figurativt, non-figurativt, abstrakt).
Opgaven præsenteres til sidst for de andre elever, som en måde at lære hinanden at kende.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 IDENTITET OG SELVISCENESÆTTELSE (EKSAMENSEMNE)

Undervisningsbeskrivelse:
Eleverne på billedkunst b-holdet er samlet fra forskellige c-hold. Flere af eleverne har billedkunst c sideløbende med b-niveau. Derfor er det nødvendigt med repetition/gennemgang af de kunsteriske virkemidler.

Formål:
Formålet med første del af forløbet er at træne eleverne i de kunstneriske virkemidler, så de er i stand til at foretage en formanalyse.

I anden del af modulet beskæftiger vi os med queer-teori og Das Unheimliche forud for en ekskursion til ARoS og KØN-museet i Aarhus.
Her får vi omvisning i udstillingen "Lost Property" på ARoS og "Glory" på KØN.


Arbejdsmetode:
Vi arbejder ud fra følgende præsentation i hele forløbet: kortlink.dk/2t2hc

Eleverne arbejder med en analog portfolio, hvor de opbevarer deres fysiske værker samt egne digitale noter, hvor de løbende skriver analyser, refleksioner og procesbeskrivelser.
Vi arbejder med metoden T-A-P (Andersen og Porse, 2020), så eleverne gøres opmærksom på vekselvirkningen mellem teori (T), analyse (A) og praksis (P).

Alle begreber kobles op på praktiske øvelser.
Omdrejningspunktet for repetitionen/gennemgang er selvportrætter af eleverne - i forskellige former og udtryk.


T (teori):  
- Komposition:
Statisk/dynamisk komposition
Åben/lukket komposition
Hierarkisk/additiv komposition
Diagonal-, trekant-, cirkelkomposition
Det gyldne snit

- Rum:
Overlapning
Repoussoir
Lineære gradienter
Optiske gradienter
Farveperspektiv

- Lys/skygge:
Naturligt lys
Symbolsk lys/egetlys
Clair-obscur
Synlig lyskilde
Diffust lys
Egenskygge
Slagskygge

- Farve:
Primærfarver
Sekundærfarver
Tertiær farver
Lys/mørk-kontrast
Kold/varm-kontrast
Komplementærkontrast
Simultankontrast
Kvalitetskontrast
Farvens tone/valør
Brækkede farver

-Queerteori (heteronormative kønsidealer, Gender trouble/Judith Butler , performance/performativt/performativitet.
-Das Unheimliche

Analyse (A):
Eleverne præsenteres for eksempler på, hvordan virkemidlerne anvendes i professionelle værker.
Værkerne er fra forskellige perioder, med særligt fokus på renæssance, ekspressionisme og surrelalisme. Eleverne arbejder med en indholds og kontekstanalyse af værker fra de tre perioder.

Giuseppe Arcimboldo, Self-Portrait
Pietro Perugino,Christ Handing the Keys to St. Peter, 1481-1482.
Rafael, Skolen i Athen, ca. 1509 til 1515
Leonardo da Vinci, Mona Lisa, 1506 
Vincent van Gogh, Selvportræt, 1889
Edgar Degas: Strygersker, 1884
Nabamuns have, ca. 140 f.kr.
Eugéne Delacroix: Friheden fører folket på barrikaderne, 1830
Michelangelo: Den hellige Familie, 1503-06
Andy Warhol, Marilyn, 1967
Caspar David Friedrich, Wanderer above the Sea of Fog , 1818
Cassius Marcellus Coolidge, A Friend in need, 1903
Caravaggio: Gravlæggelsen, 1603
Ernst Ludwig Kirchner, Self-Portrait with a Pipe (Selbstbildnis mit Pfeife), 1907
Las dos Fridas, 1939
Leonardo da Vinci, Johannes Døberen, 1513–1516
Gluck (Hannah Gluckstein), The Vernon Picture, 1937
Kristian Zahrtmann, Selvportræt en face. Lampelys, 1914
Kristian Zahrtmann, Adam i Paradis, 1914
Robert Mapplethorpe - samling af fotografier
Jenkin van Zyl, Lost Property, 2025 (vi oplever udstillingen på ARoS
Patricia Piccinini,  Meet Graham, 2016
Patricia Piccinini, Eagle Egg Men (The Philosopher, The Optimist, and The Astronomer), 2018
Udvalgte værker af Cindy Sherman



Praksis:
- Selvportræt - Én farve – mange toner
- Alkohol ink: Selvportræt - indre følelser
- Blind-kontur-tegning
- Opvarmningsøvelse: Dobbelt portræt af groteskt ansigt 
- Blyants selvportræt med fokus på lys og skygge
- Et værk, der blander de binære kønskoder
-"Et bidrag til hittegodskontoret" - masker inspireret af van Zyl


Kernestof:
Busk, K. C., Billedkunstbogen, Komposition, 2019. Forfatterne og Forlaget Columbus (ca. 1,5 normalside)
Busk, K. C., Billedkunstbogen, Rum, 2019. Forfatterne og Forlaget Columbus (ca. 1 normalside)
Busk, K. C., Billedkunstbogen, Linje, 2019. Forfatterne og Forlaget Columbus (ca. 1 normalside)
Busk, K. C., Billedkunstbogen, Lys og skygge, 2019. Forfatterne og Forlaget Columbus (ca. 1 normalside)
Busk, K. C., Billedkunstbogen, Farver, 2019. Forfatterne og Forlaget Columbus (ca. 3 normalside)

Supplerende stof:
- How to Draw Like Leonardo da Vinci
-
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 UPS - KØRNERS KUNSTKONKURRENCE

Formål og arbejdsmetode:

Formålet med forløbet er at introducere eleverne til årets Kørners Kunstkonkurrence , som i år har temaet UPS.
Eleverne udvikler et individuelt kunstprojekt og træner derved vekselvirkningen mellem teori, analyse og praksis (Andersen & Porse, 2020).
Derudover er formålet at styrke elevernes kompetencer i idéudvikling, skitsering, kunstfaglige analyser og formidling af egen arbejdsproces. Vi har fokus på elevernes portfolio, hvor eleverne løbende dokumenterer proces, refleksioner, analyser og værkudvikling.
Forløbet afsluttes med individuelle fremlæggelser for læreren, for at simulere en eksamenssituation (7 minutter)

Hele forløbet tager udgangspunkt i den udarbejdede pdf om kunstkonkurrencen (se modul 1).
Eleverne opfordres til at arbejde videre på deres projekter, så de kan deltage i konkurrencen til marts.


T (teori):  
Eleverne arbejder med og indsamler relevante teorier til eget projekt, bl.a.:
- Teorier fra TAP-bogen (Teori til analyse og praksis i billedkunst)
- Kunstneriske virkemidler:
- Tema specifikt: UPS, overraskelse, forstyrrelse, brud på forventninger (fra præsentationsmateriale i modulerne).

Teorien sættes løbende i spil for at styrke elevernes refleksion over eget værk.

Analyse (A):
Introduktion til emnet ved mere eller mindre grundig analyse af værkerne i pdf'en.


Praksis:
- Idé-generering (modul 1–2).
- Skitsetegning og udvikling af første skitse (modul 1–2).
- Påbegyndelse af værk i modul 2.
- Løbende udvikling og fordybelse i værket (modul 3–4).
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 KROPSUDSMYKNING (EKSAMENSEMNE)

Problemstilling:
I forløbet arbejder vi teoretisk, analytisk og praktisk med problemstillingen:
Hvordan kan tatoveringer som kropsudsmykning bruges til at udtrykke identitet, kultur og personlige fortællinger, og hvilke kunstneriske virkemidler anvendes i tatoveringskunsten?

Præsentation:
Igennem hele forløbet arbejder vi ud fra denne præsentation:
Link til præsentation (Canva): kortlink.dk/2th8a

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne en dybere forståelse for tatoveringens rolle som kulturelt, historisk og æstetisk fænomen. Forløbet lægger op til karrierelæring ved besøg fra Dead Swallow i Hobro.

Arbejdsmetode:
Eleverne arbejder med en analog portfolio, hvor de opbevarer deres fysiske værker samt egne digitale noter, hvor de løbende skriver analyser, refleksioner og procesbeskrivelser.
Vi arbejder med metoden T-A-P (Andersen og Porse, 2020), så eleverne gøres opmærksom på vekselvirkningen mellem teori (T), analyse (A) og praksis (P).

T (teori):  
National identitet
Den primordialistiske tilgang
Den modernistiske tilgang
Etnosymbolisme
Barok & symbolik
Vanitas & Memento mori
Denotation / konnotation
Kulturelle tatoveringspraksisser

Analyse (A):
- Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse, Christian August Lorentzen
- Danmark 2009, Peter Carlsen
- Vanitas, Pieter Claesz (1625)

Praksis:
- Nationalitets-tatovering (makeup på hud): fokus på kontur og lys/skygge
- Linoleumstryk — Memento mori
- Ekstern input - besøg af Dead Swallow Tattoo Hobro (professionel praksis og tatovørkultur)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 MAD I KUNSTEN (EKSAMENSEMNE)

Problemstilling:
I forløbet arbejder vi teoretisk, analytisk og praktisk med problemstillingen:
Hvordan har fremstillingen af mad udviklet sig, og hvilke symbolske betydninger har mad haft i forskellige kunsthistoriske perioder?

Præsentation:
Igennem hele forløbet arbejder vi ud fra denne præsentation:
Link til præsentation (Canva): kortlink.dk/2tx2q

Formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne:
- opnår viden om, hvordan mad fungerer som motiv og symbol i kunsthistorien
- kan analysere og fortolke kunstværker med fokus på mad, genrer og kontekst
- udvikler billedkunstneriske færdigheder gennem praktiske eksperimenter med mad som motiv
- reflekterer over sammenhængen mellem mad, kultur, identitet  og æstetik

Arbejdsmetode:
Eleverne arbejder med en analog portfolio, hvor de opbevarer deres fysiske værker samt egne digitale noter, hvor de løbende skriver analyser, refleksioner og procesbeskrivelser.
Vi arbejder med metoden T-A-P (Andersen og Porse, 2020), så eleverne gøres opmærksom på vekselvirkningen mellem teori (T), analyse (A) og praksis (P).

T (teori):  
-Stilleben
-Første fase
-Anden fase
-Tredje fase
-Relationel æstetik
-Beskuerens rolle
-Åbent værk
-Fænomenologi
-Stedets ånd
-Affekt

Derudover arbejder vi med perioderne:
- Barok
- Modernisme
- Kubisme
- Ekspressionisme
- Surrealisme
- Samtidskunst


Analyse (A):
- Vanitas, Stilleben, Joris van Son , 1651
-  Stilleben med en Roemer, Jan Davidsz. de Heem, 1652
- Opstilling med hvid kande, appelsin og bog, Vilhelm Lundstrøm, 1932-33.
- Bread and Fruit Dish on a Table, Pablo Picasso, 1909
- Still Life with a Pumpkin, Edvard Munch, ca. 1910–1911
- The Wedding of the Bohemian, Edvard Munch, 1925
-  Lobster Telephone,  Salvador Dalí,1938
- The Son of Man, René Magritte, 1964
- Forskellige værker fra udstillingen EAT ME, Trapholt, 2017-2018

Praksis:
- Tegning af frugt malet med mad (opgave i virtuelt modul - lavet hjemme)
- Mal et stilleben - ekspressionistisk stil
- Kogebog ala Salvador Dalí - alle laver en idé til en surrealistisk ret
- Kuratering af tidslinje, der viser de tre madfaser
-  Et måltid i ler --> Eleverne bliver enige om et udstillingsprincip og kommunikationsstrategi.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 IKKE-VESTLIG KUNST (EKSAMENSEMNE)

Problemstilling:
I forløbet arbejder vi teoretisk, analytisk og praktisk med problemstillingen:
Hvordan kan ikke-vestlig kunst forstås og analyseres i relation til vestlige kunstbegreber, og hvordan har kolonialisme, orientalisme og postkoloniale perspektiver påvirket fremstillingen og fortolkningen af ikke-vestlig kunst?


Præsentation:
Igennem hele forløbet arbejder vi ud fra denne præsentation:
kortlink.dk/2tx2w
(Canva-præsentation anvendt i alle moduler)

Formål:
Forløbet foregår optil et besøg af Preben Gondolf, der fortæller os om sin samling af kunst fra Indien.

Formålet med forløbet er, at eleverne:
- opnår viden om ikke-vestlig kunst og centrale æstetiske begreber knyttet hertil
- kan analysere og sammenligne vestlige og ikke-vestlige kunstværker
- får indsigt i begreber som etnoæstetik, orientalisme og postkolonialisme


Arbejdsmetode:
Eleverne arbejder med en analog portfolio, hvor de opbevarer deres fysiske værker samt egne digitale noter, hvor de løbende skriver analyser, refleksioner og procesbeskrivelser.
Vi arbejder med metoden T-A-P (Andersen og Porse, 2020), så eleverne gøres opmærksom på vekselvirkningen mellem teori (T), analyse (A) og praksis (P).

T (teori):  
- Æstetik og etnoæstetik
- Etnoæstetik i relation til etnologi, etnografi og antropologi
- Vestlige vs. ikke-vestlige kunstforståelser
- Postkolonialisme
- Orientalisme

Derudover arbejder vi med perioderne:
-Primitivisme
- Impressionisme
- Samtidskunst


Analyse (A):
Der arbejdes med analyse og sammenligning af følgende værker og kunstnere:
-Pia Arke: De tre gratier, 1983
- Ukendt romersk billedhugger (kopi efter græsk original): De tre gratier, romersk kejsertid
-Francesco Furini: De tre gratier, ca. 1638
Indiske samtidsværker fra Preben Gondolfs private samling
-Paul Gauguin:
Tahiti: Arearea (Joyousness), 1892
Nafea Faa Ipoipo? (When Will You Marry?), 1892
Two Tahitian Women, 1899
Spirit of the Dead Watching, 1892
- Yuki Kihara:
Manet to Gauguin (after Manet and Gauguin), 2024
Two Fa’afafine (After Gauguin), 2020
Spirit of the ancestors watching (After Gauguin), 2020
Nafea e te fa‘aipoipo? (After Gauguin), 2020

Derudover inddrages sammligning tilden aktuelle udstilling Gauguin & Kihara – Førstehåndsindtryk på Glyptoteket.


Praksis:
-Introducerende visuel øvelse med ikke-vestlige værker
-Akryl på papir inspireret af indisk Bhil art
- Collageøvelse: “Den omvendte verden”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 KURATERING OG MUSEOLOGI (EKSAMENSEMNE)

Problemstilling:
I forløbet arbejder vi teoretisk, analytisk og praktisk med problemstillingen:
Hvordan planlægger og udføres udstillinger på museer - og hvordan kan vi overføre disse til vores egen udsmykning af skolens kantine?


Præsentation:
Igennem hele forløbet arbejder vi ud fra denne præsentation:
kortlink.dk/2u49c
(Canva-præsentation anvendt i alle moduler)

Formål:

Formålet med forløbet er, at eleverne:
- opnår forståelse for, hvordan museer planlægger, iscenesætter og formidler udstillinger
- får indsigt i museologiske begreber og udstillingsstrategier
. kan analysere museer og udstillinger som ”tekster”, der formidler bestemte fortolkninger af verden
- kan overføre teoretiske principper til en konkret udsmykningsopgave i skolens kantine
- udvikler egne idéer med fokus på målgruppe, kommunikationsstrategi og formidling

Arbejdsmetode:
Eleverne arbejder med en analog portfolio, hvor de opbevarer deres fysiske værker samt egne digitale noter, hvor de løbende skriver analyser, refleksioner og procesbeskrivelser.
Vi arbejder med metoden T-A-P (Andersen og Porse, 2020), så eleverne gøres opmærksom på vekselvirkningen mellem teori (T), analyse (A) og praksis (P).

T (teori):  
- Museologi – museet som en ”tekst”, der kan analyseres
- Paratekster
- Udstillingsniveau
- Kommunikationsstrategier i udstillinger
- Formidlingsmål
- Udstillingsprincipper: didaktisk udstillingsprincip, affektivt udstillingsprincip, æstetisk udstillingsprincip



Analyse (A):
-Der arbejdes med analyse af museer, udstillinger og paratekster, herunder:
- Analyse af paratekster fra udstillingen KØN REDELIGHED // GENDER BLENDER
- Analyse af paratekst og målgruppe på ARoS
- Analyse af udstillingsgreb i Jenkin van Zyl – Lost Property (ARoS)

Refleksion over målgruppe og kommunikationsform i forskellige udstillinger
Derudover inddrages sammligning tilden aktuelle udstilling Gauguin & Kihara – Førstehåndsindtryk på Glyptoteket.


Praksis:
Forløbets praktiske del består i analyse og udsmykning af skolens kantine. Eleverne planlægger og udfører 'udstillingen'.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EKSAMENSPROJEKT (EKSAMENSEMNE)


Eleverne vil arbejde teoretisk, analytisk og ikke mindst praktisk med en problemstilling valgt af læreren. Eleverne arbejder selvstændigt.

Problemstilling
Udarbejd et værk/en udstilling der italesætter et eller flere af Verdensmålene.

Du laver et selvstændigt, individuelt projekt sidst i undervisningen.
Projektet fylder ca. 15 % af den samlede undervisningstid (= ca. 11 moduler)
Du skal selv vælge en problemstilling, som skal godkendes af AK.
Du skal undersøge din problemstilling gennem en vekselvirkning mellem teori, analyse og praksis.

Teori
Eleverne opfordres til at anvende relevant teori, som vi har arbejdet med i undervisningen

Analyse
I opstarten af modulet vises en række eksempler på, hvordan emnet kan gribes an. Eleverne analyserer løbende deres egne værker, for at koble teori, analyse og praksis.

Praksis
Hvilken udtryksform, eleven vælger, er op til eleven selv.
Projektet ender ud i et visuelt produkt, som eleverne vil præsentere til den mundtlige eksamen til januar.

Præsentation til forløbet: Igennem hele forløbet arbejder vi ud fra denne præsentation: kortlink.dk/2uh32

Projekterne udstilles til Kulturcafé d. 30/4.
Eleverne kuraterer deres værker i en fælles udstilling under navnet "Hvis Verden kunne tale". De observerer, hvordan beskuerne opfatter og interagerer med deres værker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer