|
Titel
3
|
Shakespeare and Love EKSAMENSSTOF
Forløbet tematiserer kærligheden med altovervejende hovedvægt på Shakespeares ´Romeo og Julie´. desuden indgår forskellige aspekter omkring Shakespeares person, sprogbrug og samtid i forløbet.
Formål:
Forløbets overordnede formål er at give eleverne viden om Shakespeare, hans særlige sprogbrug og samtid. Forløbet behandler desuden skuespillets rolle på Shakespeares tid, sonetten som særlig udtryksform samt skuespillet Romeo og Julie. Efter forløbet skal eleverne:
- Have læst to akter af Romeo og Julie og kunne sætte disse i relation til læst historisk materiale og renæssancens litteratur
- Kunne sætte de to læste akter i relation til det samlede skuespil
- Kunne sandsynliggøre skuespillets personers sociale status gennem sproglig iagttagelser
- Kende de væsentligste kendetegn fra renæssancens litteratur
- Kunne tale om Shakespeares særlige sproglige stil
- Kende de væsentligste fakta omkring Shakespeares person
- Kunne identificere en sonet og tale om genrens særlige kendetegn
- Have udbygget deres mundtlige sprogfærdighed ved at tilegne sig et specifikt, aktivt ordforråd til dette emne
- Have øget deres sproglige opmærksomhed og iagttagelsesevne
- Have forbedret deres mundtlige og skriftlige engelsk.
Indhold:
Forløbet påbegyndes med arbejde omkring det almengyldige tema: kærlighed. Efter enkelte, indledende øvelser undersøger eleverne fremstillingen af kærligheden i de to digte The Passionate Shepherd to His Love samt To His Coy Mistress. Herefter overgår forløbet til at behandle sonetten og dennes særlige kendetegn - dette gennem arbejdet med de to nedenstående sonetter af Shakespeare. Eleverne arbejder herefter med det historiske materiale af Ole Juul Lund, dette samtidig med at vi langsomt tager hul på skuespillet Romeo og Julie. Inden det egentlige arbejde med de to akter af skuespillet ser eleverne filmatiseringen af samme, og opnår dermed et overblik over det samlede skuespil. Nu læses de to akter intensivt med fokus på sprog, handling, personer og skuespillets relation til Shakespeares samtid. Undervejs benyttes enkelte, korte klip fra Youtube for at lette elevernes forståelse.
Metode:
Individuelt arbejde
Par-arbejde
Gruppearbejde
Klassedialog/diskussion
Teaterøvelser i grupper
Materiale:
Der anvendes fem kortere tekster, et lidt længere historisk materiale, akterne 1 og 5 fra skuespillet Romeo og Julie samt filmatiseringen af samme skuespil i forløbet. Alt materiale er udleveret til eleverne, dette enten i fysisk form eller som link til hjemmesiden Poetryfoundation.org. Hovedparten af de mindre tekster samt øvelsesmateriale hertil er fra bogen Wider Contexts, Gyldendal: 2012.
Materiale:
1: Christopher Marlowe: The passionate Shepherd to His Love, digt: 1599
2: Andrew Marvell: To His Coy Mistress, digt: 1681
3: William Shakespeare: Sonnet 18 - Shall I compare Thee to a Summer´s Day: 1609
4: William Shakespeare: Sonnet 130 - My Mistress´ Eyes are Nothing Like the Sun, digt: 1609
5: Sir Thomas Wyatt: My Galley, digt: 1557
6: Ole Juul Lund: Shakespeare - Lives and Works, historisk materiale, Gyldendal: 2012. Kun kapitlerne The Life of William Shakespeare, The Times of William Shakespeare samt The Dramatic Tradition.
7: William Shakespeare: Romeo and Juliet, skuespil: 1597. Udleveret I Romeo and Juliet, Oxford University Press: 2008. Kun akt 1 og 5 samt ´Prologue´ læses.
8: Baz Luhrmann: Romeo and Juliet, film: 1996.
Tilladte elektroniske hjælpemidler:
Gyldendals Røde Ordbog
Ordbogen.com
|