Holdet Ng2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Helle Ullmann Hansen
Hold 2025/Ng2 (Ng2, Ng2-øv1, Ng2-øv2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor kan det være farligt at bo ved pladegrænse
Titel 2 Hvordan kan man overleve på Stillehavsatoller?
Titel 3 Hvorfor er mit tøj et problem?
Titel 4 Hvordan bliver byer bæredygtige?
Titel 5 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor kan det være farligt at bo ved pladegrænse

Forløbets overordnede problemstilling har været "Hvorfor kan det være farligt at bo ved en pladegrænse?". Indledningsvis har vi arbejdet med Jordens opbygning og dynamik (pladetektonik). Herefter et fokus på jordskælv, tsunamier og vulkaner samt mineraler, bjergarter og geologisk cyklus. Efterfølgende har vi arbejdet med følgende underspørgsmål: Hvorfor er vulkanske jorde attraktive?, Kan vulkaner lave guld?, Kan man udnytte vulkaners energi? og Kan man forhindre et vulkanudbrud?

ØVELSER:
- Havbundens topografi og alder (analyse af rumlige mønstre - GIS)
- Bjergarters densitet (kvantitativt eksperiment)
- Klassifikation af bjergarter (analyse af rumlige mønstre)
- Tsunamibølgers hastighed (kvantitativt eksperiment)
- Vulkaner i Google Earth (analyse af rumlige mønstre - GIS)
- Viskositet (kvalitativt eksperiment)
- Er der fordele ved vulkaner? Råstoffer, landbrug og energi (analyse af rumlige mønstre - GIS)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan kan man overleve på Stillehavsatoller?

Vi har arbejdet med naturgrundlaget på atoller i Stillehavet; hvordan er de dannet, hvordan er klimaet og jordbunden - og dermed vandforsyningen og landbrugsproduktion. Vi har også set på udfordringer ved globalisering, herunder importerede varer og det affødte affaldsproblem, samt problemer ved at skabe en indtægt og bæredygtig økonomisk udvikling på øerne. Endeligt har vi set på øsamfundenes udfordringer med klimaændringer, herunder kraftige storme og stigende vandstand i havet.

ØVELSER:
- Hvordan er atollerne dannet? (analyse af rumlige mønstre - GIS)
- Konvektionskammer - hvordan opstår vinde (kvalitativt eksperiment - demo)
- Dugpunkt (kvantitativt eksperiment)
- Tryk og temperatur (kvalitativt eksperiment)
- Vandets kredsløb (kvalitativt eksperiment - demo)
- Nedsivning (kvalitativt eksperiment)
- Afsmeltning af hav- og indlandsis (kvalitativt eksperiment)
- Varmt og koldt vands volumen (kvalitativt eksperiment)
- Kan man bo i Tuvalu, hvis havene stiger? (analyse af rumlige mønstre - GIS)
- Hvorfor er koralrevene truet? Forsøg med kalksten og eddike (kvalitativt eksperiment)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor er mit tøj et problem?

I forløbet har vi arbejdet med tøjproduktion og tøjs livscyklus. Vi har set på produktion af forskellige naturlige og kunstige tekstiler, men især bomuldsproduktionen og dens effekt på vandmiljø. Vi har også arbejdet med tøjets vandaftryk og klimaaftryk, samt problematikker i forhold til genbrug og genanvendelse. Vi har set på mulige løsninger i forhold til både produktion og certificeringer.

Øvelser:
- Aralsøens forsvinden ((analyse af rumlige mønstre - GIS)
- Tøjets klimaaftryk (livscyklusanalyse)
- Bæredygtig tøjproduktion (feltarbejde)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan bliver byer bæredygtige?

Vi har arbejdet med, hvordan byer kan gøres bæredygtige. Der har været fokus på bæredygtighedsbegrebet, omstilling af byens energiforsyning, samt bæredygtig transport og byggeri. Herudover et fokus på byklima og klimatilpasning (fokus på urbane varmeøer) samt affaldshåndtering.

ØVELSER:
- Biomasse (kombination af forskellige fremgangsmåder til at indsamle og analysere empiri)
- Strålingsbalance (feltarbejde - måling)
- Urbane varmeøer (analyse af rumlige mønstre - GIS)
- Klimatilpasning (analyse af rumlige mønstre - GIS)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?

I forløbet har vi arbejdet med Arktis. Vi har arbejdet med klima, smeltning af hav- og indlandsis, indstrålingsvinkel og Jordens bane om solen, tilbagekoblingsmekanismer samt havstrømme og Grønlandspumpen. Herefter sejlruter i Polhavet og geopolitik. Dernæst om hvordan Rigsfællesskabet kan opnå retten til en større del af Arktis (inkl. nordpolspunktet) samt om ressourcer, særligt gas og olie, på og under havbunden i Arktis.

ØVELSER:
- Is-udbredelse i det Arktiske Ocean (analyse af tabeldata i tid)
- Ice Frontiers (analyse af rumlige data - GIS)
- Temperatur og CO2 (analyse af tabeldata i tid)
- Sejlruter (analyse af rumlige data - GIS)
- Kan Nordpolen blive dansk, Delopgave 2 (analyse af rumlige data - GIS)
- Værdifulde ressourcer under havisen, Delopgave 2 (analyse af rumlige data - GIS)
- Indvinding af olie fra kalk (kvantitativt eksperiment)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer