Mariagerfjord Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Mariagerfjord Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet Ng3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau
Naturgeografi B
Lærer(e)
Simon Hamborg
Hold
2025/Ng3 (
Ng3
,
Ng3-øv1
,
Ng3-øv2
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
1 Hvorfor er det farligt at bo ved en pladegrænse?
Titel 2
2 Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?
Titel 3
3 Plastik - et globalt miljøproblem?
Titel 4
4 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?
Titel 5
5 Hvordan bliver byer bæredygtige?
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
1 Hvorfor er det farligt at bo ved en pladegrænse?
Forløbets overordnede problemstilling har været "Hvorfor kan det være farligt at bo ved en pladegrænse?". Indledningsvis har vi arbejdet med Jordens opbygning og dynamik (pladetektonik). Herefter et fokus på jordskælv, tsunamier og vulkaner samt mineraler, bjergarter og geologisk cyklus. Efterfølgende har vi arbejdet med følgende underspørgsmål: Hvorfor er vulkanske jorde attraktive?, Kan vulkaner lave guld?, Kan man udnytte vulkaners energi? og Kan man forhindre et vulkanudbrud? Forløbet blev bl.a. afsluttet ved at eleverne udformede egne eksamensspørgsmål og afviklede en prøveeksamen med hinanden.
ØVELSER:
- Havbundens topografi og alder (analyse af rumlige mønstre - GIS)
- Bjergarters densitet (kvantitativt eksperiment)
- Klassifikation af bjergarter (analyse af rumlige mønstre)
- Analyse af seismogram (analyse af rumlige mønstre)
- Tsunamibølgers hastighed (kvantitativt eksperiment)
- Vulkaner i Google Earth (analyse af rumlige mønstre - GIS)
- Viskositet (kvalitativt eksperiment)
- Er der fordele ved vulkaner? Råstoffer, landbrug og energi (analyse af rumlige mønstre - GIS)
Indhold
Kernestof:
Naturgeografi - Jorden og mennesket, kap. 3 Figurer.docx
description
1 Jordens opbygning 63-68 opgaver.docx
description
Tectonic Plates Quiz
Anne-Lise Lykke-Andersen m.fl.: Naturgeografi Jorden og mennesket, Geografforlaget; sider: 63-75, 84-88, 92-97
Naturgeografi - Jorden og Mennesket kap. 3 Jorden - En dynamisk planet.pdf
description
Animated map: all earthquakes of the past 15 years
Why It Took Scientists So Long To Accept This Very Obvious Idea
2 Pladetektonik.pptx
description
2 Øvelse - Havbundens topografi og alder.docx
description
2 seafloor_age_5my_isochrons.kmz
description
3 Øvelse - Bjergarters densitet.docx
description
3 Densities of Typical Rock Types and Minerals.pdf
description
Kort lektie: Læs selv op på fagbegrebet massefylde (=densitet)
Færdiggør "2 Øvelse - Havbundens topografi og alder" fra sidste modul.
4 Øvelse - Bestemmelse af bjergarter.docx
description
What Type of Rock is this?
Rock ID
Den geologiske cyklus (Bjergartskredsløbet)
P- S- og overfladebølger
5 Jordskælv 68-75 opgaver.docx
description
Se Elevfeedback!
6 Øvelse - Tsunamibølgers hastighed.docx
description
Tsunami
Færdiggør "5 Jordskælv 68-75 opgaver" fra sidste modul
7 Øvelse - Vulkaner i Google Earth.docx
description
plate-boundaries.kmz
description
GVPWorldVolcanoes.kml
description
Volcanoes 101 | National Geographic
7 Øvelse - Viskositet.docx
description
Thomas Birk og Niels Vinther: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 109-114, 120-133
8 Hvorfor er vulkanske jorde attraktive.docx
description
DRTV - DR2 finder guld
9 Er der fordele ved vulkaner.docx
description
9 Kan vulkaner lave guld arbejdsspm..docx
description
Looking at silver - Underground Channel
Inside Sweden’s copper mega-mine | DW News
10 geotermiske anlæg.kmz
description
10 GVPWorldVolcanoes.kml
description
10 plate-boundaries.kmz
description
MiMA - Guld i computeren - Underground Channel
10 Kan man udnytte vulkaners energi.docx
description
Færdiggør de to dokumenter fra sidste modul; "Er der fordele ved vulkaner" og "Kan vulkaner lave guld"
11 Varsling af vulkanudbrud.docx
description
How Scientists Knew Hawaii’s Kilauea was About to Erupt
12 Eksempel på eksamensspørgsmål m. bilag.docx
description
Læs vores forløbsbeskrivelse - er der noget, der giver anledning til spørgsmål?
Brug 15 minutter på vores begrebssamling. Find den i Teams > Ng3 > Filer > NgB Begrebssamling
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Tsunamibølgers hastighed
29-08-2025
Bjergarters densitet
02-09-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
2 Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller?
Vi har arbejdet med naturgrundlaget på atoller i Stillehavet; hvordan er de dannet, hvordan er klimaet og jordbunden - og dermed vandforsyningen og landbrugsproduktion. Vi har også set på udfordringer ved globalisering, herunder importerede varer og det affødte affaldsproblem, samt problemer ved at skabe en indtægt og bæredygtig økonomisk udvikling på øerne. Endeligt har vi set på øsamfundenes udfordringer med klimaændringer, herunder kraftige storme og stigende vandstand i havet. Forløbet blev bl.a. afsluttet ved at eleverne udformede egne eksamensspørgsmål og afviklede en prøveeksamen med hinanden.
ØVELSER:
- Hvordan er atollerne dannet? (analyse af rumlige mønstre - GIS)
- Konvektionskammer - hvordan opstår vinde (kvalitativt eksperiment - demo)
- Dugpunkt (kvantitativt eksperiment)
- Tryk og temperatur (kvalitativt eksperiment)
- Vandets kredsløb (kvalitativt eksperiment - demo)
- Nedsivning (kvalitativt eksperiment)
- El Niño (kvalitativt eksperiment - demo)
- Afsmeltning af hav- og indlandsis (kvalitativt eksperiment)
- Varmt og koldt vands volumen (kvalitativt eksperiment)
- Kan man bo i Tuvalu, hvis havene stiger? (analyse af rumlige mønstre - GIS)
- Hvorfor er koralrevene truet? Forsøg med kalksten og eddike (kvalitativt eksperiment)
Indhold
Kernestof:
0 Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller Introduktion.docx
description
Forløbsoversigt
Thomas Birk og Niels Vinther: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 12-39
1 Hvordan er atollerne dannet.docx
description
Birth of an Atoll
Oceania: Countries and Territories - Map Quiz Game - Seterra
How did Polynesian wayfinders navigate the Pacific Ocean? - Alan Tamayose and Shantell De Silva
2 Hvordan opstår vinde.docx
description
2 Animation Coriolis.swf
description
3.1 Hvordan foregår nedbørsdannelse på stillehavsatollerne.docx
description
3.2 Hvordan er klimaet på Stillehavsatollerne.docx
description
3.2 CLIMVIS-animationer.pptm
description
3.3 Hvordan opstår ITK.docx
description
3.3 Animation Det globale vind- og tryksystem (ITK).swf
description
Hydrotermfigur: Funafuti, Tuvalu.
4 Dugpunktskurven.jpg
Total Rainfall
4 Vands tilstandsformer.png
Dugpunktskurven og luftens fugtighed
4 Øvelse - Dugpunkt.docx
description
Lektie: Læs selv op på begreberne dugpunkt, dugpunktskurven, absolut, maksimal og relativ luftfugtighed.
5 Animation El Nino og La Nina.swf
description
El Niño
El Nino - What is it?
5 Øvelse - Tryk og temperatur.docx
description
6 Tropiske orkaner.docx
description
Formation Of A Tropical Cyclone
Tropiske orkaners udbredelse og intensitet
Tropiske orkaner på den nordlige og sydlige halvkugle
7 Vandets kredsløb - demoøvelse.docx
description
7 Drikkevand på atoller PP.pptx
description
7 Drikkevand på atoller.docx
description
8 Hvordan skaffer man føde på en atolø.docx
description
Kiribati: a drowning paradise in the South Pacific | DW Documentary
Færdiggør de to dokumenter fra sidste modul.
Vi ser de første minutter af dokumentaren "Verdens sundeste kost" som findes på CFU, hvor to journalister besøger Marshalløerne.
9 Globalisering - Indtægtsmuligheder på en atol.docx
description
Overlevelse på kanten af verden
PARADISE EXPIRED
9 Øvelse - Nedsivning.docx
description
Færdiggør dokumentet fra det virtuelle modul, hvis du ikke helt nåede det.
Færdiggør "9 Øvelse - Nedsivning" fra sidste modul. Få styr på fagbegreberne porøsitet og permeabilitet.
Send mig en besked, hvis du gerne vil være med til at undervise elever fra 9.årg. (18/11 eller 5/12). Det bliver sjovt og lærerigt!
10 Hvorfor stiger verdenshavene.docx
description
10 Bilag Vandstand i havet data 1880-2018.xlsx
description
Metoder i naturgeografi.pptx
description
Sea Level - Earth Indicator - NASA Science
Marshall Islands: A third of the nation has left for the US
Coral Reefs 101 | National Geographic
11 Hvorfor er koralrevene truet.docx
description
11 Kan man bo i Tuvalu, hvis havet stiger.docx
description
Grupper fra sidst:
12 Eksamensspm. m. bilag om stillehavsatoller.docx
description
Brug 15 minutter på at læse op på forløbet; skim siderne i geodetektiven (fokus på figurer), læs undervisningsbeskrivelsen og tjek at du har alle de dokumenter, vi har arbejdet med, gemt i din NgB-mappe.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Øvelse - Dugpunkt
06-10-2025
Tryk og temperatur
09-11-2025
Afsluttende opgave om atoller
09-12-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
3 Plastik - et globalt miljøproblem?
I forløbet har vi arbejdet med plastikproblematikken. Vi har arbejdet med at besvare det overordnede forløbsspørgsmål "Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?", ved at arbejde med følgende underspørgsmål:
- Hvorfor findes der så meget plastikaffald?
- Hvorfor ender så meget plastik i havet?
- Hvordan dannes plastikøer i verdenshavene?
- Kan man løse plastikproblemet?
Holdet har også været på virksomhedsbesøg hos legetøjsfabrikanten Dantoy.
ØVELSER:
- Plastik - egenskaber og densitet (kvantitativt eksperiment)
- Vandføring (feltarbejde - måling)
- Plastikøer (kvalitativt eksperiment)
- Plastik fra mælk (kvalitativt eksperiment)
Indhold
Kernestof:
Selfie-løb.docx
description
Podcast: Plastikalderen, afsnit 1 (23:42): https://mst.dk/om-miljoestyrelsen/mst-lyd/podcast-plastikalderen
Opret en ny mappe på din PC til dette forløb: 3 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem? Vi skal bl.a. høre en Podcast, men vi går en tur, så medbring jakke og høretelefoner el.lign.
Thomas Birk og Niels Vinther: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 157-176
2 Hvorfor findes der så meget plastik.docx
description
2 Hvorfor findes der så meget plastik data.xlsx
description
Sådan ændrede plastik vores liv
3 Plastik - egenskaber og densitet.docx
description
Limmys Show: Whats heavier a kilogram of steel or a kilogram of feathers
Lektie: Medbring 2-3 forskellige små stumper plastik
4 Plastik.pptx
description
4 Hvorfor ender plastik i havet.docx
description
Vi mødes på Teams til modulstart.
5 Hvordan dannes plastikøer.docx
description
5 Øvelse Plastikøer.docx
description
Mikroplast i fødevarer
Formidlingsopgave:
Plastic tracker: https://theoceancleanup.com/plastic-tracker/
Virksomhedsbesøg hos dantoy a/s. 13.45-15.00.Vi går fra lokalet 13.35, men I må også gerne selv transportere jer derhen. Kom ikke for sent!
Lektie: Find to-tre spørgsmål, du kan stille dantoy. Brug gerne en AI til at inspirere dig.
8 Øvelse Vandføring - ark til databehandling.xlsx
description
Vi skal gå ca. 20 min. til Kildedalsbækken, udføre en øvelse og gå tilbage. Tag varmt tøj på og støvler med, hvis du har.
Sylvester og Emil fortæller kort om deres video fra mandagens modul :)
8 Øvelse Vandføring.docx
description
9 Øvelse Plastik fra mælk.docx
description
Historien om plastik
9 Hvordan løses plastikproblemet.docx
description
Grupper
10 Eksempel på eksamensspm. m. bilag.docx
description
Skim kapitlet i bogen. Tjek også, at du har alle de dokumenter osv. vi har arbejdet med i forløbet. Læs undervisningsbeskrivelsen - er der noget, du er i tvivl om?
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Vandføring
01-02-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
4 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?
I forløbet har vi arbejdet med Arktis. Vi har arbejdet med klima, smeltning af hav- og indlandsis, indstrålingsvinkel og Jordens bane om solen, tilbagekoblingsmekanismer samt havstrømme og Grønlandspumpen. Herefter sejlruter i Polhavet og geopolitik. Dernæst om hvordan Rigsfællesskabet kan opnå retten til en større del af Arktis (inkl. nordpolspunktet) samt om ressourcer, særligt gas og olie, på og under havbunden i Arktis.
ØVELSER:
- Is-udbredelse i det Arktiske Ocean (analyse af tabeldata i tid)
- Albedo (feltarbejde - måling)
- Ice Frontiers (analyse af rumlige data - GIS)
- Temperatur og CO2 (analyse af tabeldata i tid)
- Sejlruter (analyse af rumlige data - GIS)
- Kan Nordpolen blive dansk, Delopgave 2 (analyse af rumlige data - GIS)
- Værdifulde ressourcer under havisen, Delopgave 2 (analyse af rumlige data - GIS)
- Olies migration (kvalitativt eksperiment)
Indhold
Kernestof:
1 Arktis og Jordens bane om Solen - undervisningsvideo.docx
description
1 Klimaet i Grønland.docx
description
Thomas Birk og Niels Vinther: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 60-79
Tilbagekoblingsmekanismer
Climate Feedback Loops
2 Is-udbredelse i det Arktiske Ocean.docx
description
2 Is-udbredelse i det Arktiske Ocean.xlsx
description
2 Øvelse Albedo med luxmeter.docx
description
Færdiggør "1 Klimaet i Grønland" fra sidste modul.
3 Havstrømme.docx
description
Kan gletsjermel være løsningen? | Minik Rosing
Viden om havisen i Arktis
Indlandsisens balancer - I klimaforskernes fodspor
"CHASING ICE" captures largest glacier calving ever filmed - OFFICIAL VIDEO
4 Ice Frontiers.docx
description
Ingen lektier :)
Grønlands indlandsis
5 Temperatur og CO2.xlsx
description
Sådan måler man klimaforandringerne
5 Sejlruter.docx
description
Why Russia is Building an Arctic Silk Road
6 Olie i Arktis.docx
description
Oliedannelse
Færdiggør "6 Sejlruter" fra sidste modul
7 Kan Nordpolen blive dansk.docx
description
8 Øvelse Indvinding af olie fra kalk.docx
description
De forskellige krav på Arktis.jpg
USA's 150-årige besættelse af Grønland
9 Ng1 resultater.xlsx
description
Olie- og gasdannelse
9 Værdifulde ressourcer under havisen.docx
description
9 geoviden-3-2013 Isbjerge flår havbunden op.pdf
description
Hvordan laver jeg en god poster.pptx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Poster om Arktis
27-04-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
5 Hvordan bliver byer bæredygtige?
Vi har arbejdet med, hvordan byer kan gøres bæredygtige. Der har været fokus på bæredygtighedsbegrebet, omstilling af byens energiforsyning, samt bæredygtig transport og byggeri. Herudover et fokus på byklima og klimatilpasning (fokus på urbane varmeøer) samt affaldshåndtering. Eleverne skulle også afslutningsvis skrive et fagkapitel om bæredygtig fødevareforsyning i byen.
ØVELSER:
- Biomasse (kombination af forskellige fremgangsmåder til at indsamle og analysere empiri)
- Strålingsbalance (feltarbejde - måling)
- Urbane varmeøer (analyse af rumlige mønstre - GIS)
- Affaldshåndtering (analyse af tabeldata)
Indhold
Kernestof:
1 Hvordan bliver byer bæredygtige.docx
description
Sustainable City | Fully Charged
Relevante links om befolkningsvækst og urbanisering:
Thomas Birk og Niels Vinther: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof; sider: 80-105
Sustainability explained through animation
2 Hvad er bæredygtighed.docx
description
Økologisk fodaftryk
Forløbsoversigt
3 Hvordan omstiller byen sin energiforsyning.docx
description
CO2 PowerPlay
4 Øvelse Biomasse.docx
description
Lektie: Find din husstands årlige energiforbrug (el og varme) helst i kWh. Du kan fx downloade appen "Watts On", som gerne skulle kunne finde dit elforbrug. Få evt. dine forældre til at hjælpe dig. Får du varme fra Hobro Varmeværk kan du prøve hobrov
Hvor meget klimasviner du?
Hvor er vi?
5 Bæredygtig transport.docx
description
Skematisk oversigt over transportformers fordele og ulemper. Sekretær: Selma
DO THE RIGHT MIX - DA
Sandkrigen Arbejdsspørgsmål.docx
description
Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv
Vi ser dokumentaren "Sand wars" eller "Sandkrigen".
Forelæsning om "Bæredygtigt byggeri", Aalborg Universitet, AAU Play
DGNB spillet
Måske en karrierevej?: Urban landskabsingeniør (professionsbachelor) - Københavns Universitet
DRTV - Vi bygger det væk: Fremtidens fællesskaber
8 Øvelse Strålingsbalance (by- og landklima).docx
description
8 Strålingsbalance måleresultater.xlsx
description
How America's hottest city is trying to cool down
8 Strålings- og energibalancen, Naturgeografi C, T. Nørrekjær et al., 2009.pdf
description
3 Cool Ways to Cool Our Cities
10 Urbane varmeøer (og strålingsbalance).docx
description
10 Kulstofkredsløbet, Naturgeografi - vores verden, J. Mangelsen et al., 2011.docx
description
11 Klimatilpasning.docx
description
Viden om klimatilpasning
Begrebssamling
12 Affaldshåndtering bilag Eurostat.xlsx
description
12 Affaldshåndtering.docx
description
Klimaklog på 2 minutter - om affaldspyramiden
Vindmøllernes sorte bagside: Gamle vinger ender som sort skrot i jorden
Eksamen NgB.pptx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Strålingsbalance
10-05-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70944767350", "T": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70944767350", "H": "/lectio/285/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70944767350" }