Holdet 2022 DA/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kenneth Sneskov Ravn, Trine Leck Kæseler
Hold 2022 DA/x (1x DA, 1x DA skr og DHO, 2x DA, 2x DA 130, 3x DA, 3x DA 130)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Julens sange (lyrikanalyse)
Titel 2 Gammelt dansk
Titel 3 Hjertet er tungt af lykke (Ordkraft)
Titel 4 Skriftlighedsforløb
Titel 5 DHO - Nationalromantik
Titel 6 Medier og kommunikation
Titel 7 Formel debat
Titel 8 Underklasselitteratur
Titel 9 Island (Studietur) Hjemstavnslitteratur
Titel 10 Dokumentarfilm
Titel 11 Det moderne gennembrud
Titel 12 Modernisme og realisme
Titel 13 FS4 (Fagligt samspil) og julehygge
Titel 14 Kommunikationsanalyse
Titel 15 Skriftlighed: Akademisk skrivning
Titel 16 Repetition - Godt og Bandet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Julens sange (lyrikanalyse)

Moduler:
1. Julesalmer
2. Julesalmer
3. Moderne julesange
4. Jeres egen julesang

Forløbsbeskrivelse
Forløbet giver et indblik i lyrikanalyse med fokus på opbygning i lyrikkens genrer (episk og lyrisk digt) strofer og vers, rimstruktur, troper og figurer samt et indblik i rytme og metrik. Forløbet slutter med en kreativ opgave, hvor eleverne selv skriver og fremfører deres egne julesange.

Faglige mål
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Analysere, fortolke og perspektivere lyrik

Kernestof (litteratur)
Tekster fra 1800-tallet
Tekster fra 2000-tallet
Tekster af N.F.S. Grundtvig

Materialer
Dokument om lyrikanalyse
”Dejlig er den himmel blå” Grundtvig, 1810, omskrevet i 1853
”Et barn er født i Betlehem” Grundtvig, 1820, omskrevet i 1845
”Juletræet, Sang for børn” (Højt fra træets grønne top), Peter Faber, 1847-1848
”Jul - det’ cool” M.C. Einar, 1988
”Den første jul” Annika Aakjær 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Gammelt dansk

Moduler
1. Islandske sagaer - Ravnkel Frøjgodes saga
2. Islandske sagaer - Ravnkel Frøjgodes saga
3. Folkeviser - Ebbe Skammelsøn
4. Folkeviser - Hr Ebbes Døtre
5. Folkeviser - Germand Gladensvend
6. Barokken - Hver har sin skæbne
7. Oplysningstiden - Epistel 89, Sælsomme ægteskaber
8. Oplysningstiden - Erasmus montanus
9. Oplysningstiden - Erasmus Montanus

Forløbsbeskrivelse
Forløbet giver et indblik i den tidligste danske litteratur. Eleverne får et indblik i islandske sagaer og folkevisers karakteristiske skrivestil og tematikker, desuden introduceres eleverne til folkevisernes genrer med særligt fokus på ridderviser. I forløbet gives et indblik i barokken som litteraturhistorisk periode, derudover arbejdes med oplysningstiden, og de vigtigste tendenser i perioden.

Faglige mål:
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof (litteratur)
tekster fra tiden før 1700
tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstiden
Folkeviser
Tekster af Ludvig Holberg
litteraturanalyse og -fortolkning
litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Materiale:
Ravnkel Frøjgodes saga (værk)
”Ebbe Skammelsøn”
”Hr. Ebbes døtre”
”Germand Gladensvend”
”Hver har sin Skæbne” af Thomas Kingo, 1681
”Epistel 89” (Sælsomme ægteskaber) af Ludvig Holberg, 1748
Erasmus Montanus af Ludvig Holberg, 1723 (værk)
Egne dokumenter om Islandske sagaer, folkeviser, barokken og oplysningstiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hjertet er tungt af lykke (Ordkraft)

Moduler
1. Unge stemmer i en krisetid og instapoesi
2. Besøg fra Ordkraft - eleverne skriver Morten Nielsens digte om til instapoesi
3. Besøg fra Ordkraft - eleverne skriver Morten Nielsens digte om til instapoesi
4. Tur til Aalborg, Nordkraft: Oplæg af Caspar Eric og Gerd Laugesen om aktivistisk lyrik
5. Tur til Aalborg, Musikkens Hus: Koncert med nyfortolkninger af Morten Nielsens digte

Forløbsbeskrivelse
Forløbet er udført i samarbejde med Ordkraft Aalborg 2023. Forløbet fokuserer på unge stemmer i en krisetid samt Instapoesi. Eleverne introduceres til Morten Nielsen som person og forfatter, derudover gives eksempler på nyfortolkninger af Morten Nielsens digte. Eleverne skriver i grupper nyfortolkninger af et Morten Nielsen digt med fokus på Instapoesi. Forløbet afsluttes af en tur til Aalborg, hvor klassen deltog i en forfattersamtale mellem Gerd Laugesen og Caspar Eric om aktivistisk lyrik og at være ung stemme i en krisetid samt en koncert med nyfortolkninger af Morten Nielsens digte med musik.

Materialer
Udvalgte digte af Morten Nielsen, særligt fokus på ”Tykke”
Poetensdagbog og 500ord som eksempler på Instapoesi og unge stemmer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Skriftlighedsforløb

Moduler
1. Talesprog
2. Gode afsnit
3. Stave- og kommafejl
4. Metoder
5. Skriftlighed i store opgaver

Forløbsbeskrivelse
Forløbet har til formål at højne elevernes skriftlige evner særligt med henblik på de større skriftlige opgaver i gymnasiet. Forløbet fokuserer på talesprog i skriftsproget og stave- og kommafejl med særligt fokus på, at eleverne selv skal kunne finde fejl og rette dem. Derudover arbejdes med gode afsnit, herunder kohæsion og kohærens. Endelig arbejdes med forskellige danskfaglige metoder.

Faglige mål
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 DHO - Nationalromantik

Moduler
1. Litteraturhistorisk overblik
2. Metoder
3. Romantikken og nationalromantikken
4. Lyrikanalyse
5. Lyrikanalyse

Forløbsbeskrivelse
Forløbet er lavet med henblik på at give eleverne de bedste forudsætninger for at skrive en god dansk-historieopgave om nationalromantikken og overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki. Eleverne gives et litteraturhistorisk overblik helt fra de islandske sagaer til moderne litteratur med minimalisme og autofiktion. Særligt fokuseres på romantikken og nationalromantikken. Derudover arbejdes med forskellige danskfaglige metoder, hvor viden herom anvendes i elevernes efterfølgende analyser. Her arbejdes med lyrikanalyse og billedanalyse.

Faglige mål
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof (litteratur)
tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantikken
tekster af Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen
litteraturanalyse og -fortolkning
anvendelse af relevante litterære metoder
litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materialer
”Fædrelands-sang” (Der er et yndigt land), Adam Oehlenschläger, 1819
”Danmark mit fædreland”, H.C. Andersen, 1850
“En malkescene”, Johan Thomas Lundbye, 1841
“Landskab ved Arresø”, Johan Thomas Lundbye, 1838
“Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro”, Christen Købke, 1838
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Medier og kommunikation

Moduler
1. Nyhedsartikler, ydre og indre komposition
2. Fake news og click bait
3. Ciceros pentagram og appelformer
4. Toulmins model
5. Retorisk analyse
6. Sproghandlinger
7. Facework
8. Diskursanalyse

Forløbsbeskrivelse
Forløbet omhandler medier og meningsartikler. Det skal give eleverne forståelse for forskellige mediegenrer og deres karakteristika samt give dem mulighed for at forstå og analysere medietekster bedre. Der arbejdes med nyhedsartikler og deres genrer samt disses indre og ydre komposition, derudover arbejdes med fake news og click bait, og eleverne diskuterer hvordan dette bryder med god nyhedsformidling. Forløbet giver særligt eleverne gode analytiske evner til at arbejde med medietekster, hvor der arbejdes med Ciceros pentagram, appelformer, Toulmins model og generelt retorisk analyse, herunder sproglige virkemidler, billedsprog og argumentationskneb. Endelig arbejdes med sproghandlinger og facework. Slutteligt introduceres eleverne til diskursanalyse.

Faglige mål:
dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier

Kernestof
Sproglige perspektiver
litterære tekster, argumenterende tekster og taler.
sproglig analyse, fortolkning og vurdering
retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
Tekster fra nyhedsformidling, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier
Kommunikationsanalyse
analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materialer
Kompendie:
- Solveig Schmidt (2011): Journalistikkens grundtrin - om nyhedsmedier, nyhedskriterier og fortællemetoder
- Larsen (2017): Håndbog til dansk - om nyhedsmedier, ydre komposition, fake news og click bait, Ciceros pentagram, appelformer og Toulminsmodel
- Bruun og Christensen (2014): ”Fiktions– og faktakoder” - om fakta og fiktionskoder
- Kjeld Mazanti Sørensen: ”Ideologier og diskurser”, 2010 - om argumentationskneb og sproglige virkemidler
- Jann Scheuer: “Sproghandlinger”, 2009 - om sproghandlinger og facework

Nyhedsudsendelse fra DR d. 15/8 2023 kl 12
Artikler om burkaforbud
- Jyllands-Posten:  ”Dansk tildækningsforbud træder i kraft i dag” d. 01/08/2018
- DR: ”Hestehoveder og niqaber: Demonstranter dækker ansigtet til i protest mod forbud” d. 01/08/2018
- Information: ”Dansk burkaforbud forarger i medier verden over” d. 01/06/2018
- Information: ”Den niqabklædte kvinde kæmper også for min frihed” d. 06/09/2018
Jens Stoltenbergs tale til mindehøjtidligheden i Oslo Domkirke d. 24. juli 2011 , både transskription og video
Information: ”Det er her for at blive” d. 20/8 2013
Mette Frederiksens undskyldningstale til Godhavnsdrengene, 13/8 2019
Leif Panduro: ”Tur i natten” (1965)
Julie Andem, SKAM, sæson 1, afsnit 1 14.30-15.51 (2015), samt sæson 2, episode 10 38.30-45.00 (2016)
Udvalgte Instagramopslag omkring kræft og kræftramte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Formel debat


"Demokrati er samtale," sagde den danske teolog og højskolemand, Hal Kock.

Hal Koch mente, at det er gennem samtale, at mennesker skal opnå gensidig respekt og forståelse for hinandens problemer. Derved kan man i fællesskab finde frem til de bedste beslutninger for alle.

Alternativet er ifølge Hal Koch en magtkamp mellem mennesker eller i værste tilfælde krig. Det er ordet eller sværdet, demokrati eller krig.

Demokrati er ikke noget, man bare lige indfører eller kan tage for givet. Demokrati skal holdes ved lige, og unge mennesker skal lære at vokse op i et demokrati. Ellers vil demokratiet dø hen.

- Demokratiet kan aldrig sikres, netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet, skrev Hal Koch. (DR /samfundsfag 2018)

------

Vi tager Hal Kocks ord alvorligt og træner vores evne til at indgå i en samtale. Når kloge beslutninger skal vedtages, forudsætter det, at forskellige synspunkter er blevet vendt og drejet og forskellige argumenter er blevet prøvet af.

Tonen bliver måske skærpet, da det bliver en "konkurrence" på at fremføre den mest overbevisende argumentation, men det er samtidig med til at skærpe vores evne til at gennemskue andres argumentation og de problemer og huller, den måtte bære præg af.


Materiale:
Forløbet tager afsæt i den teori, som er blevet gennemgået i forløbet "medier og kommunikation".
ppt.: Om formel debat eller Do Debate
"Håndbog til dansk" Sprog og  kommunikation


Aktiviteter:
Debat-konkurrence, analyse af taler, skrive taler, research, konstruktiv feedback
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Underklasselitteratur

I de sidste 10 år er der blevet udgivet en bunke dansk og europæisk litteratur, der har underklassen og de socialt udsatte som omdrejningspunkt. Det er i sig selv interessant, hvorfor det er sådan. Der er også en tendens til, at forfatterne trækker på egne erfaringer og dermed inddrager erfaringer fra deres egne liv i de fiktive universer. Genren er blevet kaldt meget forskelligt, men den betegnelse, som har vundet størst popularitet er autofiktion.
Vi ser på nogle af de mest markante danske forfattere, og arbejder med stoffet på tværs af genrer, herunder, digte, noveller, dokumentar, anmeldelser, PodCast o.a.


Baggrundsmateriale:
"Seks træk ved samtidens underklasselitteratur". DANSKNOTER 1.2018
Hvornår er et digt et digt uddrag fra "Lyrikkens liv" af Janss og Refsum

Aktiviteter:
Teatertur "Aalborg Teater" Opsætning af Glenn Bechs "Jeg anderkender ikke længere..."
Guidet tur med tidligere hjemløse (Streetwalkers) i Aalborg og foredrag af byens gadepræst.
Lynlitteratur
Remediering af Yahya Hasan


Værker:
"Tyverier" af Thomas Korsgaard (Værk)
"Jeg anderkender ikke..." af Glenn Bech (uddrag)
"Nordkraft" baseret på Jackob Ejersbos roman af samme navn
"Barndom" af Yahya Hasan
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Island (Studietur) Hjemstavnslitteratur

Vi interesserer os for STEDER og giver vores analyser en dobbeltrettet opmærksomhed, hvor vi på én gang ønsker at diskutere, hvilken rolle hjemstavnen spiller for de udvalgte værker, og hvordan de udvalgte værker portrætterer hver sin hjemstavn.


Baggrundsmateriale:

Vaclav Havel "Til forsvar for hjemstavnen" - tale til den tyske forbundsdag 1997
"Meninger om hjemstavn" fra opgave om "Hjemstavnslitteratur" Kenneth Ravn (2017 Aarhus Universitet)
En ø hylder (fortjent) sig selv - artikel fra Information

Aktiviteter:
Studietur til Island
Arbejde med formidlingsartikel
Forberedelse og gennemførelse af "Deadline"-interview på baggrund af gruppernes formidlingsartikler.
Digtanalyse

Værker:
"Jøwt" af Allan Olsen (værk)

Uddrag fra følgende værker i forbindelse med den litterære vandring på Island:  

rnarhóll / The Government Building
Gunnar Gunnarsson: Svartfugl (The Black Cliffs), translated by Cecil Wood. Madison, WI : University of Wisconsin Press, 1967
Originally published in Danish in 1929, and in Icelandic translation 1938

Safnahúsið / The House of Collections
Grettis saga (The Saga of Grettir the Strong), translated by Bernard Scudder, 1997

Hverfisgata / Klapparstígur
Gerður Kristný: Drápa (The Slaying), translated by Bernard Scudder. Todmorden : Arc Publications, 2018
Originally published in 2014

Óðinstorg
Lilja Sigurðardóttir: Svik (Betrayal), translated by Quentin Bates.  London : Orenda Books, 2020
Originally published in 2018

Spítalastígur / Farsótt
Arnaldur Indriðason: Reykjavíkurnætur (Reykjavík Nights), translated by Victoria Cribb. London: Vintage Books, 2015
Originally published in 2012

Alþingi og Austurvöllur / Parliament and Austurvöllur
Halldór Laxness: Atómstöðin (Atom Station), translated by Magnus Magnusson. London: Vintage Books, 2004
Originally published in 1948

Gröndalshús / Gröndal's House
Sjón: Mánasteinn: drengurinn sem var aldrei til (Moonstone: The Boy Who Never Was), translated by Victoria Cribb. London:  Sceptre, 2016
Originally published in 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Dokumentarfilm

Introduktion til dokumentarfilmgenren

Dokumentarfilmstyper
- Autenticitetsmarkører
- Brug af fakta- og fiktionskoder
- Medieanalyse af dokumentarfilm
- Filmtekniske virkemidler

Materiale:

Håndbog til dansk
"Virkelighedskunst" artikel fra WA af Anna Raaby Ravn

Film (Der blev arbejdet med filmene i grupper, som præsenterede deres arbejde. Alle elever har altså ikke lige stor kendskab til alle film):

De fem benspænd
Muldvarpen
Armadillo
Michael Laudrup - en fodboldspiller
AFR
Indefra med Anders Agger
Mr. Graversen

Kandis for livet  (fælles arbejde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det moderne gennembrud

Vi har i forløbet arbejdet med det moderne gennembruds litteratur med fokus på tidens nye realisme. Nøgleordene kirke, køn og klasse har været omdrejningspunkt samt Brandes’ mantra om at sætte tidens problemer under debat. Som et bagtæppe til at forstå tiden og de tendenser som også senere kommer til at præge Europa, har vi læst den østrigske forfatter og kosmopolit, Stefan Zweigs" selvbiografi "Verden af i går".

Ellers har fokus været på Herman Bangs impressionistiske skrivestil og dens tætte forbindelse til den fortællende journalistik.

Vi har desuden være omkring sædelighedsfejden og læst uddrag af J.P. Jacobsens "Fru Marie Grubbe" og oplevet Aalborg Teaters opsætning af Ibsens "Vildanden".

Materiale:

• Bertelsen, Tinne Serup og Kjær-Hansen, Barbara: "Litteraturhistorien – på langs og på tværs" (s. 91-106) Systime 2012
• Rather Homemades introduktion til Det moderne gennembrud på Youtube produceret for Clio online 2015: https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus
• Mick Øgendahl og de store forfattere (DR, 2018): Herman Bang
• Herman Bang: ”Foran Alteret” (1880)
• Herman Bang: ”Branden” (1884) – reportage fra Christianborgs slotsbrand i Nationaltidende
• Bangs bud på en avisreportage kontrasteres med to eksempler på avisjournalistikken førhen:
- Ukendt forfatter: uddrag fra avisen Fædrelandet (1860) – referat
- Nyhedsreferat fra Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidender, nr. 18 5. marts (1794)
• J. P. Jacobsen: uddrag af "Fru Marie Grubbe" (1876)
- Zweig Stefan: "Verden af Igår" (1942)
- Pontoppidan, Henrik: "Naadsensbrød" (1885)
- Pontoppidan, Henrik: "Ørneflugt" (1894)
- Ibsen, Henrik: "Vildanden" (1884)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Modernisme og realisme

Kunsten og litteraturen i det 20. århundrede er et forvirrende overflod af -ismer. For at holde styr på de mange -ismer er det måske en god rettesnor først og fremmest at skelne mellem modernistiske- versus realistiske tendenser. Enkelte forfattere bekender sig til en realistisk skildring af verden, mens andre søger et mere eksperimenterende og moderne udtryk. Vi har i dette forløb forsøgt at holde styr på de forskellige bevægelser og blive klogere på tiden efter det moderne gennembrud og frem til og med 1980'erne.

Stefan Zweigs "Verden af igår" er fortsat vores socialhistoriske bagtæppe frem til 1942 og ellers har "Litteraturhistorien på Langs og Tværs" været en fælles ramme gennem perioderne:

- Tidlig modernisme (1890-1945)
- Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)
- Efterkrigsmodernisme (1945-1960)
- 60'er-modernisme (1960-1970)
- Nyrealisme (1965-1980)
- Formel modernisme (1965-1980)
- Storbymodernisme og Postmodernisme (1980-1990)

Arbejdet med de mange "ismer" er forgået i grupper med fremlæggelser om de forskellige perioder for klassen. Det var et krav, at alle grupper skulle præsentere en tekst, et maleri og et stykke musik der på hver sin måde repræsenterede den isme, gruppen arbejdede med.

Den litterære tekst var valgt på forhånd og læst af hele klassen, men det var gruppens opgave at "åbne" teksten for klassen. De valgte tekster var:

Paa Memphis Station (1906) af Johannes V. Jensen
Lønningsdag (1900) af M.A. Nexø
Ringen (1958) af Karen Blixen
Patienten (1962) af Peter Seeberg
Tur i natten (1965) af Leif Panduro
Tumlingen (1966) af Per Højholt
Natmaskinen (1981) af Michael Strunge

Forløbet blev afsluttet med koncert i Musikkens Hus, hvor Aalborg Symfoniorkester spillede musik af Carl Nielsen og historiker, Jan Mygind, fortalte om tiden omkring år 1900 med relevante og tankevækkende paralleller frem til i dag.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 FS4 (Fagligt samspil) og julehygge

I december er der fokus på skriftlighed og arbejde med FS4 (fagligt samspil) som er den 4. og sidste tværfaglige opgave frem mod SRP'en.

Introduktion til den populærvidenskabelige formidlingsopgave, akademisk skrivning og de videskabsteoretiske begrebspar kausalitet vs. intentionalitet.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Kommunikationsanalyse

Vi har i forløbet arbejdet med at forstå, hvad der foregår, når vi taler med hinanden? Hvordan anvender vi sproget i praksis? En hel retning inden for sprogvidenskaben, nemlig pragmatikken, studerer, hvordan vi konkret bruger sproget i aktuelle situationer. Som talende mennesker skal vi ikke blot have styr på sprogsystemets regler, blandt andet på grammatikken. Vi skal også kende de ofte uudtalte regler, der styrer, hvordan vi rent praktisk og socialt kommunikerer med hinanden, og hvad vi skal tage hensyn til i samtalen.

Forløbet behandler:
- Kommunikationssituationen
- Turtagning, gambitter og god dialogskik
- Sproghandlinger
- Samarbejdsprincippet og det underforståede
- Høflighedsprincippet
- Facework og ansigtstruende handlinger
- Transaktionsanalyse
- Undertekst

Materialet til forløbet er primært hentet fra klassens grundbog "Håndbog til dansk"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Skriftlighed: Akademisk skrivning

I forløbet om akademisk skrivning er der arbejdet med særligt fokus på:
- formalia, opbygning og stilleje
- den gode indledning og konklusion
- den gode problemformulering
- formidling af anvendte metoder
- diskussion og vurdering
- talepapiret (fra skriftlig opgave til mundtlig præsentation )
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Repetition - Godt og Bandet

Opsamling og forberedelse frem mod en eventuel mundtlig eksamen i dansk.

Tekster:
Blicher, Steen Steensen: "Sig nærmer tiden"
Korsgaard, Thomas: "Vintermedister"
Krog, Mikala: "Ekstrabladet - udenfor citat"
Thomsen, Ulrik Søren: "Det værste og det bedste" (hele digtsamlingen)
Kristensen, Tom: "Middag"
Broby-Johansen, Rudolf: "FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer