Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jens Aulkær Bentzen, Sara Frederiksen
Hold 2022 HI/a (1a HI, 1a HI DHO, 2a HI, 2a HI 130, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Renæssance og Humanisme - fra Petrarcha til Medici
Titel 2 Vejen til demokrati i Danmark
Titel 3 Vikingerne i fortiden og i nutiden
Titel 4 Hvorfor smed amerikanerne atomvåben over Japan?
Titel 5 Hvorfor er der krig mellem Israel og Palæstina?
Titel 6 Står vi i en ny Kold Krig?
Titel 7 Skylder vi Grønland én undskyldning?
Titel 8 Hvorfor fascineres vi stadig af de gamle romere?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Renæssance og Humanisme - fra Petrarcha til Medici

Renæssance og Humanisme - fra Petrarcha til Medici

Forløbet beskæftiger sig med renæssancens begyndelse og udfoldelse i Norditalien fra ca. 1350 til reformationen i 1536, med primært fokus på Firenze og tiden under Cosimo de Medicis styre.
Forløbet undersøger de idehistoriske, religiøse, videnskabelige og kunstneriske nybrud i perioden og deres betydning for samtiden og eftertiden.
Forløbet introducerer også research projekt som arbejdsform, og klassen har arbejdet med kildekritisk informationssøgning med udgangspunkt i centrale personer fra den italienske renæssance. I denne forbindelse har klassen arbejdet med remediering.

Faglige mål fra lærerplanen dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof fra læreplanen dækket i forløbet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Læst kernestof:

Kim Beck Danielsen: Renæssancen - Da Mennesket Kom i Centrum, Systime, 2005: side 9-18
Empires: Medici - Godfathers of the Renaissance; Birth of a Dynasty: 2004, https://www.youtube.com/watch?v=GOAVRcI6mFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vejen til demokrati i Danmark

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vikingerne i fortiden og i nutiden

Fokuspunkter

Omdrejningspunktet for forløbet var at gøre jer klar til én rejse i fodsporene på de nordjyske vikinger. Vi besøgte Lindholmhøje, Aggersborg og Fyrkat i Hobro. Undervejs lavede I optagelser  i 3-4 mandsgrupper, som I skulle bruge til jeres innovative slutprodukt, hvor I skulle lave et podcast/video hvor i formidlede den nordjyske vikingehistorie. [i/]

Som optakt til turen beskæftigede vi os med følgende problemstillinger

Hvordan var vikingernes levevilkår, udseende og adfærd?
Hvad var formålet med togterne?
Hvorfor kristnede Harald Danerne? (vi holdt én konference, hvor vi diskuterede forklaringerne)
Hvorfor byggede Harald Ringborgene? (et af fokuspunkterne for vores ekskursion)
Hvor stor en magt har dronning Thyra haft i vikingetiden? (vi lavede en detektiv øvelse, hvor I selv fik adgang til alle levnene)
Skal vi droppe vikingetiden? (diskussion af hvorvidt det giver mening at tale om en sådan særperiode)
Hvordan bruges historien om vikingerne i nutiden? (I skulle selv finde nutidige eksempler, og analysere dem)

Kilder/ podcast/ artikler vi læste og analyserede på klassen

Ibn Fadlan om vikingernes skikke (ca. 923)
Alcuins brev til Higbald, Biskop af Lindisfarne (793)
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (ca. 1085)
Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo (ca. 967)
Vikingeeksperter: Kristendommens indførelse i Danmark var ren storpolitik (2017)

Poulsen, Jørgen (2013) Var der nogensinde en ”vikingetid”? I bogen Vikingetid i Danmark Forhistorisk arkæologi, SAXO-instituttet på Københavns Universitet.

Genstart (27. september, 2023) På sporet af en dronning.

Dr.dk (27. september, 2023) Gåden om Thyra: knoglerne under kirken (II)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvorfor smed amerikanerne atomvåben over Japan?

Beskrivelse af forløbet

Formålet med forløbet var at besvare spørgsmålet om, hvorfor amerikanerne smed bomberne over Japan. I den forbindelse skulle eleverne lave en prøveeksamen ud fra et autentisk kildesæt. De skulle selv formulere problemstillinger, og besvare problemstillingerne i en video på 10 min. Efterfølgende fik de individuel mundtlig og skriftlig feedback på, hvad de skulle arbejde videre med til næste gang. Vi rundede forløbet af med at gå i biografen og se Oppenheimer


Problemstillinger vi arbejdede med undervejs forløbet
Hvad var Manhattan projektet og hvorfor begyndte det? (vi så dokumentaren "The day after Trinity")
Skal videnskabsmændene der udviklede bomben have dårlig samvittighed? (dette spørgsmål udløste en heftig klassedebat)
Hvilket omdømme havde Japanerne i 1945? (oplæsning fra bogen: Nanjing massakren)
Hvad var Churchills holdning til bomben? (rundkredsanalyse)
Hvorfor smed amerikanerne atombomberne over Japan? (kildekritik)
Har atomvåben gjort verden til et fredeligere sted? (afrundingsdebat på klassen med udgangspunkt i Putin/Ukraine krigen)

Kilder/film og artikler vii læste og analyserede på klassen

- "The day after trinity" (1981)  dokumentarfilm som vi analyserede klip fra.
- Einsteins brev (2. august, 1939)
- Churchills holdning (23. juli, 1945)
- Præsident Trumans beslutning (1955)
- Præsidentens personlige repræsentant i Interim Committee (1960)
- Leo Szilard om USA’s udenrigsminister (25. september, 1949)
- Tv2 (26. marts, 2023) Vesten raser over Putins atom-melding – men USA gør det samme, siger eksperter
- Nolan, Christopher (2024) Oppenheimer (spillefilm som vi så i biografen)
- Information (24. juni, 2022) Atomvåben er ikke længere egnede til at forebygge krig. Lad os befri verden fra dem.
- Nyeng, Ole (25. august, 2022) Putins nukleare fristelse. Weekendavisen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvorfor er der krig mellem Israel og Palæstina?

Beskrivelse af forløbet

D. 7. oktober 2023 blussede Israel Palæstina konflikten op igen, da Hamas angreb israelerne ved en teknofestival i ørkenen. Krigen har siden hen fyldt meget elevernes sociale medier, og i en tid, hvor det kan være svært at skelne mellem sande nyheder og falske nyheder, var det meget relevant med et noget mere nuanceret forløb i historie.

Vi startede forløbet med et oplæg fra Albert, der havde arbejdet på Vestbredden i tre måneder. Albert lagde ikke skjul på, at hans sympati lå hos Palæstinenserne, idet han havde oplevet undertrykkelsen på tæt hånd.

Problemstillinger som vi har arbejdet med i forløbet?

Brugte Hamas voldtægt som våben? (en kildekritisk diskussion med udgangspunkt i en række israelske vidneudsagn)
Hvordan er jøderne blevet fremstillet igennem tiden? (antisemitisk analyse igennem billeder)
Hvordan ser det ud med antisemitismen idag? (vi så dokumentaren "Jøde"!)
Hvad gik FN's delingsplan ud på og hvor fair var planen? (dette diskuterede vi på klassen)
Hvorfor oprettede Israel sig som stat i 1948? (rundkredsanalyse)
Hvorfor blev seksdageskrigen et vendepunkt?
Hvad var PLO's hovedformål? (vi lavede valgplakater og to elever holdte en tale i FN på vegne af Arafat)
Hvilken effekt havde München massakren i 1972 på den internationale scene?
Hvilken rolle spiller Jerusalem i konflikten mellem Israel og Palæstina? (vi besøgte byen med nogle af jeres klassekammerater som guider)
Hvorfor har USA været Israels tætteste allieret siden 1948, og hvilken betydning har det haft for Israel?
Hvordan er forholdet mellem Israel og USA i dag?
Hvorfor bosætter ultra ortodokse jøder sig på vestbredden? (vi så dokumentaren "Fra hollywood til bosættelserne)
Hvilke konsekvenser har de israelske bosættelser for palæstinenserne?

Kilder, dokumentarer og artikler vi læste i forløbet

DR2 (18. december, 2018) Jøde! (episode 1)
Mortensen, Henrik Wiwe (2017) Israel – en stat i Mellemøsten. Systime, s. 50-53
Staten Israel (14. maj, 1948) Israels uafhængighedserklæring
PLO (juli, 1968) PLO’s Nationalcharter.
Mortensen, Henrik Wiwe (2011) Israel - en stat i Mellemøsten. Systime. s. 83-89.
DR.dk (18. september, 2013) Verdens brændpunkter: Israel – Palæstina (dokumentar).
DR.dk: Hvorfor er USA Israels tætteste allierede? (video)
Det Hvide Hus (28. april, 2024) Readout of President Joe Biden’s Call with Prime Minister Netanyahu of Israel.
DR (8. april, 2019) Fra hollywood til besættelserne (dokumentar, 22 minutter)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Står vi i en ny Kold Krig?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Skylder vi Grønland én undskyldning?

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøveeksamen i historie 02-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer