Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Støvring Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Frederik Rubæk Vestergaard
|
|
Hold
|
2022 HI/b (1b HI, 1b HI DHO, 2b HI, 2b HI 130, 3b HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Den Amerikanske revolution og oplysningstankerne: Vi beskæftigede os kort med den amerikanske revolution. De læste et uddrag fra den amerikanske uafhængighedserklæring for at skabe en forståelse af overgangen til en union og oplysningstankerne.
Materiale: Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001). s. 11-13 samt Uafhængighedserklæringen s. 17-19
Samfundssystemer i Nord og Syd: I grupper fik klassen til opgave at lave en planche som tydeliggjorde de store forskelle mellem nord- og sydstaterne. Eleverne skulle fokusere på klima, centralregeringens magtbeføjelser, toldpolitik, fremtrædende erhverv og syn på slaveriet.
Materiale: Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001), s. 15-16 + 25-27
Synet på slaveriet i henholdsvis nord- og sydstaterne: Klassen skulle læse følgende tekster:
- William Lloyd Garrison ”befrieren”, 1831 (kildelæsning) s. 36-37 Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001).
- Sir Charles Lyell om slaveriet, 1849. (kildelæsning) s. 34-36 Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001).
Vi samlede op i fællesskab.
Kompromisløsningerne: På klassen og arbejdede vi med de vanskelige kompromisløsninger (1820-1854). Eleverne arbejdede med spørgsmål i grupper, hvorefter de blev præsenteret for et oplæg. Herudover læste de et kort uddrag fra Onkel Toms Hytte.
Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001), s. 26-31 + 37-38
Slavernes levevilkår
Vi arbejdede med kilders forskellige syn på slaveriet. Heriblandt tidligere læst William Lloyd Garrison ”befrieren”, 1831, Sir Charles Lyell om slaveriet, 1849 og Harriet Beecher Stowes roman Onkel Toms Hytte. Derudover læste de et lidt længere uddrag af Solomon Northup erindringsbog fra 1853, som senere er blevet filmatiseret og blevet til filmen ”12 Years a Slave”. Denne film så de også på klassen. Vi arbejdede i forbindelse med spørgsmålet om slavernes levevilkår med beretninger og kildekritik.
Materiale: Solomon Northup erindringsbog (oversat) fra 1853 s. 141 - 176 samt Filmen ”12 Years a Slave” (133 min)
Præsidentvalget i 1860 og Sydens løsrivelse
De hørte et oplæg om præsidentvalget som førte til South Carolinas løsrivelseserklæring. Sidstnævnte erklæring læste eleverne på klassen, og vi snakkede om, hvordan Syden argumenterede for løsrivelsen.
Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001) Kilde: South Carolines Løsrivelseserklæring s. 60-62
Årsagsforklaringer til krigens udbrud og tiden efter krigen
Her fik eleverne til opgave at lave en præsentation vedrørende særligt tiden efter borgerkrigen. Med særligt fokus på sydens reaktioner på genopbygningen samt rekonstruktionens nedbrud. Herudover oplæg om debatten om den erindringsplittede nation og konføderationsmonumenternes betydning i dag - debat.
Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001) s. 179-185
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Den danske revolution - DHO-forløb
Undervisningsforløbet var bygget op omkring den afsluttende DHO-opgave, hvor eleverne i sammenspil med historie og dansk skulle undersøge overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki. Gennem forløbet blev eleverne i historie præsenteret for kildekritik. I historie arbejdede vi med nedenstående:
Enevælden som styreform
Vi arbejdede med overgangen til enevælde. Herudover læste eleverne Kongeloven, hvor de skulle udklippe citater, læse dem højt for hinanden i gruppen samt diskutere betydningen af valgte citater. På den måde fik eleverne en forståelse magten under enevælden. Herudover snakkede vi om styret under enevælden.
Materiale læst:
-Kongeloven
- s. 101-104 Frederiksen og Søndberg; Grundbog til Danmarkshistorien - DHO-kompendie
Enevælden og oplysningstiden
For at eleverne fik en overordnet forståelse for den historiske periode samt viden om, hvad vi skulle arbejde med gennem forløbet, valgte jeg at præsentere klassen for afsnittet enevælde og oplysningstid fra dokumentarserien historien om Danmark af DR ( ca. 60 min). Eleverne fik hertil en række spørgsmål, som skulle skabe en kronologisk forståelse af perioden.
De store revolutioner
Eleverne blev præsenteret for oplysningstankerne og oplysningsfilosoffernes nye tanker og kritik, som spredte sig i Europa. Herudover arbejde vi med den franske- og amerikanske revolution. I den forbindelse læste vi sammen korte uddrag fra den franske erklæring om menneskets og borgernes rettigheder.
Læst materiale: s. 5-8 i DHO-Kompendie ( Grubb, Helles og Thomsen (2005): Overblik. 2. udgave. Gyldendal, s. 113-114 117- 122, 134-135)
Danmarks nedgangsperioden og nationalisme
På klassen snakkede vi op Danmarks nedgangsperiode med slaget på reden (1801), Kbh´s bombardement (1807) og DK´s statsbankerot 1813. Derudover snakkede vi om den nationalisme, som spredte sig i årene. De læste også om nationalisme som begreb, men også om modernisternes syn på nationalismen og den primordialistiske tilgang til nationen.
Læst materiale: 9-12 i DHO-kompendie ( Holst og Sørensen: Dansk og Historie - en grundbog til DHO forløbet, s. 107-114)
Om Nationalisme: (Kristian Iversen (2017): Nationer og nationalisme, s. 13 + 24-25)
Nationalopdragelse til fædrelandskærlighed: (Gyldendal, 1808. Her efter: Inge Adriansen m.fl.: Fokus - kernestof i historie 2 - Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2007. s. 105-106.)
Enevælden under forandring
Eleverne beskæftigede sig oplysningstankernes store betydning for forandringerne i det enevældige samfund. På klassen snakkede vi om indsættelsen af stænderforsamlingerne. Eleverne skulle på en planche forsøge at tegne et overblik over det enevældige system – her skulle de inddrage noget om kollegierne, stænderne og stænderforsamlingerne.
Læst materiale: (Søndberg - den danske revolution, . 12-17, 22-24, 90-91, 38-41.) s. 12 - 16 i DHO-kompendie.
Herudover læste eleverne kilden: Den Liberale Adresse Liberal adresse til Frederik 6., 20. februar 1835: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/liberal-adresse-til-frederik-6-20-februar-1835/
Den borgerlige modstand
I dette modul arbejdede eleverne tæt med to kilder. Først med ”akademikernes adresse til Christian 8. og derudover med Orla Lehmanns falstertale. Vi snakkede om, hvordan kongen reagerede på denne modstand og årsagerne til Lehmanns store popularitet.
Læst materiale: Søndberg: Den danske revolution – 1830-1866, s. 22 (fra overskriften: Ny konge) til 26 i DHO-kompendie.
Elever læste også kilden: Akademikernes adresse til Christian 8., s.90-91 i DHO-kompedie.
Martsdagene
Eleverne skulle ud fra fem kilder forsøge at skabe et overblik og forståelse for de vigtige martsdage. Eleverne læste følgende kilder:
1: Slesvig-holstensk leder ved stænderforsamlingen i Rendsborg
2: Borger-repræsentationens petition til Frederik 7
3: Molbechs brev om martsdagene
4: Den danske provisoriske regerings svar til den slesvig-holstenske deputation
5: Den slesvig-holstenske provisoriske regerings opråb til befolkningen.
Eleverne anvendte kildekritiske begreber og vi snakkede sammen på klassen om martsdagene samt om metode.
Grundloven indføres
Eleverne så første halvdel af DR-dokumentaren Historien om Danmark – Grundloven, Folket og Magten (indtil 27:00). Herudover læste de uddrag af grundloven, hvorefter vi snakkede sammen om rettigheder og de store ændringer. Jeg havde udvalgt bestemte paragraffer, som eleverne skulle forsøge at tolke og forstå.
De læste følgende kilde: Det Danske Riges Grundlov 1953
https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov
Grundlovens ændringer undervejs
I dette opsamlingsmodul beskæftigede vi også særligt med 1849-grundloven, 1866-grundloven og 1915-grundloven. Vi snakkede desuden om de nationalliberales fald.
Metode
Herudover brugte vi to moduler på at snakke kildekritisk metode og selve DHO-opgaven.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Romerriget
Romerriget
01 Den tidlige bystat og republikkens styreform
Bryld, Carl Johan (2008), Verden før 1914, s. 37-42.
Fokuspunkter
- Kort intro til Rom før republikken
- Opdelingen i befolkningen ml. Patricier og plebejer
- Forholdet ml. patroner og klienter og dets rolle den politiske magtkamp
- Eleverne skulle forklare republikkens styreform og lave en model over styreformen på planche. Denne skulle omhandle (senatet, konsuler, prætorer, kvæstorerne, ædilerne, censorerne samt om folkeforsamlinger og folketribuner)
- Herudover skulle eleverne diskutere om man kunne kalde den romerske republik demokratisk - de skulle finde argumenter for og imod.
02 - Fra bystat til verdensmagt
Bryld, Carl Johan (2008), Verden før 1914, s. 42 – 46
Fokuspunkter
- Eleverne arbejdede med spørgsmålet om, hvorfor Romerne ofte var i krig samt om Romerne havde en særligt ekspansiv udenrigspolitik? Vi fandt frem til at udefrakommende trusler, havde stor betydning for ekspansionen
- Eleverne redegjorde for de tre puniske krige og deres udfald - Romernes ekspansion
- Elevene arbejdede med forskellen på de to titler provinser og forbundsfæller
03 – Årsager og konsekvenser
Arbejdsark til: Bryld, Carl – Johan, Verden før 1914, s. 46 – 49
Fokuspunkter
- På klassen snakkede vi om diskussionsspørgsmålet om, hvad årsager til romerske utallige sejr og vejen til at blive middelhavsverdens hersker? (myter, krigskundskaber, krigsånd samt administrative og politiske ordninger)
- Kildelæsning: De læste Polybius forklaringer på Romernes succes og styrker
- Herudover snakkede vi om, at skabelsen af det romerske imperium fik en stor betydning for den romerske elite, men også for bønderne. Eleverne skulle forklare de store forandringer.
04- REPUBLIKKENS FALD
Verden før 1914: Bryld s. 49 – 54
Fokuspunkter
- Kendskab til den romerske republiks udfordringer i forbindelse med ekspansionen
- Kildelæsning af Plutarch og Sueton
- Eleverne arbejdede med spørgsmål om Gracchernes reformforsøg samt om det kontroversielle i forsøget
Republikkens undergang
o Her læste de om, hvordan Gaius Marius reformerede hæren og dets konsekvenser
o Her arbejde eleverne med spørgsmålet om, hvorfor den gamle styreform brød sammen
o Her arbejde eleverne med spørgsmålet om, hvordan det gik med alliancen ”triumviratet”
o De læste citat 7 i siderne 49-54 om Sueton, der mente at Cæsar havde fortjent at blive myrdet.
o Her arbejde eleverne med spørgsmålet om, hvordan Octavian/Augustus, efter Cæsars død, formåede at tage enemagten i Rom? (klientskaren og fomuens betydning)
o Slutteligt skulle eleverne udfylde et skema om Tiberius Gracchus, Julius Cæsar, Markus Antonius, Augustus Octavianus Cæsars politiske mål samt årsager til fiasko eller succes.
05- KEJSERTIDEN
Verden før 1914: Bryld s. 54-59
Fokuspunkter
- Kendskab til den romerske kejsertid
- Kendskab til de mange indre og ydre udfordringer Romerriget oplevede
- Kendskab til romaniseringen
Elever skulle i dette modul lave deres første oplæg ud fra ovenstående sider, hvor følgende punkter skulle indlemmes i oplægget:
- Overgangen til adoptivkejsersystemet
- Roms ekspansion
- Romaniseringen – Hvad vil det sige at romaniserede byerne? Og hvilken betydning, havde romaniseringen for det romerske imperium?
- Hvilke indre og ydre forhold bragte imperiet i vanskeligheder?
- Soldaterkejserne (193-285)
Eleverne blev også præsenteret for et opsamlende læreroplæg, hvor ovenstående fokuspunkter blev præsenteret.
06 - Kristendommen og romerrigets undergang
Verden før 1914: Bryld s. 59-66
Fokuspunkter
- Kendskab til, hvordan kristendommen vandt indpas i Romerriget samt kendskab til gudeverden før kristendommen. Eleverne
-Herudover skulle eleverne opsummerende arbejde med spørgsmål ud fra siderne 59-66 samt de øvrige arbejdsark, at opstille en model/tegning, der præsenterede de økonomiske, politiske og udenrigspolitiske grunde til Romerrigets fald?
07 - tidslinje over forløbet
Nedenstående punkter som guideline:
Rom før republikken
Indførelsen af den romerske republik
Roms ekspansion (skriv evt. vigtige årstal) - årsagerne til militær succes – provinser og forbundsfæller
Republikkens styreform og ændringer med tiden - (Plebejernes oprør)
Gracchernes reformforsøg
Gaius Marius hærreform og republikkens undergang
Triumviratet og Cæsar
Kejsertiden – Octavian/Augustus
Romaniseringen (kornuddelinger, underholdning og gode vilkår)
Adoptivkejsersystemet
Kristendommens indpas i Romerriget
Ydre trusler og soldaterkejsersystemet
Romerrigets undergang
Arbejdsark 08 – Særmodul – Hvor ofte tænker du på romerne?
Med baggrund i den TIK-TOK-trend som fandt sted skulle skulle nævne 5-10 ting som de mente var årsagen til at mange er fascineret af romerne?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Vikingerne - i fortiden og nutiden
Vikingerne i fortiden og nutiden
Introduktion til emnet vikinger i fortiden og nutiden, hvor eleverne skulle gennem tegninger skulle præsentere deres forståelse af en viking. Mange med forståelsen af noget typisk dansk, en stærk figur med langt hård og skæg samt horn på hjelmen. Dernæst så vi afsnittet ”vikingetiden” fra dokumentarserien historien om danmark fra DR ca. (60 min). Imens de så dokumentar skulle de skrive stikord og noter hertil.
Vikingetiden som perioden - nationalromantikken
I dette modul skulle eleverne læse s. 8-14 i kompendiet (”Vinkler på Vikingetiden” af nationalmuseet, 2013) og blive klogere på, hvordan vikingetiden som periode og forestillingen om, hvordan vikingerne så ud blev skabt i 1800-tallet under nationalromantikken. Vi snakkede i forlængelse af DHO-forløbet om, hvordan man havde behov for søge inspiration i fortiden. I den forbindelse snakkede vi om begrebet historiebrug og i den forbindelse, hvordan vikingetiden blev brugt for formål at finde frem til en dansk stolthed. Hernæst fokuserede vi også på arkæologiens betydning.
Ibn Fadlan - kildelæsning
Klassen læste kilden af Fadlan om mødet med vikingerne og sammenholdte skildringerne med de forestillinger og tegninger, som klassen selv havde lavet og beskrevet i introduktionsmodulet.
Hernæst skulle de anvende kildekritiskanalyse til at vurdere troværdigheden af Fadlans kilde. Vi læse sammen citater højt på klassen og snakkede om kildens troværdighed.
Vikingerne og deres togter
Klassen læste side 29-37 i kompendiet (”Vinkler på Vikingetiden” af nationalmuseet, 2013), hvor de blev klogere på, hvorfor vikingerne drog på togter. Herudover snakkede vi på klassen om vikingerne var mere brutale end andre, hvilket ofte bliver skildret i nutidens serie - såsom Vikings. Dernæst snakkede vi om, hvordan udviklingen indenfor skibsbyggeri og sejlet muliggjorde de lange rejser. I den forbindelse så vi afsnittet et af dokumentarserien ”togtet” på fr DR, hvor Rane Willerslev sammen med kokken Nikolaj Kirk forsøge at rejse og leve som vikingerne gjorde og dermed sejle. Det var helt klar et øjenåbner for klassen, hvor vild en bedrift disse togter egentlig har været.
Levevilkår og samfundsforhold
I dette modul skulle klassen i grupper, ud fra siderne 15-29 (”Vinkler på Vikingetiden” af nationalmuseet, 2013), lave en præsentation omhandlende levevilkår og samfundsforhold i tiden. Præsentationen skulle omhandle nedenstående fokuspunkter:
-Landskab og landsbyer I Danmark under vikingetiden –forståelse af geografien
- Bydannelserne og handel – herunder Hedeby som også omtales i dokumentaren ”togtet”
- Landbrugets store betydning og udvikling
-Levevilkår i vikingetiden
- Social status og samfundsforhold - (runeindskrifter, grave) (Slægt, økonomi og hierarki)
-Sæt ord på de arkæologiske funds (levn) betydning for forståelse af vikingetiden
Historiebrug - særmoduler ( ca 2 moduler)
Klassen skulle læse om Göran Karlssons seks former for historiebrug. Hernæst skulle de i et skema forsøge at komme med eksempler på historiebrug - eksempelvis HBO-serien ”Vikings” som er kommercielhistoriebrug. Hvis elever ude i grupper gik i stå, så kunne de komme ind til mig i klassen for at trække et billede - (Stryhns Leverpostej, Legos brug af vikinger, Faxe-øl brug af vikinger, turistbranchen brug af vikinger, Lyngby fodboldklub, Hjemle med horn til landskampe, vores danske pas osv. )
Omvendelsen til kristendommen
Vi arbejde med tre kilders skildringer omhandlende vikingernes omvendelse til kristendommen. Vi beskæftigede os med nedenstående tre:
Kilde 1: Uddrag af Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo (ca. 967)
Kilde 2: Vikingeeksperter: Kristendommens indførelse i Danmark var ren storpolitik Dr.dk: http://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/vikingeeksperter-kristendommens-indfoerelse-i-danmark-var-ren-storpolitik#!/ (set den 11/1-2024)
Kilde 3: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Hernæst læste klassen s. 83-90 om vikingernes gudedyrkelse og om omvendelsen til kristendommen.
Vikingetiden eller ej?
Klassen skulle læse
Teskt 1: ”Var der nogensinde en vikingetid” af Andres Siegfried Dobat (uddrag) - https://saxo.ku.dk/forskning/forhistorisk-arkaeologi/tidsskrifter-tilknyttet-forhistorisk-arkaeologi/vikingetid_i_danmark_28.1.13.pdf
Tekst 2: ”nej, vikingetiden skal ikke have nyt navn” https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-nej-vikingetiden-skal-ikke-have-nyt-navn/
Her diskuterede vi forskellige forskeres synspunker: Kan man overhovedet kan snakke om særegent vikingetid, eller om perioden og begivenhederne blot var en historisk fortsættelse? Var størstedelen ikke blot bønder? Er vikingetiden ikke blot en historieskabt periode under nationalromantikken (historiebrug)? Bør vi bifalde 1800-tallet skabelse af vikingetiden, da vi ellers måske ikke vil have samme fokus på perioden?
Opsamlingsmodul - tidslinje over vikingetidens som periode
Vi snakkede på klassen om tidslinjen og om de begivenheder vi havde arbejdet med gennem forløb. Dernæst så klassen igen sidste del af afsnittet ”vikingetiden” fra DR, hvortil de skulle besvare følgende tre spørgsmål omhandlende ringborgene opførelse og formål, hvad der skete den 13. november 1002 i England og hvorfor? Samt om danemordet i 1002 fik sat en stoppe for vikingernes erobringstogter til England?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den kolde krig
Starten på den kolde krig
Klassen arbejde med følgende fokuspunkter fra: Fra samarbejde til konflikt, ideologierne og den bipolær verdensorden, FN-pagten, Trumandoktrinen og generelt Europas deling.
Herudover blev klassen delt i en Øst- og Vestblok, hvor eleverne i grupper skulle fokusere på udviklingen i Øst og Vest. De grupper, der fokuserede på Sovjetunionens Østblok skulle læse om og skrive noter Kominform (1947, Comecon (1949), Den Tyske Demokratiske Republik i øst (1949), Warszawapagten (1955). De grupper, der fokuserede på USA´s Vestblok skulle læse om og skrive noter til Trumandoktrinen (1947), Marshallplanen (1947) inddæmningspolitik, OEEC (1948), Forbundsrepublikken i Tyskland i vest (1949) og Atlantpagten/NATO (1949). Herefter skulle grupper fremlægge for hinanden. Slutteligt afholdte jeg et læreroplæg om ovenstående. (Bryld, 149 - 165)
Eleverne læste også siderne 3-16 i Regan Vest kompendiet, hvor de fik gentaget en del om systemkonflikten, den bipolære verdensorden, men herudover fokuserede eleverne våbenkapløbet og særligt brintbomben.
Blokdelingen i Asien
Eleverne skulle i modulet beskæftige sig med den Kina´s kommunistiske revolution 1949, Korea-krigen 1950-1953 samt om udviklingen om allianceforholdet og Kina og Sovjet. Eleverne beskæftigede sig med dette for at forstå den ideologikrig som blev kæmpen i Østen. (Bryld 165-169)
Indtrædelsen i Vietnam og brugen agent orange
I grupper skulle elever ud fra siderne 204-212 (Bryld, Verden efter 1914) lave deres første mundtligt oplæg/begivenhedslinje. Eleverne skulle skabe en forståelse af, hvorfor USA går ind i vietnamkrigen som led i den kolde krig, men også om, hvordan det går USA gennem krigen og efter afslutningen. Eleverne havde nedenstående fokuspunkter: Frankrig som kolonimagt, Baggrunden for amerikansk deltagelse , Alliancerne Nord vs. Syd , USA´s udfordringer i krigen og Den folkelige modstand mod deltagelse i Vietnam-krigen. Efter gode fremlæggelser brugte vi knap et modul på at læse en række artikler om de frygtelige konsekvenser brugen af agent orange førte med sig. Jeg afholdte afslutningsvist opsamlende læreroplæg om ovenstående.
Sovjet udfordringer og sammenbrud
Klassen skulle i modulet arbejde med Sovjets udfordringer og årsagsforklaringer til sammenbruddet. I grupper skulle eleverne ud fra siderne (Bryld: 275 - 287 ) finde frem til væsentlige årsagsforklaringer til Sovjets sammenbrud. Hernæst samlede vi op på klassen. Her fandt klassen blandt andet frem til forklaringer som styrets brutalitet, opstande og oprør, propaganda, planøkonomiens fiasko, fejlslående reformer samt åbningen mod vest.
Besøg på Regan Vest ¨
Eleverne skulle som forberedelse arbejde med siderne 17-26 i kompendiet fra Regan Vest. Hertil skulle eleverne besvare en række spørgsmål som gjorde eleverne klogere på Danmark under den kolde krig. Her læste eleverne om DK´s geografiske vigtige placering, Warszawa-pagtens angrebsplaner, DK´s forsvar samt opførelsen af Regan Vest. Derudover læste eleverne pjecen ”hvis krigen kommer” (1962). De læste også en artikler om danskerne i dag er bange for en ny krig. Ydermere læste vi en artikel om argumenter for og imod udsendelse af pjecen.
På Regan Vest fik eleverne en rundvisning, men også prøvet det fremragende dilemmaspil, hvor eleverne kunne gøre brug af viden fra undervisningen.
Sovjets fald og Gorbatjov
Eleverne startede med at arbejde med siderne (Bryld: 287 - 294), som særligt omhandlede afspændingspolitkken, Helsinki-aftalen og Gorbatjov politiske mål. Dernæst så vi et uddrag af dokumentaren ”Sovjetunionens sidste helt - samtaler med Mikhail Gorbatjov” fra 2018 af DR2, hvor eleverne hørte Gorbatjov egne ord på forskellige spørgsmål. Slutteligt læste eleverne denne: https://www.dr.dk/nyheder/udland/nekrolog-manden-med-det-vindende-smil-men-taender-af-staal , som vi snakkede om kort på klassen.
Står vi midt i en ny kold krig?
Til en start læste eleverne om Cuba-krisen samt mere generelt om det våbenkapløb, det havde fundet sted under den kolde krig. De læste her siderne 168 - 178 i Verden efter 1914 (bryld). Slutteligt læste eleverne i grupper en nedenstående artikler hver. Vi diskuterede om vi står i en ny kold krig samt om vi overhovedet kan sammenligne de to konflikter.
Artikel 1: Demokratiet kan tabe i en ny kold krig med autokratier:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/eksperter-demokratiet-kan-tabe-i-ny-kold-krig-med-autokratier
Artikel 2: Ny verdensorden efter Ruslands krig - et jerntæppe sænker sig igen over Europa:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-25-ny-verdensorden-efter-ruslands-krig-et-jerntaeppe-saenker-sig-igen-over-europa-mener-eksperter
Artikel 3: Ruslands aggression forener Europa og USA, men hvad med resten af verden?
https://nordjyskemuseer.dk/wp-content/uploads/2023/08/Obama-raadgiver-Vi-er-tilbage-i-en-slags-kold-stormagtskrig-af-Philip-Flores-23-februar-2023.pdf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Afkolonisering og nye lande
Afkolonisering og nye lande
Dette forløb tager udgangspunkt i en kort introduktion til i den europæiske imperialisme og kolonisering af store dele af verden i løbet af 1800-tallet. Dog vil forløbets hovedfokus være på afkoloniseringen af de afrikanske og asiatiske kolonier. Her vil eleverne skulle arbejde med, hvor svært det var for de tidligere kolonier at skabe stabile styreformer og en national sammenhængskraft. Som en del af dette forløb blev der lagt en prøveeksamen ind om afkolonisering og Vietnam-krigen. Vietnam-krigen indgår som del af pensum under dette forløb.
Imperialisme: De første moduler skulle eleverne beskæftige sig med spørgsmålene om, hvordan og hvorfor primært vesteuropæiske lande kunne kolonisere store dele af Asien og Afrika i slutningen af det 19. århundrede. Det bliver grundlaget for resten af forløbet, hvor vi fokuserer på afkoloniseringen af de mange europæiske kolonier og de konsekvenser, der fulgte med.
Eleverne skulle beskæftige sig med et Europa præget udviklingsoptimisme og enorm tro og tillid til den vestlige civilisation og den industrielle udvikling stormede frem. Herudover skulle eleverne arbejde med spørgsmål om de økonomisk og magtpolitiske årsager til koloniseringen, sammenhæng ml. imperialisme og racisme samt anti-imperialistisk synspunkter. (Verden efter 1914, Bryld, s. 8-18)
Afkolonisering: Eleverne beskæftigede sig med årsager til afkolonisering ud fra tre afkoloniseringsfaser (Asien 1945-1954) (Afrika 1956 - 1966) (tredje fase: resterne af europæisk kolonialisme forsvinder 1975 - 1994). Herunder fokus på årsager til nationalisme som vinder frem i kolonierne, uafhængighedstendenser pga. af økonomisk udbytte af kolonierne samt fokus på, hvorfor Frankrig og England var ude af stand til at holde fast på deres kolonier - her skulle eleverne bruge deres viden fra Vietnam-krigen og bruge citater, der gav udtryk for de holdningsmæssige ændringer, til kolonialisme, der opstod i tiden. Slutteligt skulle eleverne sætte ord på, hvilken forskel var der på britisk og fransk kolonipolitik. (Verden efter 1914, Bryld, s. 182-193)
De internationale magtforhold, Den kolde Krig og skabelsen af en nation: Eleverne skulle blive klogere på, hvordan afkoloniseringen blev en brik i den kolde krig. Herudover få et indblik i, hvordan det gik i mange af kolonierne efter deres selvstændighed - i den forbindelse, hvilke udfordringer de stod overfor med fokus på Afrika og Indien. Eleverne skulle kort som repetition svare på spørgsmål om USA og Sovjets stillingtagen og ageren gennem afkoloniseringsprocessen samt, hvilken rolle FN spillede i forbindelse med afkoloniseringen - i denne forbindelse også om, hvorfor DK´s ordning med Grønland blev udsat for kritik. Hovedfokus var i disse moduler at blive klogere på spørgsmålet om, hvilke vanskeligheder og problemer de selvstændige kolonierne stod overfor efter de havde opnået uafhængighed? Og, hvorfor var den demokratiske styreform ikke så lige til i både Afrika og Indien? (Verden efter 1914, Bryld, s. 193-200)
Indiens uafhængighed: Som optakt til prøveeksamen om Vietnam-krigen og afkolonisering skulle eleverne to moduler beskæftige sig med særlige Indiens vej til uafhængighed. I denne forbindelse skulle eleverne sammenligne uafhængighedsprocessen i henholdsvis Indien og Indokina.
Eleverne blev klogere på Indiens uafhængighedsbevægelse - herunder (Kongrespartiet og Gandhi samt organisationen Den muslimske Liga), årsager til briterne som kolonimagt formod af styre et så stort land som Indien frem til 1947, de voksende udfordringer for briterne samt viden om, hvorfor det blev vanskeligt at samle Indien under én samlet nation - herunder oprettelsen af nye lande (Pakistan og Sri Lanka) (Verden efter 1914, Bryld, s. 200-204 + 204-212)
Prøveeksamen - afslutning på forløbet
Eleverne arbejdede med følgende kilder:
Kilde 1: Vietnams uafhængighedserklæring 2. september 1945. s. 205
Kilde 2: Dulles´ redegørelse for situationen i Vietnam, 1955. TV- og radiotale den. 8. marts 1955.
Kilde 3: Den daværende amerikanske forsvarsministers McNamaras vurdering om situationen i Vietnam, 20 juli, 1965.
Kilde 4: Billede - agent orange
Kilde 5: Kilde 5: Studenterlederen Paul Potter taler mod krigen, Washington, D.C, 17. april 1965 (uddrag)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Hvad karakteriserer vores tid?
Hvad karakteriserer vores tid?
Et forløb med fokus på, hvad der har kendetegnet vores tid (1914 og frem til i dag). Vi har haft særligt fokus på at lave koblinger til nogle af de tidligere forløb vi har været igennem.
Huntington og Fukuyama
Vi startede forløbet med at læste kildeuddrag fra "The end of history" og "Clash of civilisations". For at få styr på teorierne skulle eleverne i grupper udvælger centrale citater fra de to uddrag, hvorefter vi lavede en fælles gennemgang.
Europa samles og EU's udvikling
Eleverne fik til opgave at lave en fremlæggelse om Europas samling og EU´s udvikling. Her skulle grupperne omkring følgende punkter: Kul- og Stålunionen, Romtraktaten / EF, EFTA og Danmarks tilslutning, Danmark går med i EF, EF´s voksende fællesskab og samarbejdets problemer, og Den Fælles Europæiske Akt / EF-pakken. Herudover blev eleverne også bekendt med de to begreber føderalister og funktionalister. Grupperne lavede fine præsentationer og vi snakkede om udviklingen på klassen. (Verden efter 1914, Bryld, s. 355-366). Herudover skulle elever læse følgende artiklen ”Historien er stadig slut” (Weekendavisen, 12/4/2022) af Christian Bennike.
EU og NATO´s udvikling efter 1989 samt
Eleverne skulle nu igen arbejder videre med udviklingen. Fokuspunkterne i to moduler var at skabe en dybere forståelse for følgende punkter. Optagelse af Østeuropæiske lande I EU efter murens fald og dets udfordringer, Maastricht-aftalen, Nice-traktaten, Forfatningstraktaten, Lissabon-traktaten samt særligt om EU´s kriser (Verden efter 1914, Bryld, s. 366-377). Vi brugte to moduler på at snakke om EU´s fire store kriser (flygtningekrisen og modstanden mod suverænitetsafgivelse, Den højrenationale bølge og demokratikrisen, Solidaritetskrisen og den stigende økonomiske og politiske opsplitning samt Eurokrisen og den manglende politiske overbygning (Branner, Hans (2017) EU's fire kriser. I Det politiske Europa. Columbus, s. 139-154). Herudover læste eleverne nedenstående to nyere artikler om EU kriser
1) ”Europa står overfor tre afgørende trusler”, Thinkeuropa.dk, 07/08/2024.
2) ”Ny rapport: Store kriser splitter vælgerne til det kommende Europa-Parlamentsvalg”, Thinkeuropa.dk, 17/01/2024
Globalisering: Klassen beskæftigede sig gennem et modul med de fire globaliseringsbølger. Her snakkede vi om fordele og ulemper ved globalisering (”Anders, Lars m.fl. (2006) Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, s. 76-92)
Danmarks internationale placering 1914 til i dag
Eleverne skulle i matrix-grupper snakke om Danmarks Internationale placering og udviklingen fra 1914 til i dag. Modulerne kredsede om udviklingen i Danmarks udenrigspolitik. De skulle lave et oplæg over udviklingen, hvor de tre fokuspunkter var neutralitetspolitikken, tilpasningspolitikken og udenrigspolitisk aktivisme (øget militarisering, stærkere internationalisering, en lav grad af europæisering og kraftig USA-orientering)
Kilde: Anders, Lars m.fl. (2006) Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, s. 135-150.
Hvad præger dansk udenrigspolitik i dag - hvor er vi på vej hen? (virtuel modul). Eleverne skulle beskæftige sig med, hvor vi i Danmark var på vej hen udenrigspolitisk og se udviklingen i denne retning. Eleverne skulle hjemme læse nedenstående tre artikel og vi samlede op på klassen.
Artikel 1: Historisk stort ja: Danskerne afskaffer forsvarsforbeholdet, Altinget, 1 juni 2022. (kilden er scannet ind og findes på Lectio)
Artikel 2: Læs herudover også nedenstående link om, hvad Danmarks forsvarsforbehold handler om: https://www.sdu.dk/da/nyheder/bliv-klogere-paa-forsvarsforbeholdet
Artikel 2: ANALYSE: Kan Europas sammenhold klare det nye USA, som Trump er ved at skabe, DR, 17 november 2024
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/analyse-kan-europas-sammenhold-klare-det-nye-usa-som-trump-er-ved-skabe
Artikel 3: Efter trusler fra Trump maner Mette Frederiksen til ro, DR, 7. januar 2025.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/efter-trusler-fra-trump-maner-mette-frederiksen-til-ro-usa-er-danmarks-vigtigste
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Hitlers vej til magten
Gennem dette forløb har eleverne arbejdet med emnet Hitlers vej til magten, hvor eleverne har arbejdet med forskellige årsagsforklaringer til Hitlers magtovertagelse. Her med fokus på årsager fra perioden efter 1. verdenskrig frem til magtovertagelsen i 1933.
01 – intromodul, hvor elever i grove træk blev præsenteret for 1. Verdenskrig, mellemkrigstiden samt 2. verdenskrig. Her skulle eleverne kort kun kort præsenteret for den historiske periode for at skabe en kronologiskforståelse. Materiale: Grubb, Helles og Thomsen : Overblik - verdenshistorie i korte træk s. 146 - 158)
02 – Versaillesfreden: I dette modul blev eleverne præsenteret for Versailles-freden og de forskellige landes positioner i forhold til fredsslutningen. Eleverne læste grundbogs materiale samt kilder. Eleverne læste tre kilde af henholdsvis Wilson, Clemenceau samt og Brockdorff-Rantzaus og blev klogere på deres synspunkter i forhold til fredsforhandlingerne. Materiale: ”Verden efter 1914”, s. 48-55 (Bryld) samt ”Mellemkrigens og 2. Verdenskrig 1919 - 1945, s. 9-14.
03 – Økonomisk Krise og politisk opsplitning: Vi undersøgte den økonomiske situation i Europa i Mellemkrigstiden, med særligt fokus på Tyskland og krigsskadeerstatninger, hyperinflation, brølende tyvere og børskrak. Her blev eleverne klogere på Weimar-republikkens store udfordringer gennem perioden samt om, hvordan nationalistiske strømninger i Italien, hvordan det fascistiske parti overtager magten.
04 - årsagsforklaringer til Hitlers magtovertagelse - oplæg af elever. Eleverne skulle læse s. 89 -100 i ”Verden efter 1914 (Bryld), hvor de ud fra siderne skulle have fokus på følgende punkter:
- Viden om Fredsforhandlingernes - arbejdsark 02
- Økonomiske kriser og Det Fascistiske partis vej til magten samt dets betydning for Hitlers nazistiske parti- arbejdsark 03
- Weimarrepublikkens udfordringer fra politiske fløje samt økonomiske kriser
- Hitler og Nazistpartiet - herunder (Ølstuekuppet 1923, gadekampe og SA)
- Gendannelsen af nazistpartiet og Hitlers magtovertagelser i 1933 ( herunder betydning af støtten fra Alfred Hugenberg og Det Tyske Folkeparti samt nazistisk propaganda)
- En nazistisk étpartistat
Eleverne præsenterede med flotte oplæg om vi samlede op i fællesskab.
05 – Nazistiske Ideologi: Eleverne læste og analyserede vi NSDAP’s partiprogram og diskuterede hvor mange forskellige ’ismer’ vi kunne koble til nazismen – det var mange. Herudover læste eleverne s. 100-106 i ”Verden efter 1914 (Bryld), hvor vi snakkede mere om nazismen som ideologi og sammenlignede denne med fascismen. Slutteligt læste eleverne kilden ”folk og race” af Hitler, hvor eleverne stiftede bekendtskab me Hitlers synspunkter. Eleverne læste også denne artikel ”Hvorfor opstod Hitlers jødehad” fra videnskab.dk https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-opstod-hitlers-joedehad/
06 – Hitler kommer til Magten (tretrinsrakketten): Eleverne arbejde med Magtovertagelsens, hvilket vil sige tretrinsraket fra Rigsdagsbrand over Nødforordning og til Bemyndigelsesloven. Her læste eleverne de tre nedenstående kilder:
Golo Mann: Rigsdagsbranden 27. februar
Forordningen fra rigspræsidenten til beskyttelse af folk og stat (28 februar 1933) (Nødforordningen)
Lov til overvindelse af folkets og statens nød(bemyndigelsesloven), 24 marts. 1933.
Alle kilder fundet i Mellemkrigens og 2. Verdenskrig 1919 - 1945, s. 9-14 (Bender, Johan)
07 – årsagsforklaringer over en tidslinje, hvor vi samlede op på alt ovenstående.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50590518053",
"T": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50590518053",
"H": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50590518053"
}