Holdet 2022 HI/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Christian Fløe
Hold 2022 HI/f (1f HI, 1f HI DHO, 1f HI vikar, 2f HI, 2f HI 130, 3f HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Titel 2 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Titel 3 2. Den danske revolution
Titel 4 Romerriget - De romerske kejseres storhed og fald
Titel 5 5. Korstog og kalifat
Titel 6 6. Hitler, Stalin og kampen om det gode samfund
Titel 7 7. Ideologiernes kamp
Titel 8 8. Putins Rusland i krig
Titel 9 9. Kronologiforløb & historiefaglig metode
Titel 10 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig

Den Amerikanske revolution og oplysningstankerne: Vi beskæftigede os kort med den amerikanske revolution. De læste et uddrag fra den amerikanske uafhængighedserklæring for at skabe en forståelse af overgangen til en union og oplysningstankerne.
Materiale: Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001). s. 11-13 samt Uafhængighedserklæringen s. 17-19

Samfundssystemer i Nord og Syd: I grupper fik klassen til opgave at lave en planche som tydeliggjorde de store forskelle mellem nord- og sydstaterne. Eleverne skulle fokusere på klima, centralregeringens magtbeføjelser, toldpolitik, fremtrædende erhverv og syn på slaveriet.
Materiale: Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001), s. 15-16 + 25-27

Synet på slaveriet i henholdsvis nord- og sydstaterne: Klassen skulle læse følgende tekster:
- William Lloyd Garrison ”befrieren”, 1831 (kildelæsning) s. 36-37  Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001).
- Sir Charles Lyell om slaveriet, 1849. (kildelæsning) s. 34-36 Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001).
Vi samlede op i fællesskab.  

Kompromisløsningerne: På klassen og arbejdede vi med de vanskelige kompromisløsninger (1820-1854). Eleverne arbejdede med spørgsmål i grupper, hvorefter de blev præsenteret for et oplæg. Herudover læste de et kort uddrag fra Onkel Toms Hytte.
Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001), s. 26-31 + 37-38

Slavernes levevilkår
Vi arbejdede med kilders forskellige syn på slaveriet. Heriblandt tidligere læst William Lloyd Garrison ”befrieren”, 1831, Sir Charles Lyell om slaveriet, 1849 og Harriet Beecher Stowes roman Onkel Toms Hytte. Derudover læste de et lidt længere uddrag af Solomon Northup erindringsbog fra 1853, som senere er blevet filmatiseret og blevet til filmen ”12 Years a Slave”. Denne film så de også på klassen. Vi arbejdede i forbindelse med spørgsmålet om slavernes levevilkår med beretninger og kildekritik.
Materiale:  Solomon Northup erindringsbog (oversat) fra 1853 s. 141 - 176 samt  Filmen ”12 Years a Slave” (133 min)

Præsidentvalget i 1860 og Sydens løsrivelse
De hørte et oplæg om præsidentvalget som førte til South Carolinas løsrivelseserklæring. Sidstnævnte erklæring læste eleverne på klassen, og vi snakkede om, hvordan Syden argumenterede for løsrivelsen.
Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001) Kilde: South Carolines Løsrivelseserklæring s. 60-62

Årsagsforklaringer til krigens udbrud og tiden efter krigen
Her fik eleverne til opgave at lave en præsentation vedrørende særligt tiden efter borgerkrigen. Med særligt fokus på sydens reaktioner på genopbygningen samt rekonstruktionens nedbrud. Herudover oplæg om debatten om den erindringsplittede nation og konføderationsmonumenternes betydning i dag - debat.
Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001) s. 179-185



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2. Den danske revolution

Den danske revolution
FORLØBET:
1. Enevælden
2. Fra enevælde til oplysning
3. De store revolutioner
4. Danmarks nedgangsperiode
5. Enevælden under forandring
6. Den borgerlige modstand
7. Martsdagene
8. Grundloven indføres
9. Folkestyret under forandring

ARBEJDSFORMER:
Elevpræsentationer, gruppearbejde, dialogbaseret undervisning, lærerpræsentation og skriftligt arbejde.

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet ”Den danske revolution” er et tværfagligt forløb (i samarbejde med danskfaget), som er rettet mod afviklingen af Dansk-Historie-Opgaven. Fokusset i historie er enevældens fald/ overgangen til et konstitutionelt monarki, imens danskfaget belyser nationalromantikken. I samarbejde får eleven et indblik i tidens politiske, ideologiske og økonomiske forhold – heriblandt enevælden, liberalisme, borgerlige revolutioner, nationalisme, nationalliberalisme og mere til. Gennem samarbejdet har eleven fået indblik i vekselvirkningen mellem det politiske og det kulturelle – eks. hvordan nationalismen og Den danske guldalders nationalromantik var 2 sider af samme sag.

Gennem forløbet har vi beskæftiget os med kildeanalysen, heriblandt øvet både citatanvendelse og kildekritik. Gennem vores arbejde med Martsdagene gennem kilder har eleven fået indblik i kausalitet og kausalkæder. Eleven har fået en hurtig introduktion til historiebrug og historiefagets skriftlighed.

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks i forhold Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie (eks. nationalisme)
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid (eks. grundloven og danskheden i dag)
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (besvarelsen af DHO)
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (danskfaget)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet tager udgangspunkt i dansk historie

MATERIALER:
- Frederiksen, Olsen & Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, s. 101-104
- Grubb, Helles og Thomsen (2005): Overblik, s. 113-114, 117-122, 134-135
- Holst og Sørensen: Dansk og historie - en grundbog til DHO-forløbet, s. 107-114
- Iversen (2017): Nationer og nationalisme, s. 13, 24-25
- Søndberg: Den danske revolution 1830-1866, s. 12-24 + 38-49

- Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid: Historien om Danmark: Sæson 1 – Enevælde og oplysningstid | DRTV
- Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten: Historien om Danmark: Sæson 1 – Grundloven, folket og magten | DRTV (kun den første halvdel – indtil 32:30)

Anvendte kilder
- Kongeloven af 1665: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongeloven/
- Enkelte uddrag fra ”Den franske erklæring om menneskets og borgernes rettigheder”. §1, 2, 3 og 11.
- Laurits Engelstoft: Tanker om Nationalopdragelsen betragtet som det virksomste middel til at fremme almenånd og fædrelandskærlighed – taget fra Adriasen (2007): Kernestof i historie 2 – fra oplysningstid til imperialisme, s. 105-106
- Akademikernes adresse til Christian 8. ved tronskiftet ved 3. december 1839 - taget fra Søndberg: Den danske revolution 1830-1866, s. 90-91
- Slesvig-holstensk leder ved stænderforsamlingen i Rendsborg, 1848 – taget fra: http://www.nomos-dk.dk/skraep/1807_1848/sh-leder1848.html
- Borgerrepræsentationens petition til Frederik 7., 1848 – taget fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/petition-til-frederik-7-fra-borgerrepraesentationen-20-marts-1848
- Molbechs brev om Martsdagene, 1848 – taget fra: Søndberg (1999): Den danske revolution – 1830-1866, s, s. 106-107
- Den danske provisoriske regerings svar til den slesvig-holstenske deputation, 1848 – taget fra: Søndberg (1999): Den danske revolution – 1830-1866, s. 103-104
- Den slesvig-holstenske provisoriske regerings opråb til befolkningen, 1848 – taget fra: Søndberg (1999): Den danske revolution – 1830-1866, s. 107-108
- Uddrag fra 1849 Grundloven - taget fra Danmarkshistorien.dk ”Grundloven 1849” (Web): https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerriget - De romerske kejseres storhed og fald

Romerriget: De romerske kejseres storhed og fald
Dette forløb giver eleverne indblik i udviklingen af det romerske samfund fra republik til kejserrige, for til sidst at runde forskellige tiders forklaringer på det vestromerske riges fald. Eleverne får et indblik i republikkens aristokratiske styreform og patron-klientforholdet som en essentiel del af samfundets struktur. Ved at bevæge os kronologisk frem opnår eleverne indsigt i, hvordan ekspansionen og de reformer som heraf følger er med til at ændre samfundet. Eleverne får indblik i hvordan det øgede pres på grænserne og de økonomiske omstændigheder i slutningen af 2. årh. leder til en afslutning af pax romana og nye forhold for kejsermagten, herunder at titlen går fra princeps inter paris til dominus et deus.

I forbindelse med forandringer i samfundet får eleverne indblik i kristendommens indtog, og hvordan de kristne i Romerriget først forfølges, indtil kristendommen gøres til statsreligion. Gennem læsning af kilder belyses forskellige syn på religionen og hvordan man går fra religiøs tolerance til én lovlig statsreligion.

Gennem forløbet arbejder eleverne kildekritisk og genopfrisker levn-beretningsbrugen af kilderne. Som en del af dette arbejder de med at bruge forskellige historiske kilder til at danne udgangspunkt for en artikel der kunne optræde i et romersk ugeblad.

Gennem forløbet øgedes elevernes bevidsthed omkring karakteristikaene for og samfundsforholdene i henholdsvis republikken, principatet og dominatet, hvilket giver anledning til, at eleverne reflekterer over periodiseringsprincipper og betydningen af brud og kontinuitet i historisk sammenhæng.

Den sidste del af forløbet var en del af et FS-forløb, den antikke videnskab som helhed blev undersøgt i samarbejde med matematik.


Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Projektarbejde
- Pararbejde
- Skriveøvelser
- Remediering

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie
– Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner

Kilder:
- Polybius om romerne og karthagerne (Verden før 1914)
- Historikeren Plutarch (ca. 46-120) om Tiberius Gracchus (Verden før 1914)
- Sueton (ca. 75-150), romersk historiker, om mordet på Cæsar (Verden før 1914)
- Af Augustus’ politiske testamente (Verden før 1914)
- Af Diocletians prislov 301 (Verden før 1914)
- Af Kejser Theodosius den Stores religiøse lovgivning, 391 (Verden før 1914)
- Plinius den Yngres brev til kejser Trajan vedrørende de kristne, 110-111
- Konstantins tolerance edikt, 324
- Quintus Symmachus til kejser Valentin II, 384
- Biskop Ambrosius til kejser Valentin II, 384

Fremstillinger:
- Balling ”Vejen til det kristne imperium” taget fra: Due & Isager (1993): Imperium Romanum – realitet, idé, ideal, s. 225-226
- Beck, S. 2005, "Fra undergrundsreligion til statsreligion" ss. 91-94
- Bryld, C.J. 2013, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 1. udg. 5. opl., Systime: ss. 47-58, ss. 61-66,
- Helles 1987, Romerriget – et magtsystems opståen og sammenbrud, Columbus, ss. 52-58, ss. 69-73, ss. 81-84

Supplerende materiale:
- DR2 2002, Orden i Kaos (dokumentar), fra minut 14-minut 30
- Agora (2009) af Alejandro Amenábar

Forløb med hovedvægt på tiden før 500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Korstog og kalifat

Korstog og kalifat - den kristne og muslimske middelalder

Varighed (estimat): cirka 13 moduler

Forløb:
1. Middelalderens begyndelse
2. Det feudale samfund
3. Troskab og riddervæsen
4. Den romersk-katolske kirke
5. Kirken og kongens magtkamp
6. Muhammed forener araberne
7. Kristendom og Islam
8. Kalifatets storhedstid
9. Kristen under kalifatet
10. Paven kalder til korstog!
11. Korstogene i det hellige land
12. Korsfarerstaternes fald
13. Eftertidens syn på korstogene

Arbejdsformer:
Individuel arbejde, elevpræsentationer, gruppearbejde, dialogbaseret undervisning og lærerpræsentation.

Forløbsbeskrivelse:
Introduktion til fagets ramme, metode og faglige mål. Eleven får indblik i kildeanalysen, kildekritikken, historiebrug og en smule erindringshistorie.
Eleverne får indblik i den kristne og muslimske civilisation og kultur, samt hvordan disse ender i konflikt med hinanden. Eleven får i begge tilfælde en forståelse for samfundsorganisationen og religionens rolle i samfundet, samt dets forhold til magten. En af hovedpointerne vil være at undersøge lighederne og forskellene mellem de forskellige kulturers religion, politiske system og økonomiske forhold.

Gennem forløbet har vi undersøgt lighederne og forskellene mellem Islam og Kristendom, samt hvordan de to religioner sameksisterede – først de kristne under kalifatet og senere muslimerne under korsfarerstaterne. Eleverne har gennem forløbet arbejdet med kildeanalyse, samt sammenligningen af uafhængige kilder og den tilhørende kildekritik. Historiebrug er ligeledes indgået i forløbet, da vi afslutningsvis har undersøgt eftertidens syn på korstogene.

Nøgle ord fra forløbet er: feudalisme, lensvæsen, arabisk imperium, krigersamfund, kirke, pavemagt, kalifatet, kaliffen, monoteisme og absolut monoteisme.

Eleven får derigennem indblik i periodens overordnede udviklingslinjer, samt en forståelse af hvordan man i eftertiden har betragtet disse forskellige begivenheder (historiebrug). Med perspektiver på moderne problemstillinger vedrørende ideer om en øst-vest-konflikt.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale verden, her særligt med fokus på middelhavsverdenen og Nordeuropa
- udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem middelalderen
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- del i en skitsering af  hovedlinjerne i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (sammenhæng mellem mennesker, naturgrundlag og samfund)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Et forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Materialer:
• Bryld: Verden fr 1914, s. 69-100 + 103-111 + 113-116
• Uddrag fra Andersen & Thiedecke (2006): Krig, s. 56 (om riddere og borge)
• Mænd i panser og plade – taget fra Anderson og Thiedecke (2006): Krig, s. 56-57
• Uddrag fra Hansen, L. P. V. (2004): Korstogene – ide og virkelighed.: Korstogenes perspektiver og vurderinger (s. 136-138), Kulturmødet mellem vesten og østen, fra 1817 (s. 139), Forskellen mellem
korstog og jihad, fra 2003 (s. 140), Korstogsperioden i et bredere perspektiv, fra 1984 (s. 140),
Korstogene som kristen generobring, fra 2004 (s. 141)
Kilder
• Kirkemødet 1215 om kætteri - taget fra: https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=213
• 138), Pave Urbans tale (s. 138-141), Jerusalems erobring (s. 146-148) og Jerusalems fald (s. 148-149).
• Munken Cæsarius’ beskrivelse af en kristen ridder – taget fra: http://centerforhistorieformidling.dk/middelalderen/caesarius-kristen-ridder.html
• Diverse bibelcitater og korancitater
• Abu Yusuf: om beskatning af de kristne – taget fra: Center for historieformidling: Ya’qub Abu Yusuf: Om beskatning og behandling af undertvungne folk, slutningen af 700-tallet
• Eurychios: Muslimske anklager mod de kristne vedrørende reparationen af Gravkirken – taget fra: Center for historieformidling: Eurychios: Muslimske anklager mod de kristne vedrørende ombygning af Gravkirken 820’erne
• Henrettelsen af 60 pilgrimme i Jerusalem – taget fra: Center for historieformidling: Ghazi ibn al-Wasiti om ‘Umar d.2.s love mod jøder og kristne
• William af Tyrus: En kristens syn på det muslimske herredømme – taget fra: Center for historieformidling: William af Tyrus om Jerusalem under muslimsk herredømme
• Ghazi ibn al-Wasiti: Om lovene mod jøder og kristne – taget fra: Center for historieformidling: Ghazi ibn al-Wasiti om ‘Umar d.2.s love mod jøder og kristne
• Al-Maqrizi: Om Kaliffens anti-kristne styre – taget fra: Center for historieformidling: Al-Maqrizi om Al-Hakims antikristne og antijødiske styre omkr. år 1009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Hitler, Stalin og kampen om det gode samfund

Hitler, Stalin og kampen om det gode samfund


15 moduler
Forløbsoversigt
1. De to borgerlige ideologier
2. Industrialiseringen
3. Arbejdere & socialisme
4. Den Første Verdenskrig
5. Den kommunistiske revolution
6. Sovjetunionen
7. Stalinismens stat
8. Eksamenstræning (Stalin)
9. Den tyske borgerkrig
10. Borgerligt opbrud
11. Hitlers nationale socialisme
12. Hitlers magtovertagelse
13. Det Tredje Rige
14. Total krig
15. Eksamenstræning (Hitler)

Forløbsbeskrivelse

Som optakt til forløbets hovedfokus – Hitlers Tredje Rige og Stalins Sovjetunion – fik eleverne indblik i de tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme, samt nationalismen. Gennem arbejdet med de borgerlige ideologier og industrialiseringen har eleverne opnået forståelse for den politiske omvæltning, skabelsen af arbejderklassen og den politiske vækkelse, som fulgte.

Eleverne er blevet trænet i ideologiernes centrale begreber:

• Liberalisme: politisk lighed, individualisme, markedsøkonomi, naturlige rettigheder, samfundspagten.

• Konservatisme: organisme-tankegangen, ideen om det naturlige hierarki, familien som bærende institution, arveprincippet og reformismen/ideen om evolutionær udvikling.

• Nationalisme: begrebet om ”folket”, etnicitet, sprog, folkesuverænitetsprincippet, national selvbestemmelse, kulturel homogenitet.

• Socialisme/Marxisme: kollektivisme, planøkonomi, absolut lighed, klassekamp, voldelig revolution, proletariatets diktatur, det klasseløse samfund, statsateisme og internationalisme.

Med afsæt i den nye arbejderklasse er eleverne blevet introduceret til klassepolitik og de store omvæltninger, der fulgte i kølvandet på 1. verdenskrig i henholdsvis Rusland og Tyskland.

I forlængelse af den russiske – kommunistiske – revolution har eleverne opnået indsigt i, hvordan Lenin og bolsjevikkerne kunne tage magten i landet, samt hvordan de efterfølgende indrettede Sovjetunionen som en arbejderstat. Her har vi undersøgt leninismen (bl.a. ideen om ”den revolutionære fortrop” og ”demokratisk centralisme”) som ideologi, samt udviklingen til stalinisme (bl.a. ”et-lands-kommunisme”, lynindustrialisering, masseovervågning, henrettelser og personlighedskult).

Afslutningsvis er Hitlers vej til magten blevet undersøgt, som et resultat af historiske faktorer såsom 1. verdenskrig, den kommunistiske revolution og den tyske borgerkrig. Gennem denne udvikling har klassen fået indblik i de nye borgerlige ideologier, der forsøgte at forene højrefløjen med arbejderklassen, såsom den revolutionære konservatisme og nationalsocialismen. Da nazismen er en hybridideologi, har vi diskuteret både de socialistiske og konservative elementer, og hvordan disse kom til udtryk i Det Tredje Rige.

Begreber, vi har beskæftiget os med, inkluderer: førermyten, førerprincippet, folkefællesskabet, massepartiet, SA, racehygiejne, anti-internationalisme, anti-socialisme, antisemitisme, korporatisme, karismatisk agitation m.m.

To gange i forløbet har eleverne arbejdet med kildehæfter – af samme type som dem, de vil møde til eksamen – for at øve eksamensformen, herunder kildeanalyse og kildekritik, i forhold til forløbets to hovedtemaer.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet har hovedvægt på tiden efter ca. 1900
Materialer
Grundbogsmateriale
- Bryld: Verden før 1914, s. 241-254 + 260-262 + 267-271
- Bryld: Verden efter 1914, s. 48-53 + 59-76 + 82-88 + 110-114 + 122-139
- Peter Frederiksens (2001): Det Tredje Rige, s. 21-28 + 37-43

Kilder
- Den franske menneskerettighedserklæring – taget fra Thiedecke: magtens ansigter, s. 89-91
- Edmund Burke ”Reflektioners om den franske revolution” – taget fra Søren (1975): De politiske ideologier
- Arbejdsforholdene på en fabrik, ca. 1815 – taget fra Øjenvidner fra historien (2008) redigeret af John Carey, s. 325-327
- Spartakisforbundets leder Liebknecht proklamerer ”Den Frie Socialistiske Tyske Republik, 1918 – taget fra: Revolutionen i Tyskland - 1919
- Uddrag fra Arthur Moeller van den Bruck – Det Tredje Rige (1923)
- Hitlers Mein Kampf ”Førerens autoritet + førerprincippet
- Rigsbranden af Golo Mann, Tysklands historie 1919-1945 - taget fra Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 af Bender og Kurt-Gade, s. 79
- Adolf Hitler: Race og folk - uddrag fra Hitlers Mein Kampf - taget fra Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 af Bender og Kurt-Gade, s. 75-76
- Adolf Hitler: Om Førerprincippet - uddrag fra Hitlers Mein Kampf - taget fra Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 af Bender og Kurt-Gade, s. 77-78
-

Andre
- Dokumentar ”Stalinismens fascination” – taget fra: Stalinismens fascination - mitCFU.dk
Kildehæfte med fokus på Sovjetunionen og kommunismen
- Lenin om Første Verdenskrig, 1914 – taget fra: ”Krigen og det Russiske socialdemokrati”, november 1914.
- John Reed: Om forholdene under den provisoriske regering, 1919 - Taget fra: Bender og Gade (1986): Imperialisme og 1. verdenskrig, s. 127-128
- Sovjetisk propaganda-plakater - Taget fra: These Soviet propaganda posters once evoked heroism, pride and anxiety | PBS NewsHour
- Winston Churchills tale mod bolsjevismen - Taget fra: America’s National Churchill Museum | Bolshevism and Imperial Sedition, Winston Churchill Speech
- Trotskij: Om Stalinismen, 1937 – taget fra: Trotsky: The Stalin school of falsification - index (marxists.org)
Kildehæfte med fokus på nationalsocialismen og Hitlers vej til magten
- Uddrag fra Alfred Rosenbergs ”Myterne i det 20. århundrede
- Nationalsocialistiske valgplakater – taget fra: https://www.dw.com/en/how-the-nazis-used-poster-art-as-propaganda/a-55751640  og https://www.madmenart.com/war-propaganda/arbeiter-waehlt-den-frontsoldaten-hitler/
- Joseph Goebbles: Tyskland er ved at vågne, 1933 – taget fra: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-tale-af-goebbels-magtovertagelsen
- Industriens syn på den nazistiske regering – taget fra: Henrik Per (1978): Dagligdag under fascismen, gyldendal, s. 42
- Lenins tale ved åbningen af den sovjetiske kongres, 1919 - Taget fra: Lenin: Kommunistisk Internationales Første Kongres (2. - 6. 1919)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Ideologiernes kamp

Varighed: 13 moduler

Forløb:
1. Fra krig til kold krig
2. Verden i to blokke
3. Våbenkapløb og terror
4. Atomholocaust
5. Afkoloniseringen
6. Delingen af Vietnam
7. Oprør i Sydvietnam
8. Vietnamkrigen
9. Eksamensøvelse I (Vietnamkrigen)
10. Sovjetunionens kollaps

Arbejdsformer:
Individuel arbejde, gruppearbejde, klasseundervisning, lærerpræsentation og prøve-eksaminationer (eksaminator og eksaminand roller)

Forløbsbeskrivelse:
Eleven har gennem forløbet fået indsigt i den globale konflikt under den kolde krig med fokus på de to stridende ideologier: kapitalisme (liberalisme) og kommunisme - anført henholdsvis af USA og Sovjetunionen. Vi har arbejdet med årsagerne til at de to supermagter (bipolar verden) kom i konflikt med hinanden efter 2. verdenskrig, samt hvordan de hver især dannede alliancesystemer og søgte at påvirke de globale brændpunkter. Herunder har eleven fået indblik i de danske årsager til at melde sig ind i NATO alliancen.

Med ideologiernes kamp som fokuspunkt har vi ligeledes undersøgt hvordan afkoloniseringen af særligt Vietnam blev politiske kamppladser for de to stridende parter. Dertil har vi også anskueliggjort årsager til at konflikten forblev kold, og i stedet blev ført via oprustning og indirekte krigsførelse.

Gennem forløbet har arbejdet med historiefaglige problemstillinger været i fokus, hvortil de ligeledes har haft to eksamensøvelser, hvorigennem de har fået mere indblik i udformningen af problemstillinger, samt besvarelsen af disse og inddragelsen af relevant kildemetodisk arbejde.

Eleven har fået indblik i hvordan de to supermagter tolkede hinandens udenrigspolitiske handlinger, hvortil vi har undersøgt deres geografiske placering og økonomiske systemer. Til sidst har vi afslutningsvist undersøgt det nutidige Rusland med henblik på at forstå landets udenrigspolitiske mål og selvforståelse i forlængelse af den kolde krig.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringe
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet tager primært udgangspunkt i tiden efter ca. 1900

Materialer:
• Bryld: Verden efter 1914, s. 149-166 + 171-174 + 183-203
• Frederiksen (2000): Vietnam - fra drage til tiger, s. 23-26 + 33-34 + 41-45 + 53-56

Kilder
• Uddrag fra Truman-doktrinen
• Churchills reaktion på prøvesprængnignen af Atombomben – Alanbrooks dagbøger.
• Muhammed Ali Jinnah (1940): Muslimerne kræver deres egen stat
• Interviews af sociologen James Walker Trulinger (1974-75) om synet på FNL – taget fra: Frederiksen (2000): Vietnam - fra drage til tiger
• Uddrag fra McNamaras erindringsbog om Vietnamkrigen (1995) – taget fra: Frederiksen (2000): Vietnam – fra drage til tiger, s. 150-152
Eksamensøvelse I kildesæt (Vietnamkrigen)
• Dulles’ redegørelse for situationen i Vietnam, 1955 - taget fra: Frederiksen (2000): Vietnam - fra drage til tiger, 46-47
• McNamaras vurdering 1965 - taget fra: Frederiksen (2000): Vietnam - fra drage til tiger, 76-77
• Plakat fra amerikansk demonstration imod Vietnamkrigen, 1967 – taget fra: Vietnam war propaganda poster Imágenes recortadas de stock - Alamy
• Le Ly Hayslip om at slutte sig til Viet Cong (1989) – taget fra: Kildetekster med arbejdsspørgsmål 7 | Vietnam – den kolde krigs slagmark 1945-1975 (systime.dk)

Film:
Oliver Stones "Platoon" fra 1986
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Putins Rusland i krig

Putins Rusland i krig

Forløbet
1. Det ydmygende årti (Fukuyama)
2. Da Putin fik magten
3. Putins Rusland
4. Putins nye fortælling
5. Putinismen
6. Putin – Ruslands nye Tsar
7. Findes Ukraine?
8. Krigen i Ukraine
9. Civilisationernes sammenstød (Huntington)
10. Eksamensøvelse

Arbejdsformer:
Individuel arbejde, elevpræsentationer, gruppearbejde, dialogbaseret undervisning og lærerpræsentation.

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet drejer sig om de historiske udviklinger, der førte til ”Putins Rusland” og sidenhen invasionen af Ukraine. Gennem forløbet har eleverne opnået indsigt i de begivenheder, der fulgte Sovjetunionens og kommunismens sammenbrud. Vi har blandt andet undersøgt den store økonomiske krise under Jeltsin og behovet for at skabe en ny ideologisk identitet – den nationalistiske.

I den forbindelse har vi arbejdet med Putins politiske udvikling gennem hans regeringsperioder – fra en liberal, vestligt orienteret tilgang til en konservativ og anti-vestlig holdning. Vi har også undersøgt Putins syn på NATO og organisationens østlige udvidelser.

Eleverne har desuden fået indsigt i ”putinismen” – de ideer, som hans ideologiske ståsted bygger på. I den forbindelse har vi læst en række af Putins taler og undersøgt centrale personer i kredsen omkring ham, herunder Surkovs idé om "suverænt demokrati" og Dugins religiøse nationalisme. Derfor har vi også flere gange set nærmere på Putins forhold til den russisk-ortodokse kirke og russernes tilknytning til den.
Eleverne har fået indblik i de forskellige fremtidsforestillinger, der opstod efter kommunismens fald – særligt med fokus på Francis Fukuyamas og Samuel Huntingtons teorier. Eleverne har skulle betragte de historiske udviklinger med afsæt i disse tænkeres perspektiver, særligt med henblik på konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Vi har undersøgt kausalkæden mellem Ukraines opgør med kommunismen og det efterfølgende brud med Rusland, samt hvordan dette hænger sammen med udviklingen i Putins Rusland. Et centralt element i forløbet har været historiebrug. Eleverne har arbejdet med en stor mængde kildemateriale (taler, monumenter m.m.), som de har analyseret med fokus på historiebrug. Her har vi især interesseret os for, hvilken rolle historiebrug spiller i Putins – og russernes – selvforståelse og handlinger.

Centrale begreber fra forløbet inkluderer:
Kleptokrati, oligarker, identitetskrise, nationalisme, nationalkonservatisme, religiøs nationalisme, organisme-tankegang, statskapitalisme, ”byttesystemet” (Medvedev), Det Forenede Rusland, suverænt demokrati, russisk exceptionalisme, russisk ortodoksi, indflydelsessfære, eurasianisme, naturressourcer og unipolaritet.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk
- kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser
- Rationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶
- Globalisering ̶
- Historiebrug og
- Formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materialer
• Erik Kulavig (2020): Ansigt til ansigt med russerne – fra middelalderen til nutid, s. 198-202
• Poul Steiner Jensen (): Rusland – nye og gamle fortællinger, s. 44-49 + 56-64

Kilder
• Putinisme er ikke så meget en ideologi som en mavefornemmelse. Information – taget fra: Hvad er putinisme? Putins patriotisme er ikke så meget en ideologi som en mavefornemmelse | Information
Kilder
• Francis Fukuyama (1992): Historiens afslutning – taget fr: Olsen & Mørch: USA's nye verdensorden, systime 2006, s. 236-238
• Putins første indtrædelsestale. ”Vi tror på vores styrke” (2000) – taget fra: Putin's Inaugural Address: 'We Believe in Our Strength' (nytimes.com)
• Aleksander Dugin: Det nye Rusland, 1996 – taget fra: https://www.maieutiek.nl/wp-content/uploads/2022/05/Foundations-of-Geopolitics.pdf (s. 82, 246-248)
• Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993 – taget fra: Olsen & Mørch: USA's nye verdensorden, systime 2006, s. 236-238
• Putin om Krims optagelse i Rusland (2014) – taget fra: Kilde 6.1: Putin om Krims optagelse i Rusland (2014) | Rusland – nye og gamle fortællinger (systime.dk)
• Putins syn på russere, ukrainere og hviderussere – taget fra: http://en.kremlin.ru/events/president/news/66181 (4.9.2021). Oversættelse af Poul Steiner Jensen.
• John Mearsheimer: Vesten har opfundet et eventyr for at give Putin skylden for krigen, 2022 – taget fra: The Causes and Consequences of the Ukraine War - CIRSD
• Albats: Hemmeligheden bag Putins succes, 2001 – taget fra: Haue (2003): Rusland efter 1991, s. 114-115¨
• Anna Politkovskaja: Kapitalisme på russisk, 2004 - Taget fra: Politkovskaja (2004): Putins Rusland, s. 164-171
• Gessen: Da Landet blev én udifferentieret styrbar masse, 2012 - Taget fra: Manden uden ansigt – Vladimir Putins usandsynlige vej til magten (2012), s.190-196
• Interview med Mikhail Khodorkovskij, 2009 – taget fra: Le Monde: Khodorkovsky, Russia’s Most Famous Prisoner, Speaks Out
• Alexei Navalnyj om sin præsidentkampagne under 2018-valget – taget fra: Navalny (2004): Patriot, s. 251-257
• Stanislav: Patriotisme som diagnose, 2008 - Patriotism as a diagnosis | openDemocracy
• Yevgenia Albats: Tsaren er tilbage! 2000 – taget fra: Interviews - Yevgenia Albats | Return Of The Czar | FRONTLINE | PBS
Kilderne til eksamensøvelsen
• Anna Politkovskaya: Putins Rusland, 2004 – taget fra: Anna Politkovskaya: 'Putin doesn't like people. He believes we are a means for him'
• Kort over Sovjetunionen og Østblokken – taget fra: File:Soviet Union map 1945-09-20 to 1946-02-02.png - Wikipedia
• Kort over Rusland og NATO-medlemslandende, 1991 til i dag – taget fra: NATO Summit’s ‘Unity’ Becomes Elusive - LA Progressive
• Tale af den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, 2023 – taget fra: Foreign Minister Sergey Lavrov’s remarks at the opening of the forum Strengthening Traditional Spiritual and Moral Values to Guarantee Unity among Compatriots, Moscow, November 1, 2023 - The Ministry of Foreign Affairs of the Russian Federation (mid.ru)
• Vestlig satiretegning af Putin og Stalin, 2022 – taget fra: Ukraine war: Ukrainian Twitter account posts cartoon depicting Adolf Hitler and Vladimir Putin | The West Australian
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Kronologiforløb & historiefaglig metode

Kronologiforløb & historiefaglig metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer