Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Støvring Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Christoffer Bredsgaard, Frederik Rubæk Vestergaard
|
|
Hold
|
2022 HI/d (1d HI, 1d HI DHO, 2d HI, 2d HI 130, 3d HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Den Amerikanske revolution og oplysningstankerne: Vi beskæftigede os kort med den amerikanske revolution. De læste et uddrag fra den amerikanske uafhængighedserklæring for at skabe en forståelse af overgangen til en union og oplysningstankerne.
Materiale: Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001). s. 11-13 samt Uafhængighedserklæringen s. 17-19
Samfundssystemer i Nord og Syd: I grupper fik klassen til opgave at lave en planche som tydeliggjorde de store forskelle mellem nord- og sydstaterne. Eleverne skulle fokusere på klima, centralregeringens magtbeføjelser, toldpolitik, fremtrædende erhverv og syn på slaveriet.
Materiale: Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001), s. 15-16 + 25-27
Synet på slaveriet i henholdsvis nord- og sydstaterne: Klassen skulle læse følgende tekster:
- William Lloyd Garrison ”befrieren”, 1831 (kildelæsning) s. 36-37 Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001).
- Sir Charles Lyell om slaveriet, 1849. (kildelæsning) s. 34-36 Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001).
Vi samlede op i fællesskab.
Kompromisløsningerne: På klassen og arbejdede vi med de vanskelige kompromisløsninger (1820-1854). Eleverne arbejdede med spørgsmål i grupper, hvorefter de blev præsenteret for et oplæg. Herudover læste de et kort uddrag fra Onkel Toms Hytte.
Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001), s. 26-31 + 37-38
Slavernes levevilkår
Vi arbejdede med kilders forskellige syn på slaveriet. Heriblandt tidligere læst William Lloyd Garrison ”befrieren”, 1831, Sir Charles Lyell om slaveriet, 1849 og Harriet Beecher Stowes roman Onkel Toms Hytte. Derudover læste de et lidt længere uddrag af Solomon Northup erindringsbog fra 1853, som senere er blevet filmatiseret og blevet til filmen ”12 Years a Slave”. Denne film så de også på klassen. Vi arbejdede i forbindelse med spørgsmålet om slavernes levevilkår med beretninger og kildekritik.
Materiale: Solomon Northup erindringsbog (oversat) fra 1853 s. 141 - 176 samt Filmen ”12 Years a Slave” (133 min)
Præsidentvalget i 1860 og Sydens løsrivelse
De hørte et oplæg om præsidentvalget som førte til South Carolinas løsrivelseserklæring. Sidstnævnte erklæring læste eleverne på klassen, og vi snakkede om, hvordan Syden argumenterede for løsrivelsen.
Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001) Kilde: South Carolines Løsrivelseserklæring s. 60-62
Årsagsforklaringer til krigens udbrud og tiden efter krigen
Her fik eleverne til opgave at lave en præsentation vedrørende særligt tiden efter borgerkrigen. Med særligt fokus på sydens reaktioner på genopbygningen samt rekonstruktionens nedbrud. Herudover oplæg om debatten om den erindringsplittede nation og konføderationsmonumenternes betydning i dag - debat.
Ahle, Allan, Den Amerikanske Borgerkrig (2001) s. 179-185
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Den danske revolution - DHO-forløb
Undervisningsforløbet var bygget op omkring den afsluttende DHO-opgave, hvor eleverne i sammenspil med historie og dansk skulle undersøge overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki. Gennem forløbet blev eleverne i historie præsenteret for kildekritik. I historie arbejdede vi med nedenstående:
Enevælden som styreform
Vi arbejdede med overgangen til enevælde. Herudover læste eleverne Kongeloven, hvor de skulle udklippe citater, læse dem højt for hinanden i gruppen samt diskutere betydningen af valgte citater. På den måde fik eleverne en forståelse magten under enevælden. Herudover snakkede vi om styret under enevælden.
Materiale læst:
-Kongeloven
- s. 101-104 Frederiksen og Søndberg; Grundbog til Danmarkshistorien - DHO-kompendie
Enevælden og oplysningstiden
For at eleverne fik en overordnet forståelse for den historiske periode samt viden om, hvad vi skulle arbejde med gennem forløbet, valgte jeg at præsentere klassen for afsnittet enevælde og oplysningstid fra dokumentarserien historien om Danmark af DR ( ca. 60 min). Eleverne fik hertil en række spørgsmål, som skulle skabe en kronologisk forståelse af perioden.
De store revolutioner
Eleverne blev præsenteret for oplysningstankerne og oplysningsfilosoffernes nye tanker og kritik, som spredte sig i Europa. Herudover arbejde vi med den franske- og amerikanske revolution. I den forbindelse læste vi sammen korte uddrag fra den franske erklæring om menneskets og borgernes rettigheder.
Læst materiale: s. 5-8 i DHO-Kompendie ( Grubb, Helles og Thomsen (2005): Overblik. 2. udgave. Gyldendal, s. 113-114 117- 122, 134-135)
Danmarks nedgangsperioden og nationalisme
På klassen snakkede vi op Danmarks nedgangsperiode med slaget på reden (1801), Kbh´s bombardement (1807) og DK´s statsbankerot 1813. Derudover snakkede vi om den nationalisme, som spredte sig i årene. De læste også om nationalisme som begreb, men også om modernisternes syn på nationalismen og den primordialistiske tilgang til nationen.
Læst materiale: 9-12 i DHO-kompendie ( Holst og Sørensen: Dansk og Historie - en grundbog til DHO forløbet, s. 107-114)
Om Nationalisme: (Kristian Iversen (2017): Nationer og nationalisme, s. 13 + 24-25)
Nationalopdragelse til fædrelandskærlighed: (Gyldendal, 1808. Her efter: Inge Adriansen m.fl.: Fokus - kernestof i historie 2 - Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal, 2007. s. 105-106.)
Enevælden under forandring
Eleverne beskæftigede sig oplysningstankernes store betydning for forandringerne i det enevældige samfund. På klassen snakkede vi om indsættelsen af stænderforsamlingerne. Eleverne skulle på en planche forsøge at tegne et overblik over det enevældige system – her skulle de inddrage noget om kollegierne, stænderne og stænderforsamlingerne.
Læst materiale: (Søndberg - den danske revolution, . 12-17, 22-24, 90-91, 38-41.) s. 12 - 16 i DHO-kompendie.
Herudover læste eleverne kilden: Den Liberale Adresse Liberal adresse til Frederik 6., 20. februar 1835: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/liberal-adresse-til-frederik-6-20-februar-1835/
Den borgerlige modstand
I dette modul arbejdede eleverne tæt med to kilder. Først med ”akademikernes adresse til Christian 8. og derudover med Orla Lehmanns falstertale. Vi snakkede om, hvordan kongen reagerede på denne modstand og årsagerne til Lehmanns store popularitet.
Læst materiale: Søndberg: Den danske revolution – 1830-1866, s. 22 (fra overskriften: Ny konge) til 26 i DHO-kompendie.
Elever læste også kilden: Akademikernes adresse til Christian 8., s.90-91 i DHO-kompedie.
Martsdagene
Eleverne skulle ud fra fem kilder forsøge at skabe et overblik og forståelse for de vigtige martsdage. Eleverne læste følgende kilder:
1: Slesvig-holstensk leder ved stænderforsamlingen i Rendsborg
2: Borger-repræsentationens petition til Frederik 7
3: Molbechs brev om martsdagene
4: Den danske provisoriske regerings svar til den slesvig-holstenske deputation
5: Den slesvig-holstenske provisoriske regerings opråb til befolkningen.
Eleverne anvendte kildekritiske begreber og vi snakkede sammen på klassen om martsdagene samt om metode.
Grundloven indføres
Eleverne så første halvdel af DR-dokumentaren Historien om Danmark – Grundloven, Folket og Magten (indtil 27:00). Herudover læste de uddrag af grundloven, hvorefter vi snakkede sammen om rettigheder og de store ændringer. Jeg havde udvalgt bestemte paragraffer, som eleverne skulle forsøge at tolke og forstå.
De læste følgende kilde: Det Danske Riges Grundlov 1953
https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov
Grundlovens ændringer undervejs
I dette opsamlingsmodul beskæftigede vi også særligt med 1849-grundloven, 1866-grundloven og 1915-grundloven. Vi snakkede desuden om de nationalliberales fald.
Metode
Herudover brugte vi to moduler på at snakke kildekritisk metode og selve DHO-opgaven.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Romerriget
Romerriget
01 Den tidlige bystat og republikkens styreform
Bryld, Carl Johan (2008), Verden før 1914, s. 37-42.
Fokuspunkter
- Kort intro til Rom før republikken
- Opdelingen i befolkningen ml. Patricier og plebejer
- Forholdet ml. patroner og klienter og dets rolle den politiske magtkamp
- Eleverne skulle forklare republikkens styreform og lave en model over styreformen på planche. Denne skulle omhandle (senatet, konsuler, prætorer, kvæstorerne, ædilerne, censorerne samt om folkeforsamlinger og folketribuner)
- Herudover skulle eleverne diskutere om man kunne kalde den romerske republik demokratisk - de skulle finde argumenter for og imod.
02 - Fra bystat til verdensmagt
Bryld, Carl Johan (2008), Verden før 1914, s. 42 – 46
Fokuspunkter
- Eleverne arbejdede med spørgsmålet om, hvorfor Romerne ofte var i krig samt om Romerne havde en særligt ekspansiv udenrigspolitik? Vi fandt frem til at udefrakommende trusler, havde stor betydning for ekspansionen
- Eleverne redegjorde for de tre puniske krige og deres udfald - Romernes ekspansion
- Elevene arbejdede med forskellen på de to titler provinser og forbundsfæller
03 – Årsager og konsekvenser
Arbejdsark til: Bryld, Carl – Johan, Verden før 1914, s. 46 – 49
Fokuspunkter
- På klassen snakkede vi om diskussionsspørgsmålet om, hvad årsager til romerske utallige sejr og vejen til at blive middelhavsverdens hersker? (myter, krigskundskaber, krigsånd samt administrative og politiske ordninger)
- Kildelæsning: De læste Polybius forklaringer på Romernes succes og styrker
- Herudover snakkede vi om, at skabelsen af det romerske imperium fik en stor betydning for den romerske elite, men også for bønderne. Eleverne skulle forklare de store forandringer.
04- REPUBLIKKENS FALD
Verden før 1914: Bryld s. 49 – 54
Fokuspunkter
- Kendskab til den romerske republiks udfordringer i forbindelse med ekspansionen
- Kildelæsning af Plutarch og Sueton
- Eleverne arbejdede med spørgsmål om Gracchernes reformforsøg samt om det kontroversielle i forsøget
Republikkens undergang
o Her læste de om, hvordan Gaius Marius reformerede hæren og dets konsekvenser
o Her arbejde eleverne med spørgsmålet om, hvorfor den gamle styreform brød sammen
o Her arbejde eleverne med spørgsmålet om, hvordan det gik med alliancen ”triumviratet”
o De læste citat 7 i siderne 49-54 om Sueton, der mente at Cæsar havde fortjent at blive myrdet.
o Her arbejde eleverne med spørgsmålet om, hvordan Octavian/Augustus, efter Cæsars død, formåede at tage enemagten i Rom? (klientskaren og fomuens betydning)
o Slutteligt skulle eleverne udfylde et skema om Tiberius Gracchus, Julius Cæsar, Markus Antonius, Augustus Octavianus Cæsars politiske mål samt årsager til fiasko eller succes.
05- KEJSERTIDEN
Verden før 1914: Bryld s. 54-59
Fokuspunkter
- Kendskab til den romerske kejsertid
- Kendskab til de mange indre og ydre udfordringer Romerriget oplevede
- Kendskab til romaniseringen
Elever skulle i dette modul lave deres første oplæg ud fra ovenstående sider, hvor følgende punkter skulle indlemmes i oplægget:
- Overgangen til adoptivkejsersystemet
- Roms ekspansion
- Romaniseringen – Hvad vil det sige at romaniserede byerne? Og hvilken betydning, havde romaniseringen for det romerske imperium?
- Hvilke indre og ydre forhold bragte imperiet i vanskeligheder?
- Soldaterkejserne (193-285)
Eleverne blev også præsenteret for et opsamlende læreroplæg, hvor ovenstående fokuspunkter blev præsenteret.
06 - Kristendommen og romerrigets undergang
Verden før 1914: Bryld s. 59-66
Fokuspunkter
- Kendskab til, hvordan kristendommen vandt indpas i Romerriget samt kendskab til gudeverden før kristendommen. Eleverne
-Herudover skulle eleverne opsummerende arbejde med spørgsmål ud fra siderne 59-66 samt de øvrige arbejdsark, at opstille en model/tegning, der præsenterede de økonomiske, politiske og udenrigspolitiske grunde til Romerrigets fald?
07 - tidslinje over forløbet
Nedenstående punkter som guideline:
Rom før republikken
Indførelsen af den romerske republik
Roms ekspansion (skriv evt. vigtige årstal) - årsagerne til militær succes – provinser og forbundsfæller
Republikkens styreform og ændringer med tiden - (Plebejernes oprør)
Gracchernes reformforsøg
Gaius Marius hærreform og republikkens undergang
Triumviratet og Cæsar
Kejsertiden – Octavian/Augustus
Romaniseringen (kornuddelinger, underholdning og gode vilkår)
Adoptivkejsersystemet
Kristendommens indpas i Romerriget
Ydre trusler og soldaterkejsersystemet
Romerrigets undergang
Arbejdsark 08 – Særmodul – Hvor ofte tænker du på romerne?
Med baggrund i den TIK-TOK-trend som fandt sted skulle skulle nævne 5-10 ting som de mente var årsagen til at mange er fascineret af romerne?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
FS2 - Vietnamkrigen og agent orange
FS2 - Vietnam-krigen og brugen af agent orange (kemi og historie)
01 intro til Den kolde Krig (s. 3-16 - Regan Vest kompendie ) - fokus på ideologikampen, opdelingen af verden samt våbenkapløbet.
02 - Intro til USA involvering i Vietnamkrigen (204 - 212 i Bryld: Verden efter 1914). Her skulle eleverne lave et oplæg med følgende fokuspunkter : Frankrig som kolonimagt , Baggrunden for amerikansk deltagelse, Alliancerne Nord vs. Syd, USA´s udfordringer i krigen
og Den folkelige modstand mod deltagelse i Vietnam-krigen. Herudover fik det et oplæg af mig.
03 - Læsning af kilder og viden om USA´s brug af agent orange. Her læste klassen følgende kilder:
Kilde 1: Udgiver; New York Times. De skulle se det korte klip på 10 min. og snak svar herefter i gruppen på spørgsmålene nederst på siden. Besvar spørgsmålene efter I både har set klippet og læst artiklerne i opgave 2.
https://www.nytimes.com/video/us/100000002872288/agent-orange.html
Opgave 2.
Eleverne skulle med bruge jeres unilogin eller mitid til at kunne læse nedenstående artikler
Artikel 1) Agent orange – og brevet til Obama, 2015. Af: Thomas Bo Pedersen
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e5009c8b
Artikel 2) Agent Orange dræber stadig, 2007.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/agent-orange-dræber-stadig
Artikel 3) Vietnam kræver erstatning for agent orange, 2018.
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e6dfba30 – Vietnam kræver erstatning for agent orange
04 + 05 - FS2 prøven/opgaven med dertilhørende kilder, hvor de skulle vælge bruge tre af de fem kilder, opstille problemstillinger og anvende kildekritik. Eleverne fik følgende kildekatalog i historie:
Kilde 1:
Dulles´ redegørelse for situationen i Vietnam, 1955. TV- og radiotale den. 8. marts 1955.
Kilden er vedhæftet Lectio (Kilde 1 – Dulles redegørelse 1955)
Kilde 2: Den daværende amerikanske forsvarsministers McNamaras vurdering om situationen i Vietnam, 20 juli, 1965.
Kilden er vedhæftet Lectio (Kilde 2 – McNamaras 1965)
Kilde 3
Fem beretninger fra amerikanske krigsveteraner om deres oplevelser Vietnam-krigen og brugen af agent orange. Disse fem beretninger er korte interviews, som I skal lytte til.
https://www.propublica.org/article/blue-water-veterans-share-their-agent-orange-stories
De fem beretninger kan I lytte til via ovenstående link
Kilde 4 – Agent Orange – og brevet til Obama, Berlingske. Af Thomas Bo Pedersen, 26. april 2015
Kilden finder i via linket: https://www.berlingske.dk/internationalt/agent-orange-og-brevet-til-obama
Kilde 5: Studenterlederen Paul Potter taler mod krigen, Washington, D.C, 17. april 1965 (uddrag)
Kilden er vedhæftet lectio (Kilde 5 – studenterlederen taler imod krigen 1965)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Vikingerne - i fortiden og nutiden
Vikingerne i fortiden og nutiden
Introduktion til emnet vikinger i fortiden og nutiden, hvor eleverne skulle gennem tegninger skulle præsentere deres forståelse af en viking. Mange med forståelsen af noget typisk dansk, en stærk figur med langt hård og skæg samt horn på hjelmen. Dernæst så vi afsnittet ”vikingetiden” fra dokumentarserien historien om danmark fra DR ca. (60 min). Imens de så dokumentar skulle de skrive stikord og noter hertil.
Vikingetiden som perioden - nationalromantikken
I dette modul skulle eleverne læse s. 8-14 i kompendiet (”Vinkler på Vikingetiden” af nationalmuseet, 2013) og blive klogere på, hvordan vikingetiden som periode og forestillingen om, hvordan vikingerne så ud blev skabt i 1800-tallet under nationalromantikken. Vi snakkede i forlængelse af DHO-forløbet om, hvordan man havde behov for søge inspiration i fortiden. I den forbindelse snakkede vi om begrebet historiebrug og i den forbindelse, hvordan vikingetiden blev brugt for formål at finde frem til en dansk stolthed. Hernæst fokuserede vi også på arkæologiens betydning.
Ibn Fadlan - kildelæsning
Klassen læste kilden af Fadlan om mødet med vikingerne og sammenholdte skildringerne med de forestillinger og tegninger, som klassen selv havde lavet og beskrevet i introduktionsmodulet.
Hernæst skulle de anvende kildekritiskanalyse til at vurdere troværdigheden af Fadlans kilde. Vi læse sammen citater højt på klassen og snakkede om kildens troværdighed.
Vikingerne og deres togter
Klassen læste side 29-37 i kompendiet (”Vinkler på Vikingetiden” af nationalmuseet, 2013), hvor de blev klogere på, hvorfor vikingerne drog på togter. Herudover snakkede vi på klassen om vikingerne var mere brutale end andre, hvilket ofte bliver skildret i nutidens serie - såsom Vikings. Dernæst snakkede vi om, hvordan udviklingen indenfor skibsbyggeri og sejlet muliggjorde de lange rejser. I den forbindelse så vi afsnittet et af dokumentarserien ”togtet” på fr DR, hvor Rane Willerslev sammen med kokken Nikolaj Kirk forsøge at rejse og leve som vikingerne gjorde og dermed sejle. Det var helt klar et øjenåbner for klassen, hvor vild en bedrift disse togter egentlig har været.
Levevilkår og samfundsforhold
I dette modul skulle klassen i grupper, ud fra siderne 15-29 (”Vinkler på Vikingetiden” af nationalmuseet, 2013), lave en præsentation omhandlende levevilkår og samfundsforhold i tiden. Præsentationen skulle omhandle nedenstående fokuspunkter:
-Landskab og landsbyer I Danmark under vikingetiden –forståelse af geografien
- Bydannelserne og handel – herunder Hedeby som også omtales i dokumentaren ”togtet”
- Landbrugets store betydning og udvikling
-Levevilkår i vikingetiden
- Social status og samfundsforhold - (runeindskrifter, grave) (Slægt, økonomi og hierarki)
-Sæt ord på de arkæologiske funds (levn) betydning for forståelse af vikingetiden
Historiebrug - særmoduler ( ca 2 moduler)
Klassen skulle læse om Göran Karlssons seks former for historiebrug. Hernæst skulle de i et skema forsøge at komme med eksempler på historiebrug - eksempelvis HBO-serien ”Vikings” som er kommercielhistoriebrug. Hvis elever ude i grupper gik i stå, så kunne de komme ind til mig i klassen for at trække et billede - (Stryhns Leverpostej, Legos brug af vikinger, Faxe-øl brug af vikinger, turistbranchen brug af vikinger, Lyngby fodboldklub, Hjemle med horn til landskampe, vores danske pas osv. )
Omvendelsen til kristendommen
Vi arbejde med tre kilders skildringer omhandlende vikingernes omvendelse til kristendommen. Vi beskæftigede os med nedenstående tre:
Kilde 1: Uddrag af Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo (ca. 967)
Kilde 2: Vikingeeksperter: Kristendommens indførelse i Danmark var ren storpolitik Dr.dk: http://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/vikingeeksperter-kristendommens-indfoerelse-i-danmark-var-ren-storpolitik#!/ (set den 11/1-2024)
Kilde 3: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Hernæst læste klassen s. 83-90 om vikingernes gudedyrkelse og om omvendelsen til kristendommen.
Vikingetiden eller ej?
Klassen skulle læse
Teskt 1: ”Var der nogensinde en vikingetid” af Andres Siegfried Dobat (uddrag) - https://saxo.ku.dk/forskning/forhistorisk-arkaeologi/tidsskrifter-tilknyttet-forhistorisk-arkaeologi/vikingetid_i_danmark_28.1.13.pdf
Tekst 2: ”nej, vikingetiden skal ikke have nyt navn” https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-nej-vikingetiden-skal-ikke-have-nyt-navn/
Her diskuterede vi forskellige forskeres synspunker: Kan man overhovedet kan snakke om særegent vikingetid, eller om perioden og begivenhederne blot var en historisk fortsættelse? Var størstedelen ikke blot bønder? Er vikingetiden ikke blot en historieskabt periode under nationalromantikken (historiebrug)? Bør vi bifalde 1800-tallet skabelse af vikingetiden, da vi ellers måske ikke vil have samme fokus på perioden?
Opsamlingsmodul - tidslinje over vikingetidens som periode
Vi snakkede på klassen om tidslinjen og om de begivenheder vi havde arbejdet med gennem forløb. Dernæst så klassen igen sidste del af afsnittet ”vikingetiden” fra DR, hvortil de skulle besvare følgende tre spørgsmål omhandlende ringborgene opførelse og formål, hvad der skete den 13. november 1002 i England og hvorfor? Samt om danemordet i 1002 fik sat en stoppe for vikingernes erobringstogter til England?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Den kolde krig
Starten på den kolde krig
Klassen arbejde med følgende fokuspunkter fra: Fra samarbejde til konflikt, ideologierne og den bipolær verdensorden, FN-pagten, Trumandoktrinen og generelt Europas deling.
Herudover blev klassen delt i en Øst- og Vestblok, hvor eleverne i grupper skulle fokusere på udviklingen i Øst og Vest. De grupper, der fokuserede på Sovjetunionens Østblok skulle læse om og skrive noter Kominform (1947, Comecon (1949), Den Tyske Demokratiske Republik i øst (1949), Warszawapagten (1955). De grupper, der fokuserede på USA´s Vestblok skulle læse om og skrive noter til Trumandoktrinen (1947), Marshallplanen (1947) inddæmningspolitik, OEEC (1948), Forbundsrepublikken i Tyskland i vest (1949) og Atlantpagten/NATO (1949). Herefter skulle grupper fremlægge for hinanden. Slutteligt afholdte jeg et læreroplæg om ovenstående. (Bryld, 149 - 165)
Eleverne læste også siderne 3-16 i Regan Vest kompendiet, hvor de fik gentaget en del om systemkonflikten, den bipolære verdensorden, men herudover fokuserede eleverne våbenkapløbet og særligt brintbomben.
Blokdelingen i Asien
Eleverne skulle i modulet beskæftige sig med den Kina´s kommunistiske revolution 1949, Korea-krigen 1950-1953 samt om udviklingen om allianceforholdet og Kina og Sovjet. Eleverne beskæftigede sig med dette for at forstå den ideologikrig som blev kæmpen i Østen. (Bryld 165-169)
Indtrædelsen i Vietnam og brugen agent orange
I grupper skulle elever ud fra siderne 204-212 (Bryld, Verden efter 1914) lave deres første mundtligt oplæg/begivenhedslinje. Eleverne skulle skabe en forståelse af, hvorfor USA går ind i vietnamkrigen som led i den kolde krig, men også om, hvordan det går USA gennem krigen og efter afslutningen. Eleverne havde nedenstående fokuspunkter: Frankrig som kolonimagt, Baggrunden for amerikansk deltagelse , Alliancerne Nord vs. Syd , USA´s udfordringer i krigen og Den folkelige modstand mod deltagelse i Vietnam-krigen. Efter gode fremlæggelser brugte vi knap et modul på at læse en række artikler om de frygtelige konsekvenser brugen af agent orange førte med sig. Jeg afholdte afslutningsvist opsamlende læreroplæg om ovenstående.
Sovjet udfordringer og sammenbrud
Klassen skulle i modulet arbejde med Sovjets udfordringer og årsagsforklaringer til sammenbruddet. I grupper skulle eleverne ud fra siderne (Bryld: 275 - 287 ) finde frem til væsentlige årsagsforklaringer til Sovjets sammenbrud. Hernæst samlede vi op på klassen. Her fandt klassen blandt andet frem til forklaringer som styrets brutalitet, opstande og oprør, propaganda, planøkonomiens fiasko, fejlslående reformer samt åbningen mod vest.
Besøg på Regan Vest ¨
Eleverne skulle som forberedelse arbejde med siderne 17-26 i kompendiet fra Regan Vest. Hertil skulle eleverne besvare en række spørgsmål som gjorde eleverne klogere på Danmark under den kolde krig. Her læste eleverne om DK´s geografiske vigtige placering, Warszawa-pagtens angrebsplaner, DK´s forsvar samt opførelsen af Regan Vest. Derudover læste eleverne pjecen ”hvis krigen kommer” (1962). De læste også en artikler om danskerne i dag er bange for en ny krig. Ydermere læste vi en artikel om argumenter for og imod udsendelse af pjecen.
På Regan Vest fik eleverne en rundvisning, men også prøvet det fremragende dilemmaspil, hvor eleverne kunne gøre brug af viden fra undervisningen.
Sovjets fald og Gorbatjov
Eleverne startede med at arbejde med siderne (Bryld: 287 - 294), som særligt omhandlede afspændingspolitkken, Helsinki-aftalen og Gorbatjov politiske mål. Dernæst så vi et uddrag af dokumentaren ”Sovjetunionens sidste helt - samtaler med Mikhail Gorbatjov” fra 2018 af DR2, hvor eleverne hørte Gorbatjov egne ord på forskellige spørgsmål. Slutteligt læste eleverne denne: https://www.dr.dk/nyheder/udland/nekrolog-manden-med-det-vindende-smil-men-taender-af-staal , som vi snakkede om kort på klassen.
Står vi midt i en ny kold krig?
Til en start læste eleverne om Cuba-krisen samt mere generelt om det våbenkapløb, det havde fundet sted under den kolde krig. De læste her siderne 168 - 178 i Verden efter 1914 (bryld). Slutteligt læste eleverne i grupper en nedenstående artikler hver. Vi diskuterede om vi står i en ny kold krig samt om vi overhovedet kan sammenligne de to konflikter.
Artikel 1: Demokratiet kan tabe i en ny kold krig med autokratier:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/eksperter-demokratiet-kan-tabe-i-ny-kold-krig-med-autokratier
Artikel 2: Ny verdensorden efter Ruslands krig - et jerntæppe sænker sig igen over Europa:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-25-ny-verdensorden-efter-ruslands-krig-et-jerntaeppe-saenker-sig-igen-over-europa-mener-eksperter
Artikel 3: Ruslands aggression forener Europa og USA, men hvad med resten af verden?
https://nordjyskemuseer.dk/wp-content/uploads/2023/08/Obama-raadgiver-Vi-er-tilbage-i-en-slags-kold-stormagtskrig-af-Philip-Flores-23-februar-2023.pdf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Middelalder og korstoge
Vi ser på den politiske, sociale, økonomiske og ikke mindst religiøse udvikling i Europa og Mellemøsten i middelalderen med henblik på at forklare og forstå årsagerne til de første korstoge i 1100-tallet til Palæstina. Sidst i forløbet vil vi kort diskutere konsekvenser af korstoget.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden.
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
8
|
renæssance, reformation og religiøse konflikter
I dette forløb fokuserer vi på den økonomiske og mentalitetshistoriske udvikling med udspring i Italien i 1300-1500, der fører til reformationen i Nordeuropa og de konflikter der deraf følger.
Faglige mål:
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
- analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Den danske velfærdsstat og Danmark i verden
I dette forløb ser vi på, hvordan den danske velfærdsstat er blevet formet af den politisk, økonomiske og sociale udvikling fra 2. Verdenskrig og til Murens fald 1989 og hvordan Danmark har forholdt sig i verden efter den kolde krig.
Vi har fokuseret på hvordan udviklingen i velfærdsstaten og kønsopfattelser og ligestillingsudviklingen har påvirket hinanden efter 2. Verdenskrig.
Faglige mål:
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Afkolonisering og nye lande
Forløbet tager udgangspunkt i en kort introduktion til iden europæiske imperialisme og kolonisering af store dele af verden i løbet af 1800-tallet. Forløbets hovedfokus er på afkoloniseringen af de afrikanske og asiatiske kolonier og hvor svært det var for de tidligere kolonier at skabe stabile styreformer og en national sammenhængskraft. Sidst i forløbet sammenligninger vi udviklingen i de tidligere kolonier i asien med tidligere kolonier i Afrika og diskutere, hvorfor de har haft en så forskellige økonomiske og politiske udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50590520774",
"T": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50590520774",
"H": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50590520774"
}