Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Sofie Nørsøller, Emma Harring, Jakob Christian Fløe
Hold 2023 HI/a (1a HI, 1a HI DHO, 2a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget - Fra republik til kejserrige
Titel 2 Samarbejde og modstand under besættelsen (DHO)
Titel 3 Middelalder - Kirke og korstog
Titel 4 Oplysningstanker og statsindretning
Titel 5 Revolutionernes æra
Titel 6 Kina - Fra bondestat til supermagt
Titel 7 Køn og ligestilling i moderne dansk historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget - Fra republik til kejserrige

Romerriget: Fra republik til kejserrige
Dette forløb giver eleverne indblik i udviklingen af det romerske samfund fra republik til kejserrige, for til sidst at runde forskellige tiders forklaringer på det vestromerske riges fald. Eleverne får et indblik i republikkens aristokratiske styreform og patron-klientforholdet som en essentiel del af samfundets struktur. Ved at bevæge os kronologisk frem opnår eleverne indsigt i, hvordan ekspansionen og de reformer som heraf følger er med til at ændre samfundet. Eleverne får indblik i hvordan det øgede pres på grænserne og de økonomiske omstændigheder i slutningen af 2. årh. leder til en afslutning af pax romana og nye forhold for kejsermagten, herunder at titlen går fra princeps inter paris til dominus et deus.

I forbindelse med forandringer i samfundet får eleverne indblik i kristendommens indtog, og hvordan de kristne i Romerriget først forfølges, indtil kristendommen gøres til statsreligion. Gennem læsning af kilder belyses forskellige syn på religionen og hvordan man går fra religiøs tolerance til én lovlig statsreligion.

I starten af forløbet introduceres eleverne til levn og beretning, og de stifter bekendtskab med kildekritikken, gennem arbejdet med kilderne. Som en del af dette omformer de bl.a. kilderne af Sueton og Augustus’ politiske testamente til instragramopslag, for at styrke deres opmærksom på kilders tendens og agenda.

Gennem forløbet øges eleverne bevidsthed omkring karakteristikaene for og samfundsforholdene i henholdsvis republikken, principatet og dominatet, hvilket giver anledning til, at eleverne reflekterer over periodiseringsprincipper og betydningen af brud og kontinuitet i historisk sammenhæng.

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Projektarbejde
- Pararbejde
- Skriveøvelser
- Remediering

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie
– Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Kilder:
- Quintus Tullius Cicero til broderen Marcus, 64 f.v.t (kilde 1 og 2 Bryld)
- Polybius - Romerrigets historie, uddrag om Roms republikanske forfatning
- Polybius om romerne og karthagerne (Verden før 1914)
- Historikeren Plutarch (ca. 46-120) om Tiberius Gracchus (Verden før 1914)
- Sueton (ca. 75-150), romersk historiker, om mordet på Cæsar (Verden før 1914)
- Af Augustus’ politiske testamente (Verden før 1914)
- Cassius Dios ”Om Augustus’ kejserdømme” (155-235)
- Tacitus: Romanisering af briterne, 98
- Fronto: Om brød og skuespil, 143
- Af Diocletians prislov 301 (Verden før 1914)
- Af Kejser Theodosius den Stores religiøse lovgivning, 391 (Verden før 1914)
- Plinius den Yngres brev til kejser Trajan vedrørende de kristne, 110-111
- Konstantins tolerance edikt, 324
- Quintus Symmachus til kejser Valentin II, 384
- Biskop Ambrosius til kejser Valentin II, 384

Grundbog:
- Bryld, C.J. 2013, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 1. udg. 5. opl., Systime: ss. 47-58, ss. 61-66,
- Helles 1987, Romerriget – et magtsystems opståen og sammenbrud, Columbus, ss. 52-58, ss. 81-84

Supplerende materiale:
- DR2 2002, Orden i Kaos (dokumentar), fra minut 14-minut 30
Forløb med hovedvægt på tiden før 500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Samarbejde og modstand under besættelsen (DHO)

Dette forløb har hovedvægt på tiden efter 1900 og beskæftiger sig med "Samarbejde og modstand under besættelsen" i Danmark fra 1940-1945.

Gennem forløbet oparbejder eleverne en forståelse for forholdende i Danmark i perioden, og diskuterer med udgangspunkt i kilder hvorfor der blev indgået samarbejdspolitik samt hvilke årsager, der kan lægges til grund for modstanden. Eleverne ser på udviklingen gennem perioden, og undersøge hvordan det nationale påvirkes af strømninger i Europa. Eleverne stifter bekendtskab med forskellige former for modstand samt hvornår den første modstand opstod, og i den forbindelse undersøger de eftertidens syn på henholdsvis samarbejdspolitik og modstandsbevægelse. De reflekterer over historiebrugen og hvordan denne kommer til udtryk, herunder også erindringshistoriske elementer, som har været med til at forme en dansk selvforståelse.

Eleverne træner deres kildekritiske færdigheder og tager stilling til, hvornår og hvorfor kilder bruges som levn eller beretning. I forbindelse med opgaven skal de også selvstændigt udvælge relevant kildemateriale, og reflektere årsagerne til at netop disse er valgt, og hvordan kilderne i fællesskab hjælper med at besvare problemstillingen.

I forbindelse med udarbejdelsen af den skriftlige opgave (DHO'en) introduceres eleverne til den videnskabelige basismodel samt begrebsparrene kausal og intentionel, som inddrages i arbejdet med det historiske materiale. Problemstillingen behandles i samspil med dansk, og eleverne reflekterer over, hvordan fagene supplerer hinanden.  

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof, der berøres:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling

Kilder:
- Af en sabotørs erindringer (1944) – taget fra: Niels Erik Hansen (2004): Ro og Orden – Danmark i 1940erne, s. 106-108
- De sidste timer – afskedsbreve fra frihedskæmperne 1943-1945, s. 64-66
- En dansk landsforræder, 2002 - taget fra Niels Erik Hansen (2004): Ro og Orden – Danmark i 1940erne, s. 147-148
- En historikers vurdering af Erik Scavenius, 2000, - taget fra Niels Erik Hansen (2004): Ro og Orden – Danmark i 1940erne, s. 146-147
- Mine egne oplevelser som ”sabotør” – taget fra Peter Frederiksen (2000): Danmark besat og befriet, s. 120-122
- Opråb! Til Danmarks soldater og Danmarks folk - taget fra (OPROP - fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940 (danmarkshistorien.dk))
- ”Til det danske folk” - af Stauning og Christian X
- Vilhelm Buhl antisabotagetale, 1942, - taget fra Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942 (danmarkshistorien.dk)

Fremstillinger:
- Hansen, E. H. (2004): Ro og Orden - Danmark i 1940erne. Forlaget Colombus, s. 18-25, 36-42.
- Frederiksen, P. (2000): Danmark- besat og befriet. Systime, s. 33-34, 36-41
- Sørensen,J . (2019): ModstandsbevægelsenS. ystime, s. 92-104, 1 08-117, 131- 135, 1 79-184

Andet:
- Hævnens time | Se online her | DRTV (De første 20 minutter)
- Afsnit 1. Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 (youtube.com) (de første 17:32 minutter)

Arbejdsformer:
- Elevfremlæggelser
- Klassedialog
- Læreroplæg
- Par- og gruppearbejde
- Projektarbejde
- Spil (Dilemmaspil og jeopardy)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder - Kirke og korstog

Forløb med fokus på perioden 500-1500 i europæisk kontekst

Gennem dette forløb har eleverne særligt trænet deres kompetencer inden for kildeanalyse. Eleverne har arbejdet med basale kildespørgsmål som afsender, modtager, tid, tendens mv. og vi har diskuteret, hvorfor det er væsentligt at forholde sig til disse informationer i forhold til det funktionelle kildebegreb. Eleverne har desuden arbejdet med at lade kilderne supplere hinanden, således at de får indsigt i, hvordan spørgsmål besvares af flere kilder i samspil med hinanden.

Gennem forløbet har eleverne fået en indsigt i middelalderens feudale samfund, og gennem kilder fået belyst troskabsforholdet mellem herre og vasal. Forløbet har desuden bidraget til et tværfagligt forløb (FS2) med matematik, hvorfor eleverne også har fået en forståelse for middelalderens byudvikling, uddannelse og handel.

Forløbet har særligt fokuseret på religionens betydning i middelalderen, herunder opbygningen af der kirkelige hierarki og kirken som kulturbærende institution i middelalderen. I forbindelse hermed har eleverne gennem kilder undersøgt "konflikter" i forbindelse med kirken. De har bl.a. fået indblik i investiturstriden og analyseret henholdsvis de gejstlige og verdslige argumenter for at være den højeste magtinstans og de har også gennem brevudvekslingen mellem Bernhard af Clairvaux og Peter den Ærværdige fået indblik i den interne kritik fra klostrene rettet mod kirkens "verdslige opførsel". Eleverne har desuden arbejdet med korstogsbegrebet og i den forbindelse også kulturmødet mellem kristne europæere og muslimske arabere.

Afslutningsvist arbejdede eleverne med historiebrugen i filmen "Kingdom of Heaven" med fokus på portrætteringen af de forskellige grupperinger inden for de kristne og muslimerne, herunder hvordan mødet mellem de to religioner afbilledes. Som en del af arbejdet diskuterede eleverne filmens intentioner med dens måde at bruge historien på. Eleverne arbejdede ligeledes med korstogsbegrebet i eftertiden.


Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Klassediskussioner
- Pararbejde
- Gruppearbejde

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale verden, her særligt med fokus på Central- og Nordeuropa
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem middelalderen
- Anvende en metodisk kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kilder:
- Gregor af Tours: Frankernes erobring af Gallien, skrevet i år 587 (Center for historieformidling)
- Munken Cæsarius omkring 1200-1240 om Walter af Birbech, "Miraklernes dialog" (Center for historieformidling)
- Bønderne i landsbyen Burgbernheim i Franken tager deres gårde i fæste af kejser Frederik Barbarossa i 1182 (Verden før 1914)
- Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store (Verden før 1914)
- Hertug Tassilo aflægger lensed 787 (Verden før 1914)
- Pave Gregor d. 7. i brev til biskoppen af Metz 1076 (Verden før 1914)
- Pave Innocens d. 3. 1198 (Verden før 1914)
- Bonifacius d. 8.: Unam Sanctum 1302 (Verden før 1914)
- Den tyske kejser Ludvig af Bayerns erklæring, udstedt på rigsdagen i Frankfurt 1338 (Verden før 1914)
-Franciskanerordenens regel, 1223 (Verden før 1914)
- Cistercienserregler, vedtaget i perioden 1110-1120 (Verden før 1914)
- Bernhard af Clairvaux om klostrenes fæstebønder, 1120 (Center for historieformidling)
- Peter den Ærværdige om klostrenes fæstebønder, 1120 (Center for historieformidling)
-Biskop Fulbert om vasallens og lensherrens pligter, 1020 (Center for historieformidling)
- Kilde 3 og 4 islam, 5, 6 og 9, 7 og 8, 10, 11, 12, 13, 14

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår
- Historiebrug og -formidling
- Forløb med hovedvægt på tiden mellem 500 til 1500

Fremstillinger:
- Andersen og Thiedecke, 2006, "Mænd i panser og plade" i Krig, ss. 56-57
- Bryld, C.J. 2013, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 1. udg. 5. opl., Systime: ss. 69-71, ss. 74-78, ss. 80-95

Supplerende materiale:
- Scott, R. 2005, "Kingdom of Heaven"
- Rare Video of Bush calling war on terror a new CRUSADE  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysningstanker og statsindretning

Forløb med fokus på perioden 1500-1900 i europæisk og dansk kontekst

Dette forløb indledtes med en lyngennemgang af renæssancen, således at eleverne fik en forståelse af det øgede fokus på mennesket og videnskab og kirkens vigende betydning. I forbindelse med dette arbejdede eleverne med religionskrigene for at få et indblik i Europas magtpolitiske forhold.

Forløbet har haft fokus på enevældens rolle på det europæiske kontinent, og hvordan oplysningstankerne præsenterede andre og mere lige måder at indrette samfundet på med inspiration i Englands konstitutionelle monarki.

Eleverne har gennem kildearbejdet undersøgt oplysningstankernes natur, og diskuteret hvorledes dette har inspireret til oplyst enevælde og de reformer, der blev lavet i slutningen af 1700-tallet.

Afslutningsvist arbejdede eleverne med historiebrug og historiebevidsthed ved at analysere dele af filmen "En kongelig affære". I den forbindelse diskuteredes oplysningstankernes betydning for det moderne samfund og den vestlige verdens selvforståelse.

Faglige mål:
-  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling


Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  historiebrug og -formidling
- Forløb med hovedvægt på tiden mellem 1500 og 1900

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Pararbejde
- Gruppearbejde
- Elevoplæg

Kilder:
- Kongeloven af 1665
- JACQUES-BÉNIGNE BOSSUET, 1679 (s. 185 i "Verden før 1914")
- HERTUGEN AF SAINT-SIMON OM LUDVIG D. 14 (s. 189 i "Verden før 1914")
- ”Bill of Rights”, 1689 (s. 192 i "Verden før 1914")
- JOHN LOCKE, uddrag af Two Treatises of Government 1690 (S.194 i "Verden før 1914")
- JEAN JACQUES ROUSSEAU, Contrat Social, 1762 (S. 198 i "Verden før 1914")
- CHARLES DE SECONDAT, BARON MONTESQUIEU, OM LOVENES ÅND, 1748 (S. 196 i "Verden før 1914")
- FRANCOIS DE VOLTAIRE, I ANONYMT UDGIVET SKRIFT (S. 198 i "Verden før 1914")

Fremstillinger:
- Bryld, C.J. 2013, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 1. udg. 5. opl., Systime: ss. 137-153, 181-201

Supplerende materiale:
- Arcel, N. 2012, "En kongelig affære"
- Alex Vanopslagh blogindlæg November 2020, https://www.liberalalliance.dk/blog/mette-og-magtens-tredeling/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Revolutionernes æra

Forløb med udgangspunkt i tiden mellem 1500-1900, Europæisk og amerikansk perspektiv

I dette forløb arbejder eleverne primært med den amerikanske og den franske revolution. Efter en introduktion til revolutionsteori, som giver eleverne en forståelse af dynamikkerne i en revolution - hvad der gør en revolution succesfuld samt de forskellige typer af revolutioner - arbejder eleverne med årsagsforklaringer (politiske, sociale, økonomiske og ideologiske) til den amerikanske revolution og opbygger en forståelse for, hvad kolonisternes ønske om selvstændighed udsprang fra, og hvordan de f.eks. udtrykte deres utilfredshed ved "The Boston Tea Party". Eleverne diskuterer desuden betydningen af den amerikanske revolution for amerikanernes selvforståelse og hvilken rolle den spiller i USA i dag.

Anden del af forløbet retter fokus mod den franske revolution, og perioden med rædselsherredømmet, Napoleon og vekslende "republikanske" faser. Eleverne arbejder med de samfundsændringer Nationalforsamlingen indførte samt konflikten mellem første/anden stand og tredje standen. Eleverne reflekterer over årsager til og drivkræfter bag revolutionen og de samfundsændringer den medfører - og hvorfor de ikke alle sammen er varige.
Der perspektiveres til, hvordan den franske revolution skabte strømninger i resten af Europa, med særligt fokus på den dansk revolution og martsdagene.
Eleverne opnår en forståelse for, hvordan revolutionerne påvirkede Europa, i kombination med at de ved at trække på det tidligere forløb, forstår hvordan oplysningstankerne senere skabte inspiration til bl.a. den franske menneskerettighedserklæring.

Som en del af forløbet arbejder eleverne remedierende, hvor de selvstændigt udvælger en målgruppe og produkttype, hvor de formidler, hvad der sker i Frankrig i perioden efter 1793. Der er desuden indbygget en eksamensøvelse, hvor eleverne arbejder med selvstændigt at udforme problemformuleringer på baggrund af et kildesæt.

Afslutningsvist udarbejder og afholder eleverne oplæg i små grupper om andre revolutioner, fra både den seksuelle revolution til det arabiske forår. Dette giver eleverne mulighed for at reflektere over revolutioner i en nutidig kontekst og for at diskutere betydningen af historiesyn i forbindelse med revolutioner.

Kilder:
- AF TREDJESTANDS ERKLÆRING D. 17. JUNI 1789 (s. 214 i ”Verden før 1914”)
- DEN PARISISKE AVIS ”JOURNAL DE VILLE” OM UROLIGHEDERNE I JULI 1789 (s. 216 i ”Verden før 1914”)
- AF PETER SCHIØNNINGS ”STRØTANKER” OM DEN FRANSKE REVOLUTION, AF FEBRUAR, MAJ, JULI OG AUGUST 1790 (taget fra Peter Schiønnings tanker om den franske revolution)
- KARIKATUR FRA 1790, ”DE TRE STÆNDER”
- AF DEN FRANSKE MENNESKERETTIGHEDSERKLÆRING, VEDTAGET 26. AUGUST 1789 (s. 217 i ”Verden før 1914”)
- ”DEN ENGELSKE HISTORIKER ERIC HOBSBAWM OM 1789-REVOLUTIONEN SOM MODEL FOR SENERE REVOLUTIONER” (s. 221 i ”Verden før 1914”)
- Af den amerikanske uafhængighedserklæring, 4. juli 1776 (i "Verden før 1914)
- Fortalen til USA’s forfatning (i verden før 1914)


Fremstillinger:
- Bryld, J. 2008, Verden før 1914 - i et dansk perspektiv, ss. 206-237

Supplerende materiale:
- https://www.youtube.com/watch?v=d5fk3y9Cask
- https://www.youtube.com/watch?v=q5uvVsEiteE
- https://www.youtube.com/watch?v=856kcVieUgU
- https://www.youtube.com/watch?v=IOt1dLVyHjQ
- https://www.information.dk/moti/2016/10/arven-amerikanske-revolution


Faglige mål:
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandring i levevilkår og produktion
- forløb med hovedvægt på tiden mellem 1500 og 1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kina - Fra bondestat til supermagt

Forløb med fokus på samfund og kultur uden for Europa og USA i perioden efter 1900 (1839-2025)

I dette diakrone forløb arbejder eleverne med Kinas udvikling fra at være en splittet bondestat til at være en stormagt i globalt perspektiv. Efter en kort introduktion til kejserinstitutionen og Konfucianismen arbejder eleverne med imperialisternes indtog i Kina med fokus på Opiumkrigene, de ulige traktater der følger af disse og "Den åbne dørs politik". I forbindelse med dette arbejder eleverne med Taipingoprøret og bokseropstanden, konflikten mellem Japan og Kina, og kejserdømmets konflikt omkring modernisering vs. konservatisme med enkekejserinde Cixi i spidsen. Forløbet kommer også omkring Kinas første demokratiske valg, og gennem personer som Sun Yat'sen, Yuan Shikai og Shang Kai-shek får eleverne indblik i "krigsherrernes Kina" samt skabelsen af Guomindang.

En stor del af forløbet fokuserer desuden på det kommunistiske Kina, i forlængelse af borgerkrigen med Guomindang. Hermed opbygger eleverne en forståelse for, hvordan borgerkrigene i Kina og Mao og kommunisternes sejr i 1949 kom til at præge Kinas fremadrettede udvikling. Eleverne arbejder ligeledes med "Det store spring fremad" og "Kulturrevolutionen", og de arbejder med Kinas udvikling efter Maos død, og hvordan Deng Xiaoping italesætter socialismen med kinesiske særtræk og hvordan kommunistisk markedsøkonomi bliver en faktor for Kinas eksploderende vækst fra 1980erne og frem.

Eleverne diskuterer Kina som en storspiller på den internationale scene, bl.a. med udgangspunkt i FEs sikkerhedsvurdering fra december 2024, og reflekterer over hvorledes Kinas historie har formet, hvordan landet er i dag samt Kinas forhold til det globale samfund.

Eleverne oparbejder gennem forløbet evnen til at reflektere over årsagsforklaringer og sammenhænge mellem værdier, kultur og samfund. De får en forståelse for, hvorfor forskellige grupperinger kan opstå. Afslutningsvist spiller eleverne dilemmaspillet "Kampen om Kina", hvor de skal agere forskellige historiske personer og sætte sig ind i deres ideologiske overbevisninger.

Kilder:
- Mao Zedong: om den lange march, 1937 (Kina efter 1840)
- Yang Chenwus beretning om den lange march, 1935 (Kina efter 1840)
- En kinesisk embedsmand appellerer til dronning Victorias samvittighed, 1839 ()
- Deng Xiaoping: At opbygge socialismen med særlige kinesiske træk, 30. juni 1984 (https://www.kina-historie.dk/kilder/deng%20xiaoping%20-%20opbygge%20socialismen%201984.pdf)
- Bokserprotokollen

Fremstillinger:
- Adrian, H. og L.H. Jensen, 1980, Fundamental historie - fra krig til krig, Gads forlag, ss. 110-115 og ss. 268-275
- Bertelsen, H. og J. Hastrup, Verdenshistorien 12 - tiden 1914-29, ss. 68-73
- Nedergaard, P. 2022, Kina - Politik, økonomi og samfund, Systime, ss. 10-12 og ss. 162-163
- Larsen, H.B. 2010, Kina efter 1840, Systime, ss. 20-31

Supplerende materiale:
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-hvis-kinas-image-var-en-aktie-kunne-det-vaere-man-skulle-koebe-den
- https://www.information.dk/debat/2010/02/kina-supermagt
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-rapport-tegner-dystert-billede-af-kina-ekspert-siger-truslen-er-blevet-meget
- https://www.youtube.com/watch?v=d83eAANqXjk
- https://jyllands-posten.dk/international/ECE14528787/professor-kina-er-det-stoerste-problem-for-klimaet/

Kernestof:
̶ politiske og sociale revolutioner
- Statsdannelser
- Kulturmøder i verdens historie/konflikter og samarbejdsrelationer
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Andre folkedrab (Nanjing massakren)

Faglige mål:
-  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Gruppearbejde
- Fremlæggelser i matrixgrupper
- Spil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Køn og ligestilling i moderne dansk historie

Forløbet tager udgangspunkt i Danmark med fokus på perioden efter 1900

I dette korte forløb arbejder eleverne med køn og ligestilling i et dansk perspektiv i perioden 1950-2025. Forløbet indledes med et overblik over velfærdsstaten, og hvordan denne danner fundament for bl.a. ændrede familieformer og arbejdsliv.
Eleverne arbejder med de fire feminismebølger som elementer, og oparbejder gennem denne forskellige former for ligestillingskamp og kønsforståelse/billeder - herunder også hvad vi forstår ved minoritetsgrupper.

Eleverne arbejder i tre lektioner projektorienteret, hvor de træner deres kompetencer til reflekteret og selvstændigt (med udgangspunkt i et lærerudarbejdet kildesæt) at udvælge kilder og på baggrund af disse formulere en problemformulering. Herefter arbejder eleverne grundigt med deres problemformulering hvor de gennem kildekritiske analyser besvarer og formidler denne.
I forbindelse med projektarbejde introduceres eleverne for diskursanalyse i historisk perspektiv, men det er frivilligt, hvorvidt de benytter sig af denne i opgaven.

Afslutningsvist diskuterer klassen, hvorledes det forholder sig med køn og ligestilling i et globalt perspektiv, og kommer i den forbindelse ind på Trumps angreb på DEI. Eleverne præsenteres desuden for statistikker over andelen af kvindelige præsidenter på verdensplan og minoriteters højere oplevelse af diskrimination. I den forbindelse diskuteres det, hvorledes indblikket i de feministiske billeder og måder at tale om køn og ligestilling kan bruges i den verden, eleverne lever i.

Kilder:
- Anker Jørgensen - Efter velfærdsstaten (Fra ”Danmark i opbrud”, 1994, Gyldendal)
- Anker Jørgensen - Brændingen. Fra mine dagbøger 1987-82, bind 3, Fremad 1990, s. 546f. (6, ss. 22-23 i ”Danmark i nyere tid”)
- Jacob Buksti - Et socialdemokratisk bud på fremgang.( Fra ”Danmark i opbrud”, 1994, Gyldendal, s. 106)
- Erhvervsudviklingen i Danmark i 1948-94  (Danmarks statistik, 1995)
- Statistik over skiftende sexnormer, (fra Olsen, A.O. og K.R. Olsen 1994, Når lyset bryder frem – kilder til kulturrevolutionen i Danmark 1950-80, systime)
- Vejledning i seksual undervisning i folkeskolen 1971, (fra Olsen, A.O. og K.R. Olsen 1994, Når lyset bryder frem – kilder til kulturrevolutionen i Danmark 1950-80, systime)
- Tabeller over beskæftigelse og det private forbrugs sammensætning (fra Olsen, A.O. og K.R. Olsen 1994, Når lyset bryder frem – kilder til kulturrevolutionen i Danmark 1950-80, systime)
- Tabeller over kvinders erhvervsfrekvens og antallet af fødsler (fra Løkke, A og A.F. Jacobsen, 1999, Familieliv i Danmark, 1550 til år 2000, Systime, s. 246)
- + elevernes selvvalgte kilder (overblik i worddokumentet "Kildeopgaver")

Historiske fremstillinger:
- Larsen, H.B. og Smitt, T.  2006, Danmarkshistorisk oversigt, Systime, ss. 86-95
- Nielsen, D.L. og Ørsted, E.L. 2021, Kampe for ligestilling - køn og seksualitet i historisk perspektiv, Columbus, ss. 143-171
- "Rødstrømpebevægelsen" - https://lex.dk/r%C3%B8dstr%C3%B8mpebev%C3%A6gelsen

Supplerende materiale:
- Deadline 30/11/22, om det moderne mandeideal, minut 19-27, (mitCFU)
- Nagel, P. og Pedersen J. 2025 "En for holdet" episode 1, (mitCFU)

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Projektarbejde
- Minipræsentationer

Kernestof:
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie

Faglige mål:
- hovedlinjer i Danmarks historie
-  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer