Holdet 2023 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christoffer Bredsgaard
Hold 2023 HI/b (1b HI, 1b HI DHO, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget fra republik til kejserrige
Titel 2 Samarbejde og modstand under besættelsen (DHO)
Titel 3 Middelalder – feudalisme, kirke og korstog
Titel 4 renæssance, reformation og de store opdagelser
Titel 5 Enevælde, ideologier og revolutioner
Titel 6 Hitlers vej til magten
Titel 7 Den danske velfærdsstat, kønsroller & ligestilling
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 Afkolonisering og nye lande

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget fra republik til kejserrige

Vi ser i dette forløb på Romerrigets udvikling til verdensmagt, det politiske system fra kongedømme over republik til kejserdømme og kristendommens rolle i rigets udvikling på godt og ondt.

Hvilke følger fik erobringerne for den økonomiske, sociale og politiske udvikling i Rom?
Hvorfor falder Romerriget fra hinanden?

ca. 60 sider

Faglige mål:
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Samarbejde og modstand under besættelsen (DHO)

Dette forløb har hovedvægt på tiden efter 1900 og beskæftiger sig med "Samarbejde og modstand under besættelsen" i Danmark fra 1940-1945.

Gennem forløbet oparbejder eleverne en forståelse for forholdende i Danmark i perioden, og diskuterer med udgangspunkt i kilder hvorfor der blev indgået samarbejdspolitik samt hvilke årsager, der kan lægges til grund for modstanden. Eleverne ser på udviklingen gennem perioden, og undersøge hvordan det nationale påvirkes af strømninger i Europa. Eleverne stifter bekendtskab med forskellige former for modstand samt hvornår den første modstand opstod, og i den forbindelse undersøger de eftertidens syn på henholdsvis samarbejdspolitik og modstandsbevægelse. De reflekterer over historiebrugen og hvordan denne kommer til udtryk, herunder også erindringshistoriske elementer, som har været med til at forme en dansk selvforståelse.

Eleverne træner deres kildekritiske færdigheder og tager stilling til, hvornår og hvorfor kilder bruges som levn eller beretning. I forbindelse med opgaven skal de også selvstændigt udvælge relevant kildemateriale, og reflektere årsagerne til at netop disse er valgt, og hvordan kilderne i fællesskab hjælper med at besvare problemstillingen.

I forbindelse med udarbejdelsen af den skriftlige opgave (DHO'en) introduceres eleverne til den videnskabelige basismodel samt begrebsparrene kausal og intentionel, som inddrages i arbejdet med det historiske materiale. Problemstillingen behandles i samspil med dansk, og eleverne reflekterer over, hvordan fagene supplerer hinanden.  

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof, der berøres:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder – feudalisme, kirke og korstog

Forløb med fokus på perioden 500-1500 i europæisk kontekst

Gennem dette forløb har eleverne særligt trænet kildeanalyse med basale kildespørgsmål som afsender, modtager, tid, tendens mv. og vi har diskuteret, hvorfor det er væsentligt at forholde sig til disse informationer. Eleverne har desuden arbejdet med at lade kilderne supplere hinanden, således at de får indsigt i, hvordan spørgsmål besvares af flere kilder i samspil med hinanden.

Gennem forløbet har eleverne fået en indsigt i middelalderens feudale samfund, og troskabsforholdet mellem herre og vasal.

Forløbet har desuden fokuseret på religionens betydning i middelalderen, herunder det kirkelige hierarki og kirken som kulturbærende institution i middelalderen. Eleverne har desuden arbejdet med korstogsbegrebet og i den forbindelse også kulturmødet mellem kristne europæere og muslimske arabere.

Eleverne arbejdede ligeledes med korstogsbegrebet i eftertiden.

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale verden, her særligt med fokus på Central- og Nordeuropa
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem middelalderen
- Anvende en metodisk kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår
- Historiebrug og -formidling
- Forløb med hovedvægt på tiden mellem 500 til 1500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 renæssance, reformation og de store opdagelser

Renæssance, reformation og de store opdagelser
I dette forløb fokuserer vi på den økonomiske og mentalitetshistoriske udvikling med udspring i Italien i 1300-1500 kaldet renæssance, der skaber en ny mere empirisk baseret og fornuftdrevet måde at forstå verden og den katolske kristendom. Denne del om renæssancen og hvordan den adskiller sig fra middelalderen danner grundlag for to delemner.
Vi ser på hvordan det nye verdenssyn fører til kritik af pavekirken og reformationen i Nordeuropa. Vi ser også på hvordan den katolske kirke med modreformationen forsøger at genvinde den religiøse kontrol over Nordeuropa og hvilke konsekvenser de religiøse konflikter fik for Europa.
Derudover ser vi på hvordan renæssancens nye menneske og verdenssyn er baggrunden for de store opdagelser af søvejen rundt om Afrika, til Asien og opdagelsen af Amerika. Vi ser også på deres konsekvenser for de indfødte i Syd- og Mellemamerika


Faglige mål:
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
- analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Enevælde, ideologier og revolutioner

Vi karakteriserer enevælden med fokus på Frankrig, undersøger årsagerne til Den franske og amerikanske revolutionen og desuden kigget på hvilke konsekvenser revolutionerne fik særligt i Europa.

På baggrund af et læreroplæg om oplysningstiden og de toneangivende oplysningsfilosoffer, ser vi på de mentalitetshistoriske ændringer, der danner grundlag for revolutionerne og hvordan revolutionerne er med til at ændre vores opfattelse af forholdet mellem stat og individ.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden.
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hitlers vej til magten

Vi kigger diakront på hvilke faktorer, der kan forklare Hitlers magtovertagelse.

Vi har særligt haft fokus, hvilken betydning Versailles-freden havde for at skabe en varig fred, den økonomiske krise i 1930’erne, Hitler og nazisternes virkemidler, selve magtovertagelsen og svaghederne i det tyske demokrati.
afslutningsvis har vi set på jødeforfølgelser og holocaust.
ca. 80 sider

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den danske velfærdsstat, kønsroller & ligestilling

Forløbet tager udgangspunkt i dansk historie efter 1945.

I dette forløb ser vi på, hvordan den danske velfærdsstat er blevet formet af den politisk, økonomiske og sociale udvikling fra 2. Verdenskrig og til Murens fald 1989 og hvordan Danmark har forholdt sig i verden efter den kolde krig. Eleverne har i forløbet arbejdet med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og hvordan de påvirkede ligestilling og kønsroller. Desuden har vi undersøgt Danmarks indtræden i både NATO og senere EF.  
I gennemforløbet har der været fokus på arbejdet med kilder. I forbindelse med forløbet har klassen desuden været på ekskursion med dansk og historie til museet KØN i Aarhus, hvor vi arbejdede med og undersøgte kønsroller og seksualitet gennem tiden i Danmark med hovedvægt på tiden efter 2. verdenskrig.
I forløbet har vi også arbejdet med afsnit 10 af Historien om Danmark, 'Velfærd og Kold krig' og diskuterer, hvilke historiske valg, der er taget i fremstillingen og hvilken betydning det får for vores forståelse af historien.

Faglige mål: 
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid 
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem 
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig

I dette forløb om den kolde krig lægger vi hovedvægten på den amerikanske udenrigspolitik, som den blev formuleret af Kennan, Truman og Marshall i årene efter 2. Verdenskrig. Vi ser på  Danmarks overvejelser angående NATO-medlemskab og hvem der har skylden for den kolde krig. I forløbet diskuteres, hvordan atombomberne og den deraffølgende terrorbalance og MAD (Mutual Assurer Destruction) holder den kolde krig kold uden direkte konfrontationer mellem supermagterne og afslutningsvis diskuterer vi årsagerne til kommunismens sammenbrud i Østeuropa og Sovjetunionen.

I 3.g suppleres forløbet med et besøg i atombunkeren REGAN Vest og et efterfølgende dilemmaspil, hvor klassen skal føre danmark igennem en atomkonflikt under den kolde krig.

Faglige mål:
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden.
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Afkolonisering og nye lande

Forløbet tager udgangspunkt i en kort introduktion til den europæiske imperialisme og kolonisering af store dele af verden  i løbet af 1800-tallet.
Forløbet har koloniernes løsrivelse som hovedtema, dvs. afkoloniseringen fra ca. 1945-1989. Forløbet inddrager kort kapløbet om Afrika, men koncentrerer sig primært om forskellige årsager, udviklinger og forskellige veje at gå ifm. afkoloniseringsprocessen. Vi har primært arbejdet med:

- Indiens uafhængighed
- Indokinas uafhængighed
- Afrikas afkolonisering

Undervejs har vi inddraget begreberne state- og nationbuilding og forsøgt at se på, hvorfor det er gået mange af de tidligere kolonier, særligt i Afrika, mindre godt. Sidst i forløbet sammenligninger vi udviklingen i de tidligere kolonier i asien med tidligere kolonier i Afrika og diskutere, hvorfor de har haft en så forskellige økonomiske og politiske udvikling.
Afslutningsvis har vi helt kort været omkring neokolonialisme, med Trumps udenrigspolitik og Kinas store økonomiske investeringer i Afrika som eksempel herpå.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer