Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sara Frederiksen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 1c HI DHO, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor er der krig mellem Israel og Palæstina?
Titel 2 Samarbejde og modstand underbesættelsestiden (DHO)
Titel 3 Vikingerne i fortiden og i nutiden
Titel 4 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Titel 5 Skylder vi grønlænderne én undskyldning?
Titel 6 Hvordan og hvorfor kom Hitler til magten?
Titel 7 Står vi overfor en ny Kold krig?
Titel 8 Hvorfor er vi fascineret af romerne?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor er der krig mellem Israel og Palæstina?

Beskrivelse af forløbet

D. 7. oktober 2023 blussede Israel Palæstina konflikten op igen, da Hamas angreb israelerne ved en teknofestival i ørkenen. Krigen har siden hen fyldt meget elevernes sociale medier, og i en tid, hvor det kan være svært at skelne mellem sande nyheder og falske nyheder, var det meget relevant med et noget mere nuanceret forløb i historie.

Vi startede forløbet med et oplæg fra Albert, der havde arbejdet på Vestbredden i tre måneder. Albert lagde ikke skjul på, at hans sympati lå hos Palæstinenserne, idet han havde oplevet undertrykkelsen på tæt hånd. Dog fandt eleverne ud af, at konflikten stikkere dybere end bosættelserne på Vestbredden.

Problemstillinger som vi har arbejdet med i forløbet?

Brugte Hamas voldtægt som våben? (en kildekritisk diskussion med udgangspunkt i en række israelske vidneudsagn)
Hvordan er jøderne blevet fremstillet igennem tiden? (antisemitisk analyse igennem billeder)
Hvordan ser det ud med antisemitismen idag? (vi så dokumentaren "Jøde"!)
Hvad gik FN's delingsplan ud på og hvor fair var planen? (dette diskuterede vi på klassen)
Hvorfor oprettede Israel sig som stat i 1948? (rundkredsanalyse)
Hvorfor blev seksdageskrigen et vendepunkt?
Hvad var PLO's hovedformål? (vi lavede valgplakater og to elever holdte en tale i FN på vegne af Arafat)
Hvilken effekt havde München massakren i 1972 på den internationale scene?
Hvilken rolle spiller Jerusalem i konflikten mellem Israel og Palæstina? (vi besøgte byen med nogle af jeres klassekammerater som guider)
Hvorfor har USA været Israels tætteste allieret siden 1948, og hvilken betydning har det haft for Israel?
Hvordan er forholdet mellem Israel og USA i dag?
Hvorfor bosætter ultra ortodokse jøder sig på vestbredden? (vi så dokumentaren "Fra hollywood til bosættelserne)
Hvilke konsekvenser har de israelske bosættelser for palæstinenserne?

Kilder, dokumentarer og artikler vi læste i forløbet

DR2 (18. december, 2018) Jøde! (episode 1)
Mortensen, Henrik Wiwe (2017) Israel – en stat i Mellemøsten. Systime, s. 50-53 + 59-60
PLO (juli, 1968) PLO’s Nationalcharter.
Israelske vidneudsagn om Hamas brug af voldtægt som våben (2024)
Mortensen, Henrik Wiwe (2011) Israel - en stat i Mellemøsten. Systime. s. 83-89.
DR.dk (18. september, 2013) Verdens brændpunkter: Israel – Palæstina (dokumentar).
DR.dk: Hvorfor er USA Israels tætteste allierede? (video)
DR (8. april, 2019) Fra hollywood til besættelserne (dokumentar, 22 minutter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Samarbejde og modstand underbesættelsestiden (DHO)

Forløbsbeskrivelse

Da Danmark blev besat d. 9. april, valgte den danske regering at gå samarbejdsvejen. Men hvorfor gjorde de egentlig det? Hvilken betydning fik samarbejdspolitikken for danskerne og var det den rigtige beslutning?
Som intro til dette forløb, prøvede eleverne selv at agere politikere i samme periode, med adgang til samme viden om det danske samfund på det pågældende tidspunkt. Det var meget få grupper i klassen, der valgte at gå i mod samarbejdslinjen.

Under krigen var det faktisk også de færreste, der gjorde modstand mod tyskerne, men i dag er det ikke helt den fortælling vi dyrker. Netop fortællingen og historiebrugen af modstandsbevægelsen beskæftigede vi os med i anden halvdel af forløbet. Det gjorde vi blandt andet ved at analysere hvordan modstandsbevægelsen skildres på film. Derudover var vi på ekskursion til Aalborg kloster, som var Churchill klubbens fødested.  Her fik vi et oplæg om gruppens aktioner og betydning.  Efterfølgende var eleverne på byvandring, hvor de selv skulle besøge steder, der havde haft betydning for krigen.

Omdrejningspunktet for hele forløbet var at indsamle viden nok til at kunne skrive DHO opgave om samme emne. I den forbindelse blev eleverne introduceret til begrebsparret kausale og intentionelle forklaringer.

Problemstillinger som vi arbejdede med undervejs i forløbet

Hvilke overvejelser gjorde den danske regering sig i perioden op til 9. april, 1940 (vi spillede et dilemmaspil, hvor I selv skulle prøve at agere politiker i samme periode)
Hvad gik samarbejdspolitikken ud på, og hvilken betydning fik politikken for danskerne socialt, politisk og økonomisk?
Hvorfor valgte den danske regering samarbejdspolitikken?
Hvordan var hverdagslivet under besættelsestiden? (I skulle skrive et brev til en ven, hvor I skulle leve jer ind i tiden)
Hvilke faktorer satte skub i den tidlige modstand mod tyskerne?
Hvordan foregik modstanden? (her lavede vi grundig kildekritik, hvor I klippede citater ud af kilderne, som i analyserede)
Hvorfor brød samarbejdspolitikken sammen? (her så vi en dokumentar med originale klip fra augustoprøreret i Aalborg)
Fortjener modstandsbevægelsen den hyldest, som de får i dag?

Kilder/film/dokumentarer vi analyserede i forløbet

Stauning og kong Christian (9. april, 1940) Til det danske folk!
Buhl. Wilhelm (1942) Antisabotagetalen (også kaldet stikkertalen).
Anonym forfatter (ukendt nedskrivningstidspunkt) Mine egne oplevelser som sabotør.
Jørge Røjel (1973) En modstands mands erindringer
Hansen, Christian Ulrik (1944) Modstandsmands afskedsbrev.
Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 (dokumentar fra youtube) Afsnit 1. Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 (youtube.com)
Drengene fra Sct. Petri
Det gælder din frihed
Hansen, E.H.(2004): Ro og Orden- Danmark i 1940erne.Forlaget Colombus,s. 18-25
Frederiksen, P.(2000): Danmark-besat og befriet. Systime, s. 33-41  
Sørensen,J.(2019):Modstandsbevægelsen, Systime,s. 108-121 + 131-135.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingerne i fortiden og i nutiden

Beskrivelse af forløbet

Omdrejningspunktet for forløbet var at gøre jer klar til én rejse i fodsporene på de nordjyske vikinger. Vi besøgte Lindholmhøje, Aggersborg og Fyrkat i Hobro. Undervejs lavede I optagelser  i 3-4 mandsgrupper, som I skulle bruge til jeres innovative slutprodukt, hvor I skulle lave et podcast/video hvor i formidlede den nordjyske vikingehistorie.

Som optakt til turen beskæftigede vi os med følgende problemstillinger

Hvordan var vikingernes levevilkår, udseende og adfærd?
Hvad var formålet med togterne?
Hvorfor kristnede Harald Danerne? (vi holdt én konference, hvor vi diskuterede forklaringerne)
Hvorfor byggede Harald Ringborgene? (et af fokuspunkterne for vores ekskursion)
Hvor stor en magt har dronning Thyra haft i vikingetiden? (vi lavede en detektiv øvelse, hvor I selv fik adgang til alle levnene)
Skal vi droppe vikingetiden? (diskussion af hvorvidt det giver mening at tale om en sådan særperiode)
Hvordan bruges historien om vikingerne i nutiden? (I skulle selv finde nutidige eksempler, og analysere dem)

Kilder/ podcast/ artikler vi læste og analyserede på klassen

Ibn Fadlan om vikingernes skikke (ca. 923)
Alcuins brev til Higbald, Biskop af Lindisfarne (793)
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (ca. 1085)
Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo (ca. 967)
Vikingeeksperter: Kristendommens indførelse i Danmark var ren storpolitik (2017)

Poulsen, Jørgen (2013) Var der nogensinde en ”vikingetid”? I bogen Vikingetid i Danmark Forhistorisk arkæologi, SAXO-instituttet på Københavns Universitet

Genstart (27. september, 2023) På sporet af en dronning

Dr.dk (27. september, 2023) Gåden om Thyra: knoglerne under kirken (II)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig

Hvorfor brød den amerikanske borgerkrig ud?

Et forløb hvor omdrejningspunktet var, at vi skulle ende ud med, at kunne give et kvalificeret bud på ovenstående spørgsmål.


Slaveriets historie : Et hurtigt overblik fra vikingetiden og frem til i dag. Vi snakkede også koloniseringen, og herunder om slaveriet på de danske vestindiske øer.

Den amerikanske revolution : fordybelsestid på timen til at læse om briterne og franskmændendes kamp om USA, og om amerikanernes utilfredshed med det britiske herredømme.

Samfundssystemer i nord og syd : Udeundervisniing. I fik i grupper udleveret 20 kroner og bagefter blev i sluppet løs i genbrugsbutikken, hvor I skulle finde ting og sager, som kunne bruges til at lave en video, som viste forskellene mellem nord og sydstaterne.

Kompromisløsningerne 1820-1854 :

Slavernes levevilkår : Vi analyserede Harriet Martineus beskrivelse af det hun oplevede, da hun som journalist besøgte sydstaterne. Vi var noget chokeret over de beskrivelser hun havde med af slaverne. Vi gennemanalyserede kilden som både et levn (hendes syn på slaverne) og som beretning (hvad hun kunne sige om slavernes leveforhold).

12 years a slave : I så filmen i auditoriet. Vi analyserede historiebrugen af filmen.

Sydstaternes løsrivelse I fik én intro til præsidentvalget, som endte ud med en sejr til Abraham Lincoln. Herefter læste vi South Carolinas egen forklaring på, hvorfor de løsrev sig fra sydstaterne. Lincoln var ikke den eneste årsag, men han var dråben der fik bærret til at flyde over.

Årsagsforklaringer til borgerkrigens udbrud : I udfyldte årsagsbrikker, diskuterede "vigtige" og "mindre vigtige" forklaringer, og vi snakkede om intentionelle og kausale forklaringer.


Neutral Ground (biograftur  
Vi var i biografen og se filmen "Neutral Ground". Inden filmen kom en professor fra universitetet og fortalte jer om hans studier af, hvordan historien om borgerkrigen er blevet erindret gennem tiden.

Kilder vi analyserede grundigt på timen

- Uafhængighedserklæringen (1776)
- James H. Hammonds "Mudsill" tale (1858)
- Harriet Martineau om slaveriet (1838)
- McQueen, Steve (2013) 12 Years a Slave. (133 minutter) Streames via mit cfu.
- South Carolina om årsagen til løsrivelsen (1860)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skylder vi grønlænderne én undskyldning?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Står vi overfor en ny Kold krig?

Kommunisme og kapitalisme
Med udgangspunkt i citater af Karl Marx og Adam Smith, brugte vi to moduler på at spore os ind på den kommunistiske og kapitalistiske ideologi.

Inddæmningspolitikken
Vi læste og analyserede Kennans X artikel grundigt i rundkreds og kun i grupper af 13 elever pr. gennemgang.

Vietnamkrigen (forberedelse og afholde af prøveeksamen)
Med Vietnamkrigen som vores case, fik eleverne udleveret et kildesæt, hvorefter de i grupper skulle formulere minimum to problemstillinger, som de efterfølgende individuelt skulle besvare, som en mundtlig lydfil på 10 minutter. Vi gennemførte én rigtig prøveeksamen, hvor en elev frivilligt havde meldt sig til at gennemføre en rigtig eksamenssituation foran hele klassen. Alle eleverne fik individuel mundtlig videofeedback på deres besvarelser.


Sovjetunionens sammenbrud
Med udgangspunkt i begrebsparrene intentionelle og kausale forklaringer, afrundede vi forløbet med at undersøge, kategorisere og diskuterede forskellige årsagsforklaringer til Sovjetunionens sammenbrud. Vi så blandt andet dokumentaren fra 2018 ”Mettin’ Gorbachev”, hvor 1. håndskilder som Gorbatjov, og flere vestlige diplomater og politikere udtaler sig om sammenbruddet.

Er der en ny kold krig på vej? (afholdelse af konference)
Inddelt i grupper skulle klassen repræsentere forskellige eksperter (historikere, politikere osv.) i debatten om, hvorvidt der kan siges at være en ny kold krig på vej. Vi dannede os indledningsvist et overblik over udviklingen i internationalpolitik igennem begreber som multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet. Stemningen ved vores konference var anspændt., da det blev tydeligt igennem Putin og Trumps tilstedeværelse i debatten, at der var store uenigheder mellem USA og Rusland. Konklusionen blev noget i retning af der kan drages paralleller, men det er ikke ideologierne der konflikter med hinanden. Verden er derimod delt så demokratierne står sammen mod autokratierne. Autokratierne er ikke bundet sammen af en bestemt ideologi, men de er bundet sammen omkring at hade vesten.  Verden ser desuden helt anerledes ud i dag end tidligere. Den er mere globaliseret og der er øget gensidig interdependens imellem landende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer