Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sara Frederiksen
Hold 2023 HI/d (1d HI, 1d HI DHO, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor er der krig mellem Israel og Palæstina?
Titel 2 Samarbejde og modstand underbesættelsestiden (DHO)
Titel 3 Vikingerne i fortiden og i nutiden
Titel 4 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Titel 5 Skylder vi grønlænderne én undskyldning?
Titel 6 Hvorfor og hvordan kom Hitler til magten?
Titel 7 Står vi overfor én ny Kold krig?
Titel 8 Hvorfor fascineres vi stadig af romerne?
Titel 9 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor er der krig mellem Israel og Palæstina?

Beskrivelse af forløbet

D. 7. oktober 2023 blussede Israel Palæstina konflikten op igen, da Hamas angreb israelerne ved en teknofestival i ørkenen. Krigen har siden hen fyldt meget elevernes sociale medier, og i en tid, hvor det kan være svært at skelne mellem sande nyheder og falske nyheder, var det meget relevant med et noget mere nuanceret forløb i historie.

Vi startede forløbet med et oplæg fra Albert, der havde arbejdet på Vestbredden i tre måneder. Albert lagde ikke skjul på, at hans sympati lå hos Palæstinenserne, idet han havde oplevet undertrykkelsen på tæt hånd. Dog fandt eleverne ud af, at konflikten stikkere dybere end bosættelserne på Vestbredden.

Problemstillinger som vi har arbejdet med i forløbet?

Brugte Hamas voldtægt som våben? (en kildekritisk diskussion med udgangspunkt i en række israelske vidneudsagn)
Hvordan er jøderne blevet fremstillet igennem tiden? (antisemitisk analyse igennem billeder)
Hvordan ser det ud med antisemitismen idag? (vi så dokumentaren "Jøde"!)
Hvad gik FN's delingsplan ud på og hvor fair var planen? (dette diskuterede vi på klassen)
Hvorfor oprettede Israel sig som stat i 1948? (rundkredsanalyse)
Hvorfor blev seksdageskrigen et vendepunkt?
Hvad var PLO's hovedformål? (vi lavede valgplakater og to elever holdte en tale i FN på vegne af Arafat)
Hvilken effekt havde München massakren i 1972 på den internationale scene?
Hvilken rolle spiller Jerusalem i konflikten mellem Israel og Palæstina? (vi besøgte byen med nogle af jeres klassekammerater som guider)
Hvorfor har USA været Israels tætteste allieret siden 1948, og hvilken betydning har det haft for Israel?
Hvordan er forholdet mellem Israel og USA i dag?
Hvorfor bosætter ultra ortodokse jøder sig på vestbredden? (vi så dokumentaren "Fra hollywood til bosættelserne)
Hvilke konsekvenser har de israelske bosættelser for palæstinenserne?

Kilder, dokumentarer og artikler vi læste i forløbet

DR2 (18. december, 2018) Jøde! (episode 1)
Mortensen, Henrik Wiwe (2017) Israel – en stat i Mellemøsten. Systime, s. 50-53 + 59-60
PLO (juli, 1968) PLO’s Nationalcharter.
Israelske vidneudsagn om Hamas brug af voldtægt som våben (2024)
Mortensen, Henrik Wiwe (2011) Israel - en stat i Mellemøsten. Systime. s. 83-89.
DR.dk (18. september, 2013) Verdens brændpunkter: Israel – Palæstina (dokumentar).
DR.dk: Hvorfor er USA Israels tætteste allierede? (video)
DR (8. april, 2019) Fra hollywood til besættelserne (dokumentar, 22 minutter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Samarbejde og modstand underbesættelsestiden (DHO)

Forløbsbeskrivelse

Da Danmark blev besat d. 9. april, valgte den danske regering at gå samarbejdsvejen. Men hvorfor gjorde de egentlig det? Hvilken betydning fik samarbejdspolitikken for danskerne og var det den rigtige beslutning?
Som intro til dette forløb, prøvede eleverne selv at agere politikere i samme periode, med adgang til samme viden om det danske samfund på det pågældende tidspunkt. Det var meget få grupper i klassen, der valgte at gå i mod samarbejdslinjen.

Under krigen var det faktisk også de færreste, der gjorde modstand mod tyskerne, men i dag er det ikke helt den fortælling vi dyrker. Netop fortællingen og historiebrugen af modstandsbevægelsen beskæftigede vi os med i anden halvdel af forløbet. Det gjorde vi blandt andet ved at analysere hvordan modstandsbevægelsen skildres på film. Derudover var vi på ekskursion til Aalborg kloster, som var Churchill klubbens fødested.  Her fik vi et oplæg om gruppens aktioner og betydning.  Efterfølgende var eleverne på byvandring, hvor de selv skulle besøge steder, der havde haft betydning for krigen.

Omdrejningspunktet for hele forløbet var at indsamle viden nok til at kunne skrive DHO opgave om samme emne. I den forbindelse blev eleverne introduceret til begrebsparret kausale og intentionelle forklaringer.

Problemstillinger som vi arbejdede med undervejs i forløbet

Hvilke overvejelser gjorde den danske regering sig i perioden op til 9. april, 1940 (vi spillede et dilemmaspil, hvor I selv skulle prøve at agere politiker i samme periode)
Hvad gik samarbejdspolitikken ud på, og hvilken betydning fik politikken for danskerne socialt, politisk og økonomisk?
Hvorfor valgte den danske regering samarbejdspolitikken?
Hvordan var hverdagslivet under besættelsestiden? (I skulle skrive et brev til en ven, hvor I skulle leve jer ind i tiden)
Hvilke faktorer satte skub i den tidlige modstand mod tyskerne?
Hvordan foregik modstanden? (her lavede vi grundig kildekritik, hvor I klippede citater ud af kilderne, som i analyserede)
Hvorfor brød samarbejdspolitikken sammen? (her så vi en dokumentar med originale klip fra augustoprøreret i Aalborg)
Fortjener modstandsbevægelsen den hyldest, som de får i dag?

Kilder/film/dokumentarer vi analyserede i forløbet

Stauning og kong Christian (9. april, 1940) Til det danske folk!
Buhl. Wilhelm (1942) Antisabotagetalen (også kaldet stikkertalen).
Anonym forfatter (ukendt nedskrivningstidspunkt) Mine egne oplevelser som sabotør.
Jørge Røjel (1973) En modstands mands erindringer
Hansen, Christian Ulrik (1944) Modstandsmands afskedsbrev.
Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 (dokumentar fra youtube) Afsnit 1. Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 (youtube.com)
Drengene fra Sct. Petri
Det gælder din frihed
Hansen, E.H.(2004): Ro og Orden- Danmark i 1940erne.Forlaget Colombus,s. 18-25
Frederiksen, P.(2000): Danmark-besat og befriet. Systime, s. 33-41  
Sørensen,J.(2019):Modstandsbevægelsen, Systime,s. 108-121 + 131-135.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DHO 05-05-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingerne i fortiden og i nutiden

Beskrivelse af forløbet

Omdrejningspunktet for forløbet var at gøre jer klar til én rejse i fodsporene på de nordjyske vikinger. Vi besøgte Lindholmhøje, Aggersborg og Fyrkat i Hobro. Undervejs lavede I optagelser  i 3-4 mandsgrupper, som I skulle bruge til jeres innovative slutprodukt, hvor I skulle lave et podcast/video hvor i formidlede den nordjyske vikingehistorie.

Som optakt til turen beskæftigede vi os med følgende problemstillinger

Hvordan var vikingernes levevilkår, udseende og adfærd?
Hvad var formålet med togterne?
Hvorfor kristnede Harald Danerne? (vi holdt én konference, hvor vi diskuterede forklaringerne)
Hvorfor byggede Harald Ringborgene? (et af fokuspunkterne for vores ekskursion)
Hvor stor en magt har dronning Thyra haft i vikingetiden? (vi lavede en detektiv øvelse, hvor I selv fik adgang til alle levnene)
Skal vi droppe vikingetiden? (diskussion af hvorvidt det giver mening at tale om en sådan særperiode)
Hvordan bruges historien om vikingerne i nutiden? (I skulle selv finde nutidige eksempler, og analysere dem)

Kilder/ podcast/ artikler vi læste og analyserede på klassen

Ibn Fadlan om vikingernes skikke (ca. 923)
Alcuins brev til Higbald, Biskop af Lindisfarne (793)
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (ca. 1085)
Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo (ca. 967)
Vikingeeksperter: Kristendommens indførelse i Danmark var ren storpolitik (2017)

Poulsen, Jørgen (2013) Var der nogensinde en ”vikingetid”? I bogen Vikingetid i Danmark Forhistorisk arkæologi, SAXO-instituttet på Københavns Universitet

Genstart (27. september, 2023) På sporet af en dronning

Dr.dk (27. september, 2023) Gåden om Thyra: knoglerne under kirken (II)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skylder vi grønlænderne én undskyldning?

Beskrivelse af forløbet

I dette forløb i historie har vi arbejdet med Grønland og relationen til Danmark med fokus på kolonialisme og kulturmøder samt hvordan fortiden stadig har betydning for relationen i dag. Det overordnede spørgsmål har været, om Danmark skylder Grønland en undskyldning.
Vi har arbejdet med Danmarks kolonisering fra 1721 og Hans Egedes rolle. I den forbindelse har eleverne diskuteret hans statue i Nuuk og spørgsmålet om dens eventuelle nedrivning som led i en debat om erindring og historisk ansvar.
Gennem Knud Rasmussens rejsedagbog har vi undersøgt Grønland før moderniseringen.
Som en del af forløbet indgik “Tupilak-stafetten”, hvor en tupilak gik på skift mellem eleverne, som tog den med hjem og vendte tilbage med en fortælling om Grønland. Derudover arbejdede vi med spiralsagen og adoptionssagerne som en retssag, hvor eleverne indtog roller som anklagere og forsvarere.
Endelig har vi perspektiveret til Grønlands strategiske betydning i dag og tidligere, herunder USA’s interesse i området i forbindelse med Donald Trumps ønske om at købe Grønland.
Forløbet blev afsluttet med en mundtlig individuel prøveeksamen, hvor eleverne mødte eksamensformen for første gang og fik feedback.


Problemstillinger som vi har arbejdet med i forløbet?

- Hvad kendetegner den grønlandske kultur i dag?
- Hvilke metoder anvendte Hans Egede i hans kristning af grønlænderne?
- Skal statuen af Hans Egede rives ned?
- Hvordan koloniserede Danmark Grønland?
- Hvorfor anlagde amerikanerne Thulebasen, og hvilke konsekvenser fik basen for thulefolket?
- Hvorfor moderniserede vi Grønland efter optagelsen i FN, og hvilke konsekvenser fik det for grønlænderne?
- Hvorfor opsatte danskerne spiraler på grønlandske kvinder i 60'erne?
- Hvorfor vil Trump købe Grønland?
- Skylder vi Grønlænderne én undskyldning?

Kilder og videoer, som vi arbejdede med i forløbet
- DR1 (24. juli, 2018) De unge Grønlændere: Kultursplittelsen  (28 minutter).DR.dk
- Egede, Hans (1725) Om Grønlænderns Ægteskab og Børne-optugtelse (uddrag)
- Dr.dk (24. april, 2022) Kampen om historien: undertrykker eller redningsmand? (sæson 3, episode 1) https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-undertrykker-eller-redningsmand_312969
- Holmstrup, Ulrik (2004) Hingitaq – De fordrevne (58 min.), Lynx media. Fundet via mit cfu. Findes også på filmstriben.
- Dr (25. april, 2022) Forsvundne børn – Adoption i den bedste mening (28 min.). Sæson 1, episode 2. Fundet på dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/se/groenlands-forsvundne-boern_-adoption-i-den-bedste-mening_288647
- Genstart (17. juni, 2022) En ond spiral (25 min.) Fundet på dr.dk:  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-en-ond-spiral-11802200120
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvorfor og hvordan kom Hitler til magten?

Beskrivelse af forløbet

Forløbet handlede om Hitlers vej til magten i Tyskland. Vi arbejdede med baggrunden for hans magtovertagelse, blandt andet følgerne af 1. verdenskrig og Versaillestraktaten, hvor vi undersøgte de forskellige interesser, der prægede fredsaftalen, og hvordan den skabte utilfredshed i Tyskland.

Derudover arbejdede vi med de økonomiske kriser i Tyskland, herunder hyperinflationen og børskrakket i 1929. Gennem billeder og kilder undersøgte vi, hvordan kriserne påvirkede den tyske befolkning og skabte grobund for politisk ekstremisme. Vi læste også uddrag af Mein Kampf for at forstå Hitlers egne intentioner og ideologiske mål.

Som en del af forløbet undersøgte vi Hitlers vej til magten gennem den såkaldte tre-trinsraket og arbejdede med tre forskellige kilder, der belyste de enkelte trin i magtovertagelsen. Afslutningsvis arbejdede vi med historiebrug i nutiden, hvor blandt andre Donald Trump bliver sammenlignet med Hitler i den offentlige debat.


Problemstillinger som vi har arbejdet med i forløbet?

Hvad var årsagerne til 1. verdenskrig?
Hvad bliver de sociale og økonomiske konsekvenser af 1. verdenskrig for Europa?
Hvilke forskellige interesser kom til udtryk under forhandlinger til versaillestraktaten?
Hvorvidt var traktaten for hård mod Tyskland?
Hvilke konsekvenser fik Versailles traktaten for Tyskland?
Hvilke intentionelle forklaringer lå bag Hitlers ønske om at tage magten i Tyskland?
Hvad var Hitlers syn på jøderne, og hvor kom den antisemitiske inspiration fra?
Hvorfor kom Hitler til magten?



Kilder og videoer, som vi arbejdede med i forløbet

- Præsident Woodrow Wilsons 14 punkter, 1919. Findes i kompendiet til forløbet.
- Clemenceaus tale i Versailles 7. maj, 1919.
- Grev Brockdorff – Rantzaus svartale, 1919.
- Golo Mann: rigsdagsbranden (27. februar, 1933)
- Forbud mod Tysklands socialdemokratiske parti (22. juni, 1933)
- Lov mod nydannelse af partier (14. juli, 1933)
- Der ewige Jude (Dokumentarfilm, 1938)
- Mein kampf (forskellige uddrag)
- Billeder hvor Trump sammenlignes med Hitler


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Står vi overfor én ny Kold krig?

Beskrivelse af forløbet

I dette forløb har vi arbejdet med den kolde krig og de ideologiske og politiske spændinger, der fulgte efter Anden Verdenskrig. Med udgangspunkt i Karl Marx og Adam Smith undersøgte vi kommunisme og kapitalisme som grundlæggende ideologier i konflikten. Som en del af arbejdet rejste I i et historisk perspektiv til Øst- og Vestberlin, skrev postkort hjem og byggede jeres egen mur i klassen for at illustrere opdelingen mellem øst og vest og forskelle i levevilkår, styreformer og ideologi.

Vi analyserede centrale kilder som Trumandoktrinen og X-artiklen for at forstå USA’s inddæmningspolitik og supermagternes strategier. Gennem arbejde med begrebet “jerntæppet” og dets nutidige brug hos Volodymyr Zelenskyj, undersøgte vi også, hvordan kolde krigs-metaforer stadig bruges i dag.

Vi besøgte desuden Koldkrigsmuseum REGAN Vest, hvor I afprøvede rollen som beslutningstagere i en presset international situation, og vi så et uddrag af dokumentaren Mr. Nobody Against Putin, som gav indblik i, hvordan Vladimir Putin bruger historiske fortællinger i sin politiske strategi.

Forløbet blev afsluttet med en undersøgelse af Sovjetunionens sammenbrud og en konference, hvor vi diskuterede, om verden i dag bevæger sig mod en ny kold krig, med fokus på skiftende globale magtforhold og forholdet mellem demokratier og autokratier.


Problemstillinger som vi har arbejdet med i forløbet?
Hvad kendetegnede henholdvis den kapitalistiske og kommunistiske ideologi, og hvorfor var de to ideologier i konflikt med hinanden?
Hvordan var leveforholdene i henholdvis øst og vest Berlin?
Hvad er logikken bag den amerikanske inddæmningspolitik?
Hvorfor taler Zelenski om et nyt jerntæppe, og giver den sammenligning overhovedet mening?
Hvorfor valgte USA at gå ind i Vietnamkrigen?
Hvilke konsekvenser fik Vietnam-krigen for vietnameserne og amerikanerne?
Hvorfor brød Sovjetunionen sammen?
Hvilken rolle spillede Gorbatjov i forhold til Sovjets sammenbrud?
Står vi overfor én ny Kold krig? (konference)


Kilder og dokumentarer, som vi arbejdede med i forløbet
- Adam Smith (1776) The wealth of nations (oversat uddrag)
- Karl Marx og Friedrich Engels (1848) Det kommunistiske manifest (uddrag).
- Churchills jerntæppetale i Fulton, Missouri, USA (5. marts, 1946)
- Kennans X artikel (1946)
- Truman doktrinen (1947)
- Skolelæreren der filmede Putin i smug (uddrag af dokumentaren "Mr. nobody against Putin): https://www.youtube.com/watch?v=rlAcCCa6Zxg&t=73s
- Herzog Werner (2018) ”Sovjetunionens sidste helt - samtaler med Mikhail Gorbatjov”. Fundet via mit cfu. (fra minut 15 – minut 60)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere - Kold krigs konferencen
  • Formidling - Kold krigs konferencen
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed - Rollespillet I reaganvest
  • Sociale - Rollespillet I reaganvest
  • IT
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvorfor fascineres vi stadig af romerne?

Beskrivelse af forløbet

I dette forløb har vi arbejdet med, hvorfor romerne stadig fascinerer os i dag. Vi begyndte i Pompeji, hvor I fik en guidet rundtur til nogle af byens mest kendte steder og undersøgte levevilkår, hverdagsliv og kultur i en romersk by.

Derefter arbejdede vi med den romerske republiks styreform. Vi undersøgte forskellen mellem plebejere og patriciere, forholdet mellem patroner og klienter samt de demokratiske elementer i republikken og den inspiration, styreformen senere har givet til andre samfund. Vi arbejdede også med romernes udenrigspolitik, blandt andet princippet “del og hersk”, og med begrebet romanisering, hvor vi undersøgte, hvordan romersk kultur, sprog og levevis bredte sig i riget.

Vi arbejdede desuden med republikkens krise gennem et teaterstykke, hvor I spillede rollerne i tidens magtkampe. Her fulgte vi, hvordan Julius Cæsar blev sejrherren og var med til at gøre en ende på republikken. Efterfølgende arbejdede I med et kildesæt om Julius Cæsar og afleverede en mundtlig prøveeksamen med feedback.

Forløbet blev afsluttet med, at vi undersøgte forskellige forklaringer på Romerrigets sammenbrud og diskuterede, hvorfor romerne fortsat fylder så meget i vores historie og kultur.

Problemstillinger som vi har arbejdet med i forløbet?

Hvordan var livet i en romersk by?
Hvorfor vandt romerne alle de krige de kæmpede?
Hvad kendetegnede den romerske udenrigspolitik del og hersk (forbundsfæller og provinser)
Hvad kendetegnede styreformen under den romerske republik?
Hvor demokratisk var republikken?
Hvorfor kom den romerske republik i krise?
Hvordan bruges historien om Cæsar i dag og dengang?
Hvorfor blev Cæsar dræbt?
Hvordan romaniserede romerne deres provinser og forbundsfæller?
Hvorfor brød romerriget sammen?
Hvorfor fascineres vi stadig af romerne

Kilder og videoer, som vi arbejdede med i forløbet
- Billeder fra Pompeji (levnsslutninger. Alle billederne ligger i PP under modul 1)
- JOSEFUS OM DEN ROMERSKE HÆR (kilden findes i arbejdsark 03)
- Polybius om romerne og karthagerne (kilden findes i arbejdsark 03)
- Julius Cæsar: Borgerkrigen (kilden findes i prøveeksamenssættet)
- Sveton: vurdering af Cæsar (kilden findes i prøveeksamenssættet)
- Sveton: drabet på Cæsar (kilden findes i prøveeksamenssættet)
- Tacitus’ ”Agricola”, kap. 21: Romanisering af britannerne
- Videnskab.dk (24. februar, 2025) Romerrigets fald (video på 9 minutter) Fundet via: https://www.youtube.com/watch?v=1pl1uB0bOMI  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer