Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Christian Fløe
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget - Fra republik til kejserrige
Titel 2 Middelalderen  Kirke og samfund
Titel 3 4. Hvad er USA?
Titel 4 5. De store revolutioner - i USA og Frankrig
Titel 5 6. Den danske arbejderbevægelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget - Fra republik til kejserrige

Romerriget: Fra republik til kejserrige
Dette forløb giver eleverne indblik i udviklingen af det romerske samfund fra republik til kejserrige, for til sidst at runde forskellige tiders forklaringer på det vestromerske riges fald. Eleverne får et indblik i republikkens aristokratiske styreform og patron-klientforholdet som en essentiel del af samfundets struktur. Ved at bevæge os kronologisk frem opnår eleverne indsigt i, hvordan ekspansionen og de reformer som heraf følger er med til at ændre samfundet. Eleverne får indblik i hvordan det øgede pres på grænserne og de økonomiske omstændigheder i slutningen af 2. årh. leder til en afslutning af pax romana og nye forhold for kejsermagten, herunder at titlen går fra princeps inter paris til dominus et deus.

I forbindelse med forandringer i samfundet får eleverne indblik i kristendommens indtog, og hvordan de kristne i Romerriget først forfølges, indtil kristendommen gøres til statsreligion. Gennem læsning af kilder belyses forskellige syn på religionen og hvordan man går fra religiøs tolerance til én lovlig statsreligion.

I starten af forløbet introduceres eleverne til levn og beretning, og de stifter bekendtskab med kildekritikken, gennem arbejdet med kilderne. Som en del af dette omformer de bl.a. kilderne af Sueton og Augustus’ politiske testamente til instragramopslag, for at styrke deres opmærksom på kilders tendens og agenda.

Gennem projektarbejde i grupper, hvor eleverne fremstiller en kort dokumenter, øger eleverne deres bevidsthed omkring karakteristikaene for og samfundsforholdene i henholdsvis republikken, principatet og dominatet, hvilket giver anledning til, at eleverne reflekterer over periodiseringsprincipper og betydningen af brud og kontinuitet i historisk sammenhæng.

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Projektarbejde
- Pararbejde
- Skriveøvelser
- Remediering

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie
– Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Kilder:
- Polybius om romerne og karthagerne (Verden før 1914)
- Historikeren Plutarch (ca. 46-120) om Tiberius Gracchus (Verden før 1914)
- Sueton (ca. 75-150), romersk historiker, om mordet på Cæsar (Verden før 1914)
- Af Augustus’ politiske testamente (Verden før 1914)
- Af Diocletians prislov 301 (Verden før 1914)
- Af Kejser Theodosius den Stores religiøse lovgivning, 391 (Verden før 1914)
- Plinius den Yngres brev til kejser Trajan vedrørende de kristne, 110-111
- Konstantins tolerance edikt, 324
- Quintus Symmachus til kejser Valentin II, 384
- Biskop Ambrosius til kejser Valentin II, 384
Grundbog:
- Bryld, C.J. 2013, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 1. udg. 5. opl., Systime: ss. 47-58, ss. 61-66,
- Helles 1987, Romerriget – et magtsystems opståen og sammenbrud, Columbus, ss. 52-58, ss. 81-84

Supplerende materiale:
- DR2 2002, Orden i Kaos (dokumentar), fra minut 14-minut 30
Forløb med hovedvægt på tiden før 500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalderen Kirke og samfund

Dette forløb indledtes med et afsnit af "Jorden søjler" for at give eleverne et indblik i middelalderens samfund. I den forbindelse talte vi kort om, hvordan historien bruges, og eleverne diskuterede fremstillingen af forskellige forhold i middelalderens samfund - herunder det religiøse.

Gennem dette korte forløb har eleverne særligt trænet deres kompetencer inden for kildeanalyse. Eleverne har arbejdet med basale kildespørgsmål som afsender, modtager, tid, tendens mv. og vi har diskuteret, hvorfor det er væsentligt at forholde sig til disse informationer i forhold til det funktionelle kildebegreb.

Gennem forløbet har eleverne fået en indsigt i middelalderens feudale samfund, og gennem kilder fået belyst troskabsforholdet mellem herre og vasal. Som en del af samfundsaspektet talte vi kort om byernes rolle og  byudviklingen og hvordan nyskabelser inden for landbrugsteknologien var en medvirkende årsag til dette.

Forløbet har særligt fokuseret på religionens betydning i middelalderen, herunder opbygningen af der kirkelige hierarki og kirken som kulturbærende institution i middelalderen. I forbindelse hermed har eleverne gennem kilder undersøgt "konflikter" i forbindelse med kirken. De har bl.a. fået indblik i investiturstriden og analyseret henholdsvis de gejstlige og verdslige argumenter for at være den højeste magtinstans og de har også gennem brevudvekslingen mellem Bernhard af Clairvaux og Peter den Ærværdige fået indblik i den interne kritik fra klostrene rettet mod kirkens "verdslige opførsel"

I forløbet har der været inkorporeret en del af kurset i "Faglig trivsel" med fokus på gode noter, hvor eleverne har forsøgt sig med at tage diktatnoter og forståelsesnoter og i plenum diskuteret, hvordan de bedst muligt tager noter og hvorfor de bør tage noter.


Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Klassediskussioner
- Pararbejde
- Gruppearbejde
- Quizlet

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale verden, her særligt med fokus på Central- og Nordeuropa
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem middelalderen
- Anvende en metodisk kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Kilder:
- Bønderne i landsbyen Burgbernheim i Franken tager deres gårde i fæste af kejser Frederik Barbarossa i 1182 (Verden før 1914)
- Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store (Verden før 1914)
- Hertug Tassilo aflægger lensed 787 (Verden før 1914)
- Pave Gregor d. 7. i brev til biskoppen af Metz 1076 (Verden før 1914)
- Pave Innocens d. 3. 1198 (Verden før 1914)
- Bonifacius d. 8.: Unam Sanctum 1302 (Verden før 1914)
- Den tyske kejser Ludvig af Bayerns erklæring, udstedt på rigsdagen i Frankfurt 1338 (Verden før 1914)
-Franciskanerordenens regel, 1223 (Verden før 1914)
- Cistercienserregler, vedtaget i perioden 1110-1120 (Verden før 1914)
- Bernhard af Clairvaux om klostrenes fæstebønder, 1120 (Center for historieformidling)
- Peter den Ærværdige om klostrenes fæstebønder, 1120 (Center for historieformidling)
-Biskop Fulbert om vasallens og lensherrens pligter, 1020 (Center for historieformidling)

Grundbog:
Bryld, C.J. 2013, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 1. udg. 5. opl., Systime: ss. 69-71, ss. 74-78, ss. 80-95

Supplerende materiale:
- Ridley og Tony Scott 2010, Jordens søjler (Master builder)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer