Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Støvring Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Jørgen Greve
|
|
Hold
|
2023 Fy/f (1f Fy, 2f Fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Kosmisk zoom
Lærebog:
Brydensholt, M. et al. (2010). Orbit C. Systime, Århus, 2. udgave.
Kernestof:
Orbit C: Intro s. 7 - 21.
Supplerende stof:
Note: Den naturvidenskabelige metode.
Nordjyske Stiftstidende. (Fredag d. 25. august 2006). Pluto mister status som den niende planet.
Øvelser med fokus på eksperimentelt arbejde i laboratoriet, i felten og over tid:
1) Bestemmelse af tyngdeaccelerationen (Rapport).
2) Methanols densitet (Rapport).
3) Gennemsnitshastigheden af en bil
4) Månens faser
Et kosmisk zoom fra kvarker til selve Universet og herigennem at: Lære at arbejde selvstændigt med en given tekst og fremdrage væsentlige punkter. Lære at arbejde med enheder og opnå færdighed i brug af formler via diverse opgaver. Vise eksempler på eksperimentelt arbejde i laboratoriet, i felten og over tid.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Energi og energiomsætning i dagligdagen
Lærebog:
Brydensholt, M. et al. (2010). Orbit C. Systime, Århus, 2. udgave.
Kernestof:
Orbit C: Kap 1 s. 25-56.
Supplerende stof:
Glem brint – din næste bil kører på el. Politiken, 15/3-2007. Historisk artikel.
Bliver din næste bil en elbil? Aktuel Naturvidenskab, nr. 3, 2017
På vej mod det fossilfrie Danmark. Aktuel Naturvidenskab, nr. 3, 2014.
Øvelser:
1) Energiomsætninger og energikæder (Journal)
Iagttage omsætninger mellem forskellige energiformer og kunne udarbejde energikæder.
2) Vandblandingers temperatur (Rapport)
Bestemmelse af temperaturen af en vandmængde efter en varm - og en kold vandmængde er blandet sammen.
3) Messings specifikke varmekapacitet (Rapport)
Bestemmelse af messings varmekapacitet ved hjælp af polystyrenbæger.
4) Is´ specifikke smeltevarme (Rapport)
Bestemmelse af is´ specifikke smeltevarme ved hjælp af polystyrenbæger.
5) Vands specifikke fordampningsvarme (Rapport)
At bestemme vands specifikke fordampningsvarme ved hjælp af elkedel.
6) Bestemmelse af nyttevirkning (Rapport).
At bestemme nyttevirkningen af en kogeplade ved opvarmning af vand i en gryde. Alternativt via en elkedel.
Der blev foretaget et feltarbejde på Støvring Gymnasium med det formål at iagttage energiformer og energiomsætninger imellem disse. Herunder også iagttagelse af energikæder - altså fortløbende energiomsætninger. Effekt og nyttevirkning blev introduceret og kvantificeret bla. via et eksempel med kogning af vand. Gennemgang af tilstandsformer og faseovergange set fra det atomare niveau. De forskellige energiformer blev indført ligesom begrebet energikvalitet blev introduceret. Varmeteoriens 1. og 2. hovedsætning blev berørt. Slutteligt blev der fokuseret på brint som et eksempel på fremtidens energiform (Brintprojektet).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Bølger, lyd og lys
Lærebog:
Brydensholt, M. et al. (2010). Orbit C. Systime, Århus, 2. udgave.
Brydensholt, M. et al. (1997). Orbit 2. Systime, Århus, 1. udgave
Kerne- og supplerende stof:
Orbit C: Kap 2 s. 63-78. Kap 3 s. 81-102. Kap 4 s. 107-124.
Orbit 2: Kap 3 s. 150-154 (Dopplereffekten).
Øvelser:
1) Undersøgelse af lys ved hjælp af gitter. (Rapport).
Undersøgelse af lys fra spektrallampe, reuterlampe og endelig laser.
2) Måling af lydens hastighed (Rapport).
Måling af lydens hastighed ud fra start-stop målinger med to mikrofoner og en impulstæller.
3) Transversalbølgers hastighed (Rapport)
Undersøge hvorledes en transversalbølges hastighed afhænger af trækkraften i snøren.
4) Eksperimentelle timer i bølger, lyd og lys (På klassen).
Forskellige kvalitative og kvantitative forsøg med bølger, lyd og lys spændende lige fra resonansfænomener til dopplereffekten. Herunder også elektronisk dataopsamling.
Indledningsvist blev der givet en kategorisering af bølger herunder mekaniske bølger og elektromagnetiske bølger, længdebølger og tværbølger. Grundlæggende egenskaber ved bølger blev introduceret. Efterfølgende blev lyd behandlet herunder temperaturafhængigheden tillige med lydintensitet og lydstyrke. Guitaren blev berørt i relation til det lærte. Endelig blev lys behandlet. Via gitterligningen blev lys fra spektrallampe, reuterlampe og laser undersøgt og relevante bølgelængdebestemmelser blev foretaget.
Der blev fokuseret på fysiske egenskaber ved lyd og lys herunder også deres berøringsflader med hensyn til f.eks. interferens, refleksion etc. Menneskets sanseindtryk af lyd og lys blev også berørt, ligesom der blev set på brugen af udstyr til registrering udenfor menneskets sanseområde.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Atommodeller - et paradigmeskift
Lærebog:
Brydensholt, M. et al. (2010). Orbit C. Systime, Århus, 2. udgave.
Kerne- og supplerende stof:
Orbit C: Kap 5 s. 135-148.
Atommodellernes historie. 4 sider.
DVD: Atomets opdagelse.
Øvelser:
1) Diskontinuerte emissionsspektre (Rapport).
Undersøgelse af lysudsendelsen fra forskellige spektrallamper, f.eks. cadmium og helium, herunder også fokus på stofidentifikation.
De historiske betragtninger forud for Bohrs atommodel er interessante i en historisk sammenhæng, mens Bohrs atommodel foranlediger et paradigmeskift i fysikkens verden. Herunder en gennemgang af lysudsendelse fra atomer i exciteret tilstand.
Se fysikken belyst gennem historie. Se et eksempelt på et paradigmeskift i den menneskelige erkendelse. Fortsætte det eksperimentelle arbejde og lære at udforme fysikrapporter.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: Kernefysik og dets anvendelse
Lærebog:
a) Brydensholt, M. et al. (2010). Orbit C. Systime, Århus, 2. udgave.
b) Felsager, B. et al. (1995). Naturfag 2. Systime, Århus. 2. udgave.
c) Christensen, C. og Meyer, T. (1994). Manhattan Projektet. Da videnskaben mistede uskylden. Munksgaard, København.
Supplerende stof:
Orbit C: Kap 6 s. 151-177.
Naturfag 2: Kap 3 s. 51-76. Kap 4 s. 77-98.
Manhattan Projektet: Kap 8 s. 68-77. Kap 9 s.78-85
Øvelser:
1) Absorption af radioaktiv stråling (Rapport).
Eftervisning af absorptionsloven samt bestemmelse af halveringstykkelsen for bly ved gamma-stråling.
2)Halveringstid for et radioaktivt præparat (Rapport).
Eftervisning af henfaldsloven samt bestemmelse af halveringstiden for Protactinium. Lære at foretage elektronisk dataopsamling.
En kort omtale af humanfysik, dernæst radioaktivitet, halveringstid og halveringstykkelse samt begrebet fission og dets anvendelse. Foretage simulering.
FS2: Fagligt samarbejde mellem historie og fysik (Den kolde krig): En omtale af radioaktive kerner og sammenhængen mellem energi og masse som grundlaget for energiudnyttelse i forbindelse med fission og fusion. Herunder også grafen for kernemasse per nukleon. Efterfølgende blev der set specifikt på kerneprocesserne i forbindelse med fission og fusion. Atombomben og brintbomben blev omtalt.
I dette forløb blev der ligeledes fokuseret på, at Manhattan Projektet blev iværksat som følge af nogle historiske begivenheder. Og i dette projekt var fysikken den store aktør. Det var ligeledes et projekt, hvor der blev gjort store tanker i forhold til det etiske ved skabelsen af atombomben og senere brintbomben. Og den efterfølgende kolde krig.
Lære om kerneenergi i en historisk sammenhæng. Lære at arbejde eksperimentelt med udstyr og efterfølgende behandling af data og opsætning af fysikrapport. Træning i at kunne indkredse en problemstilling i forbindelse med den kolde krig, det være sig enkeltfaglig såvel som tværfaglig.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
6
|
Forløb 6: Universet
Lærebog:
Brydensholt, M. et al. (2010). Orbit C. Systime, Århus, 2. udgave.
Kernestof:
Orbit C: Kap 7 s. 183-196. Kap 8 s. 199-224.
DVD: Universet.
Øvelse:
1) Parallaksemetoden til bestemmelse af afstande på gymnasiet (Journal).
Solsystemet. Tre metoder til afstandsbestemmelse i Universet for herigennem at få en forståelse af Universet. Ligeledes blev Universets alder bestemt på baggrund af Hubbles lov. Den inflationære fase lige efter Big Bang er også blevet omtalt.
Lære eleverne at arbejde med tværfaglige problemstillinger med fokus på matematikkens rolle i udviklingen af modeller for afstandsbestemmelse. I forbindelse med parallaksemetoden, som en metode til afstandsbestemmelse, at kunne opstille formål, opsamle data, bearbejde disse og vurdere udfaldet - specielt det, at ved parallaksemetoden kræves der meget præcise målinger af parallakser for at sikre en lille relativ afvigelse.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
7
|
Forløb 7: Ellære
Lærebog:
a) Brydensholt, M. et al. (2015). Orbit BA. Systime, 2. udgave.
b) Brydensholt, M. et al. (2000). Orbit 1. Systime, 2. udgave.
c) Sørensen, O. (2019). Sensorer - Måling Styring Kontrol. Fysikforlaget.
Kerne- og supplerende stof:
Orbit BA: Kap 1 s. 7-51.
Orbit 1: Kap 6 s. 150-154.
Sensorer: Kap 1 s. 7-15.
Øvelser:
1) Karakteristik-måling.
At bestemme karakteristikkerne for en resistor, en glødepære og en resistor.
2) Ohms 2. lov.
At eftervise Ohms 2. lov og at bestemme den indre resistans og hvilespændingen for et batteri.
3) Bestemmelse af temperaturkoefficienten for kobber.
At eftervise sammenhængen mellem resistans og temperatur og efterfølgende bestemme temperaturkoefficienten for kobber.
4) Bestemmelse af resistiviteten for konstantan.
At eftervise sammenhængen mellem resistans og længde samt tværsnitsareal for en konstantantråd og at finde resistiviteten af konstantan.
5) Bestemmelse af temperaturen af en gasflamme.
At bestemme temperaturen af en gasflamme ud fra viden om sammenhængen mellem resistans og temperatur for en metaltråd.
6) Temperaturen af en glødetråd.
At bestemme temperaturen af en gløde ud fra viden om sammenhængen mellem resistans og temperatur.
7) Joules lov
At eftervise Joules lov.
Indledende ellære, strømstyrke, spændingsfald, resistans, Ohms 1. og 2. lov, resistivitet og resistansens temperaturafhængighed. Fortsætte det eksperimentelle arbejde herunder fokus på variabelkontrol.
Længerevarende eksperimentelt projekt omkring sensorer, hvor eleverne lavede deres egen vægt og deres eget termometer.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
73 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
8
|
Forløb 8: Mekanik
Lærebog: Brydensholt, M. et al. (2015). Orbit BA. Systime, 2. udgave.
Kernestof:
Kap 2 s. 59-124.
Øvelser:
1) Projekt omkring cykling herunder Måling af bremselængde og Bevægelse med luftmodstand. At eftervise bremseformlen for nedbremsning af en cykel med fører. At eftervise luftmodstandens afhængighed af hastigheden. Eksperimentelt forløb omkring cykling herunder inddragelse af luftmodstanden, bremselængden, laminar og turbulent strømning samt bevægelse i kurver.
2) Frit fald.
At eftervise faldloven og at bestemme tyngdeaccelerationen.
3) Luftpudebænk og acceleration.
At eftervise formlen for accelerationen for et accelereret system knyttet til en luftpudebænk.
4) Kvalitetskontrol af yoghurt.
At bestemme viskositeten via kraftbetragtninger.
Retlinet bevægelse, hastighed og acceleration. Bevægelsesligninger. Newtons love, herunder håndtering af kræfter. Arbejde og energi. Kinetisk energi, potentiel energi og mekanisk energi. Tryk og opdrift. Der er arbejdet med at gøre eleverne studieparate gennem selvstændig tilegnelse i udvalgte dele af stoffet. Fortsætte det eksperimentelle arbejde igen med et fokus på en selvstændigt tilgang.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
73 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
9
|
Forløb 9: Idealgasser - med lidt om vind og vejr
Lærebog: Brydensholt, M. et al. (2000). Orbit 1. Systime, 2. udgave.
Kerne- og supplerende stof:
Kap 8 s. 189-226. Afsnittene med vind og vejr er supplerende stof.
Kap 9 s. 229-237.
Notesæt A: Udledning af idealgasligningen. Supplerende stof.
Øvelser:
1) Charles´ lov.
At eftervise sammenhængen mellem tryk og temperatur.
2) Boyle-Mariottes lov.
At eftervise sammenhængen mellem tryk og volumen.
3) Archimedes´ lov.
At eftervise Archimedes´ lov. Dette forsøg er kun vist som demonstrationsforsøg.
Læren om de makroskopiske størrelser p, V og T og herefter sammenhængen mellem disse via idealgasligningen. Udledning af idealgasligningen. En gas´ arbejde. Opdrift - fortsat fra tidligere. Orienterende forløb om vind og vejr herunder tillige en orientering om modellering og simulering af CO2 indholdet i atmosfæren på baggrund af data fra Mauna Lua. Vise hvorledes fagene matematik og fysik supplerer hinanden. Arbejde videre med elektronisk dataopsamling.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
73 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
10
|
Forløb 10: Udvidet atom- og kernefysik
Lærebog: Brydensholt, M. et al. (2015). Orbit BA. Systime, 2. udgave.
Kerne- og supplerende stof:
Kap 3 s. 141-175. Kap 4 s. 179-236. Kap 5 s. 245-270.
Conolly, J. R. (2005). Introduction to X-ray Powder Diffraction. Springer. Uddrag 13 sider.
Øvelse:
1) Røntgenstråling
At bestemme spektret for røntgenstråling herunder at kunne identificere den kontinuerte - og den diskrete del. At bestemme den minimale bølgelængde.
Udvidet atom- og kernefysik med en fortælling om bølge-partikel dualiteten, Heisenbergs ubestemthedsrelationer, røntgenstråling, naturens mindste dele, anvendelse af kernefysik, fission og fusion herunder dannelse af grundstoffer, kvantemekanik og Københavnerfortolkningen. Fokus har særligt været på røntgenstråling som endnu et emne under atomfysikken.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
73 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
11
|
Forløb 11: Fysikken i perspektiv
Der er sideløbende med undervisningen i fysik blevet fokuseret på skriftlig og mundtlig formidling af fysik. Dvs. arbejdet med formidling af naturfaglige emner og på baggrund af skriftlige oplæg at give en mundtlig fremlæggelse. Endvidere er der arbejdet videre med at kunne anvende relevante it-værktøjer.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
63 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
{
"S": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56937195658",
"T": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56937195658",
"H": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56937195658"
}