Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Støvring Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Kristian Wilhelmsen
|
|
Hold
|
2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 2b SA SRO, 3b SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ulighed i Danmark
Som en del af grundforløbet har alle 1.g-klasserne på Støvring Gymnasium (og dermed alle elever i klassen) haft et forløb om ulighed i Danmark. I dette forløb har vi arbejdet med ligestilling, livsformer og livsstile, levevilkår, socialklasser, fattigdom og ulighed operationaliseret i ginikoefficienten.
For at konkretisere nogle af de mange begreber ser vi DR 1's 'Ulighed i sundhed', del 3.
I forløbets anden halvdel ser vi på de politiske ideologier og de politiske partier. Her ser vi kort på, hvordan ideologierne/partierne forholder sig til ulighedsdebatten. Efterfølgende ser vi på, hvordan eleverne ud fra 10 holdningsspørgsmål havner i Ingleharts koordinatsystem.
Mange af eleverne har også stiftet bekendtskab med vælgernes holdninger til forskellige politiske issues relateret til ulighed, som findes via www.surveybanken.aau.dk.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvor ligger magten?
Vi ser i dette første studieretningsforløb i samfundsfag på det politiske systems opbygning i Danmark. Vi stifter herunder bl.a. kendskab med de forskellige demokratiopfattelser, magtens tredeling, valg og vælgere, lovgivningsprocessen, forskellige indflydelseskanaler, mediernes rolle og demokratiets tilstand.
Vi ser også kort på magtens placering i EU. Her benytter vi os af hjemmesiden https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal.
Som en del af forløbet afvikler vi en kvantitativ miniundersøgelse, hvor vi undersøger 1.g-elevernes opfattelser af magtens placering og sammenligner den med udvalgte forældres opfattelser af magtens placering. Dette giver anledning til at diskutere, hvor magten ligger placeret i det danske samfund.
I den sidste del af skoleåret arbejder vi kort med det forestående valg til Europa-Parlamentet. Her ser vi på valgkampens temaer, og vi arbejder med, hvordan de 15 danske mandater bliver fordelt vha. den d'Hondske metode.
I 2.g laver vi en kort opsamling på forløbet, hvor vi ser på, hvordan magten aktuelt placerer sig i det danske folketing. De aktuelle finanslovsforhandlingerne inddrages som eksempel.
I 3.g fortsættes forløbet, idet vi følger kommunalvalget i november 2025 og snakker om folketingsvalget i 2026 (her har vi dog desværre ikke længere ret mange moduler at gøre godt med grundet terminsprøver og SRP-skrivning).
Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
(01) Politik, demokrati og demokratiopfattelser.pptx
-
(01) Luk samfundet op, s. 125-131.docx
-
Peter Brøndum m.fl., "Luk samfundet op", 3. udgave, Columbus, 2017; sider: 125-142, 154-158
-
(02) Luk samfundet op, s. 132-137.docx
-
(03) Luk samfundet op, s. 138-142.docx
-
(03) Elevsvar magtens placering - del 1.xlsx
-
(04) Arbejdsark til tre artikler.docx
-
(04a) Artikel om statsministerens magt.docx
-
(04b) Artikel om tilliden til samfundet.docx
-
”Aldrig har statsministeren haft så meget magt – og der er især ét stort problem”, Berlingske, 1/11.20
-
Louis Dohlmann, ”Tilliden til samfundet falder”, Politiken, 12/11-23.
-
”Ny måling: Socialdemokratiet når nyt bundniveau i Mette Frederiksens tid som statsminister”, Altinget, 17/11-23.
-
(03) Elevsvar magtens placering - del 3.xlsx
-
(03) Ekspertsvar magtens placering.xlsx
-
(05) Luk samfundet op, s. 154-158.docx
-
(05) Vores egen magtundersøgelse - opsamling.pptx
-
Thomas Lauritzen, ”Hvad betyder Wilders vilde valgsejr for Europa? Her er de fem vigtigste nedslag”, Altinget, 24/11-23.
-
(06) Folketinget - EU oplysningen - 1.b.docx
-
(07) Centrale mediebegreber.ppt
-
(07) Luk samfundet op, s. 159-173.docx
-
(08) Guldkornsskema - Hvor ligger magten.docx
-
(06) Quiz til magtforløbet.docx
-
EU - Mandatfordeling ud fra eksempel.xlsx
-
Hvad kommer der til at ske i foråret 2024.docx
-
Opsamling på 1.g samfundsfag.pptx
-
(09) Hvor ligger magten - 2.g opsamling.docx
-
2.b svar magtens placering.xlsx
-
(10) Vores egen magtundersøgelse - opsamling.pptx
-
Finanslov 2025.pptx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Familien og individet i det senmoderne samfund
Klassisk sociologiforløb med fokus på socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Vi ser undervejs på, hvad der kendetegner det senmoderne samfund og den senmoderne familie, og vi snakker i denne sammenhæng bl.a. om årsagerne til de mange opløste ægteskaber, unges identitetsarbejde og de sociale mediers betydning for dette på godt og ondt.
I 3.g arbejder vi videre med sociologien med henblik på at give mulige svar på spørgsmålet om, hvorfor så mange unge har det så svært i dagens samfund. I denne forbindelse laver klassen gruppefremlæggelser om temaet i et fagligt samspil med dansk.
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
(01) Luk samfundet op, s. 30-36.docx
-
Peter Brøndum m.fl., "Luk samfundet op", 3. udgave, Columbus, 2017; sider: 30-60, 63-77, 81-88
-
(02) Luk samfundet op, s. 36-44.docx
-
(08) Guldkornsskema - Hvor ligger magten.docx
-
(06) Quiz til magtforløbet.docx
-
(03) Luk samfundet op, s. 44-53.docx
-
(04) Luk samfundet op, s. 53-60.docx
-
(05) Luk samfundet op, s. 63-74.docx
-
(06) Luk samfundet op, s. 74-77.docx
-
(07) Luk samfundet op, s. 81-88.docx
-
(07) Socrativespørgsmål mv.pptx
-
(07) Guldkornsskema - Familien og individet.docx
-
(10) Sociologi ABC, s. 182-186.docx
-
(10) Sociologi ABC - kompendie.pdf
-
Morten Hansen Thorndal, "Sociologi ABC", Columbus 2008; sider: 182-186
-
(11) Sociologibogen, s. 209-228.docx
-
(11) Sociologibogen - kompendie.pdf
-
Søren Juul m.fl., "Sociologibogen", Columbus, 2016; sider: 215-236
-
(12) Sociologibogen, s. 229-236.docx
-
(12) Quiz - svar.docx
-
(13) Diskussionsopgave om mistrivsel.docx
-
(11) Ny lidelse - MDD.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Udfordringer for dansk økonomi
I dette økonomiforløb ser vi på mål og midler i en nationaløkonomi som den danske. Dette gøres ved at arbejde med udbud og efterspørgsel, de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, det klassiske konjunkturforløb samt finans- og pengepolitik. Efterfølgende ser vi også kort på forskellige former for strukturpolitik.
Vi ser i denne forbindelse på aktuelle nøgletal, der kan bruges til at afdække, hvordan dansk økonomi er blevet påvirket af henholdsvis Coronaperioden og krigen i Ukraine.
I forløbets afrunding arbejder vi med forskellige velfærdsmodeller. Vi ser i denne sammenhæng på, hvilke langsigtede udfordringer den danske velfærdsmodel står over for.
I 2.g opdaterer vi vores økonomividen ved at samle op på de økonomiske mål og midler fra 1.g. Her arbejder vi også med økonomisk teori i form af keynesianisme og monetarisme.
Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
(01) Luk samfundet op, s. 177-184.docx
-
(01) Opstart af økonomi - opsamling lektion 1.ppt
-
Peter Brøndum m.fl., "Luk samfundet op", 3. udgave, Columbus, 2017; sider: 177-198, 201-220
-
(02) Luk samfundet op, s. 184-189.docx
-
(02) Status for dansk økonomi i foråret 2024.pptx
-
(03) Luk samfundet op, s. 190-194.docx
-
(04) Skema økonomisk politik.docx
-
(04) Opsamling - Effekt af ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.pptx
-
(05) Luk samfundet op, s. 201-208.docx
-
(06) Luk samfundet op, s. 208-216 - 1b.docx
-
(06) Den demografiske udfordring - og mulige løsninger.pptx
-
(07) Luk samfundet op, s. 216-220.docx
-
(08) Guldkornsskema - Udfordringer for dansk økonomi.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Flygtninge, migranter og integration
Med afsæt i den internationale debat om flygtningestrømme arbejder vi i dette forløb med flygtninge, migranter og integration i Danmark.
I integrationsdelen i forløbet vil vi anskue problemstillingen ud fra såvel en politisk, sociologisk og økonomisk vinkel - dog med hovedvægten på det politiske og det sociologiske.
Vi ser på, hvorfor partierne og medierne har de standpunkter, de har, hvorefter vi med afsæt i sociologien og dens begreber forsøger at forstå, hvorfor integrationen kan være så kompliceret og i visse tilfælde resultere i forskellige former for kriminalitet.
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå.
– sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre.
– formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
– formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
(01) Hvor mange kommer og hvorfra.docx
-
Hvor mange kommer, og hvorfra?
-
(02) Ærkedansker, s. 9-18.docx
-
(02) Gnags - Danmark - 1986.docx
-
(02) Ulige numre - Frit land - 2015.docx
-
Morten Hansen Thorndal, "Ærkedansker - perkerdansker", 2. udgave, Forlaget Columbus, 2018; sider: 9-33, 39-59, 75-84, 89-109, 113-120, 124-135
-
(03) Ærkedansker, s. 19-26.docx
-
(04) Ærkedansker, s. 26-33.docx
-
(05) Ærkedansker, s. 33-38.docx
-
(06) Ærkedansker, s. 39-48.docx
-
(06) Partiadfærdsbegreber - Hvordan tager partier stilling.pptx
-
(07) Ærkedansker, s. 48-55.docx
-
(08) Ærkedansker, s. 55-59 - elevudgave.docx
-
(09) Ærkedansker, s. 75-84 og 89-93.docx
-
(10) Ærkedansker, s. 93-109.docx
-
(11) Ærkedansker, s. 113-120.docx Indfødsretsprøve
-
(12) Ærkedansker, s. 124-135.docx
-
(12) Hvordan forbedres integrationen.docx
-
(13) Guldkornsskema Flygtninge, migranter og integration.docx
-
(01) USA's udfordringer, s. 138-141.pdf
-
(01) Den amerikanske drøm.docx
-
Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen, "USA's udfordringer", Forlaget Columbus, 4. udgave, 2024; sider: 138-141
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Et splittet USA går til valg
I dette forløb ser vi på, hvordan det politiske system i USA er opbygget, og vi ser på, hvordan et amerikansk præsidentvalg foregår.
Vi vil have fokus på den splittelse, der præger vælgerne og partierne i USA. Vi ser på, hvordan denne splittelse kommer til udtryk, og vi arbejder med, hvordan den præger valgkampen mellem Kamala Harris og Donald Trump. I denne sammenhæng arbejder vi teoretisk med parti- og vælgeradfærd.
Vi får også tid til at arbejde lidt med den amerikanske drøm, udviklingen i ulighed i USA og status i meningsmålingerne frem mod valget.
I forbindelse med præsidentvalget udarbejder eleverne en aflevering, hvor de selv beslutter sig for, hvordan opgaveformuleringen skal lyde.
Faglige mål:
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
(01) USA's udfordringer, s. 138-141.pdf
-
(01) Den amerikanske drøm.docx
-
Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen, "USA's udfordringer", Forlaget Columbus, 4. udgave, 2024; sider: 57-70, 100-114, 120-123, 128-135, 138-151, 173-180
-
(02) Politisk system i DK og USA.doc
-
(02) USA's udfordringer, s. 57-70.pdf
-
(02) Magtens tredeling i USA - opgave - svar.docx
-
(02) Magtens tredeling i USA - opgave.docx
-
(02) Magtens tredeling i USA.docx
-
(03-06) USA's udfordringer, s. 100-135.pdf
-
(03) Hvordan foregår præsidentvalget.pptx
-
(04) Hvorfor polarisering i politik - del 1.docx
-
(04) Indledningen af debatten mellem Harris og Trump.docx
-
(05) Hvorfor polarisering i politik - del 2.docx
-
(06) Partiadfærd og vælgeradfærd.docx
-
(07) Harris' og Trumps på klimaspørgsmålet.docx
-
(07) Data for Progress - Climate Power.pdf
-
(07) Bliver præsidentvalget et klimavalg.pptx
-
US election 2024: Where do Harris and Trump stand on climate?
-
(08) Weekendavisen - Amerikas kattepine.docx
-
(08) Arbejdsark til artiklen om integration.docx
-
”Amerikas kattepine”, Weekend-avisen, 27. september, 2024.
-
(09) USA's udfordringer, s. 142-151.pdf
-
(09) Ulighed i USA.docx
-
(09) Figurer om ulighedsudviklingen i USA.pptx
-
(10) USA's udfordringer, s. 173-180.pdf
-
(10) Ulighed i USA - del 2.docx
-
(10) Figurer om ulighedens konsekvenser.pptx
-
(20) Udskrift af debatten mellem præsidentkandidaterne.docx
-
2024 RCP Electoral College Map | RealClearPolling
-
270toWin - 2024 Presidential Election Interactive Map
-
Build a voter
-
(13) Begrebsliste - Et splittet USA går til valg.docx
-
Presidential election results 2024 | CNN Politics
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kan det tyske valg skabe stabilitet i Europa?
Vi arbejder i dette forløb med valget til den tyske forbundsdag, som finder sted d. 23. februar, 2025.
Vi ser først på, hvorfor tyskerne skal til valg "i utide", og derefter danner vi os et overblik over de tyske partier og den måde, et tysk valg foregår på. Vi ser nyhedsuddrag og læser artikler og statistikker, der kan bruges til at afdække, hvad der bliver valgkampens vigtigste temaer. Utryghed grundet terror, den lave vækst i tysk økonomi og krigen i Ukraine rangerer her højt.
Vi studerer meningsmålinger, snakker om mulige regeringskoalitioner og afrunder forløbet med at studere det endelige valgresultat.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Fertilitet 2.b tal.xlsx
-
(01) Hvorfor skal Tyskland til valg og valgets betydning.docx
-
Casper Schrøder, “Tysk regering brudt sammen i strid om økonomisk kurs”, DR, 7/11-24.
-
Ole Ryborg, ”Med Trumps sejr er den tyske regerings sammenbrud det bedste, der kunne ske for Europa”, DR, 7/11-24.
-
(02) De tyske partier.docx
-
(03) Mandatfordeling i Tyskland.docx
-
(04) Hvad bliver valgets vigtigste issues.docx
-
(04) Opsamling på dagens opgaver.pptx
-
Oliver Boie Hansen, ”Nu blander Musk sig i stort europæisk valg” DR, 20/12-24
-
Laura Kirkebæk-Johansson, ”Tyskernes utryghed kan blive afgørende for kommende valg”, DR, 22/12-24.
-
Rune og Henrik besøger og giver vigtig introduktion til ExamCookie. Se videoen på deres hjemmeside som lektie: https://www.examcookie.dk/
-
Analyse af Dansk Erhvervs cheføkonom: Den tyske økonomi er i dyb krise - kan ramme danske virksomheder
-
(07) Status for tysk økonomi og betydning for DK.docx
-
Tore Stramer, ”Den tyske økonomi er i dyb krise – kan ramme danske virksomheder”, Dansk Erhverv, 12/12-24.
-
(09) 2.b - Matrixarbejde om konkurrencer, Merz, AfD og tysk økonomi.docx
-
Thomas Jorsal, ”Du kan ligeså godt lære hans navn nu: Mød Friedrich Merz”, DR, 9/2-25
-
(10) Valgresultatet.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Er Europa blevet alene hjemme?
Med afsæt i Trumps trusler om at stoppe støtten til Ukraine og hans skænderi i Det Hvide Hus med Vladimir Zelenskyj ser vi i dette forløb på forskellige forhold vedrørende EU. Forløbet tilrettelægges på den måde, at eleverne i grupper forbereder videoproduktioner om forskellige problemstillinger med relation til EU. Det kunne være EU's rolle i Ukraine, spørgsmålet om et muligt tyrkisk EU-medlemskab, EU's klimapolitik eller status i Storbritannien efter Brexit. Videoproduktionerne bliver vist på klassen, og med afsæt i dem, diskuterer vi forskellige problemstillinger.
Det fælles, faglige stof vil være ret begrænset.
Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
En ny verdensorden?
I dette klassiske forløb i international politik ser vi på realismens og liberalismens verdenssyn og staters udenrigs- og sikkerhedspolitik - herunder også Danmarks udenrigspolitiske mål og midler.
Vi ser herefter kort på, hvad der kendetegner internationale institutioner som WHO, NATO og FN.
I forløbets afrundende del diskuterer vi, om vi er på vej mod en ny verdensorden, ligesom vi overvejer, hvad der i givet fald karakteriserer/vil komme til at karakterisere en sådan ny verdensorden.
Krigen i Ukraine vil løbende blive inddraget i vores overvejelser. Vi vil bl.a. se på, hvilke interesser forskellige lande har i at nå frem til en fredaftale, og vi vil diskutere fornuften i de fredsudspil, som amerikanerne fremlægger.
Forløbet afrundes med et mindre projektarbejde, hvor eleverne arbejder med øvrige problemstillinger fra international politik.
På vores ekskursion til København mødes vi med Niels Byrjalsen og Jens Ladefoged, som holder oplæg om IP-relaterede problemstillinger.
Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
(01) IP-bogen, s. 11-18.docx
-
Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött, "IP bogen", Columbus, 2019; sider: 11-51, 53-61, 63-71, 88-103, 109-116, 121-125, 138-146, 159-174, 231-241
-
(02) IP-bogen, s. 18-34.docx
-
Fred på Putins præmisser: Territorie-afgivelse var formentlig på bordet i Alaska
-
(03) IP-bogen, s. 35-41.docx
-
Metoder, pålidelighed og gyldighed.ppt
-
(02) Statistisk usikkerhed.docx
-
Fire bogstaver på en sweater skitserede ifølge eksperter det, Trump ikke har forstået om Putin
-
(04) IP-bogen, s. 42-51.docx
-
(05) IP-bogen, s. 53-61.docx
-
(06) IP-bogen, s. 63-71.docx
-
(06) Francis Fukuyama citat og statistik.pptx
-
(07) IP-bogen, s. 88-97.docx
-
(08) IP-bogen, s. 97-103.docx
-
ANALYSE Meget tyder på, at Putin tester Nato-landet Polen og alliancens sammenhold
-
(09) IP-bogen, s. 109-116.docx
-
(10) IP-bogen, s. 121-125.docx
-
(11) IP-bogen, s. 231-241 - notater.docx
-
(11) IP-bogen, s. 231-241.docx
-
(12) IP-bogen, s. 138-146.docx
-
(12) NATO medlemslande og udgifter.pptx
-
(12) FN - citater og link til kort film.pptx
-
(13) IP-bogen, s. 159-174.docx
-
(14) IP guldkornsskema.docx
-
Brita Kvist Hansen, "Her er de mest opsigtsvækkende punkter i USA's plan for at stoppe krigen i Ukraine", DR, 21/11-25
-
Kim Bildsøe, "ANALYSE: Fred er vigtigere end Ukraine", DR, 21/11-25
|
|
Omfang
|
Estimeret:
21,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Velkommen til demokratiet
I forbindelse med kommunalvalget afvikler vi et kort forløb om kommunalpolitik. Vi tager udgangspunkt i, at unge er underrepræsenteret i kommunalpolitik - både når det kommer til at afgive sin stemme, stille op til kommunalvalg og blive valgt ind i byråd. Vi diskuterer kort årsagerne til dette.
Herefter arbejder vi med Rebild Kommunes budget for at blive klogere på, hvad kommunalpolitik handler om. I denne forbindelse besøger vi også det lokale rådhus i Støvring, hvor funktionsleder Pernille Bay Pedersen holder et oplæg og besvarer spørgsmål fra os om kommunalpolitik og kommunalvalget.
Vi anvender diverse kandidattests til at blive klogere på lokalpolitikernes mærkesager, og vi får i denne forbindelse besøg af Martin Lidegaard, som vil fortælle om Radikale Venstres mærkesager.
Vi afrunder forløbet med at forstå de principper, som anvendes for at komme fra valgresultat til mandatfordeling i byrådet (d'Hondsk metode med valgforbund).
På selve valgaftenen vil nogle af eleverne arbejde som stemmetællere i Støvring Hallen.
Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
(01) Velkommen til demokratiet - der er brug for jer.pptx
-
(01) Budget 2025 - Rebild Kommune.pdf
-
(03) Mandatfordeling i byrådet.docx
-
(03a) Rebild 2021 - største brøks metode.xlsx
-
(03b) Rebild 2021 - d'Hondsk metode uden valgforbund.xlsx
-
(03c) Rebild 2021 - d'Hondsk metode med valgforbund.xlsx
-
(04) Hvad siger meningsmålingerne.docx
-
(04) S har tabt 150.000 vælgere.docx
-
David Rue Honore m.fl., "SF buldrer fremad i ny måling og haler ind på Socialdemokratiet", TV2, 6/11 - 2025
-
Frida Flinch m.fl., "S og tabt flere end 150.000 vælgere: Mette Frederiksen skal levere en ny fortælling", Altinget, 22. september, 2023.
-
Marie Møller Munksgaard, "Ny måling viser opsigtsvækkende rødt flertal udenom Socialdemokratiet", 4. november, 2025.
-
image.png
-
3f: jeres workshops står i OneNote: Hvad er meningen? (Webvisning)
-
hvad er meningen 2025.pdf
-
(05) Rebild kommunalvalg - Den D'hondtske metode.pptx
-
(05) Landsdækkende resultat for partierne.pptx
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Er globaliseringen sat på pause?
I dette forløb om international økonomi ser vi på globaliseringen og dens økonomiske konsekvenser.
I forløbets første del ser vi på handelsteorier (herunder Smith og Ricardo), derefter ser vi på fordele og ulemper ved hhv. frihandel og protektionisme, og herudfra arbejder vi med, hvorfor globaliseringen tilsyneladende er sat på pause, og hvilke konsekvenser denne pause kan få for verdensøkonomien.
Vi runder forløbet af med kort at se på den økonomiske integration i EU samt Afrikas integration i den globale handel.
Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
(01) Økonomibogen, s. 194-201.docx
-
(01) Tal fra figur 9.1.xlsx
-
(01) Økonomibogen, s. 194-201.pdf
-
Lene Niebuhr Andersen og Jakob Sinding Skött, 'Økonomibogen', Columbus, 2016; sider: 194-229, 237, 245-258
-
(02) Økonomibogen, s. 202-208.docx
-
Skriftlighed 4 - Den gode samfundsfagsaflevering.docx
-
(02) Ricardo og komparative fordele.pptx
-
Skriftlighed 2 - Konfidensintervaller.docx
-
Skriftlighed 1a - Hypoteseopgaver.docx
-
Skriftlighed 1b - Regressionsopgaver.docx
-
Skriftlighed 3 - Det gode politiske notat.pptx
-
(03) Økonomibogen, s. 209-220.docx
-
(04) Hvad bliver effekterne af told.docx
-
(04) Trump and tariffs.docx
-
(04) Obama har også forsøgt sig med en handelskrig med Kina.docx
-
“Is Trump right when he tweets that tariffs bring in government revenue? Here are 5 things you need to know”, Washington Post, 16. juli, 2019.
-
”Obama har også forsøgt sig med en handelskrig med Kina: Det gik galt”, Politiken, 8. februar, 2017.
-
(05) Ræsonartikel.pptx
-
(05) Ræsonartikel om global økonomi.pdf
-
(05) 200 ords stikord til Ræsonartikel.docx
-
”Den globale økonomi er på vej i den gale retning – og det skyldes ikke inflationen”, Ræson, nr. 4, 2022, s. 8-11.
-
(06) Økonomibogen, s. 221-229.docx
-
(06) Brikker til opsamlingsleg.docx
-
(00b) kommentarer.docx
-
(00c) kommentarer.docx
-
(07) Økonomibogen, s. 237 og 245-258.docx
-
(07) Flexicurity.ppt
-
(08) Guldkornsskema.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56937299836",
"T": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56937299836",
"H": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56937299836"
}