Holdet 2022 skr/22f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Skriftlige opgaver -
Lærer(e)
Hold 2022 skr/22f (1f fs, 2f fs)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FS1 - Fysik og engelsk
Titel 2 FS2 - Historie og matematik
Titel 3 SRO - Matematik og samfundsfag
Titel 4 FS3 - Dansk og samfundsfag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FS1 - Fysik og engelsk

Der arbejdes med flatearthers (fladjordtilhængere) med udgagnspunkt i dokumentaren "Faldet af i svinget" (eng. "Behind the curve").
Med udgagnspunkt i begrebsparret kvantitativ-kvalitativ skal fagenes forskellige metoder belyses.
Fysik arbejder med hvordan almindelige himmelfænomener (dag/nat, årstider, formørkelser) forklares i naturvidenskaben ud fra både kvantitativ og kvalitative modeller, og der foretages en kvantitativ forudsigelse af udfaldet af et forsøg fra dokumentaren.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FS1 fy-En, Flatearthers 14-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 FS2 - Historie og matematik

Udgangspunktet for dette faglige samspil mellem matematik og historie var Euklids Elementer, hvor eleverne arbejdede med at opstille og besvare en problemformulering med udgangspunkt i følgende opgaveformulering,:

- Redegør for perioden 340 – 280 f.kr. i Grækenland med særligt fokus på forholdene for Euklid i Alexandria, ligesom også centrale elementer i græsk videnskab/filosofi inddrages.
- Redegør for, hvordan Euklids Elementer er opbygget, med inddragelse af relevante begreber som fx definition, postulat og sætning.
- Redegør for Euklids bevis for Pythagoras’ Sætning. I den forbindelse skal du komme ind på, hvordan beviset bygger på definitioner, sætninger osv. fra tidligere i Elementer.
- Vurdér den betydning, som Euklids Elementer, og den antikke græske matematik og videnskab mere generelt, har haft på efterantikkens matematik og videnskab.

Formålet med forløbet var at give eleverne en forståelse for antikkens betydning for moderne matematik. Eleverne fik skabt en forståelse for de lange linjer, og arbejdede med, hvordan Euklid fortsat bruges, herunder evt. ændringer, og hvordan Euklid var præget af strømningerne i hans samtid.
Eleverne er gennem forløbet blevet introduceret til den videnskabelige basismodel og følgende begrebspar:
Kausal og intentionel
Diakron og synkron
Idiografisk og nomotetisk
Emperisk og formel
Disse elementer inddragedes i elevernes refleksioner omkring deres tilgang til besvarelse af opgaven.

Matematik:
Eleverne havde fokus på at forstå Euklid betydning for matematikken tilgang og udvikling med udgangspunkt i aksiomer og definitioner, postulater og sætninger. Derudover var der fokus på gennemgang af Pythogoras' bevis.



Historie:
Eleverne fik et indblik i den hellenistiske periode, med fokus på videnskabens opblomstring og Alexandria som det videnskabelige centrum, herunder også en forståelse for forholdet mellem filosofi og videnskab. Gennem arbejdet med fremstillinger og kilderne opbyggede eleverne en forståelse for samfundets betydning for udviklingen af den videnskabelige tilgang. Eleverne trænede deres evne til at bruge deres kildekritiske tilgang til at fortolke og udvælge kilder til besvarelse af spørgsmålene.

Kilder:

Aristeus (2. årh. f.v.t.), Letter of Aristeus
Euklids Elementer
Diogenes Laertius, 180-240, Om filosofiens oprindelse
Michael Stifel 1544, Arithmetica Integra
Pedro Nunes1567, Libro de algebra en arithmetica y geometria
Platons Menon
Plutarch (45-120), "Alexander"
Proklos
Sextus Empiricus (2. årh. e.v.t.), Imod Logikerne
Strabo (64 f.v.t.-24 e.v.t.) Geografia (om Alexandria)

Andet materiale:
Andreas, B. og J.R. Poulsen 2012, "Filosofi i hellenistisk tid" i Paideia
Barnes, J. 1986, "Hellenistic Philosophy and Science" i The Oxford History of the Classical World
Ramskov, J. 2021, "Euklid satte geometrien i system - selv er han et mysterium", i Ingeniøren
Tortzen, C.G. et al 2006, "Elementernes betydning for senere matematik" i Q.E.D
Tortzen, C.G. et al 2021, Euklids Elementer bog I-VI, ss. 9-27
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 SRO - Matematik og samfundsfag

SRO-opgaven handler om mandatfordeling ved Europa-parlamentsvalg med denne opgaveformulering:

1. Redegør for Jeffersons metode, D’Hondts metode og Sainte-Laguës metode i forbindelse med
mandatfordeling ved valg. Bevis, at Jeffersons metode og D’Hondts metode er ækvivalente.

2. Undersøg hvordan stemmerne blev fordelt ved Europa-parlamentsvalget i 2019. Derudover skal du med udgangspunkt i Bilag A undersøge, hvordan stemmerne kan fordeles ved valget i 2024. Giv i denne sammenhæng nogle bud på de eventuelle frem-og tilbagegange, de forskellige partier står til. Du skal inddrage ekspertvurderinger i dit svar.

3. Diskutér, om D’Hondts metode og brugen af valgforbund kan give anledning til en uretfærdig mandatfordeling. Du skal bl.a. foretage beregninger på mandatfordeling ved Europa parlamentsvalget i 2019. Du skal inddrage ekspertvurderinger i dit svar.

Der er arbejdet med følgende begrebspar:
- kvalitativ og kvantitativ
- empirisk og formel
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 FS3 - Dansk og samfundsfag

Forløbet er afholdt i forbindelse med studieturen til Bruxelles og Amsterdam med fokus på Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024, særligt unges valgdeltagelse der generelt er lavere ved EP-valg.

De arbejdede ud fra følgende problemformulering:
Hvordan kan vi få flere unge til at stemme ved Europa-Parlamentsvalget 2024?

Forud for rejsen udformede eleverne tre underspørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer, som skulle udfolde den overordnede problemformulering.
Eksempel på de underspørgsmål:

1. Redegør for valgdeltagelsen blandt unge ved EP-valget i 2019.

2. Undersøg hvorfor valgdeltagelsen blandt unge til EP-valg er så lav.

3. Diskuter muligheder for at få flere unge til at stemme til EP-valget i 2024.

Produkt: Eleverne lavede kampagnevideoer med fokus på at få flere unge til at stemme til valget, hvor videoerne skulle indeholde følgende krav:

• at filmen når ud over rampen med sit budskab: at få unge til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet 2024
• at der udvises kreativitet og opfindsomhed
• at billederne understøtter lydsiden – der skal tænkes over brugen af filmiske virkemidler
• at filmen ikke er længere end 2:30 minut
• og at filmen indeholder dækbilleder, reportage samt interviews

Der er arbejdet med følgende begreber/begrebspar:
- empirisk
- intentionel
- kvantitativ og kvalitativ
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer